Enhedslisten anklager på baggrund af en ny rapport fra Europa-Parlamentet udenrigsminister Per Stig Møller (K) for at have haft kendskab til CIAs hemmelige fangeoverflyvninger, skønt han tidligere har afvist et sådant kendskab i Folketinget. Ifølge rapporten diskuterede EUs og NATOs udenrigsministre i hemmelighed flyvningerne i december 2005. Læs her.
Jeg skal da ellers lige love for, at der har været opmærksomhed omkring den i dag offentliggjorte anbefaling fra Det Dyreetiske Råd, der på foranledning af Lene Espersen (K) er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt dyresex stadig skal være legalt i Danmark. Det skal det, vurderer rådet. Dansk Folkeparti, som overlever på grund af enkeltsager som disse, har været fremme og foreslå en folkeafstemning om emnet, og Den Danske Dyrlægeforening mener, at dyresex - altså ikke dyresex, men sex mellem mennesker og dyr - allerede er forbudt, hvis blot man læser lovgivningen ligesom de gør.
En Rasmus S. Hansen - Oxie, Sverige - har i dag et læserbrev i metroXpress med titlen "Dyresex må forbydes nu", hvori han opfordrer Venstre til, som han så humoristisk skriver, at tage tyren ved hornene: At dette endnu ikke er sket, er ifølge Hansen "endnu et eksempel på, at visse mennesker her i landet har glemt Gud, og derfor tillader handlinger, som end ikke dyr ville finde på. Men nu er chancen til at træde i karakter og vise det gode eksempel i Europa til gavn for dyrene og Danmarks fremtid som en kristen nation." Amen, brormand! Ja, tiden er i den grad inde til idealistisk vrøvl og banen kridtet op for fjollehoveder, der af den ene eller den anden grund mener, at deres egen personlige seksualmoral bør ophøjes til lov. Det er surreelt at tænke på, at metroXpress formentlig har kasseret andre læserbreve for at bringe ovenstående.
Så er det nye, tredobbelte Tom Waits-album på gaden. Jeg var henne og kigge på den i en butik, der ikke skal nævnes ved navn her, og den er som forventeligt for dyr til, at jeg kan nænne at købe den, og jeg skal under alle omstændigheder høre den først, for det er, sandt at sige, ikke alt Waits, jeg har det lige nemt med. Neil Young er også aktuel med en live-ting, ser jeg, og jeg har stadigvæk ikke fået hørt "Living with War". Af mig ubekendte årsager sidder jeg pt. og ser "Den lystige enke". Og det var så løgn - det med det ubekendte. Det er nemlig på grund af Margarita De Arellano og hendes BLIKKE, i forbifarten, til publikum:
Modtog "Inspector Morse" sæson 3 med posten i dag, samt, separat, episoden "The Last Enemy", som jeg, ganske idiotisk (idet den er en DEL af tredje sæson), havde bestilt ved siden af. Jeg har loadet min mp3-afspiller med Barrington Pheloungs musik, som fungerer overraskende godt uden billedside. Eller med busturen til Randers som billedside.
En pladeanbefaling: Bonnie 'Prince' Billy, "Ease on down the road".
Sidst læst:
T. Bergstein, "Kvantefysik og dagligsprog".
Et engelsk firma ved navn SurfControl vurderer, at mængden af spam-mails i England er vokset med 50% gennem de sidste to måneder. Jeg kan tilføje, at det heller ikke står for godt til her - i al fald er det ganske afsindigt, hvad der pt. vælter ind af spam i mine elektroniske postkasser hos både yahoo og gmail. For slet ikke at snakke om min almindelige postkasse.
En pressemeddelelse:
***
Den gamle jul - før gaverne og træet kom til
D. 25. november åbner dette års juleudstilling på Kulturhistorisk Museum Randers. Og i år er den gamle jul i fokus. Den gamle jul uden juletræ og gaver, som vi kender dem i dag, men forventningen og forberedelserne var ikke mindre dengang. Bøndernes jul i 1700-tallet blev fejret med en blanding af gamle traditioner, from kristendom, overtro og lystigt samvær.
Julen begyndte officielt juleaften, når kirkeklokkerne kimede julen ind. Da var tiden inde til at holde fri og lade julefreden sænke sig over folk og dyr. Julen varede i 12 dage indtil "Helligtrekongers" dag d. 6. januar.
Særudstillingen beretter om nissen, der var et respekteret væsen, man både agtede højt og frygtede på gårdene. Om Santa Lucia, der led martyrdøden ganske ung. Om julesalmerne, vi stadig synger i dag. Om de gamle og utugtige julelege, som ikke var vellidte af kirken pga. legenes seksuelle undertoner. Om overtroen, der knyttede sig særlig til gårdenes dyr, der fik mæle julenat, og det er også fortællingerne om maden og drikkene; øllet, blodpølserne, grøden og julekagerne på op til 12 kilo.
I anledning af julen, der er lige på trapperne, er museumsnisserne også rykket ind på museet med alle deres ting. De driller os, de roder, og de laver uorden på tingene. Børn, deres voksne og andre juleglade sjæle opfordres til at hjælpe os med at finde dem.
Særudstillingen er på museet fra d. 25. november til d. 30. december 2006, tirsdag til søndag fra 11-17.
Med venlig hilsen
Kulturhistorisk Museum Randers
***
Rådne, mørke mandagmorgener. Jeg var ikke specielt - må jeg indrømme - motiveret til en ny uge, da jeg stod op i morges og ikke ku se en dyt og tændte for radioen, som - medmindre jeg stod det sted, der gør, at P1 drukner i støj - transmitterede Søren Espersens sprøde røst. I det mindste er der godt nyt for københavnbaserede filmelskere. Cinemateket hylder i december Bill Murray, som, hvis nogen skulle være i tvivl, er gud, med en kavalkade på 15 Murray-film. Go here.
... next day you're out of office. TV2 Nyhederne skriver: "Venstre fyrede i dag sin kommunalordfører Leif Mikkelsen på partiets gruppemøde i formiddags efter flere dages intern uro."
Venstres kommunalordfører Leif Mikkelsen kalder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for "en stor løgner". Mere her.
Jorn-studierne fortsætter. Sidst læst er "Jorn til folket - udvalgte værker 1935-1972" af Erik Steffensen m.fl., en god og godt illustreret bog, som Nordjyllands Kunstmuseum udgav i forbindelse med udstillingen af samme navn (som bogens titel) 10. juni-24. august 1997. Til egen og måske andres fornøjelse - nogle Jorn-links:
notbored.org - links til masser af Jorn-tekster (bl.a. "The Situationists and Automation") og -malerier
plakaten.com - små gengivelser af Jorn-plakater til salg
Asger Jorn-billedsøgning på Google
Wikipedia
Situationistisk Arkiv hos Det Fri Universitet i København - med mange flere Jorn-tekster, bl.a. "Det fordrejede maleri", som begynder således:
Tiltænkt det brede publikum. Kan læses uden besvær.
Vær moderne,
samlere, museer.
Har De gamle malerier,
så fortvivl ikke.
Bevar Deres minder
men fordrej dem
så de svarer til Deres tid.
Hvorfor forkaste det gamle
hvis man kan modernisere det
med nogle få penselstrøg?
Det bringer aktualitet
til Deres gamle kultur.
Vær med på noderne,
og elegant
på samme tid.
Maleriet, det er færdigt.
Man kan lige så godt give det nådestødet.
Fordrej.
Længe leve maleriet.
Hvedekorn - to bidrag af Jorn
Artfacts.net - Jorn-malerier
Bilndindex der Kunst und Architektur
Ciudad de la Pintura
"På et kulørt ugeblads spiseseddel har jeg i de sidste dage ved alle københavnske kiosker læst sætningen: Kom tilbage - alt er tilgivet. Men der eksisterer ikke noget tilbage her i livet, og er alt tilgivet, accepterer man en handling, omend den gør ondt, da har der aldrig været noget at tilgive, og udtalelsen er hovmodig. For at undgå dette vanskelige problem kunne man i kunsten som i livet stille sig rent konstaterende og fremlægge en objektiv status. Men den har egentlig ingen værdi i sig selv, fordi kunsten ikke bygger på objektivitet, men på sympati. [...] kan de mønstre, vi bryder i stykker, smelte sammen i nyere og endnu rigere mønstre, da og kun da er alt tilgiveligt. Livet er den store målestok, for liv er det samme som sympati eller poesi." (Jorn, 1949)
Flere billeder fra transformeringen af Østervold i Randers. 
Skolebogen "Os og kristendom", som for nylig blev trukket tilbage af forlaget Malling Beck efter kritik af bogens sidestilling af islam og terrorisme samt omtale af muslimske lande som "de mest tilbagestående i verden", blev i dag diskuteret i P1s "Debatten" af religionslærer Heidi Friborg Christophersen og Martin Henriksen, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti. "Debatten"-udsendelserne svinger meget i kvalitet, synes jeg, og lider lidt under, at konflikter gerne trækkes for hårdt op (a la "Stjæler regeringen fra de fattigste eller har de fattigste aldrig haft det bedre end under den nuværende regering?"), så nuancerne går tabt. Det er desværre nok vilkåret for politisk diskussion i radio og på tv - eller også tror journalisterne bare, at det er vilkåret, og at det er det, folk vil ha - og det er sikkert også det, der gør, at der aldrig kommer noget som helst ud af den - diskussionen. Men "Debatten" er et aldeles udmærket program, hvis man, som jeg, er sløv i betrækket og derfor gerne skal ha noget behandlet lidt mere udførligt end de 5-10 linier, gratisaviserne ofrer på det. Jeg hører gerne programmet, mens jeg laver aftensmad, og morer mig lidt over, at personen, der redigerer udsendelserne som kan streames fra DRs website, typisk rammer lidt ved siden af i slutningen, så der kommer en bid for meget speak med. "Tak for kampen" eller "det gik sgu da meget godt" - og den slags.
Dagens debat var desværre ikke blandt de skarpeste, jeg har hørt. Den kommer ret hurtigt til at handle om, hvorvidt danskerne - i lyset af karikaturkrisen - har et særligt ansvar til at omtale muslimerne pænt, hvilket naturligvis er vand på Martin Henriksens mølle. For nej - det har vi da ikke, og det er svært at være uenig med Henriksen, når han siger, at vi ikke må have berøringsangst over for islam eller være bange for at kritisere. I programmet slipper han af sted med vinklen - men den vigtigste problematik i forbindelse med "Os og kristendom" berøres for mig at se knapt nok i udsendelsen. For vi har rigignok ikke en pligt til at være høflige og ukritiske - men vi har, når der er tale om undervisningsmateriale, en pligt til at vurdere, om det, vi underviser ud fra, er nogenlunde objektivt og videnskabeligt. Kristendommen og islam skal skitseres på lige linie - som de flertydige og mangefacetterede fænomener, de er - og hér nytter det altså ikke noget, at Henriksen vurderer, at vi lever nu engang i et kristent land. Dels fordi han tager fejl - et samfund som det moderne danske kan ikke i nogen meningsfuld forstand udover den rent formelle, dvs. den på papiret, betegnes som kristent, og vi ved det, og vi har vidst det meget længe. Om OS OG KRISTENDOM gælder, som det hedder i "Javel, hr. statsminister":
Humphrey: The Queen is inseparable from the Church of England.
Hacker: And what about God?
Humphrey: I think He's what's called an optional extra.
Skolebøger skal belyse vore kristne rødder, jovist - men upartisk og ikke med henblik på at få eleverne til at overtage disse værdier. Man må insistere på en nogenledes neutral fremstilling af islam såvel som kristendom og enhver anden religion. Ellers er der ikke tale om undervisning, men indoktrinering. Igen: Det er ikke et spørgsmål om, om forfatterne må skrive det, de har skrevet. Det må de gerne, og ingen har sagt, at de ikke må. Det er et spørgsmål om, hvorvidt folkeskolen bør undervise ud fra det. Jeg kan, da jeg ikke selv har læst bogen, dårligt vide, om mediernes gengivelse af dens islamfremstilling er fair eller fordrejet. Men det var det, "Debatten" burde have handlet om: bogens upartiskhed. Ikke om, hvorvidt Danmark har en forpligtelse til at udvise tolerance over for islam eller ej.
T&A har været så venlige at låne mig deres eksemplar af "Sonny Soufflé Chok Show" - opfølgeren til "Tonny Toupé Show" - hvis episoder for størstedelens vedkommende består af en fast intro med de herrer Wikke & Rasmussen i smoking og gysergotiske omgivelser, et længere kapitel i serien "Tannhäuser" (og, som serien-i-serien, en episode med brødrene Bisp) plus et afsluttende tegnefilmseventyr med illustrationer af Michael Kvium. "Sonny Soufflé" har bestemt sine øjeblikke, men er ikke helt så veloplagt som sin forgænger - "Tannhäuser" er for low key til at være rigtig morsom og mangler både hysteriet fra "Rambuk TV" og den velskrevne dialog fra "Klap-i-Olsen"-serien. Et højdepunkt er det dog, da slagteren med solbrillerne og slikket hår gæsteoptræder (og endda gentager sin gyldne replik, "kedeligt som døren binder"), og smukt er også flashbacket i "Tannhäuser", hvor faren på benzintanken - jeg har glemt, hvad figurerne hedder - fortæller sin søn om dengang, han mødte sønnens mor. Erik Clausen er også virkelig fin som bingovært.
Jeg kan se, at der eksisterer en tredje serie: "Ronnie Rosé si'r helt godnat", som vist ikke er ude på DVD. Ved nogen noget om den?
Politiken: "To nyreviderede udgaver af grundbogsserien 'Os og kristendom', som bruges i folkeskolens kristendomsundervisning, blev i går trukket tilbage af skolebogsforlaget Malling Beck." Mere her.
Med treeren på vej kan det vel siges at være på tide, at jeg fik mig taget sammen til at se den lille gysermodbydelighed "Saw", som - lad det være sagt med det samme - fuldt ud lever op til sit rygte. Både i modbydelighedsafdelingen, men også som en af de seneste års mest vellavede og intense horror-film. Det er ganske enkelt svært at vriste blikket fri af skærmen, når først man kommer i gang. Ideen minder en del om en anden lavt budgetteret genrefornyer, science fiction-gyseren "Cube", hvis handling også udspillede sig på et afgrænset område (i "Saw" kommer man uden om begrænsningerne ved hjælp af flashbacks). Men "Saw" er i sin holdning ret anderledes og udtænkt af en manuskriptforfatter med flair for det sadistiske - "Cube" koblet med "Seven" plus splat. Vi er langt fra støvet gotik, fra gentleman-vampyrer og gummiflagermus og brændende stearinlys. "Saw" er smart og led - den deler de nye gyserfilms og thrillers' forkærlighed for twists og plot-kringlerier, men uden at overlade det helt til sit publikum - som mange af de asiatiske gør - at stykke delene sammen. Den vidner om en nutidig grumheds-trend i gyset, som man skal tilbage til 70erne for at matche, og enhver, der påstår, at filmen ikke rammer ham eller hende i mellemgulvet, lyver så det driver. Måske er den ikke specielt uhyggelig - men den er så afgjort urar. Se den endelig.
En lille reklame for Pr-Mettes fotografier, som jeg først har opdaget nu: Klik her og gå ind i mappen "Billeder af alle slags" og husk at tjekke de sort/hvide (fra Hudson). Og den med Mette i snevejr.
Dagens cd er Tom Waits, "Heartattack and Vine".
Jeg var millimeter fra at købe "Love" i dag, det nye Beatles-remix-album, men jeg lod være, fordi jeg (Lars!) da for hulen er for gammel til det lort. Men jeg hørte nogle lydbidder i morgenradioen, og der var bl.a. en fiks lille overgang fra "Being for the Benefit of Mr. Kite!" til "I Want You (She's So Heavy)", der ærlig talt lød ret blæret. Har nogen været ude og investere i skidtet?
Altså, hvis ikke dét er noget af det mest hippe... Højbjerg Bibliotek er begyndt at låne kunstværker - dansk grafik, plakater og "unika" - ud i to måneder ad gangen, og eneste krav for at kunne låne er, at man skal "bo, arbejde eller studere i Århus Kommune". Listen over værker til udlån tæller bl.a. Freddie, Wiig Hansen og Heerup. Nyd det inden brugerbetalingen er over os.
Og så kan jeg se, at min indoktrinering så småt er ved at give pote, og at Anders nu er godt på vej til at tage Morse helhjertet til sig - læs hans omtale af Morse-episoden "Second Time Around" (et usædvanligt kringlet og plotmæssigt småblæret grænsende til kunstnerisk indslag i serien) her.
Sidst læst:
Virtus Schade: "Asger Jorn"
Peter Laugesen: "Blækpatroner"
Politiken skriver i dag om lærebogen "Os og kristendom", som benyttes af mange folkeskoler i kristendomsundervisningen fra 3. til 9. klasse, og som er udgivet på forlaget Malling Beck og skrevet af sognepræsten Christian Meidahl og dennes kone, Henny Nørgaard. Islams overbevisning og historie har bogens forfattere ment at kunne behandle udtømmende under overskriften "Terrorisme", og mange spørger ifølge lærebogen "sig selv om ... hvorfor ... de muslimske [er] lande de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden". Det svarer vel sådan cirka til at behandle kristendom opsummerende under overskriften "Hekseafbrændinger og korstog". Læs mere her.
Klokken lidt i seks og en halv time frem i nat passerer meteorsværmen Leoniderne et punkt i stjernebilledet Løven, hvilket ifølge Politiken skulle give mulighed for at se omkring 100 stjerneskud.
Criterion Film - ikke at forveksle med det udenlandske blæreselskab af samme navn - har netop udgivet Federico Fellinis "Kvindebyen" (1980) på DVD i Danmark. I den anledning vil jeg gerne rette en stor tak til Criterion Film for deres indsats i retning af at berige det danske DVD-marked med en lang række "smalle" filmtitler. Selskabets titler koster desværre afskyeligt meget i udgangspunktet, men efter nogen tid ender de gerne på tilbudshylden - lige nu kan flere af udgivelserne købes til 49,95. Criterion Film har bl.a. udsendt "Nøgen frokost" (Cronenberg), "8½" (Fellini), "Aguirre, der Zorn Gottes" (Herzog), "Fitzcarraldo" (Herzog), "Repulsion" (Polanski), "Tegnerens kontrakt" (Greenaway) og "Tusind og en nat" (Pasolini) - tjek alle udgivelserne her.
Vundet i går på eBay - for £1 stykket: "Inspector Morse" soundtrack vol. 1-3. Og så fik jeg endelig set seriens første episode, "The Dead of Jericho".
Forskere på Carsten Niebuhr Instituttet kommenterer Jesper Langballes og Dansk Folkepartis kritik af instituttets "politisk korrekte" islamforskning. "Det virker" - siger Kirsten Refsing, Dekan for det humanistiske fakultet - "som om det er vigtigere for Jesper Langballe og Dansk Folkeparti at få ret i, at der er en direkte kobling mellem islam og terrorisme, end at der bliver bedrevet troværdig forskning, som undersøger forholdet mellem de to". Mere her. Carsten Niebuhr Instituttet har inviteret DFs Jesper Langballe til dialogmøde.
I rækkefølge: Bussen, der kører mig hjem fra arbejde. Indgangen til Kulturhuset. Mænd, der arbejder med udførelsen af det nye Østervold (lige nu planter de træer). I baggrunden ses Cronhammers byport "Redfall".
I dag - den 17. november - er det Trotskijs fødselsdag. Personligt har jeg aldrig læst en linie af manden, men jeg har engang skimmet et afsnit om traktorer i en bog af ham, som så meget kedeligt ud. Men jeg ved det, fordi det betyder, at det i dag også er min forhenværende medidéhistoriestuderende og fortsatte gode ven Morten Riis' fødselsdag. Morten er bosat på Bornholm, Robert Walser-kender og, formentlig, sådan cirka, det rødeste, universet har fostret. Hvis man googler mit navn på nettet, jf. min karriere, får man bl.a. følgende beskrivelse: "Lars Gorzelak Pedersen (poststalinist, satandyrker, pornograf m.m.)". Og det er Mortens skyld. Fis ind og læg ham en lykønskning på bloggen her - og stort tillykke her fra pavestaben.
Mette har opdaget Niels Skousens "Dobbeltsyn" - læs her. Albummet er produceret af Nikolaj Nørlund - hvis egen musik ikke siger mig noget, men det gør, til gengæld, Skousens. Specielt er der én linie fra cd'en, der har haget sig fast i min erindring - nemlig den der med dagsresterne, der siver ned. Skousens stemme er (i mangel af bedre ord) uafrystelig, og musikken handler om mennesker, den slags lyttevenlig musik - ellers, gerne - har det med ikke at handle om. Mit favoritnummer på pladen er "Stoffer og Lenny".
TV2: "Muslimerne kritiseres for at blande politik og religion - imens bevarer vi selv en kirke, der økonomisk og politisk er flettet sammen med staten. Hykleri, mener venstrefløjen, og kritikken får nu opbakning fra unge politikere i Folketingets centrale partier, skriver 24 timer."
Dansk Folkepartis Martin Henriksen mener ifølge TV2 Nyhederne (som citerer Information), at "der bør stilles klare forventninger til indvandrerforældre om, at der tales dansk i hjemmet". Gør vi ikke det, "skaber vi et frustreret og uuddannet proletariat. Så kan vi vinke farvel til integration og sige goddag til en spiral af utilpassethed, uro og vold", udtaler Henriksen. Rent bortset fra, at det da er forfriskende at se Henriksen fremstille vold som noget negativt frem for at fryde sig over tortur og politisk forfølgelse, som han ved tidligere lejligheder har gjort - se her - så er det lidt svært at se, hvor han vil hen, og hvad han egentlig mener med "klare forventninger". Ifølge TV2 afviser integrationsordfører Irene Simonsen (V) forslaget om at stille lovmæssige krav til forældrene - her er der altså åbenbart ikke længere "forventninger", men krav, Henriksen forestiller sig, nærmere bestemt et sprogskrav som skal skrives ind i folkeskoleloven. Socialdemokratiets Lotte Bundsgaard kalder forståeligt nok forslaget for absurd og påpeger, at det aldrig ville kunne kontrolleres, om folk følger det eller ej. Det er den tekniske side af sagen. Tænker - kunne man hertil føje - Henriksen og Dansk Folkeparti i fuld alvor på, at politikerne skulle kunne diktere folk, hvordan de skal tale til hinanden inden for hjemmets fire vægge? I så fald ser det skidt ud for DFs respekt for den ytringsfrihed, de ellers lovpriser så højt.
Filmstoppet smuldrede mellem mine hænder på grund af et blockbuster-besøg i dag. Jeg kom hjem med "Along Came Polly" - for Ben Stiller er lidt af en helt for mig - "Saw" (som jeg knap nok tør nævne, at jeg ikke har fået set endnu), "Ace Ventura" 1+2 og "Langt fra Las Vegas" sæson 1+2. De første Las Vegas-episoder er ikke helt så gode som de senere, men jeg synes dog, at Niels Hausgård er temmelig god som jordskælvsteoretiker i pink cardigan. "Jordskælv? Jeg synes, du sagde 'mors kælk'?"
I øvrigt læser jeg - i en eller anden avis - at man lige nu kan købe frimærker med COBRA-motiver, bl.a. et af Jorn.
Sidst læst:
Peter Laugesen, "Blues" og "29 digte".
Novemberudgaven af mit lyriske månedsblad, "Til Gården & Til Gaden", udkommer den 15. - i overmorgen - og sendes ud til abonnenterne i morgen. Jeg håber alle vil værdsætte den julede forside.
Formentlig vil jeg inden alt for længe - medmindre jeg vinder i Lotto (som jeg ikke spiller, så chances are against it) - introducere en halvårs-abonnement-ordning, i erkendelsen af, at jeg er fattig, printerpatroner er dyre, jeg bruger temmelig lang tid på udprintning og hæftning og forsendelse (for slet ikke at tale om at skrive skidtet), og julen står for døren. Jeg forestiller mig, at et halvt år - dvs. 6 numre - kan koste en 50'er (inkl. porto). Tilbuddet vil dog naturligvis først træde i kraft, når de tilsendte frimærker er brugt.
Det er mørkt, det småregner, kaffemaskinen snorker, og Chet Baker synger "I Fall In Love Too Easily". Oven i købet er her nogenlunde støvfrit imens. Jeg har brugt dagen i dag på IKKE at tage til sidste hollandsk udsalgsdag i Paradisgadeantikvariatet, på FAKTISK at få gjort rent på mit skrivebord og halvdelen af mine bogreoler (et større projekt), at få støvsuget og vasket tøj og skrevet en ansøgning. Det er så helt ekstremt efterårsagtigt, at jeg nok er nød til at gå mig en tur senere.
Sidst læst:
Peter Laugesen: "Trashpilot".
Dante Alighieri: "Nyt liv".
Virtus Schade-bogen om Jorn viser sig at være rigtig god, og jeg har slugt det meste af den siden i går. I en tak til forfatteren citeres Jorn - den hengivne Asger Jorn - på bagsiden for at have skrevet: "Den" - altså bogen - "er virkelig i sin poetiske og ungdommelige begejstring istand til at skabe sjov i Danmark, og det trænger vi til." Andre gik humoren åbenbart henover hodet på, jf. pressecitaterne, som er overskudsagtigt medtaget i bogen. Hans-Jørgen Nielsen i Politisk Revy (om Schades bog "Om 70'ernes kunstnere"): "Hvis Schades særlige holdning til kunst vinder videre udbredelse, er det nat med forståelsen for kunst". Ejgil Nikolajsen i Aktuelt: "Til tider helt ulidelig". Omvendt: hvis den stramrøvede, humorforladte kunstkritik svandt i indflydelse, fik kunsten måske en chance, og Schade skal ha tak for at ha givet den én. Og apropos humor: I dag måtte jeg ovenpå - altså på Kunstmuseet i Randers, som befinder sig ovenover min arbejdsplads Kulturhistorisk Museum - for at se deres Jorn-sager, af hvilke de, så vidt jeg ku tælle, har tre i udstillingen, bl.a. "Dødsangst" og "Sérénité aubaine" (1970). Men jeg endte selvfølgelig med at bruge mest tid på Sven Dalsgaard.
Folk, der kender mig godt, vil kunne verificere, at jeg har en blød plet for stormagasinerne Salling og Magasin, disse to monumenter der for mig står som konkretiseringer af alt det ædleste i mennesket. Og således traf det sig, at jeg i dag - kl. 15.30 sharp - befandt mig i Sallings bogafdeling, tilfældigvis (host, host) netop som Kira Eggers gik i gang med at signere eksemplarer af hendes nye erindringsbog, "Den nøgne sandhed", som udkommer i dag. 
Det er ikke mange celebrities, jeg har set på tæt hold eller vil rykke mig mange centimeter for at stå i nærheden af - men Kira vil jeg. Jeg købte ikke et eksemplar af hendes bog, og det sidder jeg egentlig lidt og fortryder nu. I stedet gik jeg hen i biksen i Paradisgade - nej, ikke den biks - hvor der var hollandsk bogudsalg. Jeg købte Brusendorffs "Erotik for millioner" og Virtus Schades bog om Asger Jorn, og til bror Bo: "Samtale med Ole Sarvig" af Poul Borum. Men han har den i forvejen, ser jeg nu, så den beholder jeg nok.
I aften er det 68 år siden krystalnatten - læs mere om den her. Og bloggen har i dag
-års-fødselsdag. Tak til alle for året der gik.
Demokraten Jim Webbs har vundet over republikaneren George Allen i kampen om en plads i Senatet fra staten Virginia. Resultatet af midtvejsvalget blev således en dobbeltsejr til Demokraterne, der nu har flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet. JP skriver: "Dermed har partiet for første gang i 12 år flertal i begge Kongressens kamre." Mere her.
Mikkel har meget venligt sendt mig sit eksemplar af bogen "Mine yndlingsmord", udgivet i serien "Hitchcock håndpluk". Og jeg har anmeldt Hitchcocks "Frenzy" (1972) for uncut.dk.
Montana er også gået til Demokraterne nu. Så er der kun Virginia tilbage.
Midtvejsvalget har, skriver Politiken, udviklet sig til en "topklasse-gyser". Demokraterne har sejret i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes hus, og resultatet af optællingen i de tre stater Missouri, Montana og Virginia afgør nu, om Demokraterne også tager sejren i Senatet. Mere her.
Dagens utvivlsomt bedste overskrift - ikke pga. indholdet, men pga. ordlyden: "Fogh giver Connie en mild røffel". Det lyder som titlen på en børnebog, man har lyst til at læse. Og hvem ku ikke bruge en "mild røffel" fra bageriet til aftenskaffen.
Og dagens bogindkøb: Samuel Beckett, "The Expelled and other novellas", købt hos Læsehesten i Randers, som har en meget spændende sektion med billig, udenlandsk litteratur. Og en meget brutal ansat til at håndtere bøgerne, åbenbart. Bogen var blevet presset ind på en hylde, der var mindst to centimeter for lav til den.
Tre grunde til, at i dag er lidt anderledes end i går: Benny Andersen - for hvis værk jeg godt nok aldrig har interesseret mig stort - fylder år. Der er midtvejsvalg i U.S.A. Og finanslovsforhandlingerne er faldet på plads (i Danmark). Min egen dag har været præget af, at jeg i morges, før jeg tog på arbejde, så de første ti minutter af Trey "South Park" Parkers kannibalsyngespil "Cannibal! The Musical", som netop er udkommet på DVD herhjemme (det er en ældre sag). Når "South Park"-mændene laver film, er ikke mindst sangene gode, og de er bestemt heller ikke det ringeste i "Cannibal", der starter med Parker til hest, syngende "I think I know exactly what I mean / when I say 'it's a spadoinkle day'". Parker bliver kort efter ved et tilfælde udnævnt til leder af en ekspedition efter guld i Colorado, som går rivende galt og ender med, at medlemmerne æder hinanden. Og jeg har haft 'spadoinkle' kørende i hodet det meste af dagen.
Er ca. 150 sider inde i "UGH" og genlæser "Trashpilot" imens - og har, ganske uncalled for, påbegyndt en optimistisk Dante-læsning ved siden af, begyndende med "Nyt liv". Mest interessant har i "UGH" indtil videre været kapitlet af Christian Dorph om fraværet af kærlighedserklæringer og sjofelheder i Laugesens digtning - et fravær, der bliver klart, hvis man f.eks. sammenligner med Højholts forfatterskab, som er fuldt af dem. Sjofelheder. Laugesens kærlighedserklæringer er der, men de har kant, jvf. f.eks. stykke to på "Howl On!"-cd'en: "Havet skummet stenene lydene formerne farverne. Elskede, du ved ikke hvor let jeg kan føle mig indeni overalt. Hvordan det kan flyve. Jeg har brug for mørket. Du er mit lys." Men hvorfor, kunne man sige, skulle kærligheden også vægtes højere end bumsen på bænken, lyden af Monk i natten eller revolutionens (kontoristers) skæbne. Kærligheden er en del af historien - ikke det hele. "Jeg forsøger at finde en måde at skrive historien på. Det lykkes kun som en fortsat strøm. Den kan ikke splintres i højdepunkter. Den kan ikke samples i største hits. Den kan ikke sorteres i det der er poesi og det der ikke er poesi. Hvis der er poesi er den alting. Der er kun eet værk."
I dag var, af en mandag at være, en så udmærket oplevelse, som ganske uventet blev afsluttet med øl - i selskab med Gry - i studenterbaren. To kolde fra kassen.
Jeg prøvede Carstens filosofi-quiz - en ganske underholdende ting - og fik følgende resultat:
Eller som Monty Python beskriver ham: "Heidegger, Heidegger was a boozy beggar who could think you under the table."
Af ren og skær provokationslyst sagde jeg i øvrigt engang til en inkarneret Heidegger-discipel, at Heideggers filosofi da vist bare var en gnostisk revival. Et af de helt suveræne øjeblikke i mit liv.
Pas godt på mig derude -
Jeg ved ikke, hvad jeg gør!
Nu kommer jeg gennem din rude -
og så blir du også skør!
Wikke & Rasmussens "Tonny Toupé Show" blev lavet i 1985, for mere end 20 år siden, hvor jeg var 7 år gammel. Jeg så showet i fjernsynet, men det eneste, der resterer i bevidstheden, er mottoet fra seriens film noir-inspirerede faste indslag med bardetektiven Klap-i-Olsen, "to kolde fra kassen". Alligevel tror jeg, det har ligget og ulmet et sted dybt nede og faktisk været ret bestemmende for den vej, det efterfølgende gik med mine præferencer udi det humoristiske. I lørdags købte jeg DVDen med showets fem afsnit, mest af nysgerrighed, og jeg slugte dem alle sammen i løbet af samme dag. Showet holder forbløffende godt og er selvfølgelig fuld af 80er-klicheer, men ikke uden at forholde sig til dem. Og Wikke & Rasmussen er genuint sjove. Herunder ses et par højdepunkter fra showet.
"Tonny Toupé Show" er adskillige år forud for sin tid med indslaget "Rambuk TV", hvor en hurtigttalende, ekstremt irriterende tv-vært braser ind i stakkels Jørgens (billedet) hjem og giver sig til at rode i hans ting og diktere hans livsstil. 
Dav Jørgen, dav Jørgen, dav Jørgen, dav Jørgen. De fire Jørgen Cleviner demonstrerer - længe før "TV Sluk" - ting man kan lave i stedet for at se TV. Her demonstrerer den rigtige Jørgen Clevin dog ret beset en aktivitet, der kræver, at man har fjernsynet tændt. Man klipper en hat ud af et stykke karton, ligegyldigt hvad farve, klæber den op på sin TV-skærm, og før eller siden er der én, der går ind under den.
TV2 i dag: "En særdomstol i Iraks hovedstad Bagdad dømte søndag landets tidligere præsident Saddam Hussein til døden ved hængning. [...] Chefdommeren under Saddam Husseins styre, Awad al-Bander, samt Saddam Husseins halvbror og tidligere efterretningschef, Barzan al-Tikriti, blev også dømt til døden ved hængning." Mere her.
Interessante mails i dag: "Regarding inflict", "Treat erection problems with our high-quality medications", "Horrifying unsolicited" og "Radiate four-wheel drive". Tager spammere bare ord og sætter efter hinanden?
Lige nu, i skrivende stund (en stund kan ikke skrive, som min historielærer i gymnasiet engang irettesatte mig), er min mund-/tand(?)pine så godt som forsvundet, og det har i flere henseender været en god dag, og i aften - har jeg læst - kommer der sådan cirka 100 nye juleøl, og jeg har en Ale No. 16 i køleskabet.
Laugesen:
Han fik sexede koner/ og sexede børn
sagde sexede ting/ og døde til sidst
en sexet død/ på et sexet plejehjem
Hans sexede rullestol/ blev solgt på en sexet auktion
og han blev begravet/ i en sexet kiste
af en sexet præst
Sidst læst:
Plutarch, "Odysseus and Gryllus" og "A Letter of Consolation to His Wife on the Death of an Infant Daughter".
I går fik jeg set "Debatten" på DR2. Jeg minder mig selv om det hver torsdag, men det plejer alligevel at lykkes mig at glemme det i løbet af aftenen - men altså ikke i aftes, hvor gæsterne var Helle Thorning Schmidt, Lars Løkke Rasmussen, Villy Søvndal og Kristian Thulesen Dahl (indkaldt til en generel snak om tingenes tilstand).
Jeg synes vældig godt om direkte debatprogrammer. Politikere er trods alt også personer, og at se dem live er en meget god måde at lære deres personligheder at kende på - meget bedre end når man læser, hvad de har at sige, på skrift. Man kan sige meget om gårsdagens program - Søvndal og Rasmussen var på et tidspunkt nær ved at komme op af skændes, fordi de ikke kunne lade være med at afbryde hinanden - men Thorning Schmidt fremstod ikke som den mest troværdige.
På den ene side er hun så helt indlysende fuld af energi og iver efter at gøre noget - og det for stort set alle og enhver. På den anden side er hun lidt oppe imod meget af det, Socialdemokratiet faktisk har foretaget sig i de senere år, hvilket hendes modstandere er meget hurtige til at påpege.
Jeg synes i og for sig, hun har ret i, at en debat, der handler om, hvad Socialdemokratiet har gjort - og ikke om, hvad det nu vil gøre - er en unyttig debat. Men tvetydigheden giver alligevel et eller andet sted partiet et troværdighedsproblem. Nu angik "Debatten" i går ikke emner, der kunne forventes at sætte Thulesen Dahls (så at sige) pis i kog, og man kan mene om hans synspunkter, hvad man vil. Men han var klart den af de fire medvirkende i går, der bedst bevarede fatningen.
DR1-programmet "Rabatten" bragte torsdag den 12. oktober et indslag om gratis efterårsferieaktiviteter med fokus på bl.a. Håndværksmuseet Kejsergaarden (som er en del af Kulturhistorisk Museum, hvor jeg arbejder). Indslaget - der bl.a. indeholder interview med min arbejdskollega Rie - kan ses her. Scroll ned til "Gratis fornøjelser i efterårsferien".
Ny særudstilling på Kulturhistorisk Museum Randers: "POSTKORT - mennesker og steder i det nye Randers". Med fotografen Hans Grundsøes 90 farvefotografier fra de gamle kommuner, der fra 1. januar 2007 bliver til den nye Randers Kommune. Udstillingen åbner kl. 11, og der er gratis entré. Læs mere her.
Af ren og skær nysgerrighed: kan nogen fortælle mig, om der nogensinde fremkom noget nyt i sagen om krysantemumbomben, som ødelagde en somalisk forenings lokaler på Eckersbergsgade 27 i Århus natten til søndag den 1. oktober? Jeg synes efterhånden, det er længe siden, jeg har læst noget om det.
"Til Gården & Til Gaden" #5 bliver en slags fritrullende meditation over to linier hos den romerske digter Catul. Hvis jeg nogensinde bliver færdig med teksten. I dag skrev jeg en 10-15 linier i notesblokken på pc'en, kopierede dem og var dumdristig nok til at lukke dokumentet uden at gemme, før jeg satte linierne ind i et andet dokument. Blot for at opdage, at jeg ikke havde fået dem kopieret alligevel.
Har lånt bogen "UGH!" om Peter Laugesen på biblioteket, redigeret af Lars Bukdahl. Det er vistnok bog nr. 2 (!) på dansk om Laugesen - som altså, kunne man indskyde, generelt anses for at tilhøre den absolutte elite af landets digtere, og som har været aktiv siden slut-60erne. Hvad laver vi egentlig i det her land?
Efter at have drøftet sagen med aldrig-bloggeren Pia H spekulerer jeg på, om den uidentificerede pine omme bag i min mund måske kan være fødselssmerter forårsaget af en visdomstand. Pia, som deler min udmærkede alder, har nemlig for ikke så længe siden fået én. En visdomstand. Hendes smerter fortsatte i en uge, hvilket betyder, at jeg nu er halvvejs.
Sidst læst:
Catullus: "Poems"
Plutarch: "On the Cleverness of Animals"
