Lars Gorzelak Pedersen

Hermed en stor tak til Carsten for at have gjort opmærksom på bogudsalget i Stakbogladen (på Aarhus Universitet). Jeg var dernede i dag efter arbejde og kom hjem med en større stak bøger, som tilsammen kun kostede mig 220 kr. - sådan cirka hvad de normalt ville have kostet pr. stk. Et af mine bedste bogkup i lang tid. I morgen (torsdag) er udsalgets sidste dag, så det kan altså nås endnu.

Bøgerne:
"Ghost of Chance" af William S. Burroughs. "The Journals of Susanna Moodie", digte af Margaret Atwood. "Michelangelo" af Adrian Stokes. "Udkast til en genitalteori" af Sándor Ferenczi. "Die Meistersinger von Nürnberg", "Der fliegende Holländer" og "Siegfried" af Wagner (librettoer). "Mumbo Jumbo" af Ishmael Reed. "Minderne ser mig" af Tomas Tranströmer. "Bloomsbury" af Quentin Bell. "Awaiting Oblivion" af Maurice Blanchot. "PRIVACY - filosofisk undersøgelse af det private rum" af Hans Jørgen Thomsen (mange eksemplarer tilbage - 25 kr. stykket!). "Words Alone - the Poet T.S. Eliot" af Denis Donoghue. "In Defense of Sin", flot hardback redigeret af John Portmann. Indeholder et tekstudvalg til forsvar for hver af dødssynderne (m.a.o. god at have ved hånden). Og en stor, stilfuld sag: "Modern Irish Poetry. An Anthology", redigeret af Patrick Crotty.

Anders har lånt mig sit DVD-eksemplar af "Incident at Loch Ness" med Werner Herzog, som ser helt rigtig ud. Jeg glæder mig meget til at se den.

Og dette er - var - mit blog-indlæg nr. 500! Jubijæ!

I februar skrev jeg, at jeg ville blive citeret på bagsiden af On Airs kommende danske DVD-release af "Hellraiser 4: Bloodline". Nu er filmen udkommet - eller det er i al fald tæt på - og det viste sig sørme at være rigtigt; selskabet har bare - host, host - glemt at kreditere mig for teksten.

MIN tekst (fra anmeldelsen):
Videnskabsmanden Merchant (Bruce Ramsay) har konstrueret en alternativ "puzzlebox", the Elysium Configuration, der skal lukke Helvedes porte for evigt og dermed sætte punktum for en familietragedie, der strækker sig over generationer. Det var nemlig Merchants slægtning fra det 18. århundrede, den franske legetøjsmager Phillip L'Merchant, der i sin tid byggede den oprindelige puzzlebox som en bestillingsopgave fra en Marquis De Sade-agtig greve ved navn L'Isle - uvidende om dens magiske egenskaber. L'Isle vil bruge den såkaldte Lament Configuration til at manifestere Angelique, en frygtindgydende, kvindelig dæmondronning. Da Phillip erkender, at æsken udgør en passage for væsner fra infernalske dybder, forsøger han at ødelægge den, og dermed indvarsler han en kamp, som skal fortsætte i mange århundreder.

ON AIRS tekst (fra coveret):
Videnskabsmanden Merchant har konstrueret en alternativ puzzlebox, der skal lukke helvedes porte for evigt og dermed sætte punktum for en familietragedie, der strækker sig over generationer. Det var nemlig Merchants slægtning fra det 18. århundrede, den franske legetøjsmager Phillip L'Merchant, der i sin tid byggede den oprindelige puzzlebox, som kan åbne portene til helvede. Det var en bestillingsopgave fra troldmanden Grev L'Isle og L'Merchant var uvidende om dens magiske egenskaber. Grev L'Isle skulle bruge den oprindelige puzzlebox til at manifestere Angelique, en frygtindgydende dæmondronning. Da L'Merchant indser hvor farlig boksen er, forsøger han at ødelægge den og dermed starter han en kamp, som skal fortsætte i mange århundreder.

Fans af "The X-Files" kan notere sig, at Play.com lige nu har tilbud på sæson 1-9 til £12.99 pr. serie (porto er inkluderet i prisen). Hver serie indeholder 24-25 afsnit, dvs. ca. 17 timer - så 13 pund må siges at være ret billigt. Har selv bestilt sæson 1.

Cd-hjemlån fra biblioteket i dag: R.E.M. - "Around the Sun" (har forsøgt mig med den én gang før, uden held - men på den anden side har jeg for nylig købt "Monster"-albummet, som var bedre, end jeg huskede det til). 3 x Nine Inch Nails: "Things Falling Apart", "The Fragile" & "And All That Could Have Been". Som modvægt: Elisabeth - "Hun danser en morgen". Van Morrison - "Too Long in Exile", som desværre ser så medtaget ud, at jeg tvivler på, ret mange af numrene kan afspilles (hvad folk foretager sig med biblioteks-cd'er er mig en gåde!). Billy Joel - "Turnstiles". Og John Cale - "Black Acetate". Jeg synes, der pludselig er dukket en forfærdelig masse Cale-cd'er op, jeg ikke har hørt om før? 

Min hjemmeside er (forhåbentlig kun) midlertidigt nede, hvilket betyder, at alle bloggens billeder også er forsvundet. Så det ser nok lidt mystisk ud rundt omkring.   

Politiken i går: "En ny undersøgelse, som netop er offentliggjort i den britiske avis The Independent, viser, at Storbritannien er det hurtigst voksende marked for netpornoindustrien - en industri, der årligt omsætter for 200 mia. kr. på verdensplan. Mere præcist har næsten 40 procent af de britiske mænd - omkring ni millioner - downloaded pornografisk materiale i løbet af det seneste år. Endnu mere overraskende er det måske, at de britiske kvinder er den gruppe af netbrugere, hvor udviklingen går hurtigst. Således er antallet af porno-surfende kvinder steget med 30 procent på et år til 1,4 millioner." Mere her (men ingen billeder).

Lord Percy: After literally an hour's ceaseless searching, I have succeeded in creating gold, pure gold.
Blackadder: Are you sure?
Lord Percy: Yes, my lord. Behold.
Blackadder: Percy... it's green.

Har brugt aftenen på at læse korrektur på en venindes universitetsopgave om alkymi - et spændende (og, har jeg mistanke om, svært) emne, som jeg er ked af, at jeg aldrig selv fik lejlighed til (: fandt på) at skrive om, da jeg læste idéhistorie. Det svære består som bekendt i, at mange alkymistiske tekster er skrevet for allerede indviede/indforståede: "Here," som John Dee skriver, "the vulgar eye will see nothing but Obscurity and will despair considerably." Jeg har igennem årene læst en del om emnet, om end aldrig med nogen form for systematik, og vil straks fortsætte (usystematisk) med E.J. Holmyards "Alchemy", som nu har samlet støv på reolen i et par år.

Her er et link til John Dees "Monas hieroglyphica" (The Hieroglyphic Monad) og munken Roger Bacons "Tract on the Tincture and Oil of Antimony" fra 1200-tallet (som måske slet ikke er skrevet af Roger Bacon). May all attain. 

Det danske heavy-band Insidiöus Törment hylder websitet Total Viking Power i en ny sang - læs nærmere her. Husk at besøge Total Viking Powers sektion om vikingernes fjender. 

Jeg læser på Carstens blog - Carsten, som for øvrigt nåede et smut forbi det kræmmermarked, jeg selv missede (jeg kunne teoretisk set godt nå det i dag, bortset fra at det igen vælter ned udenfor) - at forskerne nu endelig er holdt inde med al deres pjatforskning og har udtænkt noget seriøst, nemlig hvordan man laver en usynlighedskappe. Det var sandelig også på tide.

Hvis min gode gymnasiekammerat Morten Bitsch kan tillade sig at citere Mike Oldfield og Tubular Bells, så vil jeg da heller ikke lægge skjul på, at jeg netop nu (dvs. indtil jeg begyndte at skrive dette) skråler med på Warren Zevons "Bad Karma":

It's a dog's life
And it's not my fault
Ought to hang my picture in the All Time Losers' Hall of Fame
Bad Karma - it's a low down dirty shame

I can't run, can't hide
Can't get away
It must be my destiny -
The same thing happens to me every day

Bad Karma - coming after me
Bad Karma - killing me by degrees

En iørefaldende sang, som jeg hørte på næsten daglig basis, mens jeg skrev mit speciale om identitetskonstruktion og skæbneproblematik (ja ja, kan nok) i hellenismen. Sangen er fra pladen "Sentimental Hygiene", der af en eller anden grund bare lyder skamløst godt i dag. (Det plejer den sådan set også at gøre... men altså - lidt mere skamløst i dag.) 

Uvist af hvilke årsager ankom posten meget sent i dag, men til gengæld lå der mere interessante ting i postkassen end det sædvanlige flyer-tilbud om gratis stresstest. Bo har sendt mig Stjernerne over Ulfborg - tusind tak for det. Jeg har kun fået lyttet den igennem en enkelt gang, men kan allerede sige med sikkerhed, at jeg nok skal komme til at rålytte den intenst. Jeg modtog også en hel stak filmprogrammer, som jeg har vundet på qxl - og hvor er det dog fantastisk, det der med filmprogrammer. De kostede mig 1-5 kroner stykket, de fylder nær ved ingenting, og mange af dem er mere underholdende end de film, de handler om. Det var før, folk begyndte at være bange for spoilers: I programmerne er hele filmens handling gengivet til sidste frame. Dem kunne jeg meget nemt finde på at begynde at samle på. Jeg vil scanne billederne fra de bedste af dem og lægge dem ud, når jeg om forhåbentlig ikke så længe får vist min scanner, hvem der er boss. Endelig kom der også brev fra Aarhus Universitet om, at mit forældede adgangskort kan byttes for de penge, jeg tilbage i mytisk tid betalte som depositum. Ikke værst. Før, jeg vidste, at jeg ville modtage alle de herligheder med posten, var jeg i midtbyen, hvorfra jeg kom hjem med en cd: Michael Nyman "Film Music 1980-2001". I større doser blir man vanvittig af Nyman. Men i små doser minder det en om, hvorfor man har slips på.

I dag er DSB-dag, hvilket vil sige, at man - hvis man har husket at købe billet i tide - kan foretage et ubegrænset antal dagsrejser med tog for 25 kr. Eller noget i den stil. Jeg har faktisk en billet liggende, men ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge den til - og måske er det godt det samme. Sukogspas-bloggen melder i al fald om "kaos på perroner og i toge."

Endnu en bestillingsrapport munder ud i en kritik af regeringen:

TV2: "Regeringens håndtering af Muhammed-kri­sen var et større problem end profetka­rikaturerne i sig selv, og statsmini­ster Anders Fogh Rasmussen (V) burde være gået i dialog med de muslimske am­bassadører, mener nogle af de forske­re, som regeringen selv har bestilt til at undersøge det dansk-mellemøstli­ge samarbejde, Det Arabiske Initiativ. Det skriver Jyllands-Posten." (Jeg ledte forgæves efter artiklen hos Jyllands-Posten, hvor den allerede er smuttet så langt tilbage i arkivet, at selv søgemaskinen må give op.)

Og norsk forskning har i en ny undersøgelse godtgjort, hvad nogle af os længe har vidst, nemlig at kaffe er sundt. Der står godt nok: i moderate mængder, hvilket selvfølgelig er noget pjank. Nu venter vi bare på undersøgelsen, der viser, at kaffedrikning i helt ukontrollerede mængder er sundt.

Hold op, hvor er det bare meget helligdag! Ingen mailer, poster eller sms'er (med en enkelt undtagelse - tak til Anita), jeg er tilsyneladende for rastløs til at foretage mig noget i længere end 10 minutter ad gangen, og jeg kan ikke gå udenfor en dør af fare for at flyve ind i en busk. Jeg blir nok nød til at forsøge alligevel - ellers begynder jeg lige straks at vegetere om kap med min palme.

Dagens blog-link er Den Stramtandede Strikketante. På bloggen kan man bl.a. læse "om kunsten at lakere en hoveddør" - og det udtryk (at lakere en hoveddør) har jeg af en eller anden grund haft hængende i hodet siden jeg først besøgte bloggen i forgårs.  

Regn- og blæsevejr har lidt sat sig på tværs af mine planer, som blev udtænkt i går aftes - efter læsning i lokalavisen - og som gik ud på at tage til kræmmermarked på Tangkrogen i dag. Jeg er vokset op med kræmmermarkeder, og jeg har det skidt med, at jeg - som billøs skejbyboer - ikke får mulighed for at tage til flere af slagsen. Det er mest musik, bøger og film, jeg kigger. Jeg har så ganske afgjort ikke brug for mere musik eller flere bøger og film, men jeg har svært ved at forlige mig med tanken om, at der står et eller andet billigt og overset og venter på mig (bøger, cd'er eller film, mener jeg), mens jeg sidder her. Og hører Niels Hausgaard - "Som jeg altid plejer at sige".

- "Er det her int dejlig?"
- "Jo, det er simpelthen liwet." 

Mette har været en tur i Øst for Paradis og skal - og jeg havde jo helt glemt, at Århus faktisk har to skæve biografer - sørme i Slagtehal 3 på torsdag (ok, sidstnævnte er vist snarere en filmklub end en "rigtig" biograf, men anyways. Alternative film viser de da i al fald).

Anmelderne morer sig måske nok - men andre synes overhovedet ikke, det er sjovt. Muttahida Majlis-e-Amal opfordrer ifølge Politiken til massedemonstrationer mod filmatiseringen af "Da Vinci mysteriet" i Pakistan på fredag. Liaquat Baloch fra MMA udtaler: "Denne film har såret både kristne og muslimer over hele verden, og vi vil fortsætte med at protestere, indtil filmen er trukket tilbage [...] dette er endnu et blasfemisk forsøg fra de, der vil sekularisere verden under påskud af kunst og underholdning uden hensyn til religiøse følelser [...] Vi regner denne film som en fortsættelse af karikaturerne, der sårer verdens muslimer".

Hvoraf man da i al fald kan konkludere, at hr. Baloch enten ikke har læst bogen/set filmen, eller også ikke ved, hvad sekularisering betyder. "Da Vinci mysteriet" tager i allerhøjeste grad hensyn til religiøse følelser, det er - og tough break, fristes man til at sige - blot religiøse følelser af en anden art, end MMA bryder sig om.

Det kan godt være, MMA ser "Da Vinci mysteriet" som Muhammedsagen nr. II. Men enhver, der har blot det mindste kendskab til bogen, ved naturligvis, at der langtfra er tale om noget forsøg på at såre eller nedgøre nogen bestemt religiøs gruppe, det være sig muslimer eller katolikker eller nogen andre. Jeg går ud fra, det samme gælder filmen, som jeg imidlertid endnu ikke har set.

Omvendt er MMAs opfordring udtryk for en næsten uforståelig intolerance, der simpelthen ikke tillader andre opfattelser af Jesu virke end den officielle - end ikke i hypotetisk, litterær form. "Da Vinci mysteriet" er naturligvis ikke en bevidst provokation i samme forstand som karikaturtegningerne - den baserer sig på teorier, som slet ikke er nye, og hvoraf flere har adskillige århundreder på bagen. Hvis nogen virkelig, virkelig kan finde på at føle sig krænket over, at man hævder, at Jesus formentlig var gift, dyrkede sex osv. - så må de for verdensfredens skyld lære at tælle til ti og forgive and forget.

Og vel også for deres egen. Skyld, altså. Det kan da ikke være sjovt at skulle gå rundt og være dybt såret around the clock? Then again: Den tanke - at tilværelsen skulle være sjov - kvalificerer vel sikkert også som endnu et forsøg på at "sekularisere verden under påskud af kunst og underholdning".

Ville du stole på denne mand? (Endsige, at han kan finde ud af at bruge billedsprog?)

Skal lige et smut ud at handle ind til D-dagen... one more cup of coffee before I go. 

... and she wrote it so kind: Modtog i dag min "Arkiv X: Fight the Future"-dvd med posten, som jeg havde vundet på qxl for latterlige 10 kroner. Og sælger Hanne, den mest grundige, jeg har haft fornøjelsen af at handle med på qxl, havde sågar lagt et lille brev ved. You angel you!

Nå men, vi skal jo heller ikke glemme, at det i dag er Bob Dylans 65-års-fødselsdag.

Et par ord er vel på sin plads: Dylan opdagede jeg først i gymnasiet, og hans plader er nogle af de få, der har overlevet udrensningerne som følge af den mellemliggende periodes forskellige temperamentskift i min musiksmag. Man vokser - eller jeg er i al fald vokset ind i Dylans musik efterhånden og kan ikke prale af at have elsket det hele med det samme. Jeg kan ikke huske præcist, hvad (af Dylan) jeg hørte først, men "Shot of Love"- og "Desire"-pladerne var i al fald nogle af dem, jeg meget tidligt købte og faldt for. Sammen med "Oh Mercy" - og så selvfølgelig "Freewheelin'".

Jeg havde ikke dengang - og har stadig ikke - nogen Dylan-periode, som jeg er mest glad for. Jeg lytter til det hele, om end der selvfølgelig er plader, der lander i afspilleren med større hyppighed end andre. Hvis jeg under pres absolut skal nævne nogle, jeg hører sjældnere end andre, så må det være pladerne fra perioden '69-'74. De år står for mig som en lidt formløs periode i Dylans produktion, mens jeg til gengæld lytter meget ofte til udgivelserne fra sluthalvfjerdserne og startfirserne.

Ikke pga. deres pågående, gammeltestamentlige kristendom, men fordi, Dylans stemme her - for mig - simpelthen er 100% Dylan. Det bedste, den har lydt, siden debutpladen "Bob Dylan" fra '62, en fantastisk, manisk lille sag, som jeg føler mig overbevist om, at Johnny Madsen har haft i sine ølinficicerede tanker, da han indspillede "De tørre er de bedst'"- og "Madsens septiktanker". Madsen er Danmarks Dylan - basta - og med samme spændvidde.

Jeg synes, de, altså Dylans 75-85-plader, er smukke og melankolske, eksempelvis "Don't Fall Apart on Me Tonight" fra "Infidels"-skiven, eller den aggressive "When the Night Comes Falling from the Sky" fra "Empire Burlesque". Jeg tænker for mig selv - og skriver det altså her - at Braad Thomsen er all the poorer for it, når han ikke kan se skønheden i dem. Hvad den sene Dylan angår, er "Time Out of Mind" utvivlsomt mesterværket (ikke mindst pga. "Highlands"). Men jeg lytter mere til "Love and Theft".

Her er en række Dylan-sange, som alle har haft stor betydning for mig, og som jeg alle jævnligt vender tilbage til. Kender man ikke Dylan, er det bare med at komme i gang. He will, he will rock you (... og dét var ikke et Dylan-citat).

Black Diamond Bay
Blood in My Eyes
Can't Wait
Changin' of the Guards
Cold Irons Bound
Dignity
Floater (Too Much to Ask)
Gotta Serve Somebody
Highlands
In the Summertime
Lenny Bruce
Love Minus Zero/No Limit
Mississippi
Most of the Time
Oh, Sister
On a Night Like This
One Too Many Mornings
Precious Angel
Restless Farewell
The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest
The Groom's Still Waiting at the Altar
The Times They Are A-Changin'
Tombstone Blues
Visions of Johanna
Watered Down Love
What Good Am I?
When the Night Comes Falling from the Sky
When the Ship Comes In
With God on Our Side

Og så videre og så videre. Glædelig D-dag. 

Mama's in the factory
She ain't got no shoes
Daddy's in the alley
He's lookin' for the fuse
I'm in the streets
With the tombstone blues

... men Anders "Jokerman" Munk took a tip from one who's tried og skabte sig en blog. Velkommen til Anders!

Buckets of rain, buckets of rain... da jeg vågnede, var der idyl og sol og springende harer udenfor, og her, lige fem minutter før jeg skal begive mig af sted til busstoppestedet, pjasker det ned, som det gjorde i går, og der løber ulve og får og flagermus rundt (flyver, dvs.) - og jeg vil vædde med, at om et kvarter vil det være holdt op igen, som det også var i går. Summer days, summer nights are gone...

Så er der kun ni kvarter til D-dag! Jeg kan lige nå at se "Valkyrien", tredje akt.

Efter at have læst denne (naturligvis fiktive) arbejds-anekdote om "Lars G" kan jeg kun sige, at fyren har min dybeste sympati! Til Pia, hvis du gerne vil lave links: Når du er under "Post indlæg trin 1/2" - altså der, hvor man er, når man er ved at skrive et indlæg - markerer du den tekst, du vil lave klikbar (et herligt ord, som jeg lærte på webdesignkursus ... det var også der, jeg lærte, at "scrolle" udtales "skrålle"), og trykker derefter på det lille ikon med en kæde på. Så kommer der et "Insert/edit link"-vindue frem. I feltet "Link URL" skriver du adressen på den side, du vil linke til. I næste felt kan du vælge, om du vil have siden til at åbne i det samme eller i et nyt vindue, når folk klikker på linket.

På min pc - og jeg ved ikke, om det er sådan hos andre også - kan man desværre ikke se de to næste knapper, "Insert" og "cancel", fordi "Insert/edit link"-vinduet simpelthen er for lille. Men tryk på tabulator-tasten et par gange, så dukker knapperne op. Vælg "Insert".

Venstre roder videre med tallene, og Dansk Folkepartis Martin Henriksen - Louise Freverts efterfølger, der knap nok var trådt til, før han kom med udtalelser, som til forveksling lignede dem fra Freverts hjemmeside, og trak dem tilbage - er kommet til at foretage endnu en frustrationsudtalelse offentligt. Politiken: "Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, beklager nu, at han i sit ugebrev i forbindelse med drabssagen i Slagelse skriver, at "vi vil frydes, når mændene udleveres til tortur og politisk forfølgelse"." Den er hermed trukket tilbage, og Henriksen beviser endnu engang, at han ikke står tilbage for "Casper & Mandrilaftalens" Gentleman Finn når det gælder fremsættelse og tilbagetrækning af bramfriheder. Du er stadig en gentleman, Henriksen - det kan ingen ta fra dig.

Sidst, men ikke mindst: Alle, der gerne vil se en statsminister nægte 21 gange i træk at svare på spørgsmål fra folkevalgte folketingspolitikere vedr. Anders Fogh "jeg kan i det hele henholde mig til, hvad jeg allerede har sagt" Rasmussens aflyste borgerlige pressemiddag, kan klikke her. Nu har jeg ganske vist ikke set folketingsdebat i specielt mange måneder, men jeg tror alligevel, det er et sjældent syn. Lidt a la Monty Pythons "I'd like to buy an argument"-sketch.

"I've told you once."
"No, you haven't."
"Yes, I have."
"No, you haven't."
"Yes, I have."

Osv. Vælg "onsdag". 

Et kæmpestort velkommen til Pia Helt, medmuseumsmedarbejder og herefterdags tillige medblogger, som nu også har indtaget blogosfæren - tjek Pias blog her. Pia er en sober og saglig type, men a word of warning: Alt, hvad hun evt. kan finde på at skrive om selvklæbende konvolutter, som jeg angiveligt skulle have slikket på, er purt opspind.

Nyt profilbillede: "The Video Dead - look what's living inside your television". Og så har jeg i øvrigt læst i Urban i dag, at blogging er helt i top hvad in-ting angår - men med (en lille) fare for at blive et socialt modefænomen. Altså noget, man gør, (mest) fordi de andre gør det - og ikke fordi, man virkelig har noget at skrive om. Rent bortset fra, at jeg da er glad for for en gangs skyld i udgangspunktet at være med på den hippe bølge, så tror jeg ikke, indvendingen holder. Hvis man ikke orker at skrive eller kan finde på noget, så lader man formentlig være - men hvis man gør det, kan det dårligt undgå på et eller andet niveau at blive personligt, og i så fald er det ikke længere et spørgsmål om bare at gøre som de andre. En weblog er, uanset indholdet, et usædvanligt demokratisk medie - man får, hvis man er ihærdig, en betydelig læserskare, og der sidder ingen forudindtagne redaktører og retter og justerer og censurerer i ens tekster af hensyn til en eller anden fiktiv gennemsnitslæser, der kun kan kapere sætninger på en halv linie og med tostavelsesord. Man skal ikke være verdensmester i html eller bemestre diverse programmer, som ingen dødelig har råd til at købe, for at blogge - for det er gratis. Og så videre. Indtil videre.

Brian Eno-interesserede bedes bemærke, at Stereo Studio - det gælder i al fald Randers-filialen - for tiden sælger adskillige eksemplarer af Brian Enos og J. Peter Schwalms udmærkede cd "Drawn from Life" (2001) for 25 kr. stykket. Jeg købte den sammen med The Orbs "Cydonia", som - ligeledes hos St St - kun kostede en tier (og som bl.a. indeholder et sample fra Monty Pythons "nudge nudge"-sketch).

På anmodning af jiggly-bror Bo: hans D-dag-opfordring gengivet (idet jeg efter lidt kalenderkonsultation har tilladt mig at rette "tirsdag" til "onsdag").

***

Opråb til alle bloggere. Som Capac bl.a. har bemærket, fylder Bob Dylan 65 på onsdag, den 24. maj. Jeg tillader mig hermed - derfor - i al ubeskedenhed at udnævne onsdag til D-dag i den danske blogosfære — og opfordrer alle bloggere til på denne dag i deres indlæg så vidt muligt at citere fra Dylan-sange. Så "All across the telegraph / His name it did resound". Teksterne kan findes her.

Vær venlig at give beskeden videre.

*** 

Anmelderne griner, og Vatikanet er forarget - men "Da Vinci mysteriet" har på de første tre dage efter premieren indtjent (eller "indspillet", som Politiken vælger at skrive?) 224 millioner dollars, ca. 100 millioner dollars mere, end den har kostet at producere. Min plan om at blive færdig med bogen, inden filmen havde premiere, lykkedes desværre ikke helt. Men - for the record - jeg mangler kun 40 sider nu. 

"Venstrepolitikere", skriver Politiken, "kritiserer Fogh for magtarrogance og partitoppen for at lægge låg på enhver debat, der kan genere Dansk Folkeparti. [...] 'Det er løbet statsministeren af hænde', siger Folketingets formand og tidligere gruppeformand for Venstre, Christian Mejdahl". Mere her. Og -  fra Socialdemokratiets Karen Hækkerup - til Anders Fogh Rasmussens svar om, at han aldrig har besøgt og heller ikke foreløbigt har i sinde at besøge et dansk asylcenter for selv at besigtige forholdene: "Statsministeren sender et signal om, at han er hamrende ligeglad med konsekvenserne af den politik, som han fører. Han vil hellere skide udendørs i en snestorm på en slædetur i Grønland end tage ud at se på et asylcenter."

Til Mettes indlæg om små og store biografier, filmsnobberi osv. - som jeg først lige har læst nu, og som vist var foranlediget af noget, jeg her i bloggen tidligere har skrevet om emnet - kan jeg da lige tilføje, at jeg selv heller ikke bryder mig om de store biografer, og at jeg meget sjældent kommer der.

Jeg tror, grundene kan indkredses til følgende: 

1) Det er for dyrt. Ingen har sagt, at det skal koste 70-100 kr. plus det løse at se en film, det er i min verden vanvittigt, og jeg skal være virkelig, virkelig fristet af et eller andet for at oppiske nok gejst til at ville betale det (om end jeg erkender, at dette her har pirret min interesse lidt). 2) Det er for mig en fysisk ubehagsfremkaldende oplevelse at sidde igennem de idiotiske reklamefilm, som hver gang, om det nu er berettiget eller ej, og uagtet at jeg i almindelighed er en munter happy-go-lucky-type, får mig til at tænke på, at alt håb er udslukt for den ganske menneskehed. Og - 3) - film er for mig, først og fremmest, et videofænomen. Jeg kan langt bedre li at se film på video og dvd end i biografen, med visse undtagelser selvfølgelig - fordi jeg ikke først og fremmest forbinder film med noget sanseligt, men med noget reflektivt. Og dér er video simpelthen bare bedre.

Jeg synes, det er en god ting at forsøge sig med mange forskellige typer film, heriblandt også de såkaldt kommercielle, og i det hele taget forholde sig nogenledes skeptisk, når diverse velmenende vil bilde én ind, at noget - f.eks. en bestemt filmgenre, pornografi, komedieserier, fjernsyn, kriminalromaner, whatever - bare er underlødigt og ringe.

Men bottom line er selvfølgelig, at man skal se præcis de film, man har lyst til - dér, hvor man har lyst til det. Og jeg kunne i særdeleshed aldrig finde på at ansé nogen for at være en filmsnob, fordi de ikke bryder sig om at komme i de store biografer. "Scary Movie 4", som Mette nævner, skal jeg selv helt sikkert se - men jeg venter også med garanti, til den kommer på video. (Faktisk venter jeg nok, til den dukker op på Blockbusters 19,95 kroners-tilbudshylde.) 

QXL-nyt: Har netop vundet filmprogrammerne til følgende film: "Livet skal leves" (Godard), "Hvid slavehandel i Tanger", "Gyseren" med Vincent Price (dækker vistnok over "The Tingler"), "Londons onde øjne", "Rædslernes cirkus", "Piger på forbudte veje", "Kærlighedskarrusellen" med Jane Fonda, "The Outlaw - Vestens udstødte", "Angelique og piraterne", "Det blodige sværd", "Sådan behandler man ikke damer", "Brug næverne Lemmy", "Judex - manden i sort" (går ud fra, det er Franju-filmen), "Jeg er nysgerrig - gul", "Operation FBI", "Striptease til toppris", "Katten hævner", "Kvinder i nettet" og "Den usynlige morder" (Edgar Wallace).

"Watching the painter painting
And all the time, the light is changing
And he keeps painting.
That bit there,
it was an accident
But he's so pleased.
It's the best mistake, he could make
And it's my favourite piece,
It's just great."

I dag var der udstillingsåbning. Jeg arbejdede, bare så I ved det, til midnat i går aftes - og har haft tæt på ingen tankeaktivitet hele dagen. Så jeg vil nøjes med at takke de fem fantastiske receptionister, med hvem jeg i aften var ude at drikke Guinness i stor stil - i Randers. 

It's just great. Og lige om lidt dratter jeg om.

Ny kulturhistorisk særudstilling på Kulturhistorisk Museum i Randers om elektricitetens og de elektriske apparaters historie i Danmark.

Åbningsreception i dag, fredag den 19. maj 2006, kl. 13. Alle er velkomne.

Politiken i dag: "For første gang i 25 år har studerende fra Århus Universitet besat deres studier. Det sker som opfølgning på protesterne i går mod regeringens velfærdsforslag. De studerende kræver, at det de kalder velfærdsforringelserne tages af bordet, og de nægter at acceptere regeringens forslag om blandt andet forringelse af efterløn, mindre i SU og dagpengeforringelser for unge."

Og Libanon, Syrien, Iran og Indonesien kan forvente en regning.

Politiken i dag: "Statsminister Anders Fogh Rasmussens omstridte middag med den borgerlige presse ender nu på Folketingets bord. Socialdemokraterne klager til Folketingets præsidium over, at statsministeren i dag i tingets spørgetid hele 22 gange afviste at svare på spørgsmål om middagen på Marienborg. Alle gange henholdt Anders Fogh Rasmussen sig til, at det havde han allerede svaret på."

Den europæiske kommission mod racisme og intolerance, ECRIs "Tredje rapport om Danmark" kan downloades i pdf-format, dansk og engelsk version, via denne web-side. 

Not even close! Jeg forudser, at jeg nok ikke kommer til at tilbringe meget tid på hjemmefronten i de næste to ("år", skød museets sekretær i dag ind her) dage, hvor vi har travlt med diverse udstillingsarbejde - pt. er jeg tilbage på malerpinden, men i går eftermiddags og i formiddags har jeg befundet mig i en Peter Greenaway-film, mens jeg har indtastet, printet, udskåret, finjusteret og påklistret numrene til alle vores udstillingsgenstande. Det mest prøvende er dog alle de morsomme kommentarer, folk kan finde på at komme med, mens man står der og hakker små rektangler med tal på. "Nå, du laver nok numre" - osv.

Politiken i dag: "Tusinder ventes på gaden i protest mod reformer. Der er lagt op til en stor demonstrationsdag i flere byer landet over. Hovedtemaet er nej til regeringens udspil til reformer af den danske velfærd." Læs videre om 17. maj-initiativet her.

Nyt for digtelskere, hugget fra Paws blog: Ny Peter Laugesen-digtsamling, "64", på gaden nu. Jeg nåede lige akkurat at få læst hans forrige, "Divanord". Produktiv herre. Eller langsom læser.

Til Europarådets seneste rapport om intolerance i Danmark, hvori det bl.a. hedder, at der i Danmark "er en gennemgribende atmosfære af intolerance og fremmehad overfor flygtninge og asylansøgere, såvel som overfor mindretals grupper i almindelighed og muslimer i særdeleshed" - en atmosfære, der ifølge rapporten hænger nøje sammen med regeringens afhængighed af støttepartiet Dansk Folkeparti på indvandrerområdet - svarer Venstres politiske ordfører, Jens "Missil" Rohde, nu, at rapporten ikke kan bruges til noget, og at "Vi har en god tradition i landet for at sige tingene ligeud. Til gengæld står vi ikke og kaster molotovcocktails ind af vinduerne på flygtningecentre, som man gjorde i 80'erne". Og det er da også storsindet af os.

For ligesom at runde Rohdes argument af - et par eksempler på nogle af de ting, vi her i landet siger ligeud:

Bertel Haarder, Berlingske Tidende 20.9.2003:
"... almindelige danskere er udsat for forskellige former for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordi vi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, og fordi vi gerne vil være et godt eksempel for vore børn. Men disse hæmninger har udlændinge ikke på samme måde. De lever i en subkultur uden for den danske stamme. Derfor er de meget hurtige til at tillære sig mulighederne for at få penge uden at gøre en indsats." 

Morten Messerschmidt, plakat- og annoncetekst februar 2001:
"Massevoldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet: Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os."

Kjeld Rasmussen, Berlinske Tidende 9.11.1997:
"Nu sidder jeg så sammen med vores boligudvalg og forvaltningen og lejer ud. Og siden februar er der ikke kommet én eneste fra de varme lande ind i Brøndby Nord. Vi smider også alle de kriminelle idioter ud, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Vi renser ud til glæde for borgerne og boligselskaberne. Beboerne har krav på at bevare det danske boligmiljø."

Louise Frevert & Ebbe Talleruphuus, Louise Freverts hjemmeside 15.9.2005:
"Danmarks giftigste og mest livsfarlige cocktail er: Menneskerettigheder + religionsfrihed + integration - her kommer vort demokrati virkelig i fare!!"

Find mange flere eksempler på hjertelig, dansk bramfrihed her. 

Lidt reklame for Kulturhistorisk Museums særudstilling "Strøm på! Om elektricitet og det elektriske hjem", som jeg har været med til at sætte op, og som lanceres nu på fredag den 19. maj kl. 13:

***

PRESSEMEDDELELSE

Strøm på!
Jubilæumsudstilling om elektricitet og det elektriske hjem

Et tryk på knappen, og så er den der! Strømmen, den usynlige energi, der driver alle elektriske apparater i hjemmet, fra vaskemaskine og stavblender til musikanlæg og pc. For blot 100 år siden så verden ganske anderledes ud. Dengang blev de fleste hjem oplyst ved hjælp af petroleumslamper, maden blev lavet på brænde- eller gaskomfur, og alle funktioner og opgaver i huset skulle løses med håndkraft. Med anvendelsen af elektrisk strøm som kraftkilde blev vejen banet for enestående teknologiske nyskabelser og grundlæggende forandringer i hjem og samfund.

Randers fik sit første elkraftværk i 1906. I de første år forsynede det enkelte husstande, virksomheder og gadelygter i midtbyen med jævnstrøm gennem et endnu meget beskedent ledningsnet. Men efterspørgslen på elektrisk energi især til belysningsformål steg kraftigt i de efterfølgende år, og kraftværkets produktions- og leveringskapacitet måtte udvides flere gange, og et vidt forgrenet ledningsnet kunne efterhånden forsyne by og opland med elektrisk strøm.

I 1900-tallets første årtier var anskaffelsen af elektriske apparater til private hjem beskeden. Fra 1920'erne til 1940'erne hørte strygejern, støvsuger og radio ved siden af lamper til de mest brugte elektriske apparater i de private hjem, og først med den økonomiske fremgang fra midten af 1950'erne kom der for alvor gang i salget af elektriske apparater. På familiens ønskeliste stod apparater som Ballerup Mastermixer, Ferm-vaskemaskiner og det sort hvide fjernsyn. I 1960'erne begyndte hverdagen for mange børnefamilier at ændre sig markant. Husmoderen kom ud på arbejdsmarkedet og børnene i institution. Drømmen om parcelhus med moderne møbler, designlamper og køleskab blev til virkelighed for mange. I 1970'erne var de fleste danske hjem blevet mere eller mindre elektriske, og hverdagslivet viste tydelige tegn på forandring: Oldemors henkogning blev efterhånden afløst af dybfrost og færdigretter. Tøjvask blev klaret fuldautomatisk, og tøjforbruget eksploderede. Fjernsyn, telefoni og IT-kommunikation har ommøbleret vore hjem og forandret vores former for samvær, underholdning og måder at søge og videregive viden på. 

Der har været strøm på Randers siden den 2. september 1906.  Strøm på! er derfor også titlen på Kulturhistorisk Museums store jubilæumsudstilling i anledning af 100-året for den offentlige strømforsyning i Randers. Udstillingen henvender sig til både børn og voksne og inviterer børnefamilier til at prøve "elektricitet i børnehøjde". Man kan bl.a. prøve en tur på "energicyklen", sende morsebeskeder til hinanden, styre børneværelsets strømforbrug og komme rundt i udstillingen som el-kontrollør.   

Museet har tilrettelagt et særligt omvisningsforløb for grupper. Omvisningen former sig som en rejse i det elektriske hjem gennem tiden. Skoleklasser kan bestille et undervisningsforløb ved henvendelse til Kulturhistorisk Museums skoletjeneste. Udstillingen er etableret i samarbejde med Energi Randers og med teknisk bistand fra elektrikerafdelingen på Randers Tekniske Skole. En stor del af genstandene er lånt fra andre museer, såsom Elmuseet, Danmarks Tekniske Museum, Gasmuseet og Deutsches Technikmuseum i Berlin.

Åbningsreceptionen for "Strøm på!" finder sted fredag den 19. maj kl. 13, hvor Energi Randers' administrerende direktør, Hans Høyrup, vil trykke på knappen og sætte strøm på udstillingen. I løbet af eftermiddagen vil der være underholdning og aktiviteter for både store og små, og de kaffe- og kagelystne gæster vil fra kl. 15 have mulighed for at nyde et stykke energikage sammen med en kop kaffe fra det elektriske kaffebord. Udstillingen kan ses frem til den 22. oktober.

Dagen efter udstillingsåbningen, lørdag den 20. maj, er der museumsnat i anledning af 60-års-dagen for den internationale museumsdag. Museet markerer den festlige begivenhed fra kl. 21-01 med fremvisning af gamle Randersfilm i museumsbiografen og med en midnatsomvisning kl. 24. Endelig følges arrangementsrækken søndag den 21. maj kl. 14-16 op med et underholdende fysikshow ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, hvor man kan opleve en showfysiker jonglere med naturens egne kræfter.

Der er fri entré til udstillingen og alle aktiviteterne. 

***

Inspireret af capacs liste over science fiction-film, han ville medbringe på en øde ø (hvis og såfremt) samt min brors opfølgning følger her en liste over 20 film, jeg selv ville vælge at inkludere i bagagen (i håb om at øen var udstyret med dvd-afspiller). Der ligger absolut ingen kunstneriske kriterier til grund for udvælgelserne, det er - ganz einfach - de film, jeg forestiller mig, at jeg ville komme til at se mest (fordi jeg ser dem mest allerede). I tilfældig rækkefølge...

TRUST (Hal Hartley)
Min yndlings. Jeg får en klump i halsen hver gang, afslutningsbilledet med telefontråde, flimrende luft etc. sætter ind, og jeg vil - i al hemmelighed - frygtelig gerne være Martin Donovan. Måske er jeg det allerede.

STATE AND MAIN (David Mamet)
Hvis ikke "Trust" var min yndlingsfilm, ville "State and Main" nok være det. Hver film - hedder det i den - skal handle om én ting, ligesom hvert liv, og filmen handler på en smuk måde om, hvordan man på et teknisk niveau får den, det - filmen, livet - til at gøre det. Hvis man har svært ved at gebærde sig i verden, og hvis man synes, få ting er spor indlysende, er "State and Main" en ekstremt smuk og betryggende film.

LOVE AND DEATH (Woody Allen)
Allens bedste og mest vanvittige, et totalforsøg på gud ved hvad, og sindssygt morsom. Jeg er flad af grin hver eneste gang.

SOMMARNATTENS LEENDE (Ingmar Bergman)
Livsklog, kærlig og kold på samme tid - der er mere menneskekundskab i hver eneste replik end i samtlige, nyere danske film tilsammen. Og kvinderne ligner noget, der er beamet ned fra Eden. Jeg ville egentlig have skrevet listen efter "max 1 film pr. instruktør"-princippet, men det kan ikke nytte noget - der skal være plads til...

SMULTRONSTÄLLET (Ingmar Bergman)
... som, bortset fra Dirch Passer på væltepeter i begyndelsen af "Frøken Nitouche", er det eneste tilfælde, om hvilket jeg er villig til at bruge betegnelsen filmmagi. Når Bergman gør status over Victor Sjöströms liv, er det en vemodig afsked med ungdommens fnidderfnadder - ikke ulig stemningen i Dylans "Highlands" - der munder ud i overjordiske harpetoner, man skal være støbt i beton for ikke at få en eftertanke af. Min underviser i filmhistorie påpegede med en vis rimelighed, vedrørende filmen, at sådan taler unge mennesker ikke - nb som de gør hos Bergman - hvilket (vel) nok er sandt. Men hovedsagen er, at de taler og taler, og at filmen handler om fremmedgørelsen fra talen, under alderdommens indtryk af stilheden. Sådan set skulle "Persona" også have været med - men now for something completely different.

GHOSTBUSTERS II (Ivan Reitman)
Er, indrømmet, en måske'er. Men jeg ville ønske, flere film var lavet på den måde. Snakkesaligt sympatiske, uden noget - for alvor - på hjerte, men med overskud, der smitter. Jeg har set den igen og igen.

THE LAIR OF THE WHITE WORM (Ken Russell)
Fordi Djævlen også er lidt værd at holde med.

UNE FEMME EST UNE FEMME (Jean-Luc Godard)
Man kunne nemt fylde en hel liste med Godard-titler, og "En kvinde er en kvinde" er slet ikke det mest indlysende valg. Men filmen udgjorde, venligst udlånt af min bror, min personlige indgang til Godard, og som sådan har den nok haft større indflydelse på min filmforståelse end noget andet enkeltværk.

POETEN OG LILLEMOR I FORÅRSHUMØR (Erik Balling)
Ove Sprogøe: "Vera, vi skal ikke opdrage vore børn til at blive nazister og massemordere!", Helge Kjærulff-Schmidt som bilsælger ("den kører praktisk taget på renomeet") og Helle Virkner til lille Lotte: "Når far spiller på fløjte, så skinner solen, og så bliver alle mennesker gode og glade". You said it, lillemor.

INSPECTOR MORSE BOKSSÆTTET (flere forsk. instruktører)
Er slet ikke nogen film og dermed vel sådan set snyd - men på den anden side, hvis ikke jeg må medbringe Morse, kan alt det andet være fjantende ligegyldigt.

THE SEVEN YEAR ITCH (Billy Wilder)
Min barndoms film - og Monroe, når hun er mest Monroe. 

MENNESKER MØDES OG SØD MUSIK OPSTÅR I HJERTET (Henning Carlsen)
Originalt og genuint erotisk sidestykke til den meget uerotiske (men på sin egen måde lige så intense) "Sult" fra '66.

PROFONDO ROSSO (Dario Argento)
Jeg elsker detektivfilm, og specielt dem, der går i hårdknude. Valget står - hvad Argento angår - imellem den her anførte og "Tenebre", og det kan nemt være, jeg ombestemmer mig på vej ud af døren. Til øen.

DEATHTRAP (Sidney Lumet)
Igen: Detektivfilm er noget af det bedste, og så har jeg en forkærlighed for kammerspil. Jeg vil tro, at jeg har set "Deathtrap" en 6-7 gange, og jeg foretrækker den klart frem for "Sleuth", som ellers er den af filmparret, der sædvanligvis fremhæves. Der er grænseløst irriterende ting i filmen - f.eks. den hollandske, synske nabokvinde, der overhovedet ikke er morsom - men Caine og Reeves er i topform. Og apropos Reeves...

SUPERMAN (Richard Donner)
På grund af Gene Hackman, mest, men også på grund af den overbevisende eventyrstemning. Man får lyst til at udrette mirakler bagefter. 

EXORCIST III (William Peter Blatty)
En af de mest uhyggelige film, jeg kender. George C. Scott er troværdigt indigneret og giver - i mine øjne - sit livs præstation som politimanden, der forsøger at holde sig menneskeligt ovenvande blandt lutter apatiske, neurotiske og moralsk udhulede individer. Spooky stuff.

THE CHEAP DETECTIVE (Robert Moore)
Detektivfilm... osv.

Marlene: Paul... are you sure we ought to be here?
Paul: There is nothing to worry about, my dear - we're in England now!
Marlene: No, Paul. This is America.
Paul: [ser sig omkring] Oh yes, America.
Marlene: We should've gone to a doctor, Paul. I'm not sure I got all that bullet out of your head.
Paul: Oh, chérie... It doesn't matter. It's the thought that counts.

DIE DRITTE GENERATION (Rainer Werner Fassbinder)
Fassbinder er cirka as good as it gets, og "Den tredje generation" viser ham på sit højdepunkt - dyster og fuld af håb, og lige så aktuel i dag, som da den havde premiere i 1979.

THE HUMAN STAIN (Robert Benton)
Er et wildcard. Jeg har kun set den en enkelt gang, men da var jeg til gengæld rørt langt ind i sjælen.

OSKAR (Gabriel Axel)
Dansk folkekomik, når den er bedst. Den er fuldkommen uopslidelig og derfor særdeles egnet til et længevarende øophold.

Græker-Sara har skrevet et indlæg om Jyllands-Postens "Muslimer i Danmark"-initiativ. Det kan læses her.

Politiken: "Over stregen. Sådan lyder ordene fra Dansk Journalistforbund, der nu helt usædvanligt går ud og kritiserer pressens minister Anders Fogh Rasmussen (V) for 'uden saglig begrundelse' at sortere i pressekorpset. Det sker, efter Politiken søndag kunne beskrive, hvordan en invitation til et omstridt bal for udvalgte journalister og kommentatorer var sendt fra Statsministeriet, og at tilmeldingen skete gennem ministeriets eget sekretariat. 'Dermed tyder alt jo på, at det er Fogh selv, som har inviteret. Og der må vi bare sige, at den går ikke. Der skal være saglige grunde til stede for at udelukke journalister til pressebriefinger. Det synes ikke at være tilfældet her. Tværtimod ser det ud, som om man bevidst har udelukket enkelte medier. Og det må man ikke', siger Esben Ørberg, som er informationschef i Dansk Journalistforbund." Mere her.

"Akseldrejning" lå og ventede på mig, da jeg kom hjem her til aften efter at have været på weekendvisit hos mine forældre i Struer. Tusind tak til bror Bo. Du - altså dig, der læser - kan læse om udgivelsen og bestille dit eget eksemplar af hæftet her, hvilket jeg varmt vil anbefale dig at gøre.

Til far: Jeg har fået videoen rigget til og kodet fjernbetjeningen, så den - de - kommunikerer. Nu kan jeg afspille - hvilket videoen gør fint - og jeg kan se dvd uden at skulle skifte scartstik i fjernsynet. Imidlertid kan jeg ikke finde nogen "OK"-knap på fjernbetjeningen, hvilket betyder, at jeg ikke kan vælge ting i menuen - og dermed heller ikke kan komme til at kode kanaler ind. Så jeg kan ikke optage (dvs. rekordere) - i al fald ikke andet end sne. Kan du ikke sende mig en mail, hvis du har en god idé?

En ny rapport fra Verdensnaturfonden, WWF, som "analyserer Danmarks globale fodaftryk på fødevareområdet - størrelsen af det areal, vi lægger beslag på til produktion af den mad, vi indtager", viser, at "Danmark lægger beslag på stadig større områder i udlandet for at skaffe billige fødevarer til os selv." Danskernes madforbrug forudsætter ifølge rapporten et areal, der er dobbelt så stort som Danmark selv. Det er især kød og palmeolie, som bruges i bl.a. chokolade, kager og is, vi importerer. Mere her.

Hvor "Gilda" - gårsdagens erotikfilm - måske nok mest kan siges at være værd at se på grund af en overjordisk Rita Hayworth (jeg synes i al fald personligt, historien var lidt lam), er Josef von Sternbergs "Den blå engel" (1930) - som jeg har set i går aftes og i dag - til gengæld helt igennem fremragende. Den er udsendt på dvd herhjemme af Basic Publishing i Hellerup, som "specialiserer sig i restaurering og udsendelse af betydelige film, fortrinsvist fra, men ikke begrænset til, mellemkrigsårene". Universal har derudover netop smidt en hel stribe Marlene Dietrich-film på markedet, mange af dem instrueret af von Sternberg. De tæller: "Seven Sinners" (1940), "Blonde Venus" (1932), "The Scarlet Empress" (1934), "Desire" (1936), "Dishonored" (1931), "The Devil Is a Woman" (1935), "The Flame of New Orleans" (1942), "Follow the Boys" (1944), "A Foreign Affair" (1948), "Golden Earrings "(1947), "Morocco" (1930), "Pittsburgh" (1942) og "The Song of Songs" (1933). Og en stor, stor, helt urelateret filmbegivenhed: SF Film har udgivet Ingmar Bergmans mesterværk "Persona - sonate for to" på dvd. Hermed - så vidt jeg ved - foreligger filmen for første gang på dansk video.

Morgendagens erotikfilm: Stanley Kubricks "Lolita" (1962).

I anledning af, at jeg netop har set "Gilda" (1946) - og er ved at anmelde en bog om erotikfilmens historie: Lidt links til diverse Rita Hayworth-steder på nettet...

Silver Screen Sirens
The Love Goddess: Photo Archives
JSR Pages
Gallery

I dag har jeg lært at sy en knap i. Eller gen-lært det. Jeg har ikke haft nål og tråd mellem hænderne siden folkeskolen. Og mens jeg dvæler ved min uvidenhed: I går demonstrerede min nevø Ilias Yahoos videosøgefunktion for mig, som jeg heller ikke kendte til, men som jeg herefter vil benytte mig flittigt af. Han havde selv søgt på "tom and jerry" og fundet frem til et link til en af min barndoms yndlingstegnefilm, "Solid Serenade" fra 1946, hvor Tom bejler til sin smækre kæreste (ved nogen, om hun har et navn?), imens han forsøger at undgå at blive flænset af en hund med et overdimensioneret gebids. Jeg blev helt forskrækket over, hvordan jeg faktisk kunne huske hver eneste lille detalje i tegnefilmen. Den bedste del er der, hvor Tom giver sig til at smoothtalke hunden ved en fejl og siger "I love you. You set my soul on fire" med fransk accent. "Jy sæt maj sål åån fejr".

Politiet ønsker ikke at undersøge, hvorvidt Søren Krarups udtalelser om, at muslimske fædre udøver en særlig sadistisk og brutal vold over for deres børn, er i strid med racismeparagraffen, og henviser til, at Søren Krarup som folketingspolitiker besidder en særlig vidtgående ytringsfrihed. "Den afgørelse", skriver DR, "har Dokumentations- og rådgivningscenter om racediskrimination, DRC, nu klaget til statsadvokaten over, men forudser, at sagen må videre til de internationale domstole."

I diverse medier har der på det seneste været fokus på den århusianske biograf Øst for Paradis, der har hentet sit navn dels fra filmklassikeren, dels fra biografens beliggenhed i Paradisgade (ved siden af sexshoppen). Jeg er selv kommet en del i biografen gennem årene, fordi en af mine gode venner har været ansat der - dog mest, indrømmet, for at snakke og drikke øl sent om aftenen, og i mindre omfang for at se film. Årsagen til medieopmærksomheden er biografens skrantende økonomi, som - ved jeg - altid har været skrantende, men som nu ser ud til at være kørt temmelig hårdt i bund - med lukningssnak til følge. Jeg synes, det ville være ganske enormt synd, hvis biografen gik hen og lukkede, og at det er under al kritik, at det åbenbart skal være sådan. Selvfølgelig skal der i Danmarks andenstørste by være plads - også økonomisk - til en biograf, der tør at vise andet end mainstream-film og blockbusters, og hvis man mener andet, er man da en røv med ører. Øst for Paradis er et stemningsfuldt sted, så hvis du ikke har været der før, er det bare med at tjekke det ud nu - mens man kan, så man, måske, kan blive ved med at kunne det.

Jeg har absolut intet imod biografen Øst for Paradis - men jeg kan derimod dog godt fra tid til anden have lidt imod snobberiet omkring idealismen i foretagendet, der gerne indebærer en vis nedladenhed over for det flimrende fænomen, man gerne samler under betegnelsen "kommercielle" film. For mig er Øst for Paradis en biograf, der tør satse lidt mere - og fortjener ros for det - men som ligesom enhver anden biograf viser betydelige mængder bræk, fordi det nu engang er det, der bliver produceret mest af. Det er - erkender jeg - sjældent min type film, der vises i Øst for Paradis, og jeg kan ikke med hånden på hjertet sige, at jeg har haft virkelig store filmoplevelser der. Det tætteste, jeg kommer, er Hal Hartleys "Henry Fool", og ved en natfestival viste de vist også David Cronenbergs "Crash". Men på den anden side er det ofte en type film, som der ellers ikke ville være plads til nogen steder - og det skal der selvfølgelig være. Så til dem derude, der har penge og regner filmkultur for noget: Giv da for hulen nogen af dem til biografen.

Anders Fogh Rasmussen - ytringsfrihedens forkæmper under Muhammedkrisen - med frue "havde den 19. maj inviteret udvalgte journalister fra den borgerlige presse til en middag i statsministerens officielle repræsentationsbolig. Men arrangementet måtte aflyses på grund af manglende tilslutning, da flere at deltagerne frygtede politisk at blive sat i bås. For eksempel glimrede Ekstra Bladet, Politiken og Information ved deres fravær på gæstelisten," skriver Politiken. Og i tirsdags kom regeringen med "sit bud på en kommende medieaftale. I udspillet ønsker regeringen grundlaget for at udpege DR's bestyrelse ændret, så kulturministeren udpeger syv af bestyrelsens ni medlemmer,­ herunder formanden" (jf. TV2). 

Mest til min søster: Dansk Erik Balling-klassiker, "Jeg er sgu min egen", netop udgivet på dvd. Og siden du svælger i danske film for tiden: Hvis du støder på et billigt eksemplar af "Rend mig i traditionerne" (1979) med Henrik Koefoed, Axel Strøbye og Bodil Kjer, så tag og køb den. Ikke til mig, men til dig selv, forstås - den er virkelig god.

Der bliver fra forskellig side sådan set gjort imponerende meget for at berige dvd-markedet med udgivelser af gamle danske film - bl.a. har Scanbox udsendt overordentlig nydelige versioner af sengekants- og stjernetegnsfilmene. Men hvornår - when, oh when? - er det lige, vi får "Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet" på dvd?

Jeg læser digte af den romerske poet Catullus (f. 84 f.v.t.) - oversat af James Michie. De er sjove og grove og handler, hvilket er mærkeligst for én, der er vant til moderne lyrik, næsten altid om hverdagsting. Her er et sødt stykke fra det tolvte digt:

"Asinius, you've en ugly way of using
Your left hand when we're deep in wine and jests:
You pinch the napkins of unwary guests.
Do you think it's smart? You're wrong, you imbecile.
It's infinitely cheap and unamusing."

I tekst nr. 13 har Catul inviteret sin ven Fabullus til festmiddag - forudsat, at Fabullus selv medbringer mad, vin, en køn pige, vid og latter. "These are the terms of my fine dinner". Jo tak! "My side of the bargain", fortsætter poeten,

"... will be to provide
The most delicious of all presents
Imaginabile, love's pure essence -
The ointment which was my girl's gift
From Venus and the Loves. Once sniffed,
You'll beg the gods to metamorphose
Fabullus into one huge nose!"

De er skøre, de romere. Flere digte af Catullus - på dansk, engelsk og latin - her.

Henrik, der absolut ikke kan li' dimserne, har skrevet en lille notits om mobiltelefoner på sin blog. Jeg er selv ganske glad for min mobiltelefon - og faktisk ejer jeg ikke engang en fastnettelefon længere. Jeg ringer stort set aldrig på min mobil - jeg sms'er først og fremmest og synes, i modsætning til Henrik, egentlig ganske godt om sms-fænomenet. Jeg holder kontakt med mennesker, jeg ellers aldrig nogensinde ville få taget mig sammen til at ringe til - ikke pga. dem, men fordi jeg nu engang ikke er typen, der ringer i tide og utide - og jeg kan godt lide, at man selv kan styre sms-mængden. I en telefonsamtale er det uhøfligt at bryde af pludseligt - men sms'er kan man sende, når man synes, man har noget på hjerte, eller når man har fundet på noget begavet at svare. Jeg synes, sms'er er intime. Og jeg kan godt lide de tre sekunder, der går, fra man kan se, at man har fået en - en sms, altså - og til man tjekker den. Det er lidt som at åbne pakker. Plagen ved mobiltelefoner - for selvølgelig er de i nogle henseender plagsomme - er, at folk ikke kan finde ud af at administrere brugen af dem. Jeg kører i en time med bus hver dag, og det er ikke småting, man kommer ud for at lægge øre til. Jeg er ikke uden videre interesseret i gud og hvermands privatliv, og jeg er også lidt træt af at skulle lægge øre til mylderet af bippetoner, fordi folk ikke kan finde ud af at skrue ned for deres umenneskeligt høje ringetoneudgave af "De første kærester på månen" eller "Speedy Gonzalez" osv. For mig at se er det ikke så meget mobiltelefonerne, der er noget galt med, som det forhold, at mange mennesker tilsyneladende ikke har lært at bruge dem på en taktfuld måde endnu.

Torben informerer mig om, at Neil Youngs seneste, meget omtalte anti-Bush/anti-krigs-metalprotest-album "Living With War" nu skulle være landet på hylderne i landets cd-butikker. Man kan læse en omtale af udgivelsen her. 

Mit yndlingsvers på Youngs forrige cd "Prairie Wind" (fra nummeret "No Wonder"): 

Amber waves of grain bow in the prairie wind
I'm hearing Willie singing on the radio again
That song from 9/11 keeps ringing in my head
I'll always remember something Chris Rock said

"Don't send no more candles
No matter what you do"
Then Willie stopped singing
And the prairie wind blew
The green kept rolling on
For miles and miles
Fields of fuel rolling on for miles

Min brors nye hæfte med digte, essays, mails og småtekster - "Akseldrejning" - er færdigt og kan bestilles her. Jeg læste korrektur på det i aftes - og det er blevet virkeligt godt.

I dag kom jeg hjem med en stak opera-dvd'er lånt på biblioteket, heriblandt en opførelse af Offenbachs operette "Orfeus i underverdenen" fra 1997, dirigeret af Patrick Davin. Jeg har ikke noget forhold - overhovedet - til Offenbachs musik, men jeg har til gengæld et forhold til netop denne opera, fordi jeg som barn en hel del gange så en video 2000-kopi af en humoristisk BBC-opsætning af den, som en eller anden, jeg gætter på min bror, havde båndet fra tv. BBC-udgaven - som er fra 1983 - har lige siden været en del af min personlige bagage, og mange af dens billeder - specielt blomsterplukningsscenen i begyndelsen, hvor Plutos hale snører sig om livet på fagre Eurydike - har præget sig uigenkaldeligt ind på min indre lystavle. Ret overraskende ser det ud til, at 1983-indspilningen faktisk er udsendt på engelsk dvd af Metrodome - så hvis der ikke kom andet ud af mit gennemsyn af Davins 1997-opførelse, så kom der da i det mindste dét ud af det, at jeg fandt ud af dét. Jeg ejer kun en vhs-kopi af video 2000-indspilningen.   

Rygterne vokser mod øst... eller i øst. Mod vest. Anders Munk er ved at tildanne sig en blog.

En lille reklame for Quadromania-serien, som består af en lang række firedobbelte jazz- og klassisk-cd'er til den ridikuløse pris af 39,95 og herhjemme føres af bl.a. Stereo Studio (de sure ribs). Du kan tjekke Quadromanias katalog på cdklassisk.dk's hjemmeside, og det kan varmt anbefales at skimme sidens øvrige sektioner også - der er spændende tilbud på klassisk, så man kan blive svimmel af det. Hvis man har let til svimmelhed. Jeg har selv to af Quadromania-titlerne (og planlægger også at købe den med Django Reinhardt): Wagners "Die Meistersinger von Nürnberg" og deres Thelonius Monk-opsamling, der bl.a. indeholder numre som "Ruby My Dear", "Epistrophy", "Off Minor", "Hornin' In" og andre standard... munke. Fire fulde cd'er. Nogle af numrene kan lyde en anelse uldne, men som introduktion til Monk er sættet ikke værst. Og ulden er ikke det dårligste, man kan være.

... hos din hjemmehjælper Bente i nat. Mens Sverige er i gang med at revurdere 30.000 afviste asylsager og forventer, at tre fjerdele af disse vil blive bevilget asyl, afviser vores egen statsminister - nu, hvor den værste medieopmærksomhed har lagt sig - at der er nogen grund til at forbedre forholdene på de danske asylcentre eller grundlag for at tildele dispensationer. Statsministeren påpeger, at de kummerlige forhold for børn på centrene er forældrenes ansvar, og at løsningen på problemet er, at familierne vender tilbage til deres hjemland. I Politikens artikel, hvori skribenten påpeger at "Mange af de afviste asylsøgere kommer fra Irak, og det kan dermed trække ud i årevis, før familierne vender hjem", gør Fogh med en mildt sagt besynderlig manøvre asylspørgsmålet til et spørgsmål om retsstatens trivsel. Argumentationen er hverken mere eller mindre hård end Dansk Folkepartis, den er præcis den samme - og alligevel har Fogh altså, kan man konkludere, i asyldebatten valgt at være den mest indifferente af dem alle, idet han også takkede nej til opfordringen fra medlemmer af Folketingets Integrationsudvalg om selv at besøge asylcentre og besigtige beboernes forhold. Selv Søren Sortesmølf Krarup troppede op i et af centrene, selvom besøget som forventeligt var ganske resultatløst. Men ikke vores statsminister. Ikke...

Kan nogen fortælle mig, hvordan det kan være, at alle mine kommentarer, tags, links og måneds-links pludselig står anført i kursiv? Jeg tror vistnok, det skete samtidig med Mads' kommentar, så jeg har ledt i den efter en uafsluttet italic-kode, men ku ikke finde en.

Udover bogen om New York-skolen - læs denne post - nåede jeg i går også at få læst Giuseppe Ungarettis digtsamling "Glæde ved skibbrud og andre digte" samt - ihukommende mit forliste Shakespeare-projekt - 1. akt af "Cymbeline", alt i alt ret givtigt (for en som mig). (Og, om aftenen, fik jeg genset Alan Parkers "Angel Heart"... havde helt glemt, hvor fortræffelig den er. Og tænk, at hende Cosby-datteren blev smidt ud af showet, fordi hun viste sig i våd t-shirt og kopulerede med en død høne.) Jeg læser, som man måske fornemmer, temmelig spredt fægtende - men kan godt være stålsat, hvis jeg lige sætter mig for det. Det har i parentes bemærket intet som helst med kvaliteten af det, jeg læser, at gøre. For eksempel - og bær over med mig derude - nåede jeg jo i sin tid kun halvt ind i "Da Vinci Code", før jeg fandt på noget andet at kaste mig over. Men nu har jeg genoptaget tråden og sværger, at jeg nok skal læse værket til ende - uden svinkeærinder. Den skal jo være læst, før filmversionen lander.

I dag er udnævnt til store læsedag. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg har haft en betydelig trang til at læse hele dagen, hvilket indtil videre har udmøntet sig i, at jeg omsider er blevet færdig med David Lehmans suveræne og inspirerende bog om New York-poeterne, "The Last Avant-garde: The Making of the New York School of Poets", så jeg nu sidder med en lyst til at skrive et eller andet, der er cirka lige så stor som min (desværre ikke hermed kompatible) lyst til at læse et eller andet. Sådan set er der adskillige andre og på et andet plan lige så presserende aktiviteter, jeg kunne kaste mig ud i - rengøring f.eks. - men på den anden side har jeg haft nok dage uden læse- og skrivetrang til at vide, at man skal sørge for at være der, når den er der. Normalt er jeg ikke nogen lyn-læser, og jeg stopper tit op og genlæser sætninger, fordi jeg har fornemmelsen af, at jeg ikke fik det hele med i farten (som bestemt ikke altid er imponerende). Det er grænseløst irriterende og ødelægger klart en del af fornøjelsen ved at læse. Men i dag sluger jeg tilsyneladende siderne helt ubesværet.

En hilsen til Morten, May og Vigga, som pt. er i byen, og med hvem jeg i går havde fornøjelsen af at drikke øl på et ikke specielt indbydende etablissement ved navn "Essens". Selskabet var til gengæld hyggeligt.

Derudover har jeg i dag set M. Night Shyamalans apatiske fnadderværk af en film, "Unbreakable". One to avoid.

Det er vistnok ikke meget mere end et års tid siden, så vidt jeg husker, at min bror introducerede mig for den danske rock/pop/band/musiker Elisabeth, hvis musik jeg, på det tidspunkt, aldrig havde lagt øre til før. Sådan er der så meget, man - ganske uforståeligt - er gået glip af hen ad vejen (jeg husker jo stadig ærgrelsen over, at ingen fortalte mig om AC/DC, før jeg sådan set var for gammel til at lytte til den slags). Jeg var, er, egentlig ked af, at jeg først har fundet ud af det - det med Elisabeth - nu, for jeg er overbevist om, at jeg ville have elsket musikken i min gymnasietid, og måske også tidligere. Men bedre sent end aldrig, og sangene - som jeg altså nu har fornøjelsen af at lytte til - klær for-sommeren virkelig godt, synes jeg. Jeg kender indtil videre kun et par stykker af cd'erne, én af dem er i min egen samling og hedder bare "Elisabeth", nummer to - "Sotto voce", som er bedre - har jeg netop lånt på biblioteket. Man blir i godt humør af dem, men det er alligevel ikke "hygge"-plader. Faktisk er de ret frække og - på en eller anden måde - kropslige. 

Politiken i dag: "Hvor løsningen på de dårlige forhold for danske asylbørn lader vente på sig, har den svenske Riksdag grebet sagen noget anderledes an [...] I alt har 30.000 afviste asylansøgere fået chancen for at få deres sag vurderet på ny", og ud af disse har foreløbig 12.000 opnået opholdstilladelse. Tre fjerdele vil få bevilget asyl. Mere her.

... har jeg ladet mig fortælle. I forbindelse med tolerance-arrangementet (som efter min mening først og fremmest udmærkede sig ved Poul Krebs' suveræne indlæg, bl.a. "Morgendagens tåber").

"Til glæden - stor fest for tolerance, respekt og dialog". Et gratis arrangement I DAG, FREDAG DEN 5. MAJ på Bispetorv i Århus.

Arrangementet foregår fra kl. 16-19. Blandt de medvirkende er:

Poul Krebs
Klaus Rifbjerg
Niels Hausgård
Benny Andersen
Peter Sommer
Steffen Brandt
Palle Mikkelborg m.fl.

Der er gratis adgang. Tjek programmet på FO Århus' hjemmeside.

Kulturhistorisk Museum i Randers - som at hvor jeg jo arbejder - er nomineret til Den danske Museumspris 2006. Bikubenfonden, som uddeler den årlige pris, skriver, at nomineringen sker bl.a. for museets "høje aktivitetsniveau samt for at befordre et levende og vedkommende kulturmiljø i det omgivende samfund." Videre her.

Fantastisk vejr her til morgen. Jeg har netop fornyet mit buskort, hvilket kom til at stå mig i svimlende 895 kr.!

Danske politikere, siger talsmanden for FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR i Stockholm), Pål Aarsæther, "undsiger verdens-ekspertisen inden for flygtningeområdet, når de læner sig op ad deres egne embedsmænds vurderinger og konkluderer, at de stramninger, der er på vej af udvisningsreglerne, er inden for FN's flygtningekonvention." Aarsæther udtaler bl.a.: "Vi forventer, at den danske regering lytter til vore kommentarer og anerkender den rolle, som UNHCR har fået af det internationale samfund - og af Danmark selv - i at overvåge implementeringen af flygtningekonventionen." Desintegrationsminister Rikke Hvilshøj afviser - surprise, surprise - kritikken og "kører med opbakning fra Dansk Folkeparti videre med stramningerne." Det skriver Politiken i dag. 

... spartlede jeg skruer på et kæmpestort telegraftårn. Jeg var meget spændt på, om jeg overlevede, dér, på stigens øverste trin. I dag grunder jeg det. Tårnet.

Hurra! Bloggen har nu 500 sidevisninger pr. dag.

Jeg er flittig bruger af Blockbusters byttemarked (når jeg altså ikke lige, som jeg har gjort det de to sidste uger, holder pause med filmindkøbene) - og alligevel kan det altså være lidt af en prøvelse at handle der engang imellem. Ganske ofte må man gå tomhændet ud efter rent faktisk at have fundet noget - med den besked, at filmen desværre var blevet lagt i tilbudskurven ved en fejl (og velsagtens også havde fået alle dens million tilbudsklistermærker klistret på ved en fejl). I går toppede det, så det tilsidst var helt absurd - to gange måtte jeg gå tilbage med en film, jeg havde fundet, og finde en ny (fordi de ikke kunne finde den første i deres meget usmarte plastickassesystem), og så løb bon-udskrivningsmaskinen tør for papir midt i det hele. Hele seancen tog (fordi ekspedienten valgte at ekspedere en ny kunde, hver gang jeg foretog min vandring tilbage til tilbudskurven) cirka femten minutter - og forudseende, at der måske ville dukke flere problemer op, spurgte jeg ekspedienten, om jeg kunne bytte filmene i deres Randers-afdeling (hvis og såfremt), hvortil han højst forbløffende svarede nej. I morges, da jeg lige skulle se starten på min "Bridget Jones 2"-dvd, som jeg købte hos Blockbuster Randers for tre uger siden, viste det sig selvfølgelig, at de har kommet etteren i æsken ved en fejl. Forvirring, forvirring.

Politiken: "For første gang skal uafhængige socialforskere kortlægge, hvordan børn lever på de danske asylcentre. [...] Et bredt politisk flertal har aftalt at lade eksperter vurdere børnenes livsvilkår, og undersøgelsen skal være færdig i løbet af få måneder." Ud fra en konkret gennemngang af cirka 20 cases "vil SFI redegøre for børnenes levevilkår på fem hovedområder: boligforhold, undervisning, fysiske og psykiske sundhedsforhold, dagliglivsaktiviteter og fritidsaktiviteter samt sociale relationer og sociale forandringer". Mere her.

Hvis nogen derude skulle sidde og undre sig over, hvad jeg har brugt timerne fra kl. 9-13 på: Jeg har malet en hulens masse podier blå. Og derefter har jeg malet dem igen. Imens: Kurt Borregaard, forhenværende medlem af Dansk Folkeparti (nu kristendemokrat), vil gifte sig med en 25-årig tamilsk kvinde, hvis det kan forbedre hendes chancer for at få opholdstilladelse. "Jeg var en af Dansk Folkepartis frontløbere i 1996. På det tidspunkt var der brug for opstramninger på indvandrerområdet. Men det er blevet til for meget i dag." Udtaler Borregaard ifølge Politiken.

Ikke nok med at min medreceptionist lokker mig til at købe nips fra museumsbutikken, Kulturhusets kantine er også ude på at ruinere mig! Se lige deres reklamemail med dagens retter for den kommende uge:

MANDAG:   Fyldte pandekager m. spinat og skinke  
TIRSDAG:   Farserede ovnbagte peberfrugter                       
ONSDAG:   Lasagne m. salat
TORSDAG  Laksetærte m. salat                     
FREDAG:   Fyldt kalkunbryst m. flødekartofler  

Efter lang tids ihærdig pressur fra min side - kulminerende med en sindrig pep talk i fredags, hvor hun var i byen (og landet) - har Sara endelig lavet sig en blog. Sara er pt. i Grækenland, hvor hun skriver på sit artsy fartsy specialeprojekt og omgås genier fra kulturens vugge. Tak for gaven (og besøget), Sara - og tillykke med bloggeriet.