Lars Gorzelak Pedersen

En ung Dolly Parton synger "Fuel to the Flame" som gæst hos Porter Waggoner (manden i den psykedeliske jakke). Meget, meget smukt. Sangen. Ikke jakken. 

Jeg har igennem årene købt utallige gamle vhs'er på kræmmermarkeder og i diverse brugtbikse -- men mangler lidt den del af samlergenet, der skulle bevirke, at jeg evner at beholde mine forskellige indkøb. Der er naturligvis andre faktorer, der spiller ind - i særdeleshed pladsmangel. Og når jeg ser en tæskeflot, mundvandsfremkaldende samling som denne her (bemærk: mange billeder, loader langsomt), kan jeg godt blive fristet. De gamle vhs-udgivelser har fantastisk cover-grafik, som virkelig får majoriteten af nutidens DVD-forsider til at se sølle ud.

Sidst læst: "Shakespeare. En introduktion" af litteraturhistorikeren G.B. Harrison. Som ærligt talt ikke helt var, hvad jeg havde håbet på. Harrison opridser tendenserne i Shakespeare-receptionen, som i store linier er gået fra hæmningsløs genidyrkelse under romantikken (repræsenteret bl.a. af Coleridge) til en mere realistisk forståelse af de materialhistoriske betingelser, skuespillene blev til under. Harrison slutter sig utvivlsomt selv til sidstnævnte lejr -- som nok også er den mest frugtbare. Imidlertid kunne man godt have ønsket sig bare en lille smule mere genidyrkelse -- eller blot lidt mere fokus på selve skuespillene. Harrison er først og fremmest interesseret i Shakespeare-ensemblets forhold til konkurrerende skuespillertrupper, i hvordan datidens bygningskontrakter for teatre så ud, i kommateringsforskelle ved sammenligning af diverse kvart-, folio- og piratudgaver af Shakespeares skuespil og i de problemer der, i lysets af sådanne forskelle, opstår for en potentiel udgiver af teksterne. Det er lige så tørt, som det lyder - og bogen når på en måde slet ikke frem til det, der ifølge titlen er dens ærinde. At vide, hvor mange kobberskjolde, tamburiner og lanser, Admiralens Mænd rådede over i slutningen af 1500-tallet, udruster ikke én ret godt til at forstå Shakespeares tankeverden. Det er ikke betydningsløst, selvfølgelig -- i forhold til at forstå, hvorfor Shakespeare hyppigt benytter sig af lanser og tamburiner -- men det er på den anden side heller ikke nok.

Og apropos skuespil: I gårsdagens tv-episode af Barnaby, "Death in a Chocolate Box", havde Cully (Barnabys datter) fået en rolle i en opsætning af Tjekhovs "Kirsebærhaven". Joyce, Barnabys hustru, plejer at være en anelse apatisk, men gik helt amok med store armbevægelser, da hun og Cully reciterede stykket. Og lidt trivia: 16 ud af 59 færdiggjorte "Midsomer Murders"-episoder har ordene "dead" eller "death" i titlen. Det er 27%. I serien er der foreløbigt begået ca. 150 mord, svarende til 2½ mord pr. afsnit.

Min søster holder Onde-Uge på bloggen - i anledning af Evil Week på Discovery Channel. For ligesom at bidrage til den kosmiske balance - og i anledning af, at jeg hørte "9 to 5 and Odd Jobs" på min mp3'er tidligere i dag - vil jeg fra i dag og en uge frem holde Dolly Parton-uge herinde. Og jeg går lige-på-og-rå: Dolly Parton & Burt Reynolds synger duetten "Sneakin' Around With You" - i et klip fra den meget udmærkede komedie "The Best Little Whorehouse in Texas" (1982). Bemærk, da Burt synger ind i støvsugerrøret. 

Århus Studenternes Filmklubs efterårsprogram er landet i postkassen. Det er ikke lagt ud på deres hjemmeside endnu, men bliver det formentlig, måske - her. Det eneste, der umiddelbart fanger min interesse, er "Blade af Satans Bog" (Dreyer) og "Gåden om Kaspar Hauser" (Herzog). Der er andre interessante titler af Tarkovskij og Herzog, som jeg imidlertid har set i forvejen -- og resten er simpelthen - ja undskyld udtrykket - for udristigt. Capra, Dmytryk, Forman, Sirk, Carné, Zinnemann, Griffith - nej skipper, der er simpelthen for lidt sovs på. "Ragtime" har alle, der gider se den, set for længst - og "Derzu uzala" kan lånes på biblioteket. Kan huske, jeg var i filmklubben, da de i sin tid viste "Deep Throat" - og salen var fuld. Hvad med en William Castle-kavalkade? Buñuel? - jeg ville komme til hver og én. Af Buñuel. Danske sexkomedier? Eller Hal Hartley? 

Har i formiddags været til min første samtale på det nye Jobcenter -- som ligger samme sted som det gamle og ligner det til forveksling. Den venlige person, jeg var til samtale hos, var en nydelig dame fra Polen, som sagde "ka du nu ha det rigtig godt", da mødet var ovre. Og som havde en juristuddannelse (fra Polen). Og var interesseret i mit mellemnavn, Gorzelak (som er polsk). Jeg spurgte hende, om det betyder "hjemmebrænder", og hun sagde, at det er afledt af et ord, som betyder det. Hjemmebrænder. Bagefter var jeg i Fona, hvor jeg mødte arkæologi-Jan fra museet. Ved operasektionen. Da jeg frittede ham lidt, viste det sig, at han er stor Wagner-fan, og han fik julelys i øjnene, da jeg nævnte Knappertsbusch-indspilningen af "Parsifal". De er alle steder i det skjulte, wagnerianerne. Fandt i øvrigt - til en tyver - Otto Klemperers 1957-indspilning af "Große Fuge", som Beethoven skrev, mens han var ganske døv. Der er også et par jingles på CD'en - af de mindre kendte komponister Mozart og Händel.

Berndt har i en kommentar gjort mig opmærksom på, at Svensk TV1 i aften viser sidste afsnit af "Midsomer Murders" kl. 21 - og at der er flere episoder på vej fra folkene bag serien. Jvf. også Manchester Evening News, ultimo juni: "THE body count is set to rise even further in the villages of Midsomer". Seriens executive producer udtaler, at "we now have another 14 episodes guaranteed over the next two years".     

Jeg har gjort flittig brug af "Atmosphere Ambient Soundscape Generator", siden jeg installerede programmet tidligere på måneden -- og har efterhånden indsnævret mit yndlings-lyd-miljø, som er skabelonen "Night Stream" - men minus den meget anmassende cikadelyd i baggrunden "Night". Afkrydser man dén, altså "Night", resterer der lejrbålsknitren, stilfærdigt strømmende vand, insektlyde i det fjerne - og lejlighedsvise ytringer fra ugler (som jo, trods alt, var det, jeg i udgangspunktet var på udkig efter). Programmet, som er gratis i Lite-versionen (og spyware-frit), kører lige så stille i baggrunden, uanset hvad man i øvrigt foretager sig på computeren. En slags pejsevideo - bare (kun) med lyd. Og uden pejs. Det eneste problem er, at jeg - således indsvøbt i rare lyde - lidt får en tendens til at vegetere foran skærmen. Mere end jeg plejer, altså.

Et lettere efterårs-agtigt Skejby-fotografi, som jeg tog på en gåtur i weekenden. God grøn.

Og 20 minutter senere: Har netop hørt udgaverne af "Mohammed's Radio", "Lawyers, Guns and Money" og "Werewolves of London" på "Stand in the Fire" - se her - og dén, forstår jeg umiddelbart, er jeg nok nødt til at eje på et tidspunkt. Så jeg har noget at synge med på, mens jeg vasker op.

Tilføjelse:

Warren Zevons musikvideo til "Werewolves of London" - fra albummet "Excitable Boy":

Bibliotekernes Netmusik er et godt initiativ, som jeg af en eller anden grund - selv om jeg har opdaget sitet for længst - blir ved med at glemme eksisterer. Der er kommet en del udgivelser til, siden jeg sidst besøgte siden, fornemmer jeg - og jeg vil i hvert fald straks skynde mig at låne de nyligt genudgivne Warren Zevon-klassikere "The Envoy" og "Stand in the Fire", som jeg aldrig har haft lejlighed til at høre, og som musikbutikkerne herhjemme åbenbart i fællesskab har vedtaget ikke at ville føre. Men som Bibliotekernes Netmusik altså - med en anderledes god finger på pulsen - nu låner ud. Er man til den slags, er Per Nørgård også godt repræsenteret på sitet, f.eks. med albummet "Mythic Morning", hvorpå man bl.a. kan finde nocturnen "I sommers søvn", som jeg netop nu sidder og lytter til. Jeg savner dog én ting på hjemmesiden -- en oversigt over indholdet. Altså alt det, man kan låne. Bevares skipper, det er da fint nok med søgefunktioner, men er man - som undertegnede - vestjyde med kræmmermarkedsinstinkt, så holder det bare ikke i længden. Vi har behov for at se og snage.

Dagens musik er Schuberts sange, sunget af finske mezzosopran-babe Monica Groop. Læs om Groops karriere her.

Seneste tilføjelser til Barnaby-samlingen: boks nr. 4 med afsnittene "Dead Man's Eleven", "Death of a Stranger" og "Blue Herrings". Netop vundet på QXL. Aftenens Barnaby - som blev indtaget sammen med en Old Speckled Hen - var det (trods titlen) relativt ublodige afsnit "Painted in Blood", hvor Joyce bliver medlem af den lokale vandfarvekoloristgruppe i Midsomer Florey. Og hvor Troy - kortvarigt naturligvis - dropper Barnaby og arbejdet med politistyrkens nye program til at opklare tasketyverier, Operation Pondlife, for at arbejde sammen med et par bigshots fra National Intelligence Service. Body count: 1.

Samlingen begynder at ligne et eller andet, og det ku måske være udmærket med lidt overblik. Fed = titler i samlingen. 

Pilot 1997
1 - The Killings at Badger's Drift
 
Første serie 1998 
2 - Written in Blood
3 - Death of a Hollow Man
4 -  Faithful unto Death
5 -  Death in Disguise
  
Anden serie 1999
6 - Death's Shadow
7 - Strangler's Wood
8 -  Dead Man's Eleven
9 -  Blood Will Out
  
Tredje serie 1999/2000
10 - Death of a Stranger
11 - Blue Herrings
12 -  Judgement Day
13 -  Beyond the Grave
 
Fjerde serie 2000/2001
14 - Garden of Death
15 - Destroying Angel
16 -  The Electric Vendetta
17 -  Who Killed Cock Robin?
18 -  Dark Autumn
19 -  Tainted Fruit 
 
Femte serie 2002
20 - Market for Murder
21 - A Worm in the Bud
22 -  Ring Out Your Dead
23 -  Murder on St Malley's Day
 
Sjette serie 2003
24 - A Talent for Life
25 - Death and Dreams
26 -  Painted in Blood
27 -  A Tale of Two Hamlets
28 -  Birds of Prey 
 
Syvende serie 2003/2004
29 - The Green Man
30 - Bad Tidings
31 -  The Fisher King
32 -  Sins of Commission
33 -  The Maid in Splendour
34 -  The Straw Woman 
 
Ottende serie 2004/2005
35 - Things that Go Bump in the Night
36 - Dead in the Water
37 -  Ghosts of Christmas Past
38 -  Orchis Fatalis
39 -  Bantling Boy
40 -  Second Sight
41 -  Hidden Depths
42 -  Sauce for the Goose
43 - Midsomer Rhapsody
 
Niende serie 2005/2006
44 - The House in the Woods
45 - Dead Letters
46 - Vixen's Run
47 - Down among the Dead Men
48 - Death in Chorus
49 - Country Matters
50 -  Last Year's Model
51 -  Four Funerals & a Wedding
 
Tiende serie 2006/2007
52 -  Dance with the Dead
53 -  The Animal Within
54 -  The Kings Crystal
55 -  The Axeman Cometh
56 - Death and Dust
57 - A Picture of Innocence
58 -  They Seek Him Here
59 -  Death In A Chocolate Box
 
Ellevte serie 2007
60 - Blood Wedding
61 - Shot at Dawn  

Dagens computerspil er "Call of Cthulhu: Prisoner of Ice". Jeg har spillet i cirka tre kvarter, og indtil videre går det faktisk ok. Jeg har hjulpet en mekaniker, som var fanget under en bjælke, udsendt et SOS-signal fra den nødstedte ubåd hvor jeg har kommandoen, dræbt et optøet monster ved recitation af Cthulhu-remsen og drænet et oversvømmet maskinrum, hvorfra jeg nu har skudt mig selv ud - og op til et skib ovenover ubåden - i en torpedo. Nu er jeg netop startet på anden runde, som lægger ud på Falklandsøerne. I det virkelige liv har jeg handlet ind og skrevet en ansøgning. Screenshots fra spillet her.

Jeg har anmeldt science fiction-serien "Invasion" for www.uncut.dk. Tjek reviewet her.

Stort set den eneste sport, jeg gider at se på tv - udover Tour de France, som efterhånden (uden Leth, uden Rasmussen) hænger i en tynd interessetråd - er speedway. Og i aftes var, som jeg er sikker på, at kommentatoren ville formulere det, en kanon speedway-aften. I 7. Heat - hvor både Nicki og Bjarne kørte (og i speedway hedder man bare Nicki og Bjarne), og hvor Bjarne fik stråle, var kommentatoren på pletten: "... det er lissom at få en ordentlig håndfuld sand lige i øjnene". Jeg ved ikke, hvad han hedder, den ene af kommentatorerne, men jeg elsker ham. Han er helt fantastisk.

Har været på Bridgewater og set landskamp. Jeg - og mit medfølge - udvandrede, da der stod 0-4, så jeg ved ikke, hvordan det endte -- men det var formentlig med en klynken. Til alt held rager fodbold mig en høstblomst, men jeg vil ikke undlade at hæfte mig ved det urimelige i, at Irland skal vinde alting. De er som bekendt også nogle hårde kanyler, Melodi Grand Prix-wise. Her er Father Ted med "My Lovely Horse":

TV2 skriver i dag: "Socialistisk Arbejderparti, SAP, der var med til stifte Enhedslisten, kritiserer beslutningen om at opstille Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat". SAP skriver i et ugebrev: "Det er [...] et politisk problem, at et mindretal er parate til at erklære deres støtte til reaktionære fundamentalister, blot fordi de kæmper mod USA; Storbritannien og Danmark". Mere her.

Et lidt forsinket, men stort tillykke til Rune E, der i går fyldte 40 år. Tjek hans blog her. Rune har et omfattende og spændende forfatterskab bag sig, som omhandler aktuelle - fortrinvis politiske - emner. Bogen "Det nye højre i Danmark" kan læses online via hans hjemmeside, helt gratis. Og hvis man kan finde den, er hans lille, anmelderroste bog om "Louise Frevert-sagen" helt fortræffelig. 

Har her til aften formået - mens jeg sad stille i et tog - at ødelægge begge mine sko. Enten det, eller også har de været sådan hele dagen - mens jeg er gået rundt i dem. Men det er næsten for mærkeligt at tænke på.

Og en anden ting: For mange måneder siden hørte jeg en 10-minutter lang live-udgave af "Time After Time" - spillet af Miles Davis - som var fuldstændigt suveræn. I søndags fandt jeg det (uden i første omgang at vide det) - på et kræmmermarked i Ulfborg, hvor jeg købte en cd ved navn "Live Around The World". Cd'en indeholder live-optagelser fra perioden august 1988-september 1991, heriblandt et enkelt nummer - "Hannibal" - fra Davis' sidste live-optræden. Før han døde. I september '91.

Og mere Miles: 6cd-bokssættet "The Cellar Door Sessions" - med optagelser fra perioden omkring tilblivelsen af numrene, der udkom i 1970 på "Live-Evil" - kan nu lånes på biblioteket. Hvilket jeg hermed vil anbefale varmt, at man gør. "Live-Evil" er blandt de plader, der har gjort størst indtryk på mig. Modsat tendensen i 80'erne, hvor Davis' musik er skinger, ren og klinisk renset (men altså ikke desto mindre ofte fyldt med stor skønhed), er musikken på "Live-Evil" beskidt, grumset, organisk og vildtvoksende - kontrolleret kaos (jf. Bos nylige indlæg om musik og rod). Ryan Schreiber, Pitchfork Record Review: "Among the most accessible of Miles Davis' 70s fusion releases, Live/Evil is at once deeply sexual and deeply disturbing. The 15+ minute live jams ... run the gamut from barroom brawl action-funk to sensual bedroom jazz magic, creating two hours of charged eccentricity you'll never forget."     

Der er cirka 50 minutter tilbage, før Pissesureuge officielt er forbi, og det er time to make amends. Jeg nåede aldrig rigtig at komme i gang, men alligevel - for en sikkerheds skyld - af hjertet undskyld til alle, der på den ene eller den anden facon måtte have taget anstød i løbet af ugen, der gik. Det var ik' med vanilje.

Indkøbt i dag - for 25 bobs: Det Lovecraft-inspirerede computerspil "Call of Cthulhu: Prisoner of Ice", nævnt af Mogens i denne kommentar.

Caspar V har sendt mig et link til endnu en lille Star Trek-video:



Star Trek-fans kan i øvrigt notere sig, at Paramount netop har udsendt Roger Nygards to dokumentarfilm - "Trekkies" og "Trekkies 2" - på DVD i Danmark. Filmene er i spillefilmslængde og handler om verdens særeste Trek-fans.

For nylig stillede jeg - i et oprydningsforsøg - et lille bord med diverse VHS-bånd og uønskværdige bøger ud i gården og hængte et lille skilt med "GRATIS VHS'er - værsgo og ta" på. Planen gik som smurt, idet der efter nogle dage kun var et laset eksemplar af Leonard "jeg gi'r den bundkarakter, hvis den ikke er familievenlig" Maltins filmguide anno 1999 tilbage. Men her til morgen ser jeg, at bordet nu også er forsvundet. Det var, skal det siges, placeret på et sted, hvor det absolut ikke kunne genere folk, der skal ind og ud. Umiddelbart mistænker jeg viceværten -- for viceværter er (husker jeg fra min tid på Trillegårdskollegiet) kendt for den slags meningsløs, anal adfærd. Under alle omstændigheder er det fuldstændigt urimeligt -- og jeg håber, at vedkommende kommer til at gå ind i bordet.   

Paw har rodet sig ud i en tvivlsom diskussion om ateisme og ondskab på bloggen Ateismen udfordret. Det er svært - føler jeg trang til at indskyde - at se, hvorfor en ateistisk person skulle godtage Ajitas præmisser i de indledende argumenter -- og dermed naturligvis svært at se, hvorfor en ateistisk person skulle føle sig den mindste smule udfordret af en sådan leg med religiøse ordlegoklodser.

Ugens udgave af programmet "P1 - på en time" indeholder et mini-interview med Jørgen Leth, som omhandler den berømte passage om kokkens datter i "Det uperfekte menneske" - og reaktionerne herpå. Interviewet er tankevækkende, og det er lidt ærgerligt, at det varer 6 og ikke 60 minutter - for det stopper cirka lige der, hvor man får talt sig ind på det centrale. Det kan høres her. Heller ikke helt uinteressant i forhold til den af Jiggly Room affødte diskussion om uniformerotik.

Det er den 16. august, og den nye rygelov trådte som bekendt i kraft i går. Politiken har sammensat en guide til cafeer og restauranter i Århus, hvor der stadig må ryges - helt lovligt. Læs her.

Det er i dag 30 år siden, at Elvis Presley døde - se her. Jeg har personligt aldrig rigtigt haft noget forhold til Elvis' musik - til gengæld er jeg ret glad for Mr. Burns. Her er et klip med Burns-highlights, hvor man bl.a. kan se ham parodiere Elvis.



Og her er traileren til "Bubba Ho-tep", hvori Elvis - spillet af Bruce Campbell - er endt på et plejehjem og tager kampen op mod en ægyptisk mumie.

Filmdatabasen Internet Movie Database har tilføjet eksterne links til to af mine Uncut-anmeldelser, "Dracula's Daughter" og "The Double Garden".

Eksplosiv forøgelse af Edwige "Hedvig" Fenech-DVD-samlingen i dag. Har købt Giuliano Carnimeos "La Signora gioca bene a scopa?" (aka "Poker in Bed", 1974) og Michele Massimo Tarantinis "La Poliziotta della squadra del buon costume" (1979). Samt - ikke med Fenech - Mariano Laurentis "La Liceale nella classe dei ripetenti" (aka - i Vesttyskland - "Flotte Teens - jetzt ohne Jeans", 1979). Alle tre med italiensk tale og græske undertekster.

  

Vi er cirka halvvejs inde i Pissesureuge, og jeg har ikke fået bidraget noget nævneværdigt til konceptet endnu -- men det er bestemt ikke pga. ond (eller i dette tilfælde: god) vilje. Jeg har forsøgt flere gange, men har hver gang fået skrevet to-tre linier og er så stoppet igen. Naturligvis er der masser af ting, man små-irriteres og pseudo-vredes over i det daglige -- billetpriserne til Randers, opvask (hvorfor stopper det aldrig? er det en slags konspiration imod MIG?), Jens Hald Madsen der fra sit personlige bizarro-univers fortsætter med at så tvivl om DRs politiske neutralitet i dagens udgave af P1-debat -- men kvalificerer det som pissesurhed? Næppe. Jeg vil fortsætte med at overveje mulige emner til Pissesureuge-indlæg og i stedet lade indlægget køre af sporet med en ekskurs:

Tilfældet Irene Simonsen. Jeg ved ikke rigtigt hvad det er med Irene Simonsen, men jeg har det ikke nemt med hende. Ihukom jeg i går, da jeg så en nogle-måneder-gammel folketingsdebat om forholdene i de danske asylcentre. Irene Simonsen er, tror jeg, en jovial type, og det er jo godt, ikke mindst for de mennesker, der omgås hende -- men hun besidder - tror jeg ligeledes - ikke en voldsom portion situationsfornemmelse. Hun vil helst, bare, være glad. Og - som en tilføjelse til denne knivskarpe psykologiske læsning: Hun har ikke rigtigt forstået - eller vil ikke rigtigt forstå - alvoren i, hvad hun taler om. Hvilket får hende til at fremstå utroværdig, når hun taler om et så prekært emne som asylcentrene (hvad hun jo desværre, igen og igen, gør). Men dog ikke - i modsætning til de politikere, der har forstået alvoren og som bare er ligeglade - kynisk.

Nu hvor indlægget alligevel er faldet fra hinanden: En lille kommentar, foranlediget afl Jens Hald Madsens diskussion med Villy Søvndal i dagens P1 Debat efter den uvildige undersøgelsesgruppes offentliggørelse af deres konklusion om "Den hemmelige krig". Det er ikke længe siden, at sociologen Henrik Dahl sammenlignede "centrum-venstres" tilstand med en psykose - en tilstand, hvor "virkeligheden ikke gør det mindste indtryk på ens tankevirksomhed". "Befolkningen", skrev Dahl dengang, "som helhed har ikke mere lyst til at tage centrum-venstre alvorligt, end jeg eller nogen anden har til at tage en stakkels, psykotisk tosse, der raver rundt i S-toget som følge af distriktspsykiatrien, alvorligt".

Man skal nok hedde Henrik Dahl for at kunne slippe af sted med at fremsætte en sådan sociologisk iagttagelse, men eftersom det er Pissesureuge, og man derfor gerne må lufte sine fordomme, vil jeg i denne uge tillade mig at mene præcis det samme om de, der fortsætter med at antyde, at DR ikke bestræber sig på at være neutral i deres dækning af politiske begivenheder. Det er langt ude, og det er udtryk for manglende virkelighedsfornemmelse. Og under alle omstændigheder gider "befolkningen som helhed" (en indviklet, teknisk-socialvidenskabelig kategori, som jeg her låner fra Dahl) ikke flere antydninger - hvis der er politikere, der seriøst drager DRs upartiskhed i tvivl, vil vi ha' eksempler på bordet, så vi kan diskutere dem.

Det ku', er jeg overbevist om, være meget værre.


 

Som Flemming gjorde opmærksom på i en kommentar, kan partilederdebatten fra Venstres Sommertræf 2007 nu ses på DK4s side med politiske klip og streams. Tjek politisk.tv.  

Hallo! Stødte tilfældigvis lige på hende her:



... italiensk super-babe Sara Varone, i et videoklip på Youtube. Kan Pr-chefen ikke lige prøve at undersøge mulighederne for, om hun vil medvirke i musikvideoen til den kommende pavelige chartbuster? Stilmæssigt forestiller jeg mig lidt en mellemting mellem trip-hop og riverdance. Måske med et b-stykke a la Erik Grips version af Frank Jæger-digtet "Håndslag til Tony". 

Se et Sara Varone-billedgalleri her. Kun for voksne. 

Så er det i dag, at resultaterne fra den uvildige undersøgelse af Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige krig" offentliggøres. DR Nyheder skriver herom: "En uvildig undersøgelse konkluderer, at Christoffer Guldbrandsens "Den Hemmelige Krig" lever op til de krav, man kan forvente af en journalistisk dokumentarfilm". Og videre: "Undersøgelsesgruppen mener, at filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for påstanden om, at regeringen havde givet Folketinget vildledende oplysninger om overdragelsen af de afghanske fanger til amerikanerne." Mere her.

Mine tidligere blogindlæg om "Den hemmelige krig" kan findes ved at søge på "hemmelige krig" i bloggens søgefelt.  

Min anmeldelse af "Star Trek Fan Collective: Klingon" kan nu læses online hos http://www.uncut.dk/. Find anmeldelsen her.

Der er sket absolut intet med min overskuelige Edwige Fenech-filmsamling, siden jeg skrev dette blogindlæg i slutningen af januar sidste år. Selvom samlingen ikke er øget i omfang, synes jeg dog det er værd at påpege, at den på den anden side heller ikke er reduceret - og det tyder på, at ideen ikke var fostret i blinde. Så jeg er fortrøstningsfuld. Herunder: Fenech som Madame Bovary.



Der er mange, mange Fenech-billeder at finde på denne side.

Lidt liste-tidsfordriv - inspireret af Mette:

***

01 .:. a song from your early childhood: 
Jeg tror ikke, jeg hørte musik som barn. Min første musikoplevelse var Paul Hardcastle med "19", som jeg havde på kassettebånd. Men mit første idol var Tanita Tikaram - og hendes "The Sweet Keeper" var den første plade, jeg dyrkede - om jeg så må sige - som et bevidst væsen.

02 .:. a song that you connect with your (first) big love:
The Beatles: "She Loves You".

03 .:. a song that reminds you of (a special) vacation:
Den er svær... jeg tager ikke rigtigt på ferier. Men - fra det eneste længere udlandsophold, jeg af egen fri vilje har begivet mig ud på: "In the Summertime" af Bob Dylan.

04 .:. a song that you are bit ashamed to tell that you like it: 
Der er ikke nogen. Men jeg har ofte måttet høre for mine Meat Loaf-cd'er.

05 .:. a song for lovesickness:
Annie Lennox: "Love Song for a Vampire". 

06 .:. a song that you have probably heard the most in your life:
Hvad som helst fra følgende plader: Marillions "Misplaced Childhood", Daniel Lanois' "For the Beauty of Wynona", Lou Reeds og John Cales "Songs for Drella" - og Tom Waits' "The Heart of Saturday Night". 

07 .:. your favourite instrumental:
Forspillet til "Parsifal".  

08 .:. a song representing your favourite band:
Pas. Tror ikke, jeg har et favoritband.

09 .:. a song in that you find yourself or feel understood:
Nej, det er for plat.

10 .:. a song that reminds you of a certain event (and what it was):
Bruce Springsteen: "Leah". Og det si'r jeg ikke.

11 .:. favourite rap/hiphop song:
MC Einar - "Kronisk på røven". Eller "Bad Boy" remix'et af MC Lytes "Cold Rock a Party".

12 .:. a song you can relax to:
Leonard Cohen: "In My Secret Life".

13 .:. a song representing a very good time in your life:
Mit liv er meget lidt kuperet - hvad gode og dårlige perioder angår - men her er sange, der som regel gør mig i godt humør: Johnny Madsen, "Ræk dem en hånd, John". ZZ Top: "Gimme All Your Lovin'". Souvenirs: "Koteletter til aften". I det hele taget - Souvenirs.

14 .:. favourite song at the moment:
Jeg har vistnok tre, jeg skifter imellem: Mark Knopfler: "The Ragpicker's Dream". Bob Dylan: "Highlands". Allan Olsen: "Bette Liverpool".

15 .:. a song you’d dedicate to your best friend:
Allan Olsen: "Helikoptermyg". Fra "Sange for rygere".

16 .:. a song that nobody (except you) wants to hear:
Så avanceret er jeg vist ikke. Men jeg ville nok få svært ved at få de fleste, jeg kender, til at lytte til Thomas Kjellerups "Ved siden af mig".

17 .:. a song you really like because of its lyrics:
C.V. Jørgensen: "Elisabeth". Og Leonard Cohen: "If it be your will".

18 .:. a song you like that’s not in your language nor in english:
Der er sandt at sige nok ikke så meget. Cornelis Vreeswijk, der synger Bergmans epistler på "Spring mot Ulla - spring!" er det eneste, jeg lige kan komme i tanke om.  

19 .:. a song to let agression out:
Bruce Springsteen: "Badlands". Live-udgaven fra "Live 1975-1985".

20 .:. a song that should be played on your funeral:
Tom Lehrer: "We Will All Go Together When We Go".

21 .:. a song that you’d say is one of the best of all times:
Det kommende megahit med verdens første demokratisk valgte pave.

***

Flere Margory-sketches fra "A Bit of Fry & Laurie":

- Top priority my ass!



- How the hell does Margory fit into this?

Min yndlings-sketchserie: John og Peter - to stordrikkende, amerikaniserede forretningsmandstyper - forsøger sig med en række nye management-initiativer, men hver gang stikker seriens hundjævel og Johns gamle flamme, Margory, dem en kæp i hjulet. Fra showet "A Bit of Fry & Laurie".

-  Do you still like it straight up?



- Why can't you leave me ALONE!



- Why? Because she believes in what you're trying to do here in Uttoxeter.

Har i dag været et smut i Randers, herunder på Kulturhistorisk Museum for at sætte min afløser, Tove, ind i forskellige skoletjeneste-procedurer. Jeg skal derud igen i starten af september for at snakke om mobiltelefoni, og måske blir der - derudover - også nogle mindre planlægningsprojekter, jeg kan stå for i september. Rart lige at se stedet og folkene igen. 

Husk for øvrigt, at det er i september, Kulturhistorisk Museums nye, store særudstilling om KÆRLIGHEDENS KULTURHISTORIE åbner (bemærk "Læs mere"-linket på siden).

Jeg har tilbragt myriader af frokostpauser hos hhv. Læsehesten, Blockbuster, Arnold Busck og Stereo Studio i Randers. Så dem måtte jeg naturligvis også lige gense. Kom hjem med "Eksorcisten: Begyndelsen", to PS1-spil: "Danger Girl" (her er snyd, til når du sidder fast, Lars) og "The Lost World: Jurassic Park" - samt digtsamlingen "64" af Peter Laugesen. På tilbud hos Bog & Idé. Og en fødselsdagsgave til Paw.

Sidst læst:
"The Quest of Iranon" af Lovecraft. Duane W. Rimel: "The Tree on the Hill" (Lovecraft-revision). Og - fordi jeg har nuancer - "Direktøren kommer ikke mere i dag" af Willy Breinholst. 

Caspar V har - venligst? - sendt mig et link til The Firms nummer "Star Trekking" fra 1987, som kan høres på Youtube i udgaver med flere forskellige musikvideoer - bl.a. en Flintstones-, Barbie- og en Lego-version og én med modellervoksfigurer. Jeg kommer - efter at have hørt nummeret - sikkert til at gennemspille det for mit indre øre det meste af natten, og jeg ser ingen grund til, at jeg skal være den eneste, der får nattesøvnen ødelagt. Her er modellervoksudgaven:

   

"Det er svagt at slå på kvinder. Ord­entlige mænd løser konflikter på andre måder. Det er ifølge JydskeVestkysten budskabet bag en ny kampagne med tit­len 'Vær en mand - sig nej til vold mod kvinder,' der fra i dag og fire ug­er frem sætter fokus på voldelige mænd og forslåede kvinder", skriver TV2 Nyhederne her til aften. Man kan læse mere om kampagnen på adressen www.voldmodkvinder.dk.

Så fik jeg set partilederdebatten fra Venstres sommertræf - tak til Gitte for Sputnik-tippet - og hertil blot en lille kommentar: Diverse politiske observatører har efter debatten først og fremmest forholdt sig til de medvirkendes form. Altså til, hvor meget de forskellige talere svedte, holdt sig til manuskriptet, hvor mange vittigheder de fyrede af, osv. Det er lidt ærgerligt - eller lad os i betragtning af at det er Pissesureuge blot gå planken ud og sige: røvirriterende - at det skal være sådan.

Det kan godt være, politikere tror - men det tror jeg nu ikke, at de tror - at de kan få folk til at sluge hvad som helst, hvis blot de siger det, mens de laver den rigtige armbevægelse. Men under alle omstændigheder - synes jeg - bør observatører først og fremmest forholde sig til indholdet. At give de medvirkende karakterer efter deres fremtoning er for billigt - så sandt som en fremstammet, forsagt undermåler af en nervøs sætning kan være mere dyb end én, der bruger 1000 tillægsord og går med stok og høj hat.

Vi er alle sammen i stand til at gennemskue, at Naser Khader er lidt nervøs, og at Anders Fogh Rasmussen og Villy Søvndal er de to mest rutinerede politiske retorikere blandt de tilstedeværende. Hvor er vi henne, hvis vi lader dét være det afgørende kriterium for, hvordan debatten gik? At Fogh og Søvndal kan køre veloplagt pingpong-spil med sarkastiske replikker om statsministerens tre standardbemærkninger eller Søvndals land-rovers benzinforbrug gør dem charmerende og underholdende - men det gør dem ikke nødvendigvis mere overbevisende. Og den skelnen, tror jeg, kan folk godt finde ud af at lave.

Dansk politik lige nu er spændende - mere spændende, end den har været længe - og partilederdebatten giver et meget godt billede af, hvor de forskellige aktører befinder sig henne. Debatten er også humoristisk og stikkende på den venskabelige måde. To udmærkede grunde til at se den (instruktioner om, hvordan man gør det, kan læses her: http://lgp.smartlog.dk/hvor-er-partilederdebatten--post108221#comment-3).   

Avismedierne har de sidste par dage skrevet ret meget om partilederdebatten, som fandt sted under Venstres sommertræf i lørdags. Jeg gik desværre glip af den, men ikke kun - kan jeg se bagefter - fordi jeg ikke var hjemme. Kan det virkelig passe - og hermed bygger jeg op til en blid overgang til Pissesureuge - at partilederdebatten kun blev tv-transmitteret af TV2 News og DK4? Det virker da helt forrykt, at almindelige dødelige med grundpakken ikke skal have mulighed for at se dén. 

Fantastisk! Har downloadet og installeret "Atmosphere Ambient Soundscape Generator", som kan hentes i en gratis Lite-version fra denne side. Man kan vælge imellem skabelonmiljøer så som "Ocean Night", "Rainy Day", "Forest Stream" osv. - eller sammensætte sine egne miljøer, som består af baggrundslyde og såkaldte "random sounds" - bl.a. "Termite", "Grass Dart" og "Leaf Climber".

I "I'm Alan Partridge"-afsnittet "Alan Attraction" kurtiserer Alan en af sine medarbejdere ved at tage hende med på en tur til et uglereservat. Og i talkshowet "Knowing Me Knowing You" betror Alan seerne, at han har "a recurring dream in which" han er "an owl that could emit pellets". Jeg forstår udmærket Alan Partridges fascination af ugler og har netop fundet denne side med uglelyde. Links til andre sider med uglelydklip modtages med taknemmelighed - og jeg modtager også meget gerne links til lydklip med blæst, regn og andre naturlyde. Jeg har tidligere lånt nogle cd'er af nævnte skuffe på biblioteket, men desværre er de ofte enten for larmende med vandfald eller bølger, der tonser løs, eller for eksotiske. Det skal være ganske almindelige lyde og helst ikke for larmende.  

Jyllands-Posten skriver lørdag morgen: "Endnu et folketingsmedlem forlader Venstre til fordel for Ny Alliance. Venstres tidligere boligordfører Inge-Lene Ebdrup har fået nok af det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti" og "bliver det andet folketingsmedlem fra Venstre, der går til Ny Alliance. VKO-flertallet er dermed nede på 91 mandater mod 94 efter valget i 2005." Mere her.

... spillet på keyboard:

Bror Bo var så forudseende - her - at gøre mig opmærksom på, at norsk TV2 i aften viste et afsnit af "Barnaby". Desværre så jeg beskeden for sent. Men heldigvis - kan man sige - på grund af, at jeg sad og så "Barnaby". Min "Midsomer Murders"-boks ankom med posten i går, og jeg har i aften taget hul på den og set de første 99 ud af 990 minutter.

Boksen er flot og lavet som en hardcover-bog - med en lille låsemekanisme på. DVDernes menu er anderledes end de danske DVD-udgivelsers, og jeg savner en lille smule sidstnævnte - som havde et hyggeligt baggrundslyd-loop med fugletriller og fløjtemusik. Til gengæld har de engelske udgivelser "behind the scenes" og et kort over Midsomer.

Herunder et highlight fra aftenens afsnit, "Ring Out Your Dead": En såret Troy er inde i varmen hos en ældre kvinde. Nå nå, nå nå!



Afsnittet havde i øvrigt det mindst plausible afslørings-øjeblik, jeg har set i serien hidtil. Morderen efterlader sedler med computerskrevne sætninger fra en lokal versremse hos sine ofre, og Barnaby afslører morderen, da han finder alle beskederne gemt (temmeligt uforsigtigt!) i Word under "Seneste dokumenter"-oversigten på morderens hjemme-computer. Jep, it's all in a day's work.


    

Jeg er ikke nogen stor fan af den animerede komedieserie "Family Guy". Dels pga. den meget irriterende form, hvor replikker igen og igen fører videre til indskudte flashbacks eller lignende segmenter, og dels fordi jeg synes, humoren - modsat "The Simpsons" - er forholdsvis usympatisk. Teksterne til titelmelodien er som følger:

It seems today
that all you see
is violence in movies and sex on tv
but where are those good ol' fasioned values
on which we used to rely?

Forholder serien sig parodisk til denne tankegang? Måske. Den er i al fald selv temmelig fuld af både sex og vold, men spørgsmålet er alligevel ikke indlysende nemt at besvare.

I sæson 2s 14. afsnit, "Let's Go to the Hop", som jeg netop har set, er der f.eks. en scene, hvor Peter og Lois - titlens family guy og hans overbærende hustru - iklæder sig SM-tøj. Imens taler de om, at de - som ansvarsfulde forældre - næste dag vil tage en samtale med skolens rektor om deres datter Meg, som tilsyneladende har tilsluttet sig skolens nye dille: at slikke på frøer.

Scenen er, synes jeg, repræsentativ for en stor del af humoren i serien. For at finde den humoristisk, er man nød til at godtage den underliggende - reaktionære - præmis, som lyder: man kan ikke være ansvarsfulde forældre, hvis man er til avanceret sex. Altså en plæderen for de "ol' fashioned values", som serien - måske - egentlig ville forholde sig parodisk til.

Alt dette som en unødvendigt lang indledning til dette: Jeg kan godt lide Lois' og Peters storhovedede baby, Stewie, som arbejder ihærdigt på at overtage verden. Desværre kommer mor Lois' omsorg i vejen igen og igen. Her er han med sit verdensherredømme-rap: 

Jeg har netop siddet og lyttet til et "Eksistens"-program - P1s radioserie om filosofi, idéhistorie og kulturelle strømninger - som handlede om "Klassiske tænkere - kult og kanon". Blandt teserne i programmet var, at en nostalgi- eller retrobølge i disse år breder sig mere og mere i kulturen, og som argument herfor påpeges for eksempel, at der er penge i at smække et ord som "classic" foran alting - hvad enten det er halstabletter, øl, trusseindlæg eller grimme, hullede plastictræsko i neonfarver. Jeg tror det er rigtigt, at der nok er en tendens til bagudskuen, og jeg tror det er rigtigt - som det vistnok blev påpeget af en af de medvirkende i programmet, om end måske ikke lige med dét ord - at den nok ikke mindst repræsenterer en slags forsvarsreaktion. Når nuet bliver for mangetydigt og problematisk, osv. 

På den anden side tænkte jeg lidt under programmet - og tænker det stadigvæk - at der er grund til at mene, at omtalte kultur-trend måske i virkeligheden ikke er særligt moderne. I middelalderens, antikkens og hellenismens filosofi er det et helt almindeligt argumentationskneb at henvise til fortidige tænkere, som har sagt det samme som én selv - ud fra den (fordomsfulde) betragtning, at noget bliver mere rigtigt, fordi nogen har sagt det i meget lang tid. I religiøse og stærkt nationalistiske kredse er dén idé som bekendt stadigvæk meget udbredt.

Tanken er naturligvis helt parallel for marmelade og trusseindlæg: at nogen har købt varerne i lang tid betyder - skal "classic" indikere - at varerne har demonstreret deres holdbarhed og dermed kvalitet. Det, der i sådanne sammenhænge forbindes med klassisk, siger typisk mere om nutiden end om fortiden. Jeg tænkte over det for nylig, da jeg lånte en Christina Aguilera-cd med hjem fra biblioteket. Cd'en - som er vældig god - hedder "Back to Basics" og er lanceret, konceptalbumagtigt, både i cover-design og i sangtekster som en slags tilbagevenden til det, Aguilera i nummeret "Back in the Day" kalder "the originators and innovators". Folk - forstår vi - som Armstrong, Coltrane, Miles Davis, Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Otis Redding. Sagen er blot den, at Louis Armstrong højst sandsynligt ville rødme ud over sine runde trompetkinder, hvis han lagde ører til Aguileras "Nasty Naughty Boy", og at "Back to Basics" fra start til slut faktisk lyder påfaldende moderne. Den "classic"-tradition, Aguilera ønsker at læne sig op ad, eksisterer, tror jeg, først og fremmest i hendes eget hoved. Men hun får en del ud af den - som en slags fetish-idé.

"Eksistens"-programmet "Klassiske tænkere - kult og kanon" kan høres via P1s oversigt over udsendelser i serien (scroll godt nedad på siden). Programmet kommer også (i en meget mystisk ekskurs) kortvarigt ind på den "pludseligt sexede" Johannes Sløk og nævner i den forbindelse den antologi af tekster om Sløk, som jeg og to idéhistoriekumpaner har redigeret. 
   

Hurra, hurra, hurraaaa! I dag er det min søsters fødselsdag. Klik ind på hendes blog og skriv en lykønskning her.

I dagens anledning et billede af en skuespiller, jeg ved, min søster sætter højt: Preben Mahrt i hopla, og skulende til venstre for ham: altid veloplagte Sigrid Horne-Rasmussen.

"FORØVRIGT ER DER EN RET GOD CHANCE FOR AT DENNE HER HJEMMESIDE FORHÅBENTLG ENDER MED AT BLIVE DANMARKS LÆNGSTE HJEMMESIDE. ANDRE HJEMMESIDER ER OPBYGGET, HVOR DE PUTTER FORSKELLIGT INDHOLD PÅ FORTSKELLIGE SIDER, MEN JEG HAR VALGT AT ALLE TINGENE SKAL VÆRE PÅ SAMME SIDE FOR DET GØR DET NEMMERE, OGSÅ FOR MEDLEMMERNE AF ÆLDREBYRDEN, OG FRESULTATET ER KLART NOK AT SIDEN BLIVER UTROLIG LANG OG DET KAN VI VIST GODT VÆRE STOLTE AF HVIS JEG SLÅR LÆNGDEREKORDEN."

"JEG HAVDE MANGE GODE TIDER MED RAMONA MEN VI VAR NØDT TIL AT BLIVE SKILT FORDI HUN TIT SAGDE NEJ, SELV OM DET VAR DET FORKERTE SVAR. MEN MEGET AF DET VAR OGSÅ MIN SKYLD OG DER ER "NO HARD FEELINGS" SOM MAN SIGER I NORDAMERIKA, OG JEG ØNSKER RAMONA HELD OG LYKKE MED ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING."

Dagens link er - så afgjort - Esteban Fuentes' nye blog, virkelighed.dk. Læs om Skovbakken Badminton, madhygiejne, fodbold, Miss Argentina - og andet argentinsk.

"Efter hundredvis af forespørgsler og kritik fra ombudsmanden får Ekstrablads-journalisten Bo Elkjær, endelig sit interview om Irak-krigen med statsminister Anders Fogh Rasmussen", skriver Politiken i eftermiddag - mere her.

Det nye nr. af Filmmagasinet Mifune (#23, s. 21-24) indeholder et portræt af b-film-instruktøren Roger Corman skrevet af Mads B. Mikkelsen. Portrættet er velskrevet og kommer ind på Cormans forskellige orienteringer på forskellige tidspunkter i karrieren og naturligvis på hans legendariske flair for at optage en film over en weekend for en lille bunke håndører. Man fornemmer Mikkelsens beundring for b-film-mesteren. Der rundes af med en guide til 10 essentielle Corman-film, enhver bør se - heriblandt "A Bucket of Blood" (1959), Cormans spoof over boheme-miljøet, og "The Little Shop of Horrors" (1960), som blev optaget på to dage.

Corman er naturligvis helt uomgængelig i b-film-sammenhæng, og han har - eller hans metode har - som inspirationskilde haft voldsom betydning for, hvordan filmkunsten i USA udviklede sig fra 1960erne til 1970erne. Det er ikke mindst af den grund al ære værd, synes jeg, at et filmblad ihukommer ham. Til gengæld synes jeg måske nok, at der - ikke specielt i artiklen, men i almindelighed - er en tendens til at overdrive kvaliteten af Cormans film (også efter "exploitation"-standarder). Jeg holder meget af de to førnævnte film og først og fremmest af hans Poe-filmatiseringer fra 1960erne. Og jeg har stor respekt for Cormans pragmatiske tilgang til filmfaget - større, kunne jeg tilføje, end jeg har for størstedelen af de produkter, der kom ud af den. 

Jeg synes ikke, man bør være blind for, at mange af Cormans film er rene pinsler at sidde igennem, og at hans geni for disses vedkommende først og fremmest bestod i måden at pakke dem ind, planlægge og promovere dem på. "The Terror" (1963) fremhæves som en af de 10 essentielle Corman-film, mens jeg selv nok snarere ville være tilbøjelig til at placere den på en liste over de 10 film, der hurtigst muligt bør begraves på havets bund og herefterdags ikke nævnes mere. Men altså...

Er man interesseret i Corman eller i b-film generelt kan jeg anbefale komedien "The Independent" (2000). Filmen omhandler Morty Fineman, en hack-instruktør og stifter af selskabet Fineman Films, der har adskillige hundrede filmtitler på CV'et. Den er en kærlig hyldest til b-filmenes tvivlsomme univers, og Corman selv har en cameo-rolle - som Finemans konkurrent. Jeg har anmeldt filmen for uncut.dk her.


 

Henrik har højst venligt - tak igen - stillet et par W.C. Fields-film til rådighed for mig. Som en slags afløber af gensynet med Fields: Har været VHS-samlingen igennem her til aften - både i lejligheden og beholdningen i udeskuret - for at finde min kopi af "Million Dollar Legs". Men uden held. Min tanke er nu, at jeg måske har lånt båndet ud til en eller anden. Anyone?

This just in: Finsk egern stjæler Kinder-æg fra butik flere gange dagligt. "Egernet fjerner forsigtigt sølvpapiret rundt om chokoladeægget og spiser cho­koladen, hvorefter det forlader butik­ken med legetøjet, der var indeni, beretter bestyreren" ifølge TV2. Behøver jeg minde om det famøse opera-egern-"uheld" 6. september sidste år? Noget er i gære i egern-verdenen.

Så er jeg kørende igen. Netop vundet på eBay:



£27 er, i min verden, en hel del. På den anden side er pengene allerede tjent ind via mine auktioner, jf. dette blog-indlæg, og så vil jeg heller ikke undlade - til sammenligning - at nævne, at boksen koster 1249 kr. hos Laserdisken. Så på en måde kan man næsten sige, at jeg har sparet ca. 950 kr. På en måde.

Gårsdagens film var "Be Cool" med John Travolta, Uma Thurman, Harvey Keitel, Vince Vaughn og en del andre udmærkede skuespillere. Den var desværre ikke nær så veloplagt som forgængeren, Barry Sonnenfelds gangster-komedie "Get Shorty", og ind imellem tæt på at være decideret kedsommelig. Den varer næsten to timer, og det er mindst en halv time for meget. Men The Rock giver en god præstation som en homoseksuel bodyguard ved navn Elliot, der håber på at få et gennembrud som filmstjerne pga. en lille ting, han kan med sit ene øjenbryn. 

Aftenens film var "Beerfest" - som jeg til gengæld nok må indrømme, at jeg var udmærket underholdt af. Den er - mildest talt - ikke spor avanceret, men der er øjeblikke. Et af dem kommer til allersidst, hvor øl-entusiasterne møder Willie Nelson i en mørk gyde i Red Light District. Læs om filmen og folkene bag den hos Wikipedia. Den er instrueret af Jay Chandrasekhar, der også medvirker i rollen som Barry. 

Aftenens Barnaby-afsnit - "Death's Shadow" - er set til ende, og jeg er nu, desværre, løbet tør for flere af slagsen. I erkendelsen af, at det ikke holder, har jeg iværksat initiativer for hurtigt muligt at financiere indkøbet af en af 10 DVD-boksene. De koster - på eBay - i omegnen af £27, hvilket jo ikke er en formue og sikkert svarer til, hvad nogle mennesker giver for to skjorter... men det er nok til, at jeg (som vestjyde) føler, at jeg er nødt til at retfærdiggøre det over for min samvittighed - hvorfor jeg som en gestus har sat ting og sager til salg på QXL.

I øvrigt: jeg har alle dage været en absolut klump til at se krimier. Det er en af grundene til, at jeg foretrækker at se dem på DVD i stedet for på tv - jeg går glip af for meget, hvis ikke jeg kan pause og fordøje informationerne med mellemrum. Da jeg så "Inspector Morse" på tv, tog jeg af og til noter (men Morse-mysterierne var nogle gange også meget indviklede, synes jeg). Jeg fornemmer imidlertid, at jeg er ved at komme i træning - og vil således gerne fremhæve, at jeg under dagens episode gennemskuede FØR Barnaby, at han forfulgte et galt spor. Faktisk fik jeg det hele på plads - de myrdedes fælles skolefortid og ejendomsmæglerens drifter i retning af unge mænd - før Barnaby. Undtagen morderens identitet, som jeg imidlertid føler ikke blev afsløret på en helt fair måde. Den nødvendige information, som skulle til for at løse gåden, blev givet cirka 30 sekunder før udpegningen af morderen - og selve afsløringen byggede på et meget spinkelt grundlag. 

Siden den 28. juni, hvor jeg valgte foreløbigt at indstille mit månedlige 8-siders-hæfte "Til Gården & Til Gaden" - angivelig for, at jeg i stedet kunne arbejde på en egentlig digtsamling med titlen "Superstreng" - er det gået omtrent som forventet, idet jeg stort set ikke har foretaget mig noget som helst. Digtmæssigt, altså. Mine dage går med læsning, filmkigning (gårsdagens film: "Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby"), skrivning af ansøgninger, computerspil osv. - noget af det givtigt, andet mindre. Givtigt. For eksempel er der jo Barnaby, hvor jeg nu har nået et afhængighedsstadie - og hører i hovedet seriens titelmelodi, med dens undertoner af spøgeri & mystik, på de særeste tidspunkter. Og så tror jeg, det var godt, at jeg kom omkring Jaan Kaplinski-digtsamlingen "Samme hav i os alle", som er oversat af Peter Nielsen, kan lånes på biblioteket og er meget anbefalelsesværdig. Den har tilsyneladende sat lidt skub i digtproduktionen, så jeg nu er oppe på 4 styks. Ganske vist ikke tjekkede (i nogle af ordets betydninger), men alligevel.  

Gad vide, hvilken type musik Barnaby foretrækker? Efter fem afsnit af serien har jeg endnu ikke set ham lytte til musik - men jeg forestiller mig lidt, at han er en Chieftains-mand. 

Sidst læst:
"The Silver Key" af Lovecraft.
"Samme hav i os alle" af Jaan Kaplinski.

Et spørgsmål, muligvis ikke det mest begavede jeg har stillet: Jeg har læst mig frem til, at man for at integrere et Youtube-klip i en blog-postering skal kopiere html-stumpen ud for "Embed" og placere den dér i sit indlæg, hvor man gerne vil have, at videoen skal placeres. Men når jeg prøver det, vises kun html-koden i mit indlæg og ikke videoen. Kan nogen fortælle mig, hvad jeg gør galt?

Jeg har nu set fire ud af de seks Barnaby-afsnit, jeg købte i sommerferien. Som tidligere nævnt ser jeg et afsnit hver anden dag - og næste afsnit er på programmet i aften. Jeg har regnet lidt på det og er nået frem til, at jeg løber tør for afsnit om tre dage - og er følgelig gået i gang med at overveje, hvordan jeg får tanket op igen. Min "Inspector Morse"-samling - som by the way er komplet - udbyggede jeg i begyndelsen afsnit for afsnit, hvilket hurtigt blev noget rod. Og i Barnabys tilfælde ville det blive endnu værre, eftersom der så vidt jeg kan se er lavet i omegnen af 60 afsnit. Barnabyerne er udgivet i bokse med 10 afsnit, og det ville givetvis (over længere tid) være det billigste og mindst bøvlede at investere i disse (gennem eBay). På den anden side skal man af med en del penge på én gang. Det kræver helt klart strategisk overvejelse. I mellemtiden - tips til billig erhvervelse af "Midsomer Murders" modtages med taknemmelighed.

Min nevø, Ilias, har fået sig en blog. Go here.