Lars Gorzelak Pedersen

Aleister Crowley skrev engang, at med ham begyndte en ny æra i menneskehedens evolution: henhørende under Horus, det kronede og besejrende barn. Det var cirka samtidigt med, at Freud borede dybt i barndommens betydning for voksenlivet - og i dag, tilbageskuende, er det svært at komme udenom, at Crowley i visse henseender havde fat i den lange ende. Den kommende tid, påstod Crowley i begyndelsen af det 20. århundrede, ville være karakteriseret ved alle de egenskaber, der hører barnet til. I 1979 gjorde Christopher Lasch status over samfundets tilstand i en bog ved navn "Narcisimmens kultur", der på flere måder er tankevækkende i forhold til Crowleys tese. Crowley skrev: "Every man and every woman is a star", jf. barnets opfattelse af sig selv som verdens centrum, og hvem kan, i dag - med individets krav om konstant underholdning og rampelys på egen person - være i tvivl om, at han fik ret. Det positive aspekt er frihed og ret til selvbestemmelse. Det negative er, at man tror at være sig-selv-nok. Nutidens fælles sprog er reklamen, og i den fremstår det klarere end noget andet sted, hvor meget vi, hver for sig, er gået i (eller forventes at gå i) barndom. Fra boligindretning til reklamer til opskrifter til tøjmode til quiz til lotto til parforhold: det handler altsammen om maksimering af personlig lykke og tilfredshed. I et sådant klima skabes der let fjendebilleder - f.eks. opfattelsen af indvandrerne som nogle, der kun er her for at "nasse" på de ting, partnere, midler og muligheder, der egentlig tilkommer os. Barnets evige problem er ikke desto mindre netop dets afhængighed af de andre, deres accept og beundring. Som det ikke kommer ud af - uden at ophøre med at være barn. Lad 2006 være året, hvor vi øver os i at tænke ud over os selv, ikke mindst - så at sige - for vores egen skyld.

"A little love and affection
In every thing you do
Will make the world a better place
With or without you." 
(Neil Young)

Og jo, det her skulle egentlig bare ha været en nytårshilsen, men på den anden side skal man jo sørge for at følge en tanke, når man endelig får én. Godt nytår til alle!

Den allerførste afhandling, jeg skrev som idéhistorie-studerende, handlede om den hellenistiske filosof Plotin, født i Ægypten år 204. Plotinus udformede et vældigt filosofisk system, som måske slet ikke var et system, og kernen i teorikomplekset er, at virkeligheden kan inddeles i hierarkisk ordnede værensformer karakteriseret (set fra oprindelsespunktet, kaldet Det Ene) ved tiltagende mangfoldighed og aftagende fylde. Jo længere væk, noget er fra emanationspunktet, jo mindre "virkeligt" er det. Materien er, som i stort set al hellenistisk tænkning, den ringeste værensform eller "hypostase". Mennesket er et midtervæsen, der så at sige har et ben i hver lejr: den åndelige/immaterielle og den fysiske væren.

Ka det nu ikke altsammen være lige meget? Jo, det kan det måske nok, hvis man opfatter det som en videnskabelig teori om, hvordan universet er opbygget. Men stadigvæk: som en poetisk vision, og as theories go, hører Plotins filosofi altså afgjort til blandt de smukkeste. Specielt anti-begrebet om "Det Ene", som vel egentlig - og her er det mig og ikke Plotin, der taler - bare er en anden måde at sige, at sproget, og dermed filosofien, har sine grænser, og at det er erfaringen, ikke teorien, der i sidste ende er det afgørende. En dag ku jeg godt tænke mig at iværksætte et eller andet Plotin-relateret projekt, skønt jeg for indeværende ikke rigtig ved, hvad det skulle gå ud på.

Interesserede kan læse videre om Plotinus her eller hoppe direkte videre til hans filosofiske efterladenskaber, "Enneaderne", som kan læses online her (på engelsk). Plotin, skal det siges, giver kun mening, hvis man har læst Platon. Men det har man selvfølgelig.

Nyt dansk tv-eksperiment om ondskab: "Ondskaben ligger på spring i os alle, mener tv-dokumentaristen Poul Martinsen, der satte sig for at finde ud af, hvor hurtigt to grupper kan komme til at opfatte hinanden som fjender. ... Det er der kommet en dokumentarserie i fire afsnit ud af. Det første afsnit af "Krigerne" sendes onsdag 4. januar på DR1". Flere programdetaljer her.

I dag var der "The Sketch Show" på DR1. Showet er præcis, hvad titlen siger, og det er BBC-produceret af bl.a. Steve Coogan, aka Dr. Terrible fra "Dr. Terrible's House of Horrible", som også havde en finger med i spillet på parforholds-komedieserien "Human Remains". Desværre er de fleste af sketchene ikke specielt morsomme. Men enkelte er, f.eks. segmentet i dagens afsnit om fantasi-venner, og derudover er der én god grund til at se showet: Ronni Ancona. Jeg synes, ærligt talt, at Ancona er super-lækker. Se en fanside med galleri her.

"The Very Curious Language of George W. Bush"... hver måned en ny indfaldsvinkel til sproget i The Onions officielle "Presidential Misspeak Calendar 2006". Bestil dit eksemplar for kun $12.95 her.

I dag var Morten - min ven og tidligere idéhistorie-medstuderende - på julebesøg med sin hustru May og Vigga på 4 mdr. Ved samme lejlighed fik jeg overtalt Morten til at oprette en blog, som kan besøges her. I julegave fik jeg af Morten følgende digtsamlinger fra Edition After Hand: "Sverige - et luftæventyr" af Henrik Have. "Farven Godot" af Knud Steffen Nielsen. "Aforismer" af Marianne Larsen. Samt, fra Arena, Peter Laugesens "Hamr & Hak" (farvel og tak). Til mine okkultismestudier gav Morten mig også et genoptryk af Harald Schmidts lille bog fra 1875, "Oplysning af Frimureriets Hemmeligheder, dets Skikke, Ceremonier, Love, Kjendetegn, Løsen, Murernes hemmelige Arbejde i Logen, deres Formaal osv.", med undertitlen: "Uddrag af en afdød Frimurers efterladte Papirer, som fandtes i en forseglet Pakke". Bare nu ikke, at the Masons finder ud af, at jeg har den. For så kommer de nok efter mig. Som en helt irrelevant fodnote: jeg har i aften genset Walter & Carlo-filmene "Op på fars hat" og "Yes, det er far". Bør det bekymre mig, at jeg faktisk syntes, de var sjove? I den sidste henviser Carlo til sin filmkollega, Raimwehr Fassbinner. 

Året lakker seriøst mod enden, og ting, der slutter, maner til eftertanke. Følgelig dette lille rids over væsentlige events i mit liv i året der gik, inspireret af programmet om årets begivenheder på DR1 i aften.

Jeg har pt. gang i tre forvandlingsprocesser:
1) Inspector Morse
2) Pave
3) Flodhesten Dolph

De svarer - i den rækkefølge - næsten til ego, super-ego og id, med lidt god vilje. Det skal blive spændende at se i 2006, hvordan de forskellige personlighedsaspekter udvikler sig, og om de kan finde ud af at samarbejde.

Som jeg ser det, her, efter at have tænkt over sagen i et minuts tid, var der to AFGØRENDE begivenheder i 2005. Afgørende i betydningen: livs-, adfærds-, tilværelsesbestemmende, underforstået: som at jeg var blevet en anden, hvis IKKE de to nævnte hændelser var indtruffet. (Eller som Mette Uhrt ville formulere det: som jeg gik i selvsving over.) I mit liv, altså. Hvor der - i parentes bemærket - ikke ligefrem er actionpacked.

For mit vedkommende kom året helt og aldeles til at stå i Inspector Morses tegn. I 2005 opdagede jeg Morse, via min bror, og jeg gjorde med det samme mit fund til en plage for alle og enhver i min omgangskreds. Jeg kan berolige dem med, at det værste er overstået, og tak til dem, der var der for at støtte i den svære stund, hvor Morse ... afgik ved døden. Ja, jeg KAN godt sige det.

Som en forgrening fra Morse: Wagner. Dét kapitel er først lige begyndt og vil helt sikkert fortsætte i lang tid endnu. Jeg lytter til "Lohengrin", som jeg skriver dette.

Endelig, men ikke nødvendigvis ubetydeligst: på et tidspunkt, nærmere bestemt den 15. august, noterede jeg flg. på min hjemmeside:

"Min gode ven og tamil, Balasuthas, informerer mig om, at jeg er ved at blive politisk. Jeg kan berolige Suthas og andre, der måtte have næret samme tanke, med at det er jeg ikke. Mit nærmest ikke-eksisterende syn på politik kan opsummeres med Johnnys råd til Sergej: "Tag og spil balalajka i stedet for synthesizer-musik". Og jeg får som regel et anspændt forhold til mine meninger, så snart jeg har ytret dem."

Linierne holder for så vidt stadigvæk stik. Jeg føler mig ikke spor politisk, og på dårlige dage synes jeg, at folketingsdebatter er fuldkommen meningsløs retorik og show, som at slå i en kæmpe dyne. Deraf Johnnys råd til Sergej - hold fast i menneskeligheden, selvom det er nemmere og mere populært at være smart og moderigtig.

Men samtidigt kommer jeg ikke udenom, at jeg i det forløbne år har været langt mere fokuseret på alt, hvad der rør' sig indenrigspolitisk, end jeg nogensinde har været før - i en sådan grad, at jeg har siddet igennem utallige timers folketingsdebat dag efter dag, via det fremragende site politisk.tv.

Årsagen til den skærpede opmærksomhed har jeg gennemskuet: den er bekymring over nogle i mine øjne uheldige tendenser, der præger den politiske debat i vores samfund netop nu. Jeg kan, tror jeg, som helt almindelig menneske og ikke mindst som blogger spille en rolle og være med til at sætte mit præg på udviklingen, og det kan jeg, fordi tendenserne ikke i sig selv er politiske. De kræver intet politisk forhåndskendskab, kun psykologisk indlevelsesevne - og forståelse for former, som frygt kan ta'. Alle kan være med, og alle målinger viser, at blogging er en (politisk set) effektiv måde at give sin mening til kende på. Så alle I, der endnu ikke har snøvlet jer sammen - og ikke mindst idéhistorikerne derude: se nu at få lavet jer en blog! 

Det er også nemt at præcisere enkeltbegivenheden, som gjorde mig politisk interesseret, eller hvad man nu skal kalde det. Det var Louise Frevert-skandalen. For nu at citere digteren Peter Laugesen (efter hukommelsen): Aldrig i mit liv har jeg set noget så grimt, dumt og hyklerisk.  

I øvrigt: i dag faldt - bogstaveligt talt faldt - et spørgsmål mig ind i hovedet, ganske uden anledning: Er det bedst at være bølle eller én, der bliver (be-)bøllet? Jeg har tænkt en del over det. Måske er det bare et fupspørgsmål, for måske behøver man ikke at være nogle af delene. Men i al fald: det er ikke godt at være en bølle, tror jeg. For så lider man - som min bror ville skrive - uundgåeligt skade på sit moralske selvværd. På den anden side er det jo heller ikke rart at få tæsk eller - for den sags skyld - et venligt spark bagi. Så jeg ved det godt nok ikke.

Clive Barker kom ind i min horisont på falderebet her i 2005, så ham gemmer vi til næste år. Flodhesten Dolph fra DR1 er også, for mig, en nyopdagelse, og lidt af et sign o' the times. Akkurat som Danmark pt. er Dolph lidt grim og unødvendigt barsk i tonen. Men inderst inde: fuld af drømme om Meg Ryan og med et stort behov for menneskeligt samvær.

Så kære dødsfjende nr. 1: Tak for 2005, og vi ses - friske og veludviklede - i året, der kommer. I ringer bare!

Højtiden er ovre, og vi er forlængst trådt ind i årets sidste uge. Tak til familien for en rigtig hyggelig jul og for nogle fantastiske gaver. Her følger udvalgte highlights: To par sko. En slipsenål (som led i min Inspector Morse-forvandlingsproces). Et cd-bokssæt: "Great Singers Sing Wagner" (ditto, fra Anders Munk - tusind tak!). Knap så Morse-agtigt: Dire Straits' "Brothers in Arms". Oceaner af bobleplast, efter ønske. Film: "De ti bud", "Killer Fish", "Jaws" og "Ghost World", samt - på VHS - Dirch Passer-komedien "Oskar", som familien efterhånden har brugt et par år på at lede efter. En pc-mus. En stabel Clive Barker-bøger, courtesy of min bror. Et funky fest-slips. Majsgafler, en tegning af Århus Kommune fra min nevø og - ikke mindst - et saucy kassettebånd med Samantha Fox udenpå.  

Dansk Folkeparti opfordrer de Konservative til at gå ud af regeringen pga. utilfredshed med Ks politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, der har udtrykt bekymring vedr. tonen i udlændingedebatten og opfordret til, at man tager topdiplomaternes kritik alvorligt. Christmas-Møller udtaler ifølge Politiken, at hvis Pia Kjærsgaard ikke kan forstå, at der er behov for en anstændig tone i udlændingedebatten, så "har hun virkelig et problem". Også Venstres politiske ordfører Jens Rohde rejser en skarp kritik mod Dansk Folkepartis frygtskabende retorik og iver efter stramninger på bekostning af individets privatliv: "Peter Skaarup er åbenbart fløjtende ligeglad med den personlige frihed, så længe han kan få lov til at føre en politik, der er båret af, at frygten er hans våben. Venstres udgangspunkt er ikke frygt, for man vinder ikke noget på at skabe frygt. Og Peter Skaarup kan ikke forhindre terror med alle Dansk Folkepartis vidtgående forslag". Læs mere her.

"Almindeligt politi er underlagt kontrol i form af retsplejeloven for eksempel. Dette er endnu et skridt mod mere hemmeligt politi i Danmark." Landets advokater kritiserer nu i et høringssvar regeringens nye terrorpakke for at mindske muligheden for offentlig kontrol med politiet og for at give politiet for vide beføjelser på bekostning af samfundsborgernes rettigheder. Læs mere her. 

Dansk Folkeparti indleder nu anden fase i projekt "Freverts udfrysning". Læs mere her. Forleden lyttede jeg forøvrigt til dette P1-program - "Er tonen blevet for rå?" - med Kirsten Thorup, en af de 12 forfattere, der for nylig lancerede en kritik af integrationsdebattens skingre toneleje i dagens Danmark, i dialog med desintegrationsminister Rikke Hvilshøj. Jeg anvender ordet "dialog" i mangel af bedre, for programmet bekræfter desværre det billede, jeg i forvejen havde af Hvilshøj, nemlig som en meget lidt lydhør personlighed, der konsekvent diskuterer med albuerne, uden at høre efter. Nu har efterhånden så mange forskellige uafhængige instanser, både inden- og udenlandske, påpeget, at den politiske debat i Danmark benytter sig af en stereotypisering af muslimerne, som - i lyset af vores fælles historiske bevidsthed - så absolut burde få alarmklokkerne til at ringe så hurtigt som muligt... nu har så mange, så gentagent, så detaljeret og så upolitisk påpeget, at der i og udenfor Danmark er udbredt bekymring over udviklingen, at det virkelig ville klæde regeringen om ikke ligefrem at medgive, at vi politisk pt. står i retorisk lort til halsen, så i hvert fald at demonstrere bare et minimum af åbenhed i retning af at diskutere denne bekymring. For en regering, der ikke er lydhør, og som ikke vil diskutere, er selvfølgelig en ubrugelig regering. Og det var altså: en ubrugelig regering. Og så ønsker jeg mine medbloggere og alle I andre derude en rigtig glædelig jul - husk at se Dolph og Wulffs juleklipshow i morgen, fredag, på DR2 kl. 21.20.  

TV2 Zulu viser for tiden en jule-Russ Meyer-minikavalkade. I går var der "Faster Pussycat, Kill Kill", i aften kl. 23.45 viser de "Lorna", og i morgen kommer der "Mudhoney". Ikke dårligt. Jeg er for en gangs skyld gået hen og blevet træt tidligt, hvilket til gengæld er skidt, for jeg skulle jo gerne have set "Planet X", som først kommer om to stive timer. Måske blir jeg nød til at droppe det og så gå videre med min Clive Barker-bog i stedet. Jeg er nået til der, hvor fortællerens far en mørk og stormfuld aften tvinger en modvillig hingst til at bestige en hoppe. "There he was - divinity made flesh, and that flesh half-way to becoming animal".

Det er, så det svimler for én! Anders har gjort mig opmærksom på, at Leonard Cohen i 2006 disker op med hele to cd'er, en bog ("Book of Longing"), en dvd med hyldestkoncerten "Came So Far for Beauty" og - hold nu godt fast, Paw - måske en turné. Det er sørme godt nok stort at tænke på. Læs mere i Gaffa. Jeg varmer i mellemtiden op til julen med Chieftains' fjerde album (som hedder "4" og er noget af det mest julede, jeg ved...) samt Niels Hausgaard. "Når alt kommer til alt".

Ifølge en ny meningsmåling foretaget blandt danskere "på tværs af partiskel" mener 85% af de adspurgte, også i lyset af kontroverserne omkring Jyllands-postens karikaturtegninger af profeten Muhammed, at ytringsfriheden bør bevares, mens kun 7% mener, den bør indskrænkes.

Det, mener jeg, er selvfølgelig betryggende - ligesom det er betryggende, at den, ytringsfriheden, heller (alligevel) ikke bliver indskrænket f.eks. i forbindelse med anti-kristen grafitti i heavy metal-dokumentarprogrammer. Og jeg er - må jeg tilstå - lidt rystet over, at antallet for en indskrænkning af ytringsfriheden i Enhedslisten angivelig skulle nå op på et tocifret procenttal (selvom det store flertal også inden for dette parti er imod en indskrænkning).

Samtidig er det dog lidt som om, man overser, hvad sagen om profettegningerne egentlig handler om. Og det var derfor forfriskende at se Uffe Ellemann-Jensen skære det ud i pap i TV-Avisen forleden, hvor han blev interviewet i forbindelse med de 22 topdiplomaters kritik af statsministeren og tonen i Danmarks politiske debat. For ytringsfriheden er, som Ellemann-Jensen påpegede, en ret og ikke en pligt.

Man må selvfølgelig i et retssamfund mene, tænke og sige, hvad man vil, men det ændrer ikke det mindste ved, at det stadigvæk er dårlig, asocial adfærd at sige sin mening uden den mindste hensyntagen til dem, man taler til. Jyllands-postens idé med karikaturtegningerne var pubertær, destruktiv og dum, som når nogen tror sig grænseoverskridende ved at tisse op af et kunstværk. Jyllands-posten om det - det er dem selv, der skal sove om natten.

Men at et enkelt idiotbarn ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, plus en solid håndfuld af vores repræsentanter i folketinget, er selvfølgelig ikke - og må ikke være - nogen årsag til, at vi andre skal give køb på en frihed, som vi med rette kan være stolte af, at vi opretholder. Det må alle, på tværs af parti- og religiøse skel, have forståelse for.

Efter Europarådets opfordring til de danske myndigheder om at være mere lydhøre over for de etniske grupper i landet og rådets manen til opmærksomhed over for den tiltagende intolerance og stereotypisering i Danmarks politiske debat retter 22 tidligere danske topdiplomater nu en tilsvarende kritik mod statsministeren og appellerer til besindelse på de ægte danske værdier, heriblandt tolerance over for anderledestænkende. "Hvis ord og holdninger fortsat skærpes, og hvis sårede følelser bliver mødt med afvisning, frygter vi, at det i befolkningen vil føre til en ulykkelig splittelse, som vil være stadig vanskeligere at overvinde." Således skrev Politiken i går aftes. I dag har Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen, tilsluttet sig diplomaternes kritik af statsministeren og kaldt den "pragtfuld" og "rigtig": "Vi må ... granske os selv og erkende, at vi er ved at have et problem med den danske tolerance i forhold til muslimer og islam". Også tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen opfordrer Fogh til dialog. Fogh har endnu ikke kommenteret opfordringerne. Læs mere her.

Mig og kausaliteterne. I dag valgte jeg så, pr. automatik og som sædvanligt, som dagens første handling at stavre fra sengen hen til kaffemaskinen, men ulig vanlig fremgangsmåde lod jeg i dag være med at placere kaffekanden i maskinen efter at have startet den, så køkkenbordet bogstaveligt talt flød med kaffe, da jeg endelig opdagede det. Doh!

Ifølge TV2 Nyhederne vælger et stigende antal indvandrere at blive besøgsvenner og stille sig "til rådighed for at hjælpe ældre og ensomme danskere". I København har således nu hver femte besøgsven indvandrer-baggrund. Læs mere her.

Detalje fra min Marilyn Manson-sweatshirt, som min søster for nogle måneder siden tvang mig til at købe. Jeg har den ikke så tit på, fordi folk, der kender mig som Morse-tilhængeren med skjorte og slips, er ved at falde bagover, når de ser mig med den. Jeg hører da heller ikke så meget Manson. Hvis jeg endelig skal høre hævi, skal det helst være af slagsen med håndklap.

 

Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg havde dem, men Andreas Vollenweiders "White Winds (Seeker's Journey)" (1984) og "Down to the Moon" (1986) dukkede op, som to små hug fra fortiden, da jeg for et par dage siden gjorde et dødfødt forsøg på at luge ud i min cd-samling. Det er med Vollenweider som med Meat Loaf - alle kan dybest set li' ham, og ingen tør indrømme det offentligt. Til Anders M - og jeg er ked af, at jeg nævner dig umiddelbart efter Meat Loaf: måske skulle du, med din Loreena McKennitt-fascination, lige ta' og tjekke Vollenweider ud. (Hans musik, altså.)  

Mette Uhrt har venligst gjort mig opmærksom på, at Politiken hver dag i december bringer et indlæg i serien "100% ninja/fascistisk jul" med flodhesten Dolph fra "Dolph & Wulff". Fra dagens jule-Dolph, 18. december: "Giv Helge Adam en morgenstjerne i hånden, stil ham foran en babysæl - og geniet misser aldrig! Han elsker at slå små, nuttede dyr ihjel! Faktum!". Tegneserien opdateres hver dag, nederst på Politikens hjemmeside. I går var i øvrigt dagen for Mette Uhrts flamenco-opvisning. Læs nærmere om det her.

Først et lille tv-tip: TV2 sender i nat Joe Dantes varulve-gyser "The Howling", som er en af horror-genrens klassikere. Filmen starter kl. 01.55. Dernæst: i går aftes var jeg i biografen og se Peter Jacksons tre timer lange genfilmatisering af "King Kong" med Naomi Watts, der overtager Fay Wrays rolle og gør sig godt som scream queen. For mit vedkommende følte jeg mig så ganske afgjort mere bevæget over Jacksons version, end jeg gjorde over den gamle, og monster-kampene (som der er mange af) er virkelig blærede. Specielt dinosaurernes flugt gennem stenkløften. Derudover må man også sige, at "King Kong" får én til at værdsætte, hvor speciel en produktion "Ringenes herre"-trilogien virkelig var. For i modsætning til sidstnævnte, der gjorde dybt og uudsletteligt indtryk på mig, er "King Kong" "bare" en film, én ud af mange. Om end mere underholdende end de fleste. Det kan bestemt anbefales, at man ser den i biografen, selvom man kommer til at sidde igennem hvad der beløber sig til i alt 30 minutters reklamer og trailers, før filmen går i gang.

Europarådets Ministerkomité har i en resolution, som blev vedtaget i onsdags, nu opfordret "de danske myndigheder til at være mere lydhøre over for de etniske og religiøse grupper i landet". Rådet noterer sig et "lag af intolerance" såvel i visse danske medier som i tonen i den politiske debat, og ser med bekymring på udviklingen. Jeg kan kun være enig. Én ting er, at forskellige grupper selvfølgelig kan have forskellige holdninger mht. flygtninge-/indvandrer-politik, men der er - forekommer det mig efter at have gennemset utallige timers folketingsdebat den sidste måneds tid - tilsyneladende ingen grænser for, hvad man i folketinget kan slippe af sted med af generaliseringer om folk med anden kulturel baggrund. Jesper Langballes tour-de-force i intolerance i torsdagens folketingsdebat (hvorunder han, som prikken over i'et, ønskede sig tilbage i tiden og udtrykte sin sympati for forældrenes ret til at ruske i deres børn og stikke dem en lussing) er et trist, men kun alt for repræsentativt eksempel. Læs mere om Europarådets resolution her og her.

Sære ting, der dukker op, når man googler sit eget navn. Film nr. 79 på Chillerfests liste over "Britain's 100 Favourite Horror Movies" er Brad Andersons mesterværk "Session 9" (også kendt som "Dødens hospital"), og minsandten om ikke filmomtalen er skrevet af en vis "Lars Gorzelak Pedersen from Aarhus, Denmark". Lyder som en mistænkelig type, if you ask me. 

Michael Fangel Jensen har skrevet en fin introduktion til Ebbe Reichs suveræne, men desværre dårligt kendte bog om religionsfilosof/udøvende okkultist Aleister Crowley, "Eventyret om Alexander 666". Sørme, om han ikke også har citeret yours truly (scroll ned til afsnittet "Crowley fortolket"). Stykket kan læses her. Linket til min Crowley-sektion i Fangels tekst virker desværre ikke... men dette link gør til gengæld.

"Nah ist
und schwer zu fassen der Gott".

Jeg har netop læst Friedrich Hölderlins digt "Der Rhein" og "Patmos"-hymnen, som begge gjorde ret stort indtryk på mig. Kari Løvaas, som kom "baklengs til Hölderlin gjennom Paul Celan", skriver følgende om Hölderlins digtning i sit interessante essay "Oversættelsens umulighed, digtningens mulighed": "Dikteren er den utsatte formidleren mellom ytterpoler: guder og mennesker, øst og vest, gresk gullalder og europeisk nåtid. [...] [Aris Fioretos, som har gendigtet Hölderlins "Sange"] vektlegger i et vakkert etterord uværets betydning i Hölderlins diktning. Han siterer Benjamin, som sier "att på de områden som vi har att göra med finns det endast kunskap blixtlikt. Texten är den länge efteråt mullrande åskan." Teksten står i forsinkelsens tegn; den er tordenens rummmel/mummel som følger etter innsiktens lynnedslag i bevisstheten."

Eller - som en hjemlig digter formulerer det - det er et LYNMUSEUM. En struktur, hvor man hvert øjeblik risikerer at støde (sig) på og absorbere energi, hvis man færdes i den. Jeg ku godt blive hooked. På det her Hölderlin. Hvis bare, jeg ku holde ud at læse det.

Hep! Se traileren her.

Tror netop, jeg har fundet mit kald!

Er der nogen, der kan fortælle mig lidt om den nye "Alle er 100% assholes"-DVD med Dolph & Wulff? Hvad er spilletiden? (Der står bare "tilpas" på bagsiden af DVD-coveret.) Hvilket materiale er medtaget, osv.? 

Jeg læste med stor interesse følgende nyhed på TV2s hjemmeside (den er seneste indlæg i deres flerårige "vold på film og i spil fører til vold i virkeligheden"-kampagne). Psykologen Bruce (is your name not Bruce, then?) Bartholow fra University of Missouri-Columbia har målt 39 computer-spilleres hjerneaktivitet og er nået frem til et resultat, som bekræfter... ja, hvad bekræfter det egentlig? Så vidt jeg kan skønne - ud fra TV2s noget kryptiske og vævende gengivelse - bekræfter det i hvert fald IKKE, at voldelige computerspil fører til voldelig adfærd. Det bekræfter snarere, som Jonathan Freedman fra University of Toronto påpeger, at spillernes sensitivitet over for billederne mindskes. Hvilket, for mig at se, er en langt mere interessant diskussion i et samfund, der lever af billeder, og hvor "Nyhederne", inklusive hvad de måtte indeholde af billeder af henrettelser, tortur, katastrofer osv., hos mange familier, heriblandt min egen, til hverdag ryger ned sammen med aftensmaden. TV2 har da også klogeligt valgt at give nyheden overskriften "Voldelige pc-spil ændrer hjernen". Så har man da i hvert fald ikke sagt for meget.

Efter lidt tid i tænkeboksen mener DRs generaldirektør Kenneth Plummer nu ikke længere, at graffitien "Dræb de kristne" skal censureres ud af dokumentarprogrammet om heavy metal-bandet Stormslag. »Vi har overvejet det nøje, og der kommer ikke til at ske ændringer i selve programmet. Vi dokumenterer virkeligheden, selv om den kan indeholde ritualer og holdninger, der kan støde«, udtaler Plummer. Læs mere her. Jeg har - i parentes bemærket - aldrig, aldrig hørt nogen væve så meget på tv, som Kenneth Plummer gjorde det i mandagens udgave af DR2s "Deadline".

Dagens Politiken offentliggør en vigtig erklæring, der protesterer mod Dansk Folkeparti og gør indsigelse mod tonen i den danske indvandrerdebat: »Det er på tide, vi siger fra.«

Bag erklæringen står 12 danske forfattere: Suzanne Brøgger, Ib Michael, Benny Andersen, Klaus Rifbjerg, Stig Dalager, Kirsten Thorup, Carsten Jensen, Thomas Boberg, Henning Mortensen, Hanne-Vibeke Holst, Inge Eriksen og Per Schultz Jørgensen.

Politiken bakker op om initiativet og skriver i lederen bl.a.: »De undsiger det herskende klima og den herskende politik, der groft diskriminerer de etniske mindretal herhjemme. Det er i tiden usædvanligt, at populære forfattere går sammen og tager så klart samfundspolitisk stiling. De tøver ikke med at hæfte ansvaret for den sørgelige udvikling på regeringen, Dansk Folkeparti og dele af medierne. Man må desværre sige, at det er på høje tid.«

I samme avis udtaler forfatteren Henning Mortensen: »Jeg håber virkelig, forfattere, kunstnere og andre vil støtte os i den her sag, for vi skal have stoppet det svinske sprog, der bl.a. bruges fra Dansk Folkeparti.«

Følg opfordringen - send emailen videre, reagér, citér og protestér i læserbreve, på debatfora, weblogs og hjemmesider.

"Demokrati er for dumme slaver. At nå til enighed er spild af tid. Dialog er den allersidste udvej, når samtlige voldelige muligheder er udtømte. Yes sir! ... Pøblen tager jo altid fejl. Det ved alle. De elsker Peter Mygind og ostepops. Folket er idioter, som aldrig må komme til orde!" (Dolph i "dialog" med Villy Søvndal. Fra "Dolph & Wulff i folketinget".)

... hos din hjemmehjælper Bente i nat!

BANQUO. It will be rain tonight.
  FIRST MURTHERER. Let it come down. (Fra the Scottish Play.)

Det regner og stormer pludselig ganske afsindigt udenfor, og egentlig skulle jeg jo sådan set også bare ligge i min seng og drømme bizarre, udanske science fiction-mareridt, hvori en gal videnskabskvinde planlægger at indføre racediskrimination i hjemmeplejen. På den anden side skulle man da være et skarn, om man ikke lige udnyttede vejret og satte en gyserfilm på. "Hellraiser IV". We have such sights to show you...

En liste over Clive Barker-relaterede spillefilm, mest til eget brug (supplér meget gerne med titler, hvis jeg har overset nogle):

x = har jeg

Salome/The Forbidden (1978)
Underworld (1985)
Rawhead Rex (1986)
Hellraiser (1987) x
Hellbound: Hellraiser II (1988) x
Nightbreed (1990) x
Hellraiser III: Hell on Earth (1992) x
Candyman (1992) x
Lord of Illusions (1995)
Candyman: Farewell to the Flesh (1995)
Hellraiser: Bloodline (1996) x
Quicksilver Highway (1997; segmentet "The Body Politic")
Candyman 3: Day of the Dead (1999) x
Hellraiser: Inferno (2000) x
Hellraiser: Hellseeker (2002) x
Saint Sinner (2002)
Hellraiser: Deader (2005)
Hellraiser: Hellworld (2005)

"Ligge i ske? Nej tak! Kastestjerne mellem øjnene på Tue West? Yes sir!" Har netop set fem episoder i rap af "Dolph & Wulff". Jeg har engang set Dolph live i forbindelse med en kapsejlads ved universitetssøen, men jeg har aldrig set programmerne før. Tjek dem online her.

Possible Films, Hal Hartleys produktionsselskab, har annonceret næste års opfølger til "Henry Fool", som kommer til at hedde "Fay Grim". Rollen som Fay spilles endnu engang af Parker Posey. Jeg så "Henry Fool" i Øst for Paradis, da den havde premiere, og var ret bevæget. Hartley laver sprogligt bevidste, selvbevidste, humoristisk-tragiske film om helt almindelige mennesker med helt almindelige kommunikationsproblemer. To af hans film - "Surviving Desire" og "Trust" - har jeg set en 8-9 gange hver, og jeg kan stadig ikke se dem uden at få en klump i halsen. Sidstnævnte film har netop haft DVD-premiere (reg. 4, PAL). Besøg Hal Hartley-hyldestsiden "Trouble and Desire" her.

Jeg har det helt fint med, at mine højtalere siger en underlig, periodisk PLOP-lyd. Jeg har forlængst vænnet mig til, at mit fjernsyn brummer, og jeg får ikke længere nerver på, når min pc under opstarten lyder præcis ligesom den der "tik-tak"-lyd, der altid akkompagnerer finaledelen af et gameshow. De må gerne have deres eget liv ved siden af, så længe de virker efter hensigten. Men i går eftermiddags imploderede min pc-skærm, og computer-løs duer jeg altså ikke til at være i ret lang tid ad gangen. Det sagde simpelthen lige PUFFF, og så lugtede det brændt ud af skærmens bagpanel. Takket være en hurtig indsats fra Balasuthas havde jeg heldigvis en ny skærm inden for et døgn, og den funker oven i købet hver gang, jeg tænder dyret, og ikke kun halvdelen af gangene som den gamle. Jeg tror måske heller ikke, den udsender helt så mange stråler, der gerne vil slå mig ihjel. Jeg nåede at få lidt pc-abstinenser i går, men fik heldigvis besøg af Torben og Anita (T&A) om aftenen - med overnatning endda - og vi så John Carpenters "The Thing", som hverken T eller A havde set før. I dag, stadig pc-løs, fortsatte jeg filmtrippet med "The Hours" og "Constantine", begge gode, synes jeg, om end måske stedvist på grænsen til det kedelige. I al fald ikke på højde med "Dodgeball", som jeg så for et par dage siden. Ben Stiller er stor.

Det er ikke mange måneder siden, jeg først havde fornøjelsen af at se Ingmar Bergmans romantiske komedie "Sommernattens smil", som blev lavet midt i halvtredserne, lige før hovedværket "Det syvende segl". I al fald to Bergman-film - "Persona" og "Ved vejs ende" - er til hver en tid selvskrevne titler på min personlige film-top-tyve. Og "Sommernattens smil", fornemmer jeg, er hastigt på vej til at placere sig på listen også. Handlingen er nærmest et Shakespeare-setup: "On the long night of the summer solstice, ten people from the aristocracy, the bourgeoisie and the servant class stumble through brief trysts until they find their proper mates." (Time Magazine) Filmen har, specielt i dens sidste tyve minutter, et rituelt skær over sig, hvilket gør den til noget andet og mere end en komedie af den specielle franske type, hvor alle roder rundt med alle. Den demonstrerer Bergman i godt humør, men den er ikke Bergman light. Figurerne nærmest hælder dybe sætninger af sig midt i jovialiteten: "Man kan aldrig beskytte et eneste menneske mod en eneste smerte. Og det er det, som gør én så grænseløst træt." Fra det udgangspunkt - trætheden - er "Sommernattens smil" en indvielse til kærligheden, som efterlader én - eller i al fald mig - aldeles overbevist. Det er længe siden, jeg har set en mere opløftende film.

En håndfuld Clive Barker-links, mest til eget brug: Interview, January Magazine ("The tide of our imaginations moves out from the real to the unreal. And from the visible into the invisible. From the natural into the supernatural. And the backwash comes back at us. And the backwash takes and informs the world.") Redzone om Barker. Fearful Symmetry, CB discusses art and fantasy. Locus Magazine, interview excerpts. En bibliografi. Riding the Waves with CB, interview. DarkEcho, interview. CB-citater om "Galilee".

Så er min søster kommet med i smartlog-klubben: Tjek Gitte Ismails weblog.

Gårsdagens filmindkøb: "The Nightbreed" (1990), baseret på Clive Barkers roman "Cabal" og instrueret af Barker selv (... så mangler jeg stadig "Lord of Illusions" og de tidlige kortfilm). Jeg har set den en enkelt gang for længe siden, men kan kun huske, at David Cronenberg medvirker som psykopat-psykolog. "Barker's distinctive style," skriver internet-ordbogen wikipedia om forfatteren, "is characterized by the notion of hidden fantastical worlds existing side by side with our own, the role of sexuality in the supernatural and the construction of coherent, complex and detailed mythologies." Lyt til to Barker-interviews her. 

Jeg har stadigvæk ikke nået min målsætning om at få set en ræv i naturen - selvom jeg til daglig har harer danderende til alle sider - men nu er der måske mulighed for, at jeg til gengæld får set et vildsvin. Ikke dårligt! Læs mere her.

Kvickly har for tiden tilbud på Richard Fleischers science fiction-film "Fantastic Voyage" fra 1966. Jeg har aldrig selv set den, men efter at være kommet hjem og have slået den op på nettet kan jeg da godt se, at det nok var en fejl, jeg lod den stå på hylden. Fra DVD.net.au: "Although the film boasts a strong cast and sterling performances, it should be noted that Raquel Welch literally steals the shows - almost through default - on account of her infamously tight uniforms and the lecherous way in which Fleischer seems to focus on her breasts. This film, along with "One Million Years B.C.", launched Welch into super-stardom and transformed her into a celluloid sex kitten to rival Sophia Loren and Brigitte Bardot". A pro pos celluloid sex kittens: i aften har jeg set to danske folkekomeder, først "Gys og gæve tanter" af Sven Methling og derefter - på DK4 - "Så til søs" fra 1933... hhv. med Helle Virkner Krag og Marguerite Viby. Virkner, der har en uddannelse i politisk økonomi, og som altså var statsministerfrue, da "Gys og gæve tanter" blev indspillet, har alle dage været et skår, mens kække Viby ikke rigtigt er min kop the - til gengæld var "til søs"-filmen klart sjovere end Methlings gyserkomedie. Jeg ved ikke, hvor DK4 graver alle de hersens gamle film frem henne, men jeg sætter pris på, at de gør det. Imens fortsætter jeg ufortrødent min gennemlæsning af Clive Barkers mega-roman "Galilee" (tak for kommentarerne og anbefalingerne). "Galilee," skriver blogger Mike P, "is Clive Barker's Gothic Romance novel, it's dark, mysterious, and achingly beautiful". Læs mere her.

Da jeg for kun et par år siden lærte AC/DCs plader at kende, følte jeg mig dybt snydt. Over at jeg opdagede dem så sent, og over at ingen i mine yngre år havde droppet mig et hint. Imens sad jeg og lyttede til Tanita Tikaram. I folkeskolen, mind you. Det samme - at det var samfundets skyld - kan jeg desværre ikke bruge som undskyldning, når det gælder horror-forfatteren Clive Barker. Folk har nemlig vinket med vognstænger om, hvor fremragende Barkers bøger er, så det er ren ugidelighed fra min side, at jeg stadigvæk ikke - selvom jeg generelt er glad for all things horrible - har læst en linie af ham. Det vil sige: indtil i dag, hvor jeg endelig fik sat en stopper for forsømmelsen og fiskede Barkers "Galilee" ned fra hylden. "Galilee" fylder - og i det lys håber jeg, at man vil se min ugidelighed - altså lige over de 800 sider, dvs. det meste af en bibel. Men jeg har lynhurtigt pløjet mig igennem de første 80 sider og er allerede så hooked, at jeg savner bogen, når jeg lægger den fra mig. Jeg forudser, at jeg nok må ha mer' Barker, når jeg er færdig. Så derfor allerede nu en appel til de Barker-kyndige derude: hvor begynder man (bedst) i forfatterskabet, og findes der gode introduktioner til Barkers univers - i bogform eller på nettet? Hvis man skal gå efter titlerne, er jeg umiddelbart mest tiltrukket af "Weaveworld". Kanon titel, den. 

Indiana: "Anyone 14 or older who profanely curses, damns or swears by the name of God, Jesus Christ or the Holy Ghost, shall be fined one to three dollars for each offense, with a maximum fine of ten dollars per day." Tjek dumblaws.com.

Jeg er igen gået i Ringenes Herre-mode og nærlytter Howard Shores "Kongen vender tilbage"-soundtrack, der - i lighed med Wagners Ring-opera - er bygget op omkring en håndfuld tilbagevendende temaer og deres variationer. Her er, hvad amazon skriver om soundtracket til "Eventyret om Ringen": "Revolving loosely around a brief, heroic brass theme, this epic is infused with a ... musical range that encompasses centuries (from the Renaissance pastoralism of "Concerning Hobbits" to the fiery, Prokofiev-influenced drama of "A Knife in the Dark"). Key to the score's sense of mystery and magical place are the rich choral passages that are interspersed throughout, some so ominously gothic they make "The Phantom Menace"'s "Duel of the Fates" sound almost sunny by comparison. Enya's contributions ... add a sense of organic tranquility, but it's Shore's Wagnerian-scaled orchestral score that should long be cherished by admirers of film music and hobbits alike." Scorereviews.com: "The Return of the King is an amazing finale to some of the most impressive film music ever written ... practically every theme from the two first scores make appearances throughout the score. And it's like getting a visit from old friends". Soundtrack.net om den 10-minutter-lange "Return of the King"-suite i slutningen af soundtracket: "Tranquility returns to the world of Middle Earth with this cue, sounding like an upbeat cousin to "The Breaking of the Fellowship" from the first score. Several lengthy and unabbreviated reprisals of the major themes from the entire series begin to make this devoted listener misty-eyed. It's all here folks, most of the musical threads of the score tied up in one elegant ten minute stretch, dotted with Viggo Mortensen's own elven invocation of his kinghood and a soaring final reading of the Hobbit "Hymn". So it's with more than just a little wistfulness that we return to the folk-tinged bounce of "Concerning Hobbits" at the end of the piece. Musically, we are more than finishing a masterpiece. We are going home."

"It's all just a little bit of history repeating", som de synger i popsangen. Louise Freverts efterfølger som Dansk Folkeparti-ordfører, Martin Henriksen, har nu også, efter flere dages heftig kritik, valgt at fjerne de kontroversielle udtalelser om islam og terrorisme på sin hjemmeside, som han i øvrigt stadig fastholder, at han stadig fastholder. Mere her. 

Netop vundet på eBay: "Chilling Classics 50 Movie Pack" (opfølgeren til "Horror Classics" i samme serie). 50 public domain-gysere fordelt på 12 dobbelt-sidede DVDer. Købspris: 15 $. Sættet indeholder bl.a. Argentos "Deep Red", "Oasis of the Zombies", "Bad Taste", "A Bucket of Blood", "Horrors of Spider Island", "Horror Express", "Lady Frankenstein", "Dr. Tarr's Torture Dungeon", Ken Russells "Gothic", "Crypt of the Living Dead", "Driller Killer", "Revenge of Dr. X" (skrevet af Ed Wood) og "The Ghost" med Barbara Steele. Læs nærmere om bokssættet og resten af filmene her.

Jeg fandt dette pædagogisk progressive link på denmarkonline.dk: Bliv klog på bryster. "Glem alt om kedelige lærere og bøger. Nu kan du modtage matematik-undervisning af amerikanske bikinimodeller." Videoklip i real-format. På howtodogirls.com kan du finde flere, tilsvarende eksempler i download-sektionen.

Statsministeren tager i dag afstand fra den opfattelse, som DF-folketingsmedlem Martin Henriksen giver udtryk for på sin hjemmeside, at islam er en terrorbevægelse. "Vi har og skal have en vidtgående ytringsfrihed, som vi skal stå vagt om, men den bygger også på, at vi viser respekt for andre religiøse opfattelser," hedder det bl.a. i udtalelsen. Læs videre her. Ifølge Politiken mener docent i strafferet Jørn Vestergaard, at adskillige af udtalelserne på Henriksens hjemmeside, herunder anklagen mod islam for at være en terrororganisation, er udtryk for en klar overtrædelse af straffeloven. Henriksen har imidlertid (indtil videre) ingen planer om at fjerne sine udtalelser fra hjemmesiden, og DFs Kristian Thulesen Dahl bakker op: "På det generelle plan har jeg ingen problemer med det."

Ifølge TV2 Nyhederne er der i dag foretaget to anholdelser i forbindelse med tirsdagens episode på Mejlgades Café Oskar i Århus. Læs mere her.

Kender du det med, at en sætning hager sig fast i hodet på én og dukker op med jævne mellemrum, i tide og utide? Jeg har fået dette her citat fra "Inspector Morse"-serien ind i hodet: "Having looked that problem squarely in the eye, let us now move on to the next one". Det er en vildt flot sætning, synes jeg. Så hvis man endelig skal gå rundt med meningsløs ord-bagage på hjernen, så er det da ikke den værste at gå rundt med.

Louise Freverts efterfølger som uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, kalder nu på sin hjemmeside Islam for "en terrorbevægelse" og konvertering til islam for "en moralsk forbrydelse så stor, at den er ubeskrivelig". Til TV2 Nyhederne udtaler Henriksen: "Jeg står ved det, fordi det er rigtigt, og fordi det er mine holdninger". Og det kan man da selvfølgelig respektere - selvom de, som holdninger betragtet, godt nok er udtryk for et enestående snævertsyn og en fanatisk intolerance. I det mindste er man ikke i tvivl om, hvor Henriksen gerne vil hen, og hvilket menneskesyn hans udtalelser bunder i. Vanskeligere at finde rundt i og mere tvetydig er til gengæld den ideologiske tale, som statsministeren gav den 30. november, som indeholdt "et opgør med religiøs fundamentalisme". I talen hed det bl.a.: "Islam er en total livsopfattelse, der vejleder den troendes tilværelse, fra fødslen over døden til livet hinsides. På det punkt er vi nødt til at sige klart fra. Den form for Islam er ikke forenelig med den samfundsorden vi har i Danmark." Først og fremmest: religiøst set er der i Danmark - hvor der som bekendt er religionsfrihed - i forvejen et mylder af "totale livsopfattelser", og man kan vel spørge til, om ikke demokratiet i sig selv er udtryk for en total livsforståelse. Den deler da i hvert fald et væsentligt karaktertræk med andre totale livsforståelser, nemlig propagandisme og forkyndelse. Hvorfor er islams totale livsforståelse uforenelig med Danmarks samfundsorden, der jo også - jf. Grundloven - støtter lovpligtigt op om en "total livsforståelse"? ("Den evangelistisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af staten".) Og hvordan skal Fogh-citatet i det hele taget forstås? Dets første halvdel er en generel afvisning af islam, en afvisning begrundet i at islam har en "total livsopfattelse", mens dens anden halvdel kun er delvist afvisende: "den form" for islam. Men findes der nogen anden - ifølge statsministeren? Siger statsministeren andet, end hvad Martin Henriksen også siger - mere utilsløret - nemlig at islam er moralsk forkastelig og uforenelig med demokratisk adfærd? Det er faktisk ikke så ligetil at afkode meningen, synes jeg. Forudsætningen, hedder det senere i talen, for at en religion kan forenes med Danmarks samfundsorden, er "at islam og enhver anden religion finder sin plads inden for det joviale danske samtaledemokrati". Det vil selvfølgelig langt de fleste uden videre være enige i. Men stadigvæk kan jeg ikke se andet, end at visse partier af statsministerens tale i lige så høj grad som Martin Henriksens udsagn er udtryk for en generel og meget lidt nuanceret kritik, på yderste sigt afvisning af islams berettigelse som religion i et moderne samfund. Imens, i det joviale danske samtaledemokrati: 10-12 mandspersoner, muligvis medlemmer af den rabiate højrefløjsgruppe White Pride, infiltrerede forleden et møde for Antiracistisk Netværk på Café Oskar i Århus, smadrede stedets inventar og overfaldt Enhedslistens byrådskandidat Hans Jørgen Vad, som efterfølgende måtte på skadestuen. Læs mere her.  

Mette Uhrts "første realiserede, virkelige og ganske fantastiske projekt" er online - tjek det flotte resultat her.