Ganske uden sammenhæng med noget - og udelukkende bragt her, fordi jeg synes, det er vældigt godt (og lidt af hensyn til Anders, som jeg ved nu er blevet BIDT): et still fra "Inspector Morse"-episoden "Who Killed Harry Field?".
Modtaget med posten i dag: Roger Millers "King of the Road - Greatest Hits and Favorites", købt til cirka ingen penge plus porto. Og som jeg har måttet bestille hjem fra udlandet, fordi hverken TP Musikmarked, Stereo Studio eller Fona fører den pågældende sanger.
I dag, efter arbejde, var min første automatiske impuls at købe mig en CD, men i stedet - idet jeg ihukom, at jeg er så fattig, at sekretæren på museet tidligere på dagen havde luftet tanken om at lave en almissekurv til mig - gik jeg på biblioteket og lånte en interessant udseende CD af en mig ubekendt folkemusikkunstner ved navn Ditte Fromseier Mortensen. "Anything Strange?" hedder den, og på forsiden er et mandfolk, som hedder Matt, citeret for at have sagt "Some great fiddle music, performed with a lovely sense of maturity and confidence". Jeg kunne - efter at have hørt musikken - ikke være mere enig.
Lånte også "Ease On Down the Road" og "Greatest Palace Music" af Bonnie 'Prince' Billy, mest for at genhøre "Ohio River Boat Song", som er en gammel favorit.
Jeg sidder lige nu og morer mig med at downloade eksperimentalmusik fra websitet Sonus - V2. Sonus er - ligesom det beslægtede ubuweb - et skatkammer af mp3-lækkerier med stof til mange timers (helt legal) fornøjelse. Jeg kan indtil videre anbefale Jennifer Balabanovs "Rain 02" (fantastisk stykke), Catharine Pathas "Moderate or Good", Patricia Lynn Dirks' "Transformations" og Friedhelm Hartmanns "Portraits of a Woman: Cybersex".
Paw har skrevet et indlæg i anledning af gårsdagens artikel i Information, hvori Søren Krarup tilkendegav sin sympati med de lokalforeningsmænd, der for nylig blev ekskluderet fra partiet, fordi de ikke så noget problem i at optage personer med højreekstreme synspunkter som medlemmer i partiet. Krarup omtaler nærmest sagen som en tragedie, der er kommet i stand ved journalistisk listighed. Og han forsvarer lokalformændene, som ganske enkelt ikke vidste bedre - hvad kan man stille op, når en snedig journalist refererer til "forhold og foreninger, som disse mennesker ikke kender arten af"?
Krarup tilføjer dog, at "vi andre" - som åbenbart er mere oplyste end de stakkels lokalformænd - naturligvis ville have tacklet sagen anderledes; men bottom line er - for Krarup - at uvidenhed ikke er en synd, og at de ekskluderede formænd netop var uvidende. Om hvad betegnelserne Dansk Front og DNSB dækker over. Og at det ikke faldt dem ind at spørge personen i telefonen, hvad betegnelserne dækker over.
Det gør dem vel under alle omstændigheder til dårlige lokalforeningsmænd, men det er for Krarup (næsten) sagen uvedkommende; det væsentlige er, at der er tale om hæderlige (et af Krarups yndlingsudtryk, når han skal udtrykke sig rosende) og gode mænd - som om hæderlighed var en eller anden mystisk essens, man kan rende rundt med - som blev taget ved næsen af Ekstra Bladets listighed.
Som altid er det påfaldende, at begavelse i Krarups fremstilling næsten tegnes op som noget negativt. Det er farligt at være for klog - og ud fra Krarups argumentation må man vel næsten give ham ret. Så kan man nemlig, lige pludselig, stilles til ansvar for, hvad man gør. Langt bedre at forblive enfoldig, som Herren har ønsket det, og lade de andre om at være snu og listige.
Man kan spørge sig selv, om det - Dansk Folkepartis (udadtil) skarpe afstandtagen fra rabiat højrenationalisme taget i betragtning - forekommer særligt sandsynligt, at så mange af partiets lokalformænd skulle være totalt uvidende om organisationerne Dansk Front og DNSB.
Jyllands-Posten skrev i går: "Netop som sagen om de ni ekskluderede lokalformænd har lagt sig, er et nyt problem begyndt at dukke op i Dansk Folkeparti. Det involverer folketingsgruppens to præster", Søren Krarup og Jesper Langballe, der nu kalder de 19 Dansk Forum-folk, der blev ekskluderet fra partiet i 1999, for "velbegavede og lødige folk, som der er brug for i Dansk Folkeparti". Dengang udtalte Peter Skaarup: "Deres budskab er jo så tæt, man kan komme på støtte til nazister". Men åbenbart ikke tæt nok, for udtalelsen får ingen konsekvenser for Krarup, der tværtimod tildeles ros mellem linierne - det er, siger Skaarup, vistnok Krarups "gode hjerte", der er løbet af med ham.
Det er naturligvis forståeligt, Krarups centrale ideologiske position i partiet taget i betragtning, at han får lang snor. Det er jo sådan set ham, der holder snoren. Men det er og bliver svært for en almindelig dødelig at se, hvorfor Krarups støtte til mennesker, hvis budskab ifølge Skaarup er "så tæt, man kan komme på støtte til nazister", er udtryk for godhjertethed, mens lokalformændenes accept af mennesker med nazistisk og højreekstrem baggrund tværtimod skaffer dem en eksklusion på halsen uden mulighed for indsigelser.
Jeg giver Paw helt ret i, at partiet her har et alvorligt troværdighedsproblem. Lokalforeningsformænd er ikke ligefrem "små brikker", men de er dog expendable. Modsat Krarup. Med det gode hjerte.
Hep! Har lige gennemført en nørd-test, som jeg fandt et link til på Tuzneldas blog. Resultatet, som jeg synes, stemmer godt overens med resultatet fra min forrige test, hvor jeg blev 70% Iron Man, kan ses herunder. 
TV2 Nyhederne: "Dagens jobmesse for nydanskere i København blev et kæmpe tilløbsstykke ... 200 job blev besat på stedet" og flere "hundrede nydanskere gik fra jobbørsen med en kontakt til en virksomhed og skal til samtaler og på virksomhedsbesøg i de kommende dage".
Rune har skrevet et stykke i anledning af Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsens "portræt" af ham i fredags. Jeg er for længst holdt op med at holde Weekendavisen og har således desværre ikke læst den pågældende artikel... men at dømme ud fra Runes citater lyder det sørme som et underlødigt makværk i særklasse. Runes svar-artikel kan læses her.
Tilføjet:
P1-INTERVIEW OM RENÆSSANCEN OG HUMANISMENS RØDDER, KL. 22
Estrid Anker Olsen interviewer Rune Engelbreth Larsen om bogen Renæssancen og humanismens rødder i P1-programmet Læst og påtalt tirsdag den 29.8., kl. 22.00 (genudsendelse fra 26.8.).
Halløj! Spændende blog-indlæg, som jeg først lige har opdaget nu, på Lindas solskinsblog - om satanisme og humanisme og "Faklen" og (alle tre i) medierne... i anledning af et større portræt af Rune Engelbreth Larsen, som Weekendavisen for nylig bragte. Læs det endelig. Blog-indlægget, altså.
Sidst læst: Johan Herman Wessel, "Samlede digte" og "Kierlighed uden Strømper".
Et jobopslag, hvori produktionsselskabet DK Production søger 40 modeller til at medvirke i pornografiske film, har i de sidste par dage fået en del medieopmærksomhed. Erling Bonnesen (V), formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, kalder opslaget for "afskyvækkende" og er tydeligvis ked af, at der ikke er noget ulovligt i det. Nu har jeg ikke set det omtalte opslag, så jeg ved desværre ikke, hvor saftigt, det var. Men jeg undrer mig lidt over, hvorfor et legalt firma ikke på legal vis må ha lov til at gøre opmærksom på, at de mangler arbejdskraft på AFs hjemmeside. Specielt da i disse tider, hvor de eneste lovlige undskyldninger for ikke at få sig et arbejde no matter what er a) at man er død eller b) at man er asylansøger og derfor helst ikke må foretage sig noget. Man ku jo gå hen og blive integreret.
Så er den indkøbt - i et trælst "limited edition"-booklet-format, der ikke kan mases ind på min CD-hylde, og hvis fancy pap-sleeves sikkert hurtigt skal præstere at gennemridse CD'en og den medfølgende 4 track-DVD til ubrugelighed - og nu skal jeg nok tie stille om den, indtil den er blevet grundigt lyttet igennem. Der var flere på arbejdet i dag, som havde sat kryds i kalenderen. En enkelt havde sågar sat en "Bob"-reminder til på sin mobiltelefon.
Tilbage på min pind efter weekendvisit i Struer, som sædvanligt medbringende alt for mange bøger, film og CD'er. De der bagagerumsmarkeder blir min ruin. Aftenens musikstykke er den italienske komponistpræst Gregorio Allegris "Miserere mei", sunget af Westminster Abbey Choir. "Most will know this choral work for its haunting top C, sung by one voice in a small choir" - men måske er Allegris "Miserere" i sin moderne form anderledes end den originale version. "The piece as it is sung today, with a top C, is not authentic", skriver i al fald Wikipedia. Og tilføjer: "... but most people prefer to hear the strangely beautiful mistake." Mere om "Miserere" og Allegri her og her.
Det gik op for mig i dag, at det må være en måneds tid siden, jeg sidst har set fjernsyn. Altså bogstaveligt: Tændt for mit fjernsyn og set noget på tv. Mit nyhedsbehov får jeg dækket ind med aviser og internet - samt de mange diskussions-, debat- og orienteringsprogrammer, DR er så venlige at lægge ud på deres hjemmeside - og jeg har efterhånden samlet mig så mange sitcoms på DVD og VHS, at jeg sjældent blænder op for at få det, der plejede at være min daglige dosis dåselatter med tv-vennerne. Sitcoms er generelt uglesete, og de kan selvfølgelig variere meget i kvalitet. Men de har altid været en af de primære grunde til, at jeg har set fjernsyn - og det er, tror jeg, immervæk ulige meget sværere at skrive et konsekvent sjovt afsnit af en komedieserie, end det er at skrive et afsnit af, for eksempel, "Ørnen". Uden, selvfølgelig, at jeg har prøvet nogen af delene. Lige nu er jeg på weekendtur hos mine forældre, med hvem (og min søster) jeg i aften så anden del af showet med "Zirkus Nemo". Det er ikke rigtigt min type humor, og specielt ikke al badutspringeriet, men i al fald glimtvist ret underholdende. Nu sidder jeg og forsøger at holde mig vågen, til der kommer "Smith & Jones '98" fem minutter over midnat, og jeg føler mig for indeværende ikke helt overbevist om, at det vil lykkes for mig. Det kræver i hvert fald, at jeg går ud og overfalder min mors brunkage.
Det er måske nok en overdrivelse at sige, at halvdelen af morgenens eksemplar (som muligvis var gårsdagens... jeg kan ikke følge med længere i alle de aviser) af 24 timer var viet Madonna-koncerten i Horsens, som blev dækket i hoved og røv... men det er ikke nogen stor overdrivelse. Og da jeg, som jeg har for vane, tændte for P1, mens jeg lavede kaffe i morges, var jeg minsandten så heldig at ramle lige ind i en særlig Madonna-reportage, hvor speakeren, der stod for oplægget, lød afgjort undskyldende (formentlig over for de antageligt & trods alt relativt mange morgenlyttere, hvis knallert er flad, og som ikke gir en hujende fis for Madonna). I dag bærer nyhederne - som altså stadigvæk for en stor dels vedkommende handler om popstjernen - præg af mild skuffelse. Koncerten får so-so anmeldelser, og gårsdagens show kaldes for "ujævnt". Det kan - tænker jeg - måske hænge sammen med, at showet blev blæst op til at være den største event siden Moses og Det røde hav. Men jeg ved det naturligvis ikke... jeg glæder mig bare, til Madonna, så at sige, begynder at fylde lidt mindre i landskabet.
Jyllands-Posten skriver: "I lørdags dræbte københavnske betjente en flugtbillist med otte skud. Nu reklamerer politiet i en hvervekampagne med, at man som betjent får sin egen tjenestepistol". Ifølge Rigspolitiet skal annoncens ordlyd ("Indlevelse, omsorg, tjenestepistol") signalere politiarbejdets forskellige aspekter, men SF mener, at reklamen - som er trykt i metroXpress - "undergraver politiets autoritet og troværdighed" ved at appellere til pistolglade politiaspiranter. Mere her.
Dagens sang er "Every Grain of Sand" af Bob Dylan, som jeg lytter til lige nu - i Emmylou Harris' flotte udgave:
In the fury of the moment
I can see the Master's hand
In every leaf that trembles
In every grain of sand.
Og Anders har sendt mig dette billede, som frit kan printes ud og bruges som miniplakat, til pavesagens internationale fremme:
Heineken-dåsen er naturligvis retoucheret ind... paven drikker Samuel Smiths Old Brewery Pale Ale, as we all know.
I dag, den 24. august, udkommer så endelig Rune Engelbreth Larsens nye moppedreng af en bog om "Renæssancen og humanismens rødder". 380 sider, indbundet og illustreret, fra Aarhus Universitetsforlag, som skriver: "I renæssancen krydser opdagelsesrejsende oceaner og kontinenter, bogtrykkerkunsten skaber en kommunikationsrevolution, naturen romantiseres og mytologiseres, mennesket bliver universets centrum - og ud af denne kulturelle smeltedigel opstår rødderne til den verdens- og menneskeanskuelse, som senere får navnet humanisme." Læs mere om bogen og få forordet som smagsprøve på Runes egen hjemmeside.
Tilføjelse: Følg med i anmeldelser af og reaktioner på bogen her.
Min bror har lagt en række af sine gamle digthæfter ud på sin blog i pdf-format - tjek her, og læs dem, eller snyd dig selv, så det driver. For mit eget vedkommende har jeg foreløbigt produceret fire styks tekster til næste edition af mit månedsblad "Til Gården & Til Gaden". Sidste to tilkomne hedder hhv. "Spind" og "Letzte Lieder". I går var jeg ved stranden - og i skoven - og så noget, der et eller andet sted godt kunne have været en ræv. Det havde cirka fire ben.
Sidst læst: "Det nye højre i Danmark" af Rune Engelbreth Larsen.
Dansk Folkeparti vil sende deres lokalformænd på kursus, så de kan blive bedre informerede om proceduren for medlemsoptagelse. Mens Pia Kjærsgaard stadig ikke har udtalt sig i sagen om de otte ekskluderede lokalforeningsformænd og én sekretær, fastslår Peter Skaarup over for pressen, at der ikke er plads til "udanske", demokratifjendtlige holdninger i partiet. Men talsmand for Dansk Front Kenneth Andersen forstår ikke reaktionen og mener, at Dansk Folkepartis holdninger på udlændingeområdet "i vidt omfang" flugter "med linjen i hans egen organisation". "Der sidder", påpeger Andersen over for avisen 24 timer, "stadig folk i folketingsgruppen, som i hvert fald er dømt for overtrædelser af rascismeparagraffen på grund af deres udtalelser".
"60-70 procent hen ad vejen er vi jo nok enige..." Mere her.
24 timer bragte i øvrigt i går (22.8.06) et kritisk interview med DFs partisekretær Poul Lindholm Nielsen.
Avisen: "Hvad får jer til at tro, at de otte formænd er helt forskellige fra jeres andre tillidsfolk?"
Nielsen: "Det mener vi bestemt, at de er. Man kan aldrig vide med 100 procents sikkerhed, men der er jo mange, der har ringet i dag og rost, at vi reagerede så hurtigt. Så de ni er ikke kendetegnende for partiets lokalformænd, det er jeg sikker på."
Avisen: "Hvordan forklarer du det, når formændene var tilfældigt udvalgt?"
Nielsen: "Joh, men nu har Ekstra Bladet brugt en speciel metode. De har jo ringet op og foregivet, at de var nogle andre".
Dagens CD er Van Morrison, "Veedon Fleece" (1974):
And as we walked
Through the streets of Arklow
Oh the color
Of the day wore on
And our heads
Were filled with poetry
And the morning
Comin' on to dawn
Ved nogen, om Vans nye - "Pay the Devil" - er værd at investere i? Det er den jo nok, men sådan virkelig værd? Jeg var lidt skuffet over "What's Wrong With This Picture?" - eller også var den bare for jazzet til mig - og "Magic Time" er sådan lidt fifty-fifty, synes jeg.
Stills fra et af filmhistoriens helt store øjeblikke - en multitaskende Bill Murray i dykkerdragt interviewes af Cate Blanchett, lytter til musik i sin hjelm og danser på stedet i Wes Andersons dybt bizarre, meget morsomme "The Life Aquatic".
Billede af Bill Murray med rød tophue er nu tilføjet til dette blog-indlæg.
Forleden var jeg på besøg hos min gode ven "for uhip til at blogge"-Torben. Det var vist egentlig meningen, vi skulle have set en ny gyser ved navn "The Dark", men i stedet fik vi rodet os ud i en diskussion - en god én - som bare ikke ville stoppe igen, og pludselig var klokken 6 om morgenen, og det var lyst udenfor. Det lå jo så selvfølgelig sådan, at jeg sku på arbejde klokken 11 den efterfølgende dag, så jeg fik ikke sovet mere end et par timer den "nat". Og her er, hvad jeg skal frem til: Jeg har de sidste par dage og for at minimere søvnunderskuddet snuppet eftermiddags-/tidligaftenslure (eller "morfædre", som det hedder blandt mine receptionistkollegaer), når jeg kom hjem fra arbejde, og - da det er stort set den eneste post, jeg modtager - i den forbindelse gerne lukket mine øjne under læsningen af de nye gratisaviser Dato og 24 timer. Som jeg ikke synes er nær så dårlige, som de har ry for. Det vil sige: Jeg springer 80% af indholdet over, for man kan nu engang ikke interessere sig for alt (og selvfølgelig er noget af det dårlig journalistik), men det gør jeg også med andre aviser. Andre begivenheder: jeg har interviewet en congoleser. Og i aften sku jeg gerne ha afrundet en artikel om Bergmans film "Jomfrukilden". Jeg mangler sådan cirka 10-15 linier, og det siger noget om min arbejdsmoral, at jeg har siddet og taget tilløb til det det meste af aftenen. (Hvis min chef læser dette her: Min arbejdsmoral har imponeret kontinenter.)
Dansk Folkeparti har nu ekskluderet ni lokalformænd med øjeblikkeligt varsel, og næstformand Peter Skaarup har udsendt en pressemeddelelse, hvori det bl.a. hedder, at "Den slags har vi simpelt hen ikke plads til i Dansk Folkeparti". Blandt de ekskluderede er formanden for DFs lokalforening i Struer, hvor jeg er vokset op (altid med hvor det sner i sager som disse). Mere her.
Vi holder, hvis nogen skulle være i tvivl, DF-dage her på bloggen. Paw har skrevet et indlæg om Dansk Folkepartis forbindelser til den rabiate højrefløj - i anledning af artiklen i Ekstra-Bladet i går, hvori avisen har udført en test, ifølge hvilken 7 ud af 13 adspurgte DF-lokalformænd ingen problemer har med at acceptere medlemmer fra Dansk Front eller Dansk National-Socialistisk Bevægelse (DNSB) - og det samme har Rune, som til resultatet af EBs test tilføjer: "Hvad Ekstra Bladet ikke bemærker, er desuden, at fem af de syv lokalformænd fra Dansk Folkeparti, som ifølge avisens afsløringer ikke har problemer med at optage nazister eller medlemmer af Dansk Front i deres parti, ikke bare er formænd for lokalafdelinger, men sågar er kandidater til kommunal-, amtsråds-, regionsråds- eller folketingsvalg. En er sågar valgt til byrådet og en anden til amtsrådet..."
Så sent som september sidste år udtalte Pia Kjærsgaard: "Når man profilerer sig på indvandrerspørgsmålet, kan man godt tiltrække nogle typer, der har nogle ekstreme holdninger. Det har skullet stå klart, at hvis man kom med udtalelser, der er uacceptable, så blev man ekskluderet. Men det ser vi ikke i dag, at det popper op".
Pop... pop... pop... pop... pop... pop... pop...
Politiken: "Retssagen mod syv højtstående bosnisk-serbiske militærfolk" - anklaget "i forbindelse med massakren i Srebrenica i 1995, hvor op mod 8000 muslimske mænd og drenge brutalt blev henrettet af de serbiske styrker, mens fredsbevarende styrker fra FN så hjælpeløse til" - "går i dag for alvor i gang ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag [...] De bosniske serberes daværende leder Radovan Karadzic og hans hærchef Ratko Mladic er fortsat på fri fod".
"Foreningen Dansk Folkeempati er en gruppe borgere, som gennem et stykke tid, har ægret sig over dele af dansk udlændingepolitik, udlændingedebatten i danske medier, og ikke mindst konkrete oplevelser af Danmarks behandling af udlændinge (har du f.eks. nogensinde haft brug for hjælp i Udlændingestyrelsen?)." Tak til Nénés blog, som i øvrigt indeholder mange andre spændende indlæg, for linket.
TV2: "Mindst syv lokalforeningsformænd [ud af 13 adspurgte, lgp] i Dansk Folkeparti får deres formandskab set efter i sømmene fordi de [...] sagde god for at optage nye medlemmer med tilknytning til mindst en af de to organisationer", Dansk Front og nazistpartiet DNSB. [...] 'Jeg er personligt fuldstændig ligeglad. Men jeg har altså ikke hørt, at du har sagt det,' sagde formanden for Kerteminde-kredsen Jens Christian Stahl for eksempel til sit nye nazistiske medlem, som han på stedet inviterede med til den lokale afdelings sommerfest." Ifølge Peter Skaarup (DF) kan lokalforeningsmændene se frem "til eksklusion eller en anden form for sanktion".
Randers-Ugen sluttede i går, og det er åbenbart gået lystigt for sig udenfor, mens jeg arbejdede på museum hele dagen: "Fem voldstilfælde, en række spritbilister, brugstyverier, biltyverier og en vild speedbådskaptajn, der sejlede ind i siden på en lystsejler. Sådan lyder politiets optegnelse på den sidste festdag i Randers-Ugen."
Datatilsynet meldte forleden klart ud, at det strider imod loven, hvis kommunerne får udleveret listerne over de evakuerede Libanon-danskere med henblik på at tjekke dem uden begrundet mistanke. Det lignede en afklaring. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) melder imidlertid nu - efter pres fra Dansk Folkeparti - ud, at han alligevel vil udlevere listerne til kommunen, så de kan tjekke de evakuerede danskere. Juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet gør opmærksom på, "at en gennemførelse af en lovændring for at kunne udlevere listen vil være i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, da man ikke kan ændre loven med tilbagevirkende kraft". Også Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech kritiserer beskæftigelsesministerens udmelding skarpt. Mere her.
Politiken i dag: "... flere af Dansk Folkepartis lokalformænd anklages for at åbne muligheden for, at personer med tidligere tilknytning til Dansk Front og DNSB kan blive medlemmer af Dansk Folkeparti" og kan i den forbindelse se frem til "at få deres formandskab set nøje efter i sømmene". Susanne filosoferer lidt over DFs egen stuerenhed.
De to første tekster til "Til Gården & Til Gaden" #3, "Syrener" og "Freddie", blev skrevet i går aftes før sengetid, og de får stort set lov til at stå, som de er, tror jeg. Bror Bo har sendt mig sit seneste digthæfte, "Farao" - mange tak - jeg er gået i gang med at læse Runes bog om "Det nye højre i Danmark", og så skal jeg for øvrigt på arbejde både i dag og i morgen.
Og det vigtigste: Jeg overvejer at få mig en rød tophue som den, Bill Murray har i "The Life Aquatic". 
Sidst læst:
Margaret Atwood: "The Journals of Susanna Moodie".
Jeg lytter lige nu til "Oberlippentanz für Trompete solo" af Karlheinz Stockhausen og har derudover i dag benyttet mig af diverse supertilbud hos CDklassisk.dk og bestilt følgende:
1 x Jørgensen, Klaus Ib: "Parodos" DC12 (Jørgensen)
1 x Rosing-Schow, Niels: "Echoes of Fire - chamber music" DC15
(Rosing-Schow)
1 x Sørensen, Bent: "Minnewater; Sirenengesang; Shadowland" DC16
(Sørensen)
Samlet pris inkl. porto: 87 spir. Jeg vil anbefale enhver, der interesserer sig bare lidt for klassisk musik, at tjekke sitet ud. Det er hul-i-hovedet-priser. På den gode måde.
I går modtog jeg, mens jeg var på arbejde, en mystisk seddel fra postmanden om, at han havde været forbi med et brev fra "jens kbh". Det står mig ikke helt klart, hvorfor postbudet ikke bare lagde brevet i postkassen som sædvanligt, men i dag kørte jeg så på posthuset og fik brevet, som viste sig at være fra "Anders Munk Jensen" (Kbh.). Anders har i brevet vedlagt - udover et brev dateret Øst Yemen 1972 - Roger Corman-filmen "Viking Women and the Sea Serpent" på DVD samt et signeret eksemplar af hans og Casper Andersens nye bog "Videnskab og religion i historisk perspektiv - naturens fortolkere", udgivet af Systime. Plus 4 frimærker, hvoraf jeg fluks vil bruge ét på at sende dig (Anders) "Til Gården & Til Gaden" #1 & 2. Takker for de fine gaver!
Christian Baunvig var, sidste gang jeg besøgte ham (den 5. august), så venlig at overrække mig en gratis avis, før han midt om natten sendte mig ud på en helvedestur gennem ukortlagt stiterræn et sted i Århus Nord i bælgmørke, formentlig i et forsøg på at eliminere mig once and for all, så han selv ku nuppe pavemagten. (Efter en del flakken tilfældigt omkring nåede jeg til sidst ud på Vejlby Centervej og tog den derfra - så den gik altså ikke, Chrisser!)
Avisen - Politiken 5. august - har jeg først fået skimmet igennem i dag, og det ville være løgn at sige, at det var nogen stor oplevelse. Den var cirka på højde med gårsdagens (fravær af) kick, da jeg bladrede igennem mit første eksemplar af gratisavisen 24 timer. Mest interessant hos Politiken - fordi den efter min mening er så himmelråbende urimelig - er en lille artikel af cand.theol. Sørine Gotfredsen på tredje sektions side 3 om Jørgen Leth, hvor Gotfredsen under overskriften "Fange på livstid" kritiserer Leth for hans æstetiske livssyn og hans mangel på vilje - eller talent - til at tage "den etiske fordring" op. Gotfredsen tager eksplicit afstand fra hetzen mod Leth efter "Det uperfekte menneske" og kalder den et "hysterisk feministisk korstog", men hvad hun beklager, er ikke forargelsen som sådan, men derimod, at forargelsen bredte sig af de forkerte grunde.
Leth - og umiddelbart skulle man ud fra ordlyden tro, at det var den samme forargelse, Gotfredsen tilslutter sig, som de hysteriske feminister - er "det amoralske og selvcentrerede individ i fremskreden form", der "i jagten på egen selvforglemmelse gennem mad, vin, musik, kunst, sport og kvinder ikke kan bære tanken om, at et menneske af og til må lægge bånd på egne tilbøjeligheder". Leths digte (i den nye samling, "Det gør ikke noget") både "frastøder og vækker til medlidenhed" og giver et billede af en mand, som "om og om igen må søge adspredelse og selvbekræftelse", men "som gang på gang har måttet sande, at ekstasen heller ikke denne gang kunne udfylde tomrummet indeni". Gotfredsen citerer Leths digt "Brand": "Jeg er ikke klog. Jeg ved ingenting. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få fat" - Leth er, forklarer Gotfredsen, ikke særlig "analytisk klog" og magter ikke "for alvor at analysere sine egne observationer", hvorfor hans digte ofte ender som det, artiklens forfatter kalder "udvendige iagttagelser", hvad det så end skal betyde. Jørgen Leths forfatterskab er en fortsat pointering af, at betydningen findes, men han kan ikke komme bagom den, og det - siger Gotfredsen - gør ham tragisk, og værre endnu, det gør ham til "et direkte farligt forbillede udi dette at leve".
Jeg er klar over, at baggrunden for Gotfredsens indlæg først og fremmest er moralsk indignation, og som sådan nytter det nok ikke meget at diskutere. Gotfredsens pointe er, hvad enten hun selv skriver det eller ej, religiøs, og den er fuld af antagelser mellem og i linierne, så som, eksempelvis, at det er digterens opgave at være analytisk klog og analysere sine observationer. Digterens opgave kunne måske også tænkes nærmest at være det modsatte: at modarbejde vores hang til pr. automatik at analysere alt i hoved og røv og i dén bestræbelse komme tættere på en sandfærdig beskrivelse af virkeligheden - det, Gotfredsen ringeagtende kalder "udvendige iagttagelser" - som den erfares, og ikke som vi mener, den bør være. Den kunne også tænkes at være noget helt tredje - nemlig at producere løgn. Bæredygtig løgn.
Gotfredsen's got religion - og fred være med det. Men Leth skriver nu engang fra et andet sted, hvor den slags pjank er brudt sammen, og hvor den manglende evne til at få fat - og idéhistorisk er det vel den, vi har tumlet med siden renæssancen - præcis er det, der igen tillader, at man kan være bekendt at interessere sig for virkeligheden. Og gå entusiastisk ind i den - og acceptere, at sådan er reglerne nu engang i et tennisspil, et cykelløb osv., og tage spillet alvorligt, så længe det varer.
Leth er æstetiker - men man skal være døv eller frelst for ikke også at kunne fornemme, at hans poesi overalt er båret af en gennemtrængende ydmyghed. Dén ydmyghed kommer præcis af Leths kommen-til-kort, og den er, i mine øjne, ikke spor farlig. Den udgør forskellen på at interessere sig for et konkret og nærværende stykke natur - og en idealforestilling om natur. Kunsten er, at kunne se det smukke i en solnedgang uden at forsvinde bort i solnedgangens idé, og det kan Leth. Fra "Hælder alting ud":
Hvad så hest?
En god hest
En flink hest
Det er godt
Det er godt
Så går vi igen.
Det er ambitionen i retning af at ville gøre det konkrete banalt, insisteringen på moralsk, vejledende kunst, der - som jeg ser det - står som "et direkte farligt forbillede udi dette at leve". Leths tilgang til verden er barnlig - jf. hestedigtet - og ligesom barnet er den båret af nysgerrighed og forundring, og obs! på det mirakuløse ved, at tingene er, som de er. Sådan skriver man ikke nødvendigvis fordi, man ikke er særligt klog. Sådan skriver man fordi, man har opdaget, at analysen er endeløs.
Leth: "Der er for øvrigt en anekdote om stedet her. Der kom en nøgen kvinde ned fra bjergene... de kaldte hende tossen fra Pyrrenæerne. Det eneste, hun sagde, var: 'Ulvene... Bjørnene er mine venner'. Så smed de hende i fængsel, hvor hun døde".
Mader: "... ja, en barsk historie".
Jeg vil meget anbefale dig at klikke dig ind på Leth- og Mader-sætningsgeneratoren, hvorfra ovenstående citat er hentet. Jeg har lige siddet og genereret sætninger i ti minutter og er helt i opløsningstilstand af grin - og savn af d'herrer Leth og Mader, som var en af de primære grunde til, at jeg så Tour de France. Tak til basboell.dk for linket.
Olesen-Olesen - og hvis du ikke kender dem, så er det da bare med at komme i gang - giver trådløs koncert (uden solsort og forstærker) i aften, torsdag den 17. august, på Café Smagløs i Århus. Foretagendet begynder kl. 21, og det forlyder, at én af brødrene medbringer mundharpe.
Andre (som Niels Skousen synger) "væsentlige events, der finder sted" på og omkring musikscenen: Ifølge Capacs blog udgiver Ryan Adams og Willie Nelson til oktober fællesalbummet "Songbird" - jeg er allerede begyndt at savle - og samme måned udkommer herhjemme Leonard Cohen-digtsamlingen "Book of Longing" i dansk oversættelse, som "contains erotic, playful, and provocative line drawings and artwork on every page, by the author" - mere her. Smagsprøve her. De danske rettigheder tilhører Gyldendal, og bogen er allerede udgivet i USA. "Cohen is now working on new songs for his next album (for late 2006 release?)", skriver leonardcohenfiles.com. Og vi venter jo stadig på Dylans nye, "Modern Times", som allerede to uger før udgivelsen den 28. august er udråbt til mesterværk: "Rolling Stones' anmelder," skriver Gaffa, "giver albummet fem ud af fem stjerner, og kalder der Dylans 'tredje mesterværk i streg'. Også Blender og det britiske musikmagasin Uncut giver 'Modern Times' topkarakter, og på iTunes er albummet allerede strøget til tops i en lang række lande alene på baggrund af antallet af forudbestillinger."
Afklaring i sagen, der startede med Dansk Folkepartis forslag om at tjekke de evakuerede danskere fra Libanon for socialt bedrageri:
"'Kommunerne må ikke få listerne. Men de kan ringe og få bekræftet enkeltpersoner, hvis de har begrundet mistanke om, at han eller hun snyder', siger Lene Andersen, der er kontorchef i Datatilsynet til Politiken.dk." (min kursivering)
Mere her og her.
Dagens CD er Allan Olsen, "Gæst":
Vi fik lært at sige frihed
og fedest med blødt d.
Verden hvad gav du os
efter Keith Moon?
Vi fik tupperwareparties.
Vi fik Breezer Bacardis
og varm luft som valuta
efter at Bay City Rollers kom frem.
CDen er på tilbud netop nu hos Stereo Studio til 49,95,-. Besøg Allan Olsens hjemmeside her.
Et nyt forslag fra arbejdsgiverne i servicebranchen kaldes af desintegrationsminister Rikke Hvilshøj for "uholdbart" og af DFs Jesper Langballe for "rablende idioti". Det overraskende forslag går ud på, at asylansøgerne skal have lov til at tage del i det danske arbejdsmarked, mens deres ansøgning er under behandling. Poul Erik Pedersen, formand for Dansk Handel & Service: "Det er begrædeligt at høre asylansøgere fortælle, at de har siddet flere år i et asylcenter, uden at de må foretage sig noget. Det her drejer sig om vores menneskesyn, og vi kan ikke være det bekendt." "Det skaber kun tragedier og besværligheder," udtaler Jesper Langballe. Det ville da også være ærgerligt, hvis tragikken gik hen og bredte sig på asylcentrene. På bekostning af den happy-go-lucky-stemning, der hersker i dem nu.
Ifølge Politiken har det russiske matematikvidunder, Grigori Perelman, "løst Poincaré formodningen, der er en af verdens syv matematiske mysterier", og står nu til at modtage matematikfagets fornemmeste pris, Fields-Medajlen. Men Perelman besvarer ikke sine emails, har fratrådt sin stilling og befinder sig tilsyneladende et sted i skovene ved Skt. Petersborg, hvor han plukker svampe. Læs mere om Perelman og Poincaré-formodningen her.
For sent opdagede jeg i dag, at jeg i går postede mit 666. blog-indlæg... det burde, naturligvis, have været af væsentligt mere diabolsk tilsnit. Og nu er det for sent at gøre noget ved det... for sent til livets ende.
Linda - tak! - har skrevet en fin lille omtale af nummer to af mit lyrikmånedsblad "Til Gården & Til Gaden". Læs omtalen her.
Mine tags er vendt tilbage her til morgen - tak for det (til hvem der nu står for den slags) - og dermed vil jeg vente lidt med at videreoverveje eventuelle blog-alternativer til smartlog. Og i stedet gå på posthuset med en mystisk, 3œ-kg-tung pakke.
Dagens CD er Van Morrison, "Live at the Grand Opera House Belfast", som bl.a. indeholder en meget inspirereret udgave af nummeret "Dweller on the Threshold" (og som, i øvrigt, også på alle mulige andre måder er en fortræffelig plade):
I'm a dweller on the threshold
Someday I'll cross the burning ground
And we'll go down to the water
Watch the great illusion drown.
Besøg The Van Morrison Website her.
DR bringer - under overskriften "Weblogs er blevet højrefløjens medie" - en lille artikel om bloggingens stigende popularitet her og citerer bl.a. Jens Hoff fra Københavns Universitet for følgende udsagn: "Vi på vej mod en medierevolution, hvor vi vil se bloggere spille en stor rolle i fremtiden - både i valgkampe og i den almindelige meningsdannelse". Artiklens pointe er imidlertid ikke den samme som Hoffs (som jeg ikke kan erklære mig voldsomt uenig i), men derimod, som titlen siger, at det først og fremmest er højreorienterede og liberale debattører, der har indtaget blog-scenen. Forfatteren nævner som eksempler Uriasposten, Polemiken og Punditokraterne (kendt fra smartlog). Hvad der derudover ligger til grund for påstanden, fremgår ikke tydeligt af artiklen - om der f.eks. ligger en undersøgelse eller optælling bag, eller om den baserer sig på stikprøver. Det er heller ikke klart, om artiklen refererer eksklusivt til danske weblogs, eller om den skitserer en generel, international tendens. Og når jeg overhovedet nævner det, er det kun fordi, at jeg ikke selv i løbet af min ganske vist stadig ret korte karriere som blogger mener at have kunnet konstatere, at højreorienterede bloggere er hyppigere eller for den sags skyld mere sjældent forekommende end ditto venstreorienterede. Forfatteren peger selv på en mulig forklaring - skævheden "... kan skyldes, at venstrefløjen har sværere ved at vænne sig til de nye medier" - som jeg, ganske bogstaveligt, ikke forstår. Hvorfor skulle de have sværere ved det? Anyways, artiklen kan læses her. Det er da noget, at nogen hæfter sig ved blog-mediets rolle i informationssamfundet.
"Its a beautiful sunny day - and we're in an opticians. It doesn't get any better than this, does it Ted?"
(Dougal i "Father Ted".)
I dag - velvidende, at tidspunktet nok ikke bliver mere gunstigt end nu, hvor jeg er blevet uventet beriget med varmepenge (som er noget andet end varme penge) - indledte jeg Operation Nye Briller.
Modsat hvad nogle går rundt og tror, så bruger jeg nemlig briller. Eller rettere, det gør jeg ikke (i al fald ikke så tit, som jeg burde), og de briller, jeg allerede har (indkøbt i marts '98), er håbløst forældede og passer slet ikke til mit syn længere. Jeg kan ellers godt li' briller. Jeg har også gjort adskillige forsøg på at erhverve mig nogle nye, men hver gang sker der det samme: Jeg går ind til Louis Nielsen og kommer ud tre kvarter efter, tomhændet. Fordi jeg ikke kan bestemme mig. I dag fandt jeg imidlertid et stel, jeg (vistnok) syntes godt om, men da jeg jo ikke er typen, der uden videre springer ud i så alvorligt et køb (jeg kommer fra en by, hvor man hos den lokale brilleforhandler måtte låne brillerne med hjem og "prøvegå" dem i nogle dage, før man betalte), valgte jeg det næstbedste og fik foretaget en synsprøve - for ligesom at gøre det lidt mere bindende. (En synsprøve koster penge hos Louis Nielsen... til gengæld er stel og glas ret billigt.)
Det stod ikke helt så slemt til med mit syn - i forhold til sidste måling - som jeg havde frygtet, men det er nok godt nok at gøre noget ved sagen i tide alligevel. Den mærkelige optiker mente af en eller anden grund, at resultatet burde have været lidt anderledes, end det blev - og jeg havde jo, mine manglende kyndighed udi den slags taget i betragtning, svært ved at modsige ham. Men altså.... briller. Snart. Forhåbentlig.
Hold da op - kraftig reduktion i bloggens tags her til morgen, og det giver da ikke umiddelbart så megen mening, hvilke der er blevet slettet og hvilke, der har fået lov at stå? Capac og Klaus har oprettet nye blogs (se link-oversigten), og The Jiggly Room er atter bemandet (velkommen hjem, Bob). Jeg sidder og fedter med mine brugerundersøgelser på museet - det er frokotpause, og det risler hyggeligt i kælderrørene omkring mig. Var på besøg hos T&A i går. Laber fornemmelse at hjulle hjem i regnen bagefter med "Growing on Me" (The Darkness) i ørerne og maven fuld af mangokage og Prins Kristian-øl.
PS: Paw - sender en bette gave til dig i dag, og eksemplarer af "Til Gården & Til Gaden" vol. 2 ryger ud til abonnenterne i dag.
Sara har sendt mig et link til denne quiz, hvor man ved at besvare en hulens masse spørgsmål kan finde frem til hvilken superhelt, man ligner mest... min personlige score kan ses herunder.
Intelligent og vittig passer jo i al fald udmærket, og ligeså de 70% Iron Man. Man bedes bemærke, at der i linje nummer to har indsneget sig en stavefejl, idet "a bit geeky" utvivlsomt burde have været "a bit Greeky". Det mest bekymrende er nok, at jeg ifølge quizresultatet minder 64% om Robin. "Holy hole in the donut, Batman!"
Jeg fik 2.000 bobs tilbage i vand- og varmepenge, og ganske i vildrede om hvad jeg ellers sku spendere penge på gik jeg ned og købte mig en cd, jeg har taget tilløb til at anskaffe mig i to år. Ryan Adams' "Heartbreaker" fra 2000 er, efter min bedste overbevisning, en af tiårets bedste albumudgivelser. Adams er alsidig, energisk og ung i ordets bedste betydning, og han trives tilsyneladende bedst på den måde, at han indspiller og udgiver revl og krat. Det betyder, at man roligt kan springe en hel del af det over. Personligt er jeg glad for og lytter ofte til cirka halvdelen af "Demolition" og halvdelen af "Gold", og et par af numrene på "Love Is Hell, Pt. 2" er også ok.
Men "Heartbreaker" er noget ganske, ganske andet. Første nummer er på 30 sekunder og helt indlysende en overflødighed, et lille internt band-skænderi om Morrissey a la den snak, Beatles kunne finde på at inkludere i starten og slutningen af deres numre. Men altså, som sagt, revl og krat. Nummer to, "To Be Young" - og Adams er ung - "(is to be sad, is to be high)" er et rabaldernummer, der har mere end titelskødesløsheden til fælles med Dylan. Det er urban skrammellyd, som man finder den på "Highway 61 Revisited". Efter high kommer sad. Fra og med nummer tre, "Winding Wheel", og med undtagelse af nummer 12, "Shakedown on 9th Street" (gader og stræder... igen - tydeligvis - Dylan i baghovedet), er "Heartbreaker" Adams' skærende spøgelsesstemme akkompagneret af mundharpe og åbenheden i et vindblæst skur et eller andet sted langt inde i countryland; tæt på den flække, Springsteen sang sine "Nebraska"-sange fra.
Med Leonard Cohen: "Love's the only engine of survival." Med Adams:
"Be my winding wheel."
Af en eller anden grund står pladen stadigvæk til fuld pris herhjemme, men den kan bestilles væsentligt billigere hjem fra England. (Derfor var det jo sådan set ikke mit mest begavede indkøb... men på den anden side... jeg har udskudt det i to år, og hvor meget pathos ville der lige have været i at stille cd'en tilbage på hylden og gå hjem og bestille den på nettet?)
Partiformand (-kvinde) Marianne Jelved reagerer nu på Naser Khaders nylige udmelding om, at De Radikale kan blive nød til at gå på kompromis i forhold til skattestoppet, 24-års-reglen og skolepolitikken for at komme i regering. Kravene, siger Jelved, er uomgængelige, og diskussioner omkring kompromisser tidsspilde. At der er opstået forvirring skyldes, at "nogen har klumret i det". Khader omtaler nu sin udmelding som en teoretisk tanke, han blot ønskede at lufte, og erkender, at det måske ikke var så "smart at gå ind i den diskussion".
Jelved ifølge Politiken: "Partiformanden ønsker [...] at sende et klart signal til Venstre og De Konservatives vælgere. 'Det er vigtigt, at de ved, at de ikke stemmer på et samarbejde med de Radikale, hvis de stemmer på V og K. De stemmer på et samarbejde med Dansk Folkeparti'."
Mere her.
En lille reminder, to whom it may concern: Nummer to af mit personlige månedsblad, "Til Gården & Til Gaden", er just nu på trapperne og udkommer den 15. august, som er på tirsdag. Utallige læsere - minimum tre styk - har allerede gjort det eneste fornuftige og abonneret på bladet, og dertil kommer familiemedlemmer. Nu tilspørger jeg dig - har du råd til at lade denne wåns in a lajftajm opportunity gå din næse forbi? Vi lever i en turbulent tid og bla bla bla, og i sådanne vanskelige stunder blir det hele let lidt dosk. Her får du, for et fladt frimærkes pris, muligheden for at osv. Læs mere her.
Nåmen, jeg havde jo sådan set også gang i et Tolkien-projekt - palantiren.dk - som desværre blev trukket med ned i malstrømmen, da min gamle hjemmeside, min stolthed, mit virtuelle hjem, blev så brutalt revet fra mig. Jeg tror ikke, jeg er helt ovre Tolkien endnu, specielt er der noget ved Tolkien-bøgernes fokus på det historiske - altså ikke på den store historie men på dét (selv) at blive historisk, hvilket bare er en anden måde at lære at sige farvel på, mens man er her - der fortsat optager mig meget. Hele dødsbevidstheden, som hos Tolkien aldrig er tragisk, men længselsfuld. Og derfor opbyggelig. Når jeg lytter til Howard Shores geniale musik, tænker jeg, at den især rammer Tolkien-ånden meget præcist. Så jeg vil i løbet af den kommende tid lægge de gamle Tolkien-tekster ud på bloggen, selvom de måske er en anelse for lange til rigtigt at egne sig som blog-skriverier. Måske kan de inspirere en eller anden til et eller andet. Mig selv, måske.
What can you see
On the horizon?
Why do the white gulls call?
Across the sea
A pale moon rises
The ships have come
To carry you home
And all will turn to silver glass
A light on the water
Grey ships pass
Into the West.
Som bekendt er det i løbet af de næste to dage, at embedsmænd fra en række danske ministerier skal mødes med FNs Racediskriminationskomité (CERD) i Genève og forsøge at overbevise sidstnævnte om, at racisme og etnisk diskrimination - i Danmark og dansk politik - er en by i Rusland. I lyset af regeringens og statsministerens højst unuancerede "Deny Everything"-håndtering af Europarådets rapport tidligere på året kan man have sine tvivl om, hvorvidt mødet vil føre noget som helst konstruktivt med sig. Politikens artikel om emnet indeholder en liste over punkter, hvor Danmarks udlændingepolitik igennem årene er blevet og stadig bliver kritiseret fra international side. Mere her.
Eller den nye med Posten fra Ranum! I dag er det min søsters fødselsdag. Fis ind og læg hende en lykønskning... (men hun er ikke hjemme, så hun svarer nok ikke i dag).
"Time Out of Mind" af Bob Dylan er uden tvivl et mesterværk og hører til blandt Dylans allerbedste. Ikke mindst på grund af afslutningsnummeret, "Highlands", hvor Dylan i 11 fokuserede minutter demonstrerer betydningen af et vers fra en af pladens andre sange: "My soul has turned into steel". Det ville næsten være stoisk, hvis ikke stoikerne - usårlighed, ligevægt osv. osv. til trods - stadigvæk havde været så optaget af alt det lykkejageri. "Highlands" lytter jeg meget til - men det er ikke så tit endda, at jeg hører hele "Time Out of Mind" igennem. Når det imidlertid hænder, har jeg bemærket, at en enkelt gennemlytning ikke er nok. Pladen bliver liggende i afspilleren - eller numrene i mp3-dimsen - i flere dage i træk efterfølgende, og alt andet musik, Wagner undtaget, ligner det rene pjank ved sammenligning. Hver gang er det den samme linie - nemlig fra nummeret "Can't Wait", et af pladens bedste - der bliver hængende som et ekko i hovedet: "It's mighty funny. The end of time has just begun."
En lille, men efter min mening interessant nyhed:
"Ifølge en undersøgelse blandt 3.347 danskere svarer tre ud af fire storrygere, at de opfatter tonen i sundhedsdebatten med advarsler og skrækkampagner som direkte hysterisk." (TV2)
I tilknytning hertil:
"Flere medier bragte i går nyheden, at EU mener, at det er i orden at diskriminere rygere. EU-Kommissionen slår i dag fast, at unionen er imod forskelsbehandling af rygere." (Politiken)
"Shades of Bacchus!"
(Fields i "It's a Gift" (DK: "Tøffelhelten"), efter at et barn har smidt en vindrue i hovedet på ham.)
Fra "The Scary Door", "Futurama"-seriens veloplagte parodi på "The Twilight Zone":
Narrator: "You're on a scenic route through a state recreation known as the human mind. You ask a passer-by for directions only to find he has no face or something. Suddenly up ahead, a door in the road. You swerve, narrowly avoiding The Scary Door."
[Titelgrafikken splintres på skærmen. I et laboratorium sammenblander en gal videnskabsmænd væsker fra forskellige flasker]
Scientist: "I have combined the DNA of the world's most evil animals, to make the most evil creature of them all."
[Han hælder miksturen ind i en maskine. En dør åbner, og en mand springer frem]
Man: "It turns out it's Man."
Dæksel lyder lidt ligesom væsel.
Jeg var i Øst for Paradis i går med Sara for at se Mark Dornford-Mays nye "Carmen"-filmatisering, som jeg i forvejen absolut intet havde hørt om. Filmen hedder "U-Carmen e-Khayelitsha", den er sydafrikansk, og dens "kup" - så at sige - er at placere handlingen fra Bizets opera i et sydafrikansk fattigkvarter, hvor kunstig operalyd blander sig med realistisk æstetik på både lyd- og billedside. Og at caste de helt rigtige skuespillere. Den udgør et meget forfriskende bud på, hvordan opera kan tackles, uden at det behøver at være det mindste fornemt - og når filmen er bedst (som i starten, hvor de uniformerede mænd ved hegnet synger deres "vi kigger på pigernes røve"-sang), er den uforskammet morsom. Især er flotte Pauline Malefane i hovedrollen meget velvalgt. Fræk, provokerende, rund og smuk. Tjek hende lige:
Læs mere om filmen hos imdb eller besøg dens hjemmeside. Eller bedre: Tag ind og se den.
Mens smartlog tilsyneladende er ved at blive overfaldet af håndtasker, fejrer jeg sommervejret ved at sidde indenfor og drikke kaffe og arbejde på at udbedre en af de helt store mangler i min litterære dannelse, nemlig at jeg har læst alt, alt for lidt Lovecraft. Det er helt meningsløst, at jeg har gjort så lidt ved sagen - for emnemæssigt er det right up my alley. I forvejen har jeg læst alle historierne i den samling, der bærer titlen "At the Mountains of Madness", og nu har jeg lagt blidt ud og taget hul på resten med en række af de mindre historier: "The Green Meadow" (1918/19), "The Crawling Chaos" (1920/21 - suveræn titel) og "The Horror at Martin's Beach" (1922). I alle tre tilfælde er der tale om revisioner, Lovecraft har foretaget af allerede eksisterende tekster (som han ikke selv har skrevet). Så vidt jeg har forstået. Men teksterne bærer tydeligt Lovecrafts eget, til tider lidt svulstige præg med læssevis af tillægsord, så revisionerne har nok været temmelig gennemgående. Næste historie - jeg vælger dem med de bedste titler først - er "The Ghost-Eater" (1923).
Dagens CD er Poul Krebs, "Usund skepsis":
Jeg ved, du brænder,
jeg ved, du tør.
Du er min ildsjæl.
Du gør en forskel, ja du gør.
DR Kultur: "En af de tyvende århundredes største sopransangere, Elisabeth Schwarzkopf, er død i sit hjem i Østrig, 90 år gammel." Mere her.
Uundværlige ting og sager i tilbudskatalogerne netop nu... 
Kasper Dermant - KU-formanden som i Ekstra-Bladet den 3. august erkendte at være medlem af den højreekstremistiske gruppe Dansk Front og roste gruppens debatklima - hævder nu i en pressemeddelelse, "at han på intet tidspunkt har været aktiv eller har deltaget i nogle af Dansk Fronts aktiviteter. 'Jeg har på grund af nysgerrighed oprettet en profil på deres debatforum, og dette er det eneste der kan kæde mig sammen med denne højreekstremistiske gruppe. Jeg tager afstand fra Dansk Fronts holdninger og handlinger'".
Med en formulering fra en af mine favorit-sketches, "Marjorie's Fall" fra "A Bit of Fry and Laurie": Your story's a bit twisted there...
Capac har netop udformet en liste over seværdige Stephen King-filmatiseringer. Her er min egen lille King-film-top-fem:
1. "Salem's Lot" (1979. DK: "Byens skæbne")
2. "The Dead Zone" (1983. DK: "Den døde zone")
3. "The Night Flier" (1997. DK: "The Night Flier")
Bloody hell, jeg ku ikke finde flere...
Humanisme.dk har femårsjubilæum. Pavekontoret ønsker stort tillykke! (Mere her.)
"Formanden for Konservativ Ungdom (KU) i Kolding, Kasper Demant, er også medlem af den højreekstremistiske gruppe, Dansk Front," skriver Ekstra-Bladet i dag. Over for avisen roser Demant Dansk Fronts debatklima, hvor man kan diskutere frit "uden at blive anklaget for at være racist og fremmedhader." Demants udsagn minder mig om en formulering, jeg engang læste vistnok på et skilt udenfor Dialogcentret: Dialog ud fra faste grundprincipper. Åbenbart er det vigtigt for en politiker, at han er enig med dem, han diskuterer med. Dansk Folkepartis lokalformand fra Kalundborg, Dan Jochumsen, blev for nylig ekskluderet fra partiet pga. forbindelser til den samme gruppe. I den forbindelse udtalte Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm Nielsen, at "Uanset om han er medlem, har kontakt, eller bare sympati, så er det nok til at få ham ekskluderet."
A-HA! Måske min "A Touch of Frost"-glade søster herefterdags vil se med lidt andre øjne på min "Vinden i piletræerne"-grille. Det viser sig nemlig, at selveste hr. Frost - Sir David Jason - er ham, der lagde stemme til både Mr Toad of Toad Hall og til chef-væslen i tv-serie-versionen af "The Wind in the Willows" (1984-88). Tjek her. Jeg har illustreret sammenhængen med en tegning nedenfor.
TP Musik Marked har tilbud på Pink Floyd-CDer. Har selv købt "Atom Heart Mother" - den med koen udenpå - i dag. Der var et vedlagt et par lettere foruroligende 'Breakfast Tips' på skinnende tykt papir i CD'en, bl.a. på 'Traditional Bedouin Wedding Feast,' hvilken opskrift blandt andet indebærer, at man stopper en kylling ind i et lam, lammet ind i en nordafrikansk ged størrelse medium - og geden ind i en kamel. Læs mere om Pink Floyd hos wikipedia - og specifikt om "Atom Heart Mother" her. (Roger Waters: "Atom Heart Mother is a good case, I think, for being thrown into the dustbin and never listened to by anyone ever again! [...] It was pretty kind of pompous, it wasn't really about anything." David Gilmour: "Some of it now, like Atom Heart Mother, strikes me as absolute crap...") Og her er Dansk Pink Floyd-forum.
TV2: "Selv om Dansk Folkeparti går i spidsen for et tjek af de ca. 6.000 evakuerede borgere fra Libanon, så er det" - ifølge persondirektør i Korsør Kommune, Otto Dræbye - "formentlig ulovligt". "Der skal være en begrundet mistanke om, at en borger har begået bedrageri. Det ligger uden for lovgivningens rammer, og der skal en lovændring til i Folketinget," udtaler Dræbye til avisen Sjællandske.
Ikke for at blive ved med at køre rundt i det der med regnen - for så interessant er det selvfølgelig heller ikke - men i nat klokken to, mens jeg lå i min seng og genså "The Dead Zone", var der det mest afsindige, om end kortvarige, regnvejr jeg kan mindes at have set. Jeg var så småt begyndt at gøre foranstaltninger til at bygge mig en ark, da det pludselig holdt op igen.
Hvor er "The Dead Zone" dog egentlig en intens film... af en Cronenberg-film at være er den vel nærmest at betragte som mainstream, men jeg tog mig alligevel i at være ret bevæget flere gange. Jeg genser nogle af Cronenbergs gamle for ligesom at tage tilløb til at få set "Spider", som jeg har haft stående på hylden i mindst et år nu... jeg kan forstå, den er ret deprimerende. Og det er jo ikke noget, man frivilligt sætter på, når man i stedet kan vælge at gense f.eks. "Ud at køre med de skøre".
HIM!
Tilføjet: Jeg læser nu hos TV2, at "Kraftige tordenbyger i aftes og i nat skabte så stort tryk i det københavnske kloaksystem, at kloakdækslerne flere steder blev slynget op i luften." Læs her.
Det har regnet on og off de sidste par dage - se billedet - og jeg har lånt en stak cd'er af Torben, de fleste af dem vældig gode. Bruce Springsteens hyldest til Pete Seeger, "We Shall Overcome", er fremragende og blir bare fremragendere for hver gang, man hører den - så den må jeg nok hellere få købt ved lejlighed. Et hit var helt klart også "For Everyman" af Jackson Browne, og lige nu lytter jeg - for fjerde gang - til Michael J. Sheehys plade "No Longer My Concern", der bl.a. indeholder et nummer ved navn "Ballad of the Pissed Apostle". Pissed apostle er sjovt at udtale (pistapostl), men overvejende er albummet ret mørkt, jf. f.eks. indledningsnummeret "Distracting Yourself from the Doom". Jeg kender absolut intet til Sheehy... til tider lyder musikken lidt som en pæn, lydligt poleret udgave af Waits' "The Mule Variations". Sheehy har et nummer ved navn "Donkey Ride Straight to Hell", som kan minde lidt om Waits' "Get Behind the Mule". Flere af numrene er ret catchy. Jeg var til gengæld ikke så begejstret for The Doors' "Soft Parade" (vistnok den eneste studieplade af Doors, jeg aldrig har fået hørt før nu) eller for Gavin Bryars' "Jesus' Blood Never Failed Me Yet". Som jeg altså synes er temmelig anstrengende.
Første prøveeksemplar - og jeg tror ikke, der kommer nogle ændringer - af mit månedsblad vol. 2 er printet og clipset i dag. Bladet udkommer 15. august. Mere her.
Update til Carsten: Jeg smider nr. 1 i din postkasse i løbet af de næste par dage - beklager forsinkelsen.
