Lars Gorzelak Pedersen

Husk at tjekke Uncuts Halloween-parade... jeg har bidraget med et review af... øhh... "Ondskaben højnes".

De sidste to dage har jeg ikke længere modtaget Nyhedsavisen - hvilket egentlig er ok. Ikke fordi, jeg har noget imod avisen, men tre gratisaviser om dagen er lige i overkanten af, hvad jeg kan kapere. Både dato og 24 timer sætter i dag fokus på Thor Pedersens og Bendt Bendtsens nye karrierer som reklamestjerner - vi glæder os alle sammen til, at Harry-dukken stiller op som folketingskandidat - og 24 timer kan på s. 8 endvidere berette, at Søren Krarup mener, at Sydslesvig bør indlemmes i Danmark og landets sydligste grænse flyttes tilbage til Ejderen. Og på side 17: "Tidligere professor ved det danske musikkonservatorium anklages igen for at have deltaget [i] massedrab som medlem af kulten Soltemplets Orden". Den fransk-schweiziske dirigent mistænkes for at have tilskyndet til mindst 80 menneskers selvmord. Læs mere om International Order of Chivalry Solar Tradition her. 

Nyt internet-initiativ: www.upol.dk. "En helt ny hjemmeside, der satser på at blive den største neutrale hjemmeside for ungdomspolitik i Danmark." Diskutér politik, læs ungdomsorganisationernes præsentationer og mød unge mennesker med en anden politisk overbevisning end dig selv. 

Der er lidt stille i bloggen for tiden, men der er heller ikke så meget nyt at rapportere. Min computer på arbejdet er blevet smurt ind i fupspindelvæv og plasticedderkopper - husk at det er Halloween i aften - og halsondet er væk, men et eller andet langt inde i højre side af min mund gør til gengæld, at det nu gør ondt, når jeg gaber højt. Ellers har jeg igen indført filmstop (dvs. stop for filmindkøb) og lavet af bunke af alle de DVD'er, jeg har stående, og som jeg ikke har fået set endnu. Jeg plejer gerne at se film i flere etaper - altså at brække dem over - men lige for tiden går det af en eller anden grund forrygende med at få dem set i ét stræk. Inden for de sidste dage har jeg set "The Interpreter" (m. Nicole Kidman), "War of the Worlds" (den gamle), "The Aurora Encounter", "Hell Night" og "The Ladykillers". "Hell Night" har jeg haft stående i hvert fald i to år.

Forhenværende statsminister (og gæstestjerne i "Walter & Carlo: Yes, det er far") Poul Schlüter anklager Dansk Folkeparti for populisme og økonomisk uansvarlighed. Partiet, siger Schlüter - der dermed slutter sig til en række af konservative røster, der gennem de seneste måneder har kritiseret regeringens støtteparti - står for "en rædselsfuld politisk kultur". Mere i Information.

Har brugt eftermiddagen på at se Coen-brødrenes seneste opus - "The Ladykillers" med Tom Hanks - som ikke var nogen mindeværdig oplevelse. Og ved middagstid, da jeg befandt mig i midtbyen og netop havde fisket mit eksemplar af Plutarchs "Moral Essays" op af tasken, blev jeg hilst af en bladuddeler fra Jehovas Vidner, som på afstand havde troet, Plutarch-bogen var et eksemplar af "Vagttårnet". "Nå, er du også på arbejde", sagde han.

Til mig selv og andre glemsomhoveder: Husk at stille uret en time tilbage i nat.

En ny, britisk undersøgelse peger på, at "mænd kigger på op til otte forskellige kvinder hver dag og bruger to minutter på dem hver", mens kvinderne gennemsnitligt ser "på to mænd om dagen - og kun i 90 sekunder". Det første, der fanger mændenes blik, skulle ifølge undersøgelsen være brysterne, mens kvinderne først hæfter sig ved mænds øjne. Umiddelbart er jeg tilbøjelig til at tro, at undersøgelsen først og fremmest afspejler, at de adspurgte kvinder har været mest ærlige. Man kigger da - medmindre personen står med ryggen til eller langt væk - altid på ansigtet og øjnene, før man (evt.) kigger på noget som helst andet. Tror jeg.

Nogle gange, når jeg bevæger mig udenfor, står der nogle børn bag et medbragt bord, hvorpå de har samlet nogle genstande i håb om at sælge dem videre til folk for penge, som de derpå kan bruge til at købe andre genstande for. Den slags initiativ kan man naturligvis kun have respekt for. Forleden forsøgte de at sælge mig et computerspil, som de ville have 50 kr. for, og de andre genstande var i samme prisklasse. Jeg er meget fleksibel mht., hvad jeg køber - men jeg betaler kun meget modvilligt mere end 10 kroner for noget som helst. Så jeg forklarede dem, at jeg er fattig, og gik videre for at handle ind. På vejen hjem var det begyndt at smådryppe, og børnene stod der stadig - uden at ha' solgt noget i mellemtiden. Om det nu var snedighed eller ej, tilbød en af drengene, at jeg måtte få deres DVD'er gratis. Hvilket naturligvis - for så luset er jeg da heller ikke - fik mig til at slå over i den modsatte grøft og tilbyde dem 20 kr. for en af deres film. Alt dette som indledning til at sige, at jeg her til aften har genset Tim Burtons "Batman" på DVD, som jeg så i biografen som 11-årig i 1989. "Batman" hører til blandt de allerstørste biografoplevelser, jeg har haft - kun overgået af "Ringenes Herre"-trilogien. Jeg har ikke længere samme forhold til serieuniverset, som jeg havde dengang, og kan derfor ikke leve mig ind i historien med helt den samme entusiasme længere. Men filmen holder godt, synes jeg - især, selvfølgelig, på grund af Jack Nicholson. Men ikke kun. Ingen af fortsættelserne har til gengæld sagt mig noget.

Nå ja... og så var jeg i går inde for at se "Racing Cars - The Art Dimension" på ARoS. Den var flot og så dyr ud - men jeg må erkende, at den umiddelbart ikke gjorde stort indtryk på mig.

Byretten i Århus afgjorde i dag, at Jyllands-Posten ikke kan dømmes for at have trykt 12 Muhammed-karikaturer i avisen 30. september 2005, eftersom det ikke kan bevises, at "tegningerne eller den ledsagende artikel på nogen måde kunne udgøre en personlig fornærmelse mod nogen af sagsøgerne". Sagsøgerne var syv muslimske foreninger, der anlagde sag mod to af avisens redaktører i henhold til Straffelovens injuriebestemmelser i et tredje forsøg på at få Jyllands-Posten dømt for at have publiceret tegningerne. Ansvarhshavende chefredaktør for JP, Carsten Juste: "Man kan mene om tegningerne og bladets offentliggørelse af dem, hvad man vil, men bladets uomtvistelige ret til at trykke dem er nu fastslået af både rigets øverste anklagemyndighed og af retssystemet." Mere her.

En pressemeddelelse.

***

REMBRANDT/IKKE REMBRANDT
Foredrag på Kulturhistorisk Museum Randers 31. oktober kl. 19.30.

Hvordan kan Statens Museum for Kunst fastslå, om et Rembrandt-maleri er udfærdiget af mesteren selv? Det spørgsmål kan du få svar på, når Kulturhistorisk Museum Randers inviterer til foredrag om en af kunsthistoriens betydeligste malertalenter, Rembrandt Harmenszoon van Rijn, tirsdag den 31. oktober kl. 19.30. Foredragsholderen er mag. art, ph.d. Lene Bøgh Rønberg, der tidligere på året deltog i kurateringen af udstillingen "Rembrandt? - Mesteren og hans værksted".

I år er det 400 år siden, at Rembrandt blev født. Det fejrede Statens Museum for Kunst tidligere på året med den hidtil største udstilling i Danmark om mestermaleren fra Leidens livsværk, der blev repræsenteret med i alt 100 værker. Forud for udstillingen "Rembrandt? - Mesteren og hans værksted" udfoldede sig et vaskeægte stykke kunsthistorisk detektivarbejde. Sammen med et internationalt panel af Rembrandt-eksperter underkastede Statens Museum for Kunst de af museets malerier, som hidtil har været tilskrevet den nederlandske kunstmaler, en omhyggelig undersøgelse, der strakte sig over tre år. Målet var at vurdere, hvor mange af malerierne, der er udført af Rembrandt selv, og hvor mange, der må tilskrives elever fra kunstnerens værksted.

Forskningsprojektet "Rembrandt / ikke Rembrandt" endte med at identificere to oliemalerier, der hidtil havde gemt sig i museets arkiver, som ægte Rembrandt-værker. Det er bl.a. disse to gentilskrevne "Rembrandt'er", foredragsholderen Lene Bøgh Rønberg vil sætte fokus på, når hun med udgangspunkt i sine egne erfaringer fra kurateringen af Rembrandt-udstillingen præsenterer tilhørerne på Kulturhistorisk Museum for de forskellige facetter af det spændende arbejde med at skelne de autentiske Rembrandt-malerier fra de Rembrandt-inspirerede ditto. Et arbejde, der både involverer kunsthistoriske sammenligninger og tekniske studier af maleriets træ og lærred samt røntgenundersøgelser af malingens lag.

Inden sin død i 1669 nåede Rembrandt at producere i omegnen af 600 malerier samt flere tusinde tegninger og raderinger, hvoraf 48 kan ses i kunstsamlerhjemmet De Buhlske Stuer på Kulturhistorisk Museum. Ikke mindst Rembrandts forkærlighed for bibelske motiver er rigt repræsenteret blandt raderingerne, der bl.a. tæller tryk i høj kvalitet af hovedværker som "De tre kors", "Kristus prædiker" og "Mordokajs triumf".

Foredraget finder sted på Kulturhistorisk Museum, Stemannsgade 2, Randers, og er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Tidspunkt: Tirsdag den 31. oktober kl. 19.30.
Entré: 25 kr.

Yderligere oplysninger om museet kan findes på www.khm.dk.

Vh. Kulturhistorisk Museum.

***

Han ligner Frank Zappa og har - forstår jeg på gratisaviserne - fornærmet cirka lige så mange. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se den: "Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan". Bio-premiere den 3. november. Med bl.a. Sacha Baron Cohen (aka Ali G) og Pamela Anderson. Se traileren her - eller besøg Borats hjemmeside.

Jeg har stadig ikke helt rystet halsondet af mig - om end jeg mener at kunne konstatere en bedring i dag, idet den onde plet har valgt at følge tidens generelle flow og foretage en højredrejning, så den nu sidder lokalt i højre side. Af halsen. I går købte jeg på anbefaling fra en arbejdskollega en pakke halstabletter hos Matas. "Væk i morgen" indeholder ifølge indholdsbeskrivelsen "råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet kombineret med æggehvide". Min første tanke var: hvordan kælver man kombineret med æggehvide? Tabletterne hjalp ikke, så for min skyld kunne de sådan set være lavet på råmælk fra køer, der netop er sprunget ud fra en timetervippe, imens de sang "Words Don't Come Easy". I dag gik jeg lidt hårdere til værks og købte "Mucoangin" på Apoteket. De skulle - ifølge reklamen på firmaets hjemmeside - mere eller mindre bedøve hele halsen i modsætning til andre sugetabletter, der blot giver en let sygelig mintsmag i munden bagefter. Indtil videre har de heller ikke virket. Men som sagt: måske er ondet ved at gå væk af sig selv. Jeg kan nu spise uden at få fornemmelsen af, at nogen sætter ind med et voodoo-angreb. Det rør' på sig. 

Sidst læst:
"Norske folkeeventyr. Samlet af Rasmus Vinding"

"Hvis der er noget, der tilsyneladende kan få Meat Loaf op af stolen, så er det når du fortæller ham, at hans kæmpehit 'I Would Do Anything for Love (But I Won't Do That)' var soundtracket til dit første kys på et nordjysk sodavandsdiskotek i 1993 - med bløde knæ, neonfarvet gelé i garnet og en halv pose lunkne bajere gemt ude bag knallerten". Helsides-interview med Meat Loaf i dagens udgave af dato ("Meat Loaf henter selv kaffen") i anledning af udgivelsen af "Bat Out of Hell III".  

Vel nok dagens nyhed - fra skræksladderspalterne: Clive Barker, "The Fifth Revelatory Interview": "They're going to remake Hellraiser One with a lot more money and they've invited me to write it - the invitation came from Bob Weinstein - which I am going to do, on the basis that if I don't do it, it will be done in some way that I probably won't like".

Netop hjemvendt fra weekendbesøg hos mine forældre, hvor jeg bl.a. fik genset "Min kones ferie", som jeg for et par måneder siden købte på VHS i den tro, at filmen ikke var udkommet på DVD endnu. Det - har jeg opdaget i mellemtiden - er den nu alligevel (fra Scanbox). Der må ganske enkelt være tale om en af de bedste film nogensinde. Læs mere om den hos min søster. Weekenden har for mig i øvrigt lidt båret præg af, at jeg har haft ondt i halsen - mere præcist: når jeg synker - og som en dybt åndelig person har jeg svært ved at tackle, at kroppen på den måde promoverer sig selv. Morten og Torben, undskyld derfor hvis jeg var en kende uoplagt i fredags. Åh. Og så læser jeg norske folkeeventyr. Og jeg fandt fire interessant udseende VHS-film på et kræmmermarked: "Dynamitpigerne", "Atomic Hero", "Nærkontakt Aurora" og "Dynamit Dixie".

Det ser ud til, at efteråret endelig har indfundet sig. Jeg har haft en produktiv arbejdsuge, hvor jeg fik foretaget en del interviews blandt museumsgæsterne - af hvilke der pga. efterårsferie har været usædvanligt mange. I morgen aften får jeg besøg af bornholmer-Morten, en politisk celebrity.

Sidst læst: C.S. Lewis, "Screwtape Proposes a Toast and other pieces", som jeg læste meget hurtigt, vistnok fordi den irriterede mig. Lewis var en mærkelig starut. Bogens titel-essay kan læses her. Værket er en slags mindre kendt sequel til den mere populære "The Screwtape Letters", som man kan læse om her.

Dagens CD er Marianne Faithfull, "Dangerous Acquaintances": It's funny how romance fails us / giving way to love.

Ifølge en ny internetbaseret måling mener flertallet af Dansk Folkepartis vælgere, at partiet er for topstyret. Jyllands-Posten skriver: "44 pct. af de adspurgte personer, der stemte på Dansk Folkeparti ved sidste valg, svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Folkeparti er for topstyret. 43,1 pct. svarede nej, imens resten var i tvivl. Samtidig mener halvdelen af vælgerne, at Dansk Folkeparti ikke kan eksistere uden partiets leder og stifter, Pia Kjærsgaard." Mere her.

Har i dag modtaget det "Lille rectarium" med posten - takker mange gange. Derudover har dagen foreløbigt udskilt sig fra mængden på tre fronter. 1) Mine bestilte briller ankom. Dermed er "Operation nye briller" afsluttet. 2) Kulturhistorisk Museum havde - som følge af efterårsferie og vikingeaktiviteter - afsindigt mange besøgende. 3) Jeg har - fordi jeg er sådan én, der partout SKAL være med i enhver styringsgruppe - deltaget i et julefrokostplanlægningsmøde, hvor der var æbleskiver, fyrfadslys og julemusik. Jeg har foreløbigt sat mig på maden. Figurativt.

Jeg så "Three Extremes" i går. Føj for den lede. Og bloggen havde (før jeg posterede dette) præcis 800 indlæg og 800 kommentarer.

Linda har skrevet et indlæg i anledning af "Til Gården & Til Gaden 4", som hun denne gang finder "indeholder lidt rigeligt helligånd". Jeg lover højtideligt, at helligånden ikke blir nævnt med et ord i næste nummer (men jeg har jo også et paveembede, eller er på vej til at få et, at passe).

Et spørgsmål til de kyndige udi engelsk tv-komik. Jeg har forsøgt og forsøgt og ledt og ledt, og nu er det lidt blevet til en stædigheds-ting. I episoden "Oxford" af komedieserien "The Comic Strip Presents" med Dawn French, Jennifer Saunders, Adrian Edmondson, Nigel Planer og Robbie Coltrane m.fl. er der et 80er-tidstypisk musikstykke, som afbryder handlingen med jævne mellemrum og bl.a. ligger hen over rulleteksterne. I rulleteksterne er titelsangen krediteret til The Pretenders, hvilket ikke er helt utænkeligt - men det lyder en anelse (intentionelt?) amatøragtigt og kunne for så vidt godt være noget, "Comic Strip"-folkene selv har skruet sammen. Der er ingen sang, kun kvindelig speak - og kvinden siger ting som "I wanna learn", "higher thoughts", "everything I know nothing about" og "I wanna know what an equation is". Sidder der nogen Pretenders-fans derude, der evt. kan informere mig om nummerets titel?

... og stille som en vandpyt. Weekenden er gået - for hurtigt - med arbejde, søvn, læsning, tøjvask, støvsugning og gennempløjning af jobannoncer, samt udprintning og forsendelse af "Til Gården & Til Gaden# #4. Der, synes jeg i al beskedenhed, er endt som det bedste nr. hidtil (hvilket ikke nødvendigvis siger så meget). Der er bl.a. et længere, Olson-inspireret digt og ét, der stammer helt tilbage fra 98, fra en aldrig trykt fejltagelse af en samling med titlen "40 ark til Amerika". Nu siver en brøkdel af fejlen altså over i gården & gaden. Nummeret skulle gerne nå ud til folk i morgen, og de bedes værdsætte det ekstra denne gang, eftersom udprintningen i går på MIN PRINTER SOM GIK AMOK i en rus af kreativt fejlmageri meget nær fik bugt med min livsvilje.

Dagens CD: Johnny Madsen, "Room Service":

Oprørt som et hav
og stille som en vandpyt.
Her er ensomt
og natten den er lang
men der bli'r nok
en by her engang
med træer
og store boulevarder
og en dronning
og en satans masse garder.

Sidst læst:

"Ny bibeloversættelse - på videnskabeligt grundlag. Annoteret prøveoversættelse. Da Gud begyndte kap. 1-12. Jeshajahu kap. 1-12".

Lewis Carroll: "The Hunting of the Snark".

Vol. 4 udkommer i dag:



Læs mere her.

I går var jeg sædvanen tro til bogudsalg på Risskov Bibliotek. Jeg nøjedes med at købe deres eksemplar af Bob Dylan-digtsamlingen "Tarantula". Det var også fredag den 13. - og dermed tid til endnu et gyserarrangement hos T&A. Vi nåede at se "Land of the Dead", ét afsnit af "Dr. Terrible's House of Horrible" og halvdelen af "Gremlins 2", før T - som for nylig har fået fordoblet sin ugentlige arbejdstid - måtte trække sig tilbage, og jeg, der jo skulle op i dag og være vært ved elektrikerarrangementet på museet, gjorde det samme. "Land of the Dead" var i al stilfærdighed og uden at gøre voldsomt indtryk en udmærket actionfilm, og den overbeviste mig mest af alt om, at jeg måske bør gøre alvor ud af en Asia Argento-samling... se Asia her (advarsel: let nøgenhed).

I dag har jeg arbejdet fra 11-16. Jeg kom 40 minutter for tidligt og udfyldte ventetiden med at gå på biblioteket og købe to CD'er: "Caravan" med Kronos-Kvartetten og "John Corigliano's Phantasmagoria" opført af Emanuel Ax, Yo-Yo Ma og James Tocco. Efter arbejde spiste jeg et nærende måltid af shawarma og After Eight-is, tog med bussen, kom hjem, lagde mig til at sove i min seng, vågnede tre timer senere og skrev dette her.

Inden jeg faldt hen, nåede jeg dog at læse William Butler Yeats' "Drømmerier over Barneår og Ungdom" (1923) færdig - en bog, jeg har været helt urimeligt lang tid om at færdiggøre, i betragtning af hvor god den er. Bogens sidste, bevægende afsnit lyder, i Valdemar Rørdams oversættelse fra 1924:

"Nu har jeg levet nogle Måneder i min egen Ungdom og Barndom, ikke således at jeg altid har skrevet, men Fortiden har været i mine Tanker næsten daglig; og dette Tilbageblik har gjort mig sørgmodig og urolig. Ikke fordi jeg har udført altfor få af mine Planer, thi jeg er ikke ærgerrig. Men når jeg tænker på alle de Bøger, jeg har læst, og alle de vise Ord, jeg har hørt, og på alle de Ængstelser, Forældre og Bedsteforældre har udstået for min Skyld, og på de Forhåbninger jeg har næret, synes alt Liv, vejet i mit Livs Vægtskål, en Forberedelse til noget, som aldrig sker." 

Efterårsferien på Kulturhistorisk Museum kommer til at stå i vikingernes tegn, og i den forbindelse kan man bl.a. a) komme ind og møde en viking og b) deltage i Den Store Vikingequiz, som jeg har gennemført i dag for at sikre mig, at jeg kender de rigtige svar på spørgsmålene. Quizzen starter i morgen, lørdag, hvor der også er elektriker-show med gættekonkurrence ved elever fra Randers Tekniske Skole (i forlængelse af vores særudstilling om elektricitetens historie i Danmark). Dagens største begivenhed er vel nok, at Anne fra museet har kreeret et badge til mig, som jeg kan have på, når jeg går rundt og er behjælpelig med diverse i udstillingerne. Jeg indskærpede over for hende, at det skulle udstråle AUTORITET, så hun har valgt at skrive "Hemmelighedernes vogter" med runeskrift under motivet. Det er nok et af de sejeste badges overhovedet... indenfor viking. Læs mere om efterårsferieaktiviteterne på museet her.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for nogen...

Jeg har modtaget en mail fra "Hartvigerne", som gerne vil vide, hvor bloggens undertitel - "send lawyers, guns and money" - stammer fra. I tilfælde af, at andre undrer sig over det samme: Teksten er fra Warren Zevon-nummeret "Lawyers, Guns and Money" på den i alle henseender anbefalelsesværdige plade "Excitable Boy" fra 1978. Nummeret er også sunget af Meat Loaf, Hank Williams Jr. og Jordan Zevon (Warrens søn).

Now I'm hiding in Honduras
I'm a desperate man
Send lawyers, guns and money
The shit has hit the fan

Wavelength (1978)

1. Kingdom Hall (5:59)
2. Checkin' It Out (3:29)
3. Natalia (4:04)
4. Venice U.S.A. (6:32)
5. Lifetimes (4:15)
6. Wavelength (5:44)
7. Santa Fe / Beautiful Obsession (7:04)
8. Hungry for Your Love (3:45)
9. Take It Where You Find It (8:40)

"Wavelength" er udstyret med en af de mindst heldige forsider i VMs samlede produktion. Den ligner så afgjort ikke et album, man har lyst til at købe - men en stærk kandidat til en af dem, man venter med at anskaffe sig til aller-, allersidst. "A Period of Transition" hed VMs sidste udspil, og tilsyneladende har sådan én fundet sted, i 1978. Det er under alle omstændigheder en anden Morrison, der her synger, end den, man hørte på den meget dunkle og introspektive "Veedon Fleece".

"Hey lai di lai di lai di - hey lai di lai di looo" - omkvædet på albummets nummer ét, "Kingdom Hall". Senere, i "Venice U.S.A.": "Dom di di dom dom di di dom dom di di daada". Hvad er der mon sket? Det er selvfølgelig ikke til at vide. Men for nogle musikeres vedkommende har det tilsyneladende i disse år ligget i tidsånden. Religiøsiteten i musikken, med kvindekor i baggrunden som en markering af engleinspirationen. Om end den tog sig radikalt forskellig ud fra kunstner til kunstner, jf. Bob Dylans ligeledes smukke og (stedvist) funkede, men langt strengere "Slow Train Coming" (1978). Van Morrison er ikke i et apokalyptisk humør, men grebet af en ekstase af betydelig robusthed, som fortsætter hen over de næste mange plader kulminerende i live-albummet fra Belfasts Grand Opera House, 1984.

"Wavelength" er en feelgood-plade, hvis humør man ikke kan undgå at smittes af. Som de ovenstående tekstuddrag viser, er det for inspirationens Morrison på dette tidspunkt måske mindre vigtigt, hvad der synges, end at det synges - som en overførsel af sjæl, erkendelse, inspiration, gnist og så videre fra én person til en anden, på mystisk bølgelængde med hinanden. Titelnummeret, som begynder med en række famlende tiltag fra klaver, synthesizer og sanger, der efterhånden finder sammen og samler sig til en melodi, er en smuk illustration heraf.

Læs også omtalen af "Astral Weeks" her.

Days Like This (1995)

Van Morrisons halvfemserplader har efter min mening af og til haft en tendens til at lyde bare en lille bitte smule af cocktailparty-musik. Først og fremmest har de dog været fyldt af en atmosfære af "enlightenment", som det hedder i titlen på albummet fra 1990. "What's the sound of one hand clapping?" spørges det i et af numrene på denne plade - og det, svaret, kan jo i praksis være inderligt ligegyldigt. Hvor dét betyder noget, måske, er i den mystiske kontemplations sfære, og det er da også derfra det stilles, fra eksilet.

Med "Too Long in Exile" sker der noget, som dog først for alvor mærkes på den efterfølgende studieplade, "Days Like This". Dagligdagen - dage som denne her - vender tilbage, og VM går lettere melankolsk ind i den med blik for de jordiske fornødenheder: "I'm a songwriter / and I do it for a living". Der er ikke længere noget umiddelbart synligt eller villet forsøg på at kredse om mystikkens sprogløse erfaringer, kun en slags navigation blandt tilværelsens mangler, små glæder og længsler - og en konstatering, fra et eller andet sted med overskud: "I don't fade away / unless I want to". I lyset af de forrige pladers anmassende mystik er det vanskeligt ikke også at opfange tekstens budskab som en kærlighedserklaring til tilværelsen i det hele taget: "Now baby just lately you've been holding back too much / Your looks and my language, this could be the perfect touch".

Sangene er ligefremme og ukomplicerede, melodiske ørehængere, tit lige på kanten til det jazzede. De er også særdeles lyttervenlige og velproducerede. "I'll Never Be Free" og "You Don't Know Me" er f.eks. regulære kærlighedssange - sunget i tabets perspektiv - og det samme er åbningsnummeret "Perfect Fit", der til gengæld fuldt ud indfanger energien i ny forelskelse - som en moden version af "Sweet Thing" fra "Astral Weeks".

Live at the Grand Opera House Belfast (1984)

1. Introduction: Into the Mystic / Inarticulate Speech of the Heart (1:06)
2. Dweller On the Threshold (3:38)
3. It's All in the Game / You Know What They're Writing About (7:08)
4. She Gives Me Religion (4:35)
5. Haunts of Ancient Peace (6:24)
6. Full Force Gale (2:23)
7. Beautiful Vision (3:33)
8. Vanlose Stairway (5:29)
9. Rave On, John Donne / Rave On Part Two (9:08)
10. Northern Muse (Solid Ground) (3:45)
11. Cleaning Windows (4:48)

I lighed med Bruce Springsteens og The E-Street Bands tredobbelte koncert-album, "Live 1975-85", er der det specielle ved Van Morrisons live-udgivelse fra Belfasts Grand Opera House i 1984, at den ikke indeholder en eneste optagelse, der ikke er bedre end det pågældende nummers studie-version. Fra det lille potpourri, der indleder pladen, og over det efterfølgende nummer, en upbeat version af "Dweller on the Threshold" fra "Beautiful Vision" (1982), bliver det klart, at VM er i dyb konversation med sin muse, og den fortsætter, udvekslingen af inspiration og arbejde, over samtlige albummets 11 skæringer med en sådan energi og koncentration, at man har svært ved selv at takke af, når det - med fortolkningen af "Cleaning Windows" - er slut. Der er tale om highlight på highlight. Hvis det forudgående års studieplade, "Inarticulate Speech of the Heart", måske forekom lovlig poleret og frelst, så er det kærkomment her at høre "Rave On John Donne" sunget, som den helt tydeligt er skabt til at lyde: "Rave on, down through the industrial revolution / Empiricism, atomic and nuclear age / Rave on down through time and space down through the corridors / Rave on words on printed page."

Min bror har skrevet et glimrende indlæg om DFU-episoden og Defending Denmark her. For lige at specificere min egen opfattelse: Jeg synes bestemt - som jeg også skriver i læserbrevet til Information (går jeg ud fra... jeg har ikke selv set det på tryk endnu) - at DFU er i deres gode ret til at te sig lige så åndssvagt, de vil. Jeg er, derudover, tilpas stoisk til at mene, at forargelse er ens egen skyld, og at det er urimeligt at forlange af andre, at de skal nære samme ophøjede følelser om en bestemt religion eller religiøs skikkelse, som man tilfældigvis selv gør.  

Det er selvfølgelig heller ikke pr. automatik rimeligt at tage DF til indtægt for, hvad DFUerne foretager sig. Det bliver - vel - imidlertid rimeligt at drage sammenligninger i det øjeblik, DF ikke selv vil tage afstand fra DFUerne og endda, efter temperament, vælger at karakterisere DFUernes påfund som "alle tiders" eller "upassende", men essentielt i orden. DFU-videoen interesserer mig med andre ord kun i den udstrækning, at DF ikke vil tage afstand fra den - ligesom stort set alle andre, politiske partier såvel som deres respektive ungdomsstøtter, har gjort - men tværtimod vælger den overraskende strategi at forsøge at fremstille videoens indhold som en episode, der principielt kunne være forekommet ved en hvilken som helst ungdomsfest. At kalde konkurrencen for eksempelvis "uelegant", som Pia Kjærsgaard gjorde, er jo meget langt fra en afstandtagen... det svarer tværtimod til at sige, at den kunne være blevet bedre udført, måske med flottere turbanner, eller hvad ved jeg.

Havde DFerne derimod samstemmigt udtalt, at DFUerne var gået over stregen, var sagen - for mit vedkommende - endt der, og jeg havde ikke gidet at skrive et bogstav mere om den. Det fremgår ikke af DFs sædvanlige midterparti-"profil", at de er et parti, der billiger den slags ekstreme opførsel, DFU-videoen indeholder. Det er - uanset om Defending Denmark gjorde ret i at offentliggøre videoen eller ej - interessant, midt i eftervirkningerne, at høre, at de gør det, eller i det mindste ikke vil tage afstand fra det.

Jeg læser hos Paw, at jeg har et indlæg i debatsektionen af Information i dag. Må vist lige hen til den lokale kiosk-pusher og se, om han fører den slags smuds.

Og i den ikke DF-relaterede afdeling, en lille update fra mit liv... som fortsætter. I lørdags var jeg på Ris Ras med pr-chefen - ved hvilken lejlighed jeg fik smagt min første Fur Ale (men ikke den sidste) - og i mandags deltog jeg i en workshop om brugen af IT, CMS, bluetooth og en masse andet techno babble i kulturformidlingsøjemed. Projektet giver mig - sådan river ting jo ting med sig - bl.a. lejlighed til at dykke ned i koldnålsraderingernes univers. Jeg genhører "Siegfried" og forsøger at komme til bunds i bunken af gratisaviser, hvilket ikke bliver nemmere af, at der nu er lanceret en tredje af slagsen. Og så er der selvfølgelig stadigvæk "Comic Strip". De senest sete afsnit er "Demonella", "Four Men in a Car" og "Four Men on a Plane", som alle var ret vellykkede. Herunder: Jennifer Saunders som Demonella.

Advokat Lars Bjørknæs oplyser om brugen af Straffelovens §266b, også kendt som racismeparagraffen, og kommer med en vurdering af den nylige politianmeldelse af otte fremtrædende politiske personligheder i Dansk Folkepartis top her. Bjørknæs analyserer bl.a. følgende udsagn fra Pia Kjærsgaard:

"De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig."

... og når frem til følgende:

"Uanset at partilederens udtalelser er rettet såvel internt i partiet som mod politiske modstandere, er de formentlig over grænsen for hvad den nuværende retstilstand muliggør. Eftersom de andre der er indgivet politianmeldelse mod er fremkommet med lignende udtalelser og offentliggørelser, må det derfor forventes at der såvel rejses en sag som afsiges domme for overtrædelse af racismeparagraffen."

Nyhedsavisen har ifølge pres­sejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole overtrådt god presseskik ved at bruge de skjulte optagelser fra DFUs sommerlejr, jf. denne nyhed. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorvidt Jørgensen har ret eller ej. Men grundlaget for vurderingen - at "de skjulte optagelser ikke har nogen væsentlig samfundsmæssig interesse" - forekommer mig ret mærkværdigt. At Dansk Folkeparti finder et billede af islam som det, der kommer til udtryk i videoen, "alle tiders" (Søren Espersen) har hidtil ikke været indlysende for menigmand, og om ikke har andet har videoens offentliggørelse således i al fald gjort dette klart: Præcis hvad det er for irrationelle følelser, partiets islam-syn bunder i. 

Pia Kjærsgaard mener, det kunne være sket for enhver. Men man kommer ikke til at opføre sig, som DFUerne gjorde, og at forsøge at bilde folk ind, at enhver kunne være blevet drevet ud i den situation simpelthen ved alkhohol-indtagning, er at gøre grin med folks intelligens.

Tværtimod: in vino veritas. Noget er ikke automatisk sjovt, fordi man drikker sig fuld - medmindre man er et fuldstændigt personlighedsløst menneske. Så uanset, om det var god presseskik af Nyhedsavisen eller ej - og før mediernes fokus skifter til diverse rabiate modreaktioner, og vores hjemlige vanvid diskvalificeres i lyset af en endnu større fanatisme: selvfølgelig er det af interesse for danskerne at vide, at regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, ikke vil tage entydigt afstand fra en yderliggående islam-forståelse som de fordrukne DFUeres.

Hvor skulle vi nemlig vide det fra - om ikke fra videoen? Dansk Folkeparti arbejder takket være deres betydelige strategiske begavelser og en ufattelig medieopmærksomhed med stor succes på at præsentere sig selv som et ærkedansk hyggeparti, hvis fornuftige midterværdier bygger på smil, solskin og rødgrød med fløde. Så fokuseret på at fastholde deres image er de, at de hellere vil smide deres egne lokalformænd ud på stribe, frem for at risikere at billedet falmer lidt i medierne. Men DFU-episoden viser, hinsides enhver tvivl, at de er meget mere end det. Og jeg tror, at de denne gang har undervurderet folks evne til at tænke selv.

Af Matthew Arnold, "A Summer Night" (1852):

Is there no life, but these alone?
Madman or slave, must man be one?

Plainness and clearness without shadow of stain!
Clearness divine!
Ye heavens, whose pure dark regions have no sign
Of languor, though so calm, and, though so great,
Are yet untroubled and unpassionate;
Who, though so noble, share in the world's toil,
And, though so task'd, keep free from dust and soil!
I will not say that your mild deeps retain
A tinge, it may be, of their silent pain
Who have long'd deeply once, and long'd in vain -
But I will rather say that you remain
A world above man's head, to let him see
How boundless might his soul's horizons be,
How vast, yet of what clear transparency!
How it were good to abide there, and breathe free;
How fair a lot to fill
Is left to each man still!

Efter den hjemvendte Pia Kjærsgaards udmelding i går om, at DFU-videoen blot indeholder harmløse, om end uelegante drukfjollerier, kalder DFU-formanden Kenneth Kristensen i dag statsministeren "en tøsedreng, der på trods af, at han dagligt er omgivet af livvagter, åbenbart gør alt, hvad han kan, for at tækkes muslimske ekstremister". Anklagen skyldes, at statsministeren i en pressemeddelelse har taget aftand fra det billede af islam, der kommer til udtryk i DFUernes sommerkonkurrence. I meddelelsen hed det, at DFUernes adfærd "på ingen måde [repræsenterer] det danske folks eller unge danskeres syn på muslimer eller islam" - hvilket vel er et rimeligt statement. Før Kjærsgaards hjemkomst kaldte Kristensen da også selv DFUernes adfærd for "upassende". I hvilken forstand, statsministerens pressemeddelelse kan opfattes som et knæfald for muslimske ekstremister ekspliciteres desværre ikke af Kristensen. Til gengæld er det svært at se Kristensens udfald som andet end et udtryk for et knæfald for Pia Kjærsgaard. 

Jeg vågnede kl. 15.46 i dag og har brugt tiden efterfølgende hovedsageligt på fem ting: 1) Set "Comic Strip"... dagens episode hed "Les Dogs" og var primært interessant pga. en gæsteoptræden af Kate Bush som chokoladeindsmurt brud, 2) funderet over, hvorfor det kan være, at min cd-afspiller har udviklet en fascinerende idiosynkrasi der går ud på, at den nødigt vil afspille nr. 1 på de fleste af mine cd'er, 3) downloadet anden del af Richard Dawkins-dokumentaren "The Roots of Evil", 4) spildt liv på at skrive blog-indlæg om noget så eksistentielt uinteressant som Dansk Folkeparti (hey, nu gør jeg det igen!), og 5) læst tekster om et nyt projekt om brugen af mobiltelefoni på museerne i kulturformidlingsøjemed.

Klog af skade (?) er statsminister Anders Fogh Rasmussen denne gang hurtigt på banen - næsten lige så hurtigt som Venstres Ungdom - med at tage afstand fra Dansk Folkepartis Ungdoms unikke "brand of entertainment", som den fremgår af en meget omtalt video fra DFUs sommerlejr. DFUs opførsel er upassende hedder det i en pressemeddelse fra statsministeren, og "[d]eres smagløse optræden repræsenterer på ingen måde det danske folks eller unge danskeres syn på muslimer eller islam". Mere her.

Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har tilsyneladende ingen problemer med den generelle holdning, der kommer til udtryk i DFUs sommerkonkurrence. Pia Kjærsgaard mener, at der var tale om harmløse fjollerier fra DFUs side, og tilføjer - tankevækkende - at "det kan ske for enhver" (!). Nyhedsavisen beskrev fredag den 6. oktober en af scenerne i videoen således: "Et hold opfører en art drikkeleg, hvor en pige - et menigt medlem - lægger sig på alle fire og lader sine fem 'patter' malke øl ned i de plastik-kopper, der er placeret under hende. Imens synger herrerne (med turban-håndklæder om hovedet) drikkeviser." Pia Kjærsgaard: "Det er den slags ting, der sker, når man drikker sig fuld." Man kan kun gisne om, hvad der foregår af løjer ved partiets egne festlige komsammener!

I al fald synes jeg, Dansk Folkeparti - for helhedsbilledets skyld - skulle supplere deres utallige reklameplakater af to smilende, ældre danskere i idylliske haveomgivelser, der pt. pryder landets busstoppesteder, med en plakat af en plørefuld DFUer på alle fire i færd med at få malket sine fem patter, så de vælgere, der evt. har fået indtryk af, at Dansk Folkeparti står for autentisk "Far til fire"-danskhed som mormor lavede den, ligesom ved, hvad de går med til. 

Også på andre måder er det, synes jeg, politisk en spændende søndag. Lidet overraskende viser det sig, at Krarup har en finger med i spillet ang. partiledelsens tilsyneladende kovending i forhold til eksklusionsstrategien. Og meningsmålinger er ikke all they're cracked up to be, jeg ved det, men alligevel: Ny Vilstrup-måling viser, at regeringens flertal er væk, og at Socialdemokratiet igen er landets største parti.
  

Nye, tvetydige men dog klart mere dialogsøgende toner fra Dansk Folkepartis organisatoriske næstformand Carl Christian Ebbesen, der i fredags erklærede "nul-tolerance" over for medlemmer, der kritiserer partiets ledelsesstruktur i pressen. "Menige medlemmer fra Nørrebro i København opfordrede i TV 2 | NYHEDERNE søndag middag til kollektiv udmeldelse af partiet" i protest over den seneste række af eksklusioner, skriver TV2.  

Så kom den, den meget omtalte politianmeldelse: 66 "offentligt kendte" danskere politianmeldte i forgårs, på partiets fødselsdag, Dansk Folkepartis "stifter og leder, Pia Kjærsgaard, og syv andre fremtrædende DF-medlemmer [...] for racisme", nærmere bestemt overtrædelse af straffelovens racismeparagraf, 266b. Mere her. Formanden for DFs lokalforening i Solrød, Christen Bøgh Kristensen, slutter sig nu også til kritikerne af partiets udemokratiske topstyring.

Det har været en særdeles stille lørdag. Anders har sendt en strøm af sms'er, mange af dem om hhv. Kate Beckinsale og det at rydde op, og dem har jeg svaret på, og derudover har jeg set to episoder af "The Comic Strip Presents": "Detectives on the Verge of a Nervous Breakdown" og "Space Virgins from Planet Sex". Detektivepisoden indeholdt parodier af en lang række tv-detektiver, en af dem en meget råbende, arrig, slipseklædt mand, som udseendemæssigt lignede Morse helt ned til bakkenbarterne, men som blev ved med at kalde sin overordnede for "Gov", hvilket som bekendt er et af Frosts kendetegn. Måske var han en blanding. "Space Virgins" handlede om sølvklædte kvinder, en af dem Jennifer Saunders med en imponerende kavalergang, der kom til jorden for at kidnappe mandlige forfattere, videnskabsmænd, atleter osv. med henblik på at lave børn med anlæg for talentfuldhed. Episoderne veksler meget kvalitetsmæssigt, men de er - som minimum - altid ret originale.

Derudover har jeg endelig fået taget mig sammen til at se første del af Richard Dawkins' meget veloplagte, religionskritiske tv-dokumentar "The Root of All Evil" - både del 1 og del 2 kan downloades fra denne side (scroll ned til midten). Den er tankevækkende, humoristisk og dybt bekymrende. Dawkins trækker store linier, og de religiøse fortalere, der medvirker i programmet, er alle mere eller mindre hjernevaskede fanatikere, som abonnerer på en specifik, organiseret religion. Han berører - i det mindste ikke i første del - ikke spørgsmålet om, hvorvidt der evt. findes andre former for religiøsitet - personlige frem for fællesskabsorienterede religioner - og han omtaler generelt videnskabsmænd som folk, der er åbne og automatisk kritiksøgende. Historisk - synes jeg - har vi faktisk mindst ét eksempel på intolerant videnskabelighed, nemlig den logiske positivisme, der via Carnap, Ayer osv. - før (den sene) Wittgenstein - gjorde et storstilet, fejlslagent forsøg på at stemple al ikke-videnskabelig sprogbrug som vrøvl. Men det bestyrker naturligvis kun Dawkins' pointe og vigtigheden af at understrege det videnskabelige ideal og fastholde skepsis over for forskellige former for "totalløsninger" på tilværelsen. Der er heller ingen tvivl om, at Dawkins for den organiserede religions vedkommende rammer lige i plet med sin kritik, og alene prædikantens befippede reaktion, da Dawkins er fræk nok til at sammenligne den religiøse koncert, han netop har overværet, med en af nazisternes symbolladede massekomsammener, er hele episoden værd. Se den endelig.

Dagens cd er Bruce Springsteen: "Born in the U.S.A.".

Mens antallet af eksklusioner i Dansk Folkeparti stiger hurtigere end body-countet i en Rambo-film, hygger partiets ungdom sig tilsyneladende på deres egen, pudsige facon. På Dansk Folkepartis Ungdoms hjemmeside kan man under beskrivelsen af medlemsgoderne bl.a. læse: "Vores tradtionsrige sommermøde og julefrokosten [...] giver DIG mulighed for at møde andre DFU'ere i festligt lag - og det går sjældent stille for sig."

I sandhed. Offentliggørelsen af en video fra DFUs sommermøde, hvori ungdoms"politikerne" "iført turban og bombebælte konkurrerer om at tegne profeten på den mest nedværdigende måde", og hvori burkaen omtales som "passende påklædning for tabere", får nu Venstres Ungdom til med øjeblikkelig virkning at afbryde alle forbindelser til DFU. Jyllands-Posten skriver: "VU's beslutning betyder, at man ikke vil deltage i debatter på skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor der er deltagere fra DFU, så længe Kenneth Kristensen er formand for DFU." Kristensen kalder selv de impliceredes adfærd i videoen for "upassende".

Tilføjelse: Læs mere om DFU-videoen hos TV2. 

Svinet er betalt og bestilt. Nu går der en uge eller to, sagde den søde optikerdame.

Århus Byråd besluttede i går, at den 34-årige kulturinstitution Huset trods overvældende mængder af støtteerklæringer gennem de sidste uger pr. 31/12 2007 ikke længere må bruge den nuværende bygning på Vester Allé samt at det kommunale tilskud skal ophøre fra samme dato. Mere her.

Politiken i dag: "Dansk Folkeparti står over for et blodbad i medlemskartoteket. Partiets næstformand Carl Christian Ebbesen fastholder her til morgen, at kritikerne i partiet - det skal især findes i Sønderjyllands, Nordjyllands og Københavns amter - står til eksklusion". Brian Jensen fra DFs lokalforening i Tønder: "Før var det måske nok landsbytosserne, som man siger, der røg ud. Nu smider man dem ud, som kan tænke og tale selv."

"Til Gården & Til Gaden" #4 udkommer 15. oktober og sendes ud til de trofaste få den 14. Hæftet indeholder flg. digte:

Ambition.
Der, på en tue, yderområdet.
Skib.
I de ueksakte svars område.
I Heiligengeistgang.
Farvel.

Interesseret i at høre nærmere? Læg en kommentar med din mail-adresse.

Sagen om den ekskluderede lokalformand - se denne postering - truer nu med at udvikle sig til et tungt problem for Dansk Folkeparti. I går kritiserede lokalformænd i Nordjylland og København ledelsens bortvisningstaktik i skarpe vendinger, og i dag har også Tønders lokalformand Peter Ulstrup ytret sin sympati for Vagn Christensens synspunkt og varslet, at "det her kommer til at fylde en del på dagsordenen" ved DFs amtbestyrelse for Sønderjyllands møde i aften, som afvikles netop nu. Gratisavisen dato skriver: "Centrale kilder bekræfter over for dato, at amtsbestyrelsen går efter en fælles, ultimativ udtalelse: Hovedbestyrelsen skal ændre holdning. Men med en sådan udtalelse risikerer amsbestyrelsen selv at blive ekskluderet. Det kan betyde total opløsning af partiet i Sønderjylland, som er en højborg for Dansk Folkeparti." 

Og Søren Fibiger Olsen, formand for Kristelig Fagbevægelse, ser ligheder imellem de strejkende og terrorister. Men i det mindste må selv Kristelig Fagbevægelse medgive, at der er tale om fredelige terrorister (eller terrorist-wannabes). Læs f.eks. følgende Pressemeddelelse fra Aktionsgrupperne for pædagoger og pædagogmedhjælpere. 

Stort skridt fremad i dag i brillesagen... jeg udnyttede frokostpausen til decisive action, stellet er nu udpeget og lagt til side i butikken. Det blev lidt dyrere end det, jeg først havde tænkt mig, men på den anden side har jeg jo altid været kendt som big spender. Regner med at bestille et eksemplar i morgen.

For to uger siden fik DF-lokalformand i Haderslev, Vagn Christensen, en advarsel fra ledelsen, fordi han til Dansk Folkepartis landsmøde havde efterlyst større åbenhed. Nu, takket være et læserbrev i Jyskevestkysten, er lokalformanden blevet ekskluderet fra partiet efter at have skrevet følgende: "det er et sundhedstegn, at der er debat og meningsudvekslinger i Dansk Folkepar­ti, ellers ville det jo være forste­net." "Et såkaldt demokratisk parti skal vel også have lidt internt demokrati", filosoferer den ekskluderede Haderslev-formand til Jydskevestkysten. Dristige ord - som imidlertid falder på stengrund hos partiledelsen - fra Vagn, der nu må sande, at fri debat og totalitær topstyring går dårligt hånd i hånd. Mere hos TV2.

TV2: "En bombe var natten til søndag skyld i store materielle skader i Århus. Bombesprængningen skete klokken kvart i et i Eckersbergsgade 27, hvor en somalisk forening har lokaler og moské i de nederste etager." Ingen personer kom til skade, og politiet ved endnu ikke, hvad der forårsagede eksplosionen, men formoder, at der var tale om en krysantemumbombe.

Krysantemummer ser sådan her ud:



Bomben, der formodes at være årsag til ødelæggelsen af Eckersbergsgade 27, ser formentlig ud som den, man kan se på denne side.

Inspireret af B.T., der fulgte op på Vollsmose-anholdelserne med den afgørende information "kronprinsesse Mary var tæt på terrorrede", bringer jeg her af hensyn til den almene oplysning et kort, der illustrerer, cirka hvor i Århus jeg befandt mig kl. 0.44 på sprængningstidspunktet. Jeg er rød prik.

En pressemeddelelse:

***

DA DANSKE HJEM BLEV ELEKTRISKE

Foredrag 3.10.2006 kl. 19.30 på Kulturhistorisk Museum Randers, ved museumsinspektør Jytte Thorndal, Elmuseet.

Tirsdag den 3. oktober kl. 19.30 er der på Kulturhistorisk Museum mulighed for at høre museumsinspektør Jytte Thorndal fra Elmuseet holde foredrag om et spændende stykke Danmarkshistorie: Elektrificeringen af de danske hjem og de mange store såvel som umærkelige forandringer, introduktionen og udbredelsen af de elektriske apparater medførte op gennem det tyvende århundrede.

For blot 100 år siden så Danmark meget anderledes ud. Dengang blev de fleste hjem oplyst ved hjælp af petroleumslamper, maden blev lavet på brænde- eller gaskomfur, og alle funktioner og opgaver i huset skulle løses med håndkraft. Da den elektriske strømforsyning blev slået til i Randers den 2. september 1906, var det således begyndelsen til et elektrisk eventyr, som fortsætter den dag i dag. Med anvendelsen af elektrisk strøm som kraftkilde blev vejen banet for teknologisk nytænkning og grundlæggende forandringer, ingen tidligere havde forestillet sig mulige.

Forandringerne fandt ikke mindst sted inden for hjemmets fire vægge. Historien om den moderne husførelse er først og fremmest historien om mangfoldigheden af elektriske vidundermaskiner, som de danske hjem og de danske familier gradvist tog til sig i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere fik i løbet af få årtier status af nærmest selvfølgelige hjælpemidler i husholdningsarbejdet, og de medførte væsentlige ændringer for husmoderens arbejde i hjemmet. Skiftet fra den traditionelle til den moderne husførelse skete dog samtidig som en geografisk og socialt meget ujævn proces. Teknologiens indførelse viste sig nemlig ikke kun at være afhængig af de tekniske installationers tilstedeværelse, såsom indlagt vand og el, men i høj grad også af kulturelle værdier som traditioner, netværk og social status.

Foredragsholderen Jytte Thorndal er medforfatter til bogen "Da danske hjem blev elektriske", der bl.a. bygger på en lang række interviews med landbokvinder og bykvinder. Bogen og kvindernes skildringer tegner et levende billede af Danmarks nyere kulturhistorie set i lyset af teknologiens indførelse i hjemmene.  

Foredraget finder sted på Kulturhistorisk Museum, Stemannsgade 2, Randers.
Tidspunkt: Tirsdag den 3. oktober kl. 19.30.
Entré: 25 kr.

Yderligere oplysninger om museet kan findes på www.khm.dk.

TV2: "Venstres alliance med Dansk Folkeparti består ikke af et særligt værdifællesskab [...] siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Politiken. Dermed lægger statsministeren afstand til den omfavnelse af DF, som hans partifæller beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere politisk ordfører Jens Rohde har givet udtryk for."

Og en kødeædende plante har spist en mus.