Lars Gorzelak Pedersen

Dagens W.C. Fields-øjeblik: mesteren i hård bordtennis-match, fra "You Can't Cheat an Honest Man".



Se også klippet fra "You're Telling Me" her.

Jeg har - som medredaktør på film-sitet uncut.dk og bruger af sitets tilknyttede forum - været vidne til, og nok også af og til været involveret i, nørderier i mange forskellige afskygninger. Og dette her projekt rangerer ret højt på nørdskalaen. Indsamling af information om kombinationer af båndlængde og rygcover-numre på danske VHS-udgivelser fra Video Action af Lucio Fulcis "Zombiernes by". Hvordan - fristes man til at spørge - har verden overhovedet klaret sig hidtil uden et sådant overblik? Så hvis du ligger inde med et eksemplar - men det gør du nok ikke - så a) lad være med at indspille "Vild med dans" hen over, og b) klik ind og supplér med den fornødne information i VHS-arkæologiens navn. Udgivelsen ser sådan her ud:

Min interviewundersøgelse skulle være gået i gang i lørdags - hvor jeg tog på arbejde udelukkende for at tale med to søskendefrøkener, som ikke dukkede op alligevel - men blev i stedet udskudt til i går, hvor jeg foretog mine første to interviewsamtaler. I dag har jeg haft 4 af slagsen, og det er ikke meget tykt smurt på at sige, at jeg har talt nonstop fra jeg tog på arbejde og til jeg frik fri. Det er jeg - mildest talt - ikke vant til (specielt ikke, fordi interviewsnak ikke bare er snak, altså om vind og vejr, men forudsætter, at man er temmelig meget tilstede - mentalt) - og jeg har ikke i sinde at ytre et eneste ord mere i aften. Men rent bortset fra, at det er udmattende, er det sjovt at få lov til at tale med vildtfremmede mennesker under påskud af et eller andet fagligt. I dag interviewede jeg bl.a. en 5-årig dreng, der sluttede af med at sige "Tak for i dag, Lars".

Mit senest indkøbte filmprogram: "The Cat and the Canary", 1939-versionen med Bob Hope,



... og min sidst læste bog: et billigbogsoptryk af "Jødiske eventyr og legender", ved forhenværende overrabbiner, professor David Simonsen (1853-1932), som udsendte samlingen første gang i 1928. Jeg læste den, fordi jeg samler på folkeeventyr fra hele verden. Men jødiske eventyr - og her håber jeg ikke, jeg støder nogen - er, hvis jeg skal dømme ud fra samlingen, altså en noget tam omgang. For eksempel er der meget få trolde med i dem.  

Efter længere tids dvælen i mørket har Henrik H nyt at bringe om sin kommende, danske Cthulhu-antologi "Fra skyggerne" - som, med lidt held, ser ud til at være klar lige omkring juletid. Ikke dårligt. Og jeg har tilføjet et link til Anita Thomhave Simonsens blog. Randersbaseret kunstner med speciale i flotte papirskåle.

Efter en længere periode, hvor mine CD'er fik lov at stå på hylden - og hvorfor er det lige, at sådan nogle perioder indtræffer? Christian, jeg ved det er hændt for dig også - er jeg tilsyneladende ved at genfinde lysten til at høre musik. Eller mere præcist: Hele CD'er på anlægget. For mp3'er har jeg hørt hele tiden. Har langt om længe taget mig sammen til at købe Randy Newmans "Good Old Boys" og har - over de seneste dage - genhørt bl.a. "Excitable Boy" med Warren Zevon, "Subterranean Homesick Blues" med Bob Dylan, "Silver & Gold" med Neil Young, "Live in Concert" med BAZAAR og "Living My Life" med Grace Jones. Dagens CD er "DET" - af Pia Raug, som - selv i 2000'ernes borgerlige Danmark - fortsat er en smaddergod plade. Ikke mindst - naturligvis - pga. Inger Christensens tekst:

Hvad du gav mine tanker, er den rene
forvirring, balancen der er usikker/
sikker

Hvad du gav mig er alt det umulige

Min lidenskab: at gå videre.

En oprop: Indtil for nogle måneder siden var jeg en flittig bruger af DK4's politiske webkanal politisk.tv, som bl.a. tilbød arkiverede folketingsdebatter fra ugen, der gik. Imidlertid er politisk.tv for nylig gået over til kun at vise debatterne live, dvs. mens de finder sted i dagtimerne. Det er jeg ked af - og jeg har skrevet noget i den retning til de venlige folk bag DK4's initiativ. Desværre uden, at det kastede noget af sig.

Min indvending er denne her: At tilbyde Folketinget LIVE er - af flere grunde - ikke nær så rosværdigt som at tilbyde Folketinget U-LIVE. Dels, fordi også andre kanaler tilbyder Folketinget LIVE, og dels - og det er det vigtigste - fordi vi lever i et samfund, hvor folk i stigende omfang får arbejde, hvad enten de vil eller ej. Det vil sige: de er ikke hjemme i dagtimerne, og derfor har de overhovedet ingen gavn af LIVE-tjenesterne. Det gælder mig, og det gælder de fleste andre.

Kære folk, der har indflydelse på den slags: Der kan siges meget godt om live-tv, men ikke, hvis man ikke har mulighed for at se det. PLEASE, lad os få Folketings-ARKIVERNE! Det er - fristes jeg til at sige - rent ud grinagtigt i et demokratisk samfund, at disse debatter kun kan ses i dagtimerne. De bør være tilgængelige i UREDIGERET, u-TV-Avis-nedkogt tilstand for hvem som helst, når som helst.

Ny Dario Argento-kronik på film-sitet uncut.dk: "Argentos mange ansigter" af Christian Gosvig Olesen. En "reportage fra Italien om fem dage, hvor man kunne overvære både "Profondo Rosso – Il Musical", udgivelsen af komponist og Goblin-medlem Claudio Simonettis biografi og et interview med denne om bogen samt premieren på "La Terza Madre", den sidste del i hekse-trilogien om ”De tre mødre”, der begyndte med filmene "Suspiria" og "Inferno"".

Har holdt pause med Barnaby i nogle uger - for ikke at løbe tør for afsnit for hurtigt - men vendte med stor fornøjelse tilbage til Midsomer i går aftes. Gårsdagens Barnaby-afsnit var "Garden of Death", som bød på tre mord og en sorthandsket morder, der dræbte sit offer via tvangsfodring med forgiftet pesto. Very giallo.

Jyllands-Posten skriver: "En historisk alliance mellem Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er ved at tage form. Pia Kjærsgaard var i går inviteret til et fortroligt møde på S-formand Helle Thorning-Schmidts kontor" for sammen med Thorning "at presse regeringen i sagen om højere løn til de offentligt ansatte" under de forestående forhandlinger om kvalitetsreformen. Læs også Lars Barfoed advarer Kjærsgaard. 

Endnu engang tak til Henrik for "You're Telling Me". Jeg lo højlydt hele vejen igennem. Der er mange store Fields-øjeblikke undervejs - ikke mindst, naturligvis, den berømte golfscene ("Stand clear and keep your eye on the ball!"). Her er et lille klip, som indikerer filmens og Fields' særlige (udpræget moderne) form for komik meget godt.



"It's a funny old world... man's lucky if he gets out of it alive".

Det nye ministerhold er på plads. Ka­ren Jespersen kommer til at stå i spidsen for et nyt Velfærdsministerium, der absorberer adskillige tidligere ministerier. Der kommer også et nyt Klima-energi-ministerum. Troels Lund Poulsen bliver miljøminister, og Birthe Rønn Hornbech bliver den nye integrationsminister efter Rikke Hvilshøj. Se hele ministerholdet på denne side. Her på Pavekontoret havde vi naturligvis gerne set oprettelsen af et nyt Paveministerium, men det skulle altså ikke være. Efter hvad jeg har hørt i diverse P1 Morgen-udsendelser om det nye regeringsgrundlag, virker det som om, at regeringen har været meget midtersøgende og givet forbavsende lidt til Dansk Folkeparti. Hatten af for det. 

Broder: Har du set, at denne her er kommet ud på dansk?

Another World Entertainments danske DVD-udgivelse af Dario Argentos kriminalgyser "Profondo Rosso" udkommer til marts; AWE har offentliggjort et nydeligt første cover-udkast, som kan ses på denne side. "AWE arbejder naturligvis på at levere den endegyldige og ypperste version NOGENSINDE på DVD", står der - og det tegner jo lovende (om end det vist i praksis blot betyder, at en eller anden detalje mht. om allersidste indstilling i filmen er freeze-framet eller ej, bliver bragt i orden). Føjes til Argento-samlingen skal den da i hvert fald. Det er første gang siden vhs-lejekassetten udkom, at Argentos film er tilgængelig på dansk video.

Ha! Et klik på TV2s link "Regeringsgrundlaget er på plads" gav følgende besked:

Så er det formentlig i dag, at det nye regeringsgrundlag bliver fremlagt. Socialdemokratiet og De Radikale har været involveret i samtaler med regeringen til det sidste, hvilket er overraskende - og det skal blive spændende at se, hvor meget Ny Alliance er tilgodeset. Ikke mindst på asylpolitikområdet. Foreløbige udmeldinger er bl.a., at der er en afstemning om EU-forbeholdene på vej, at regeringsgrundlaget ikke vil indeholde løfter om højere løn til offentligt ansatte, at ulandsbistanden skal hæves til niveauet fra før VK-regeringen, og at der åbnes for en skattereform. 

Irene Simonsen trækker sig ud af dansk politik og starter pr. december som vicegeneralsekretær i velgørenhedsorganisationen Care4You. Mere her.

De Konservatives Lars Barfoed advarer i Børsen om "betydelige konsekvenser, der i sidste ende kan ende med nyvalg, hvis DF udnytter et alternativt flertal i Folketinget til at stemme en ekstra lønbevilling igennem med S og SF". Mere her.

Italienske arkæologer hævder, at de har fundet Lupercale-grotten, "hvor en hunulv ifølge sagnet diede tvillingparret Romulus og Remus" - sønner af guden Mars - "som grundlagde Rom", skriver TV2. Sagnet om Romulus og Remus er beskrevet af Titus Livius i første bog af hans gigantomegakolossale værk om Roms historie. Tvillingerne byggede byen på Palatinerhøjen - hvor grotten er fundet - og Romulus, blev det besluttet ud fra fuglevarsler, skulle være konge. Men der opstod uenighed imellem dem, og Romulus dræbte Remus. Makes a smashing movie.

Er så småt kommet i gang med Facebook. Det varer nok lige lidt tid, før jeg får fyldt infoen på og fundet ud af, hvordan det hele fungerer. For eksempel har jeg brugt en pæn del af min tirsdag aften på at gennemskue, hvordan mit nye stopur med fem knapper fungerer.

Nå - mysteriet er løst. Episoden fandt sted i DR1-programmet "Bag om valget". Kjærsgaard fører valgkamp på gaden, og en ung kvinde med tørklæde kommer op til hende og spørger, om det er rigtigt, at hun - Kjærsgaard - ikke kan lide hende (kvinden med tørklæde). Kjærsgaard siger, at det skal hun ikke tro på - der går så mange rygter om Dansk Folkeparti - og at hun (muslimen) ser smaddersød ud. Jeg kan også godt lide dig, siger den unge dame.

Derefter kommer en anden dame - som afgjort ikke bærer tørklæde - hen til Kjærsgaard og spørger hende enten, hvad muslimer laver i Danmark, eller hvad muslimer laver i Dansk Folkeparti. Det er lidt svært at høre. Kjærsgaard siger "det' lige det", men "så længe de opfører sig ordentligt". Kvinden er ikke tilfreds og kalder derefter - hvis jeg hører ret - Asmaa Abdol-Hamid for en tørklædekælling, hvis navn lyder som en sygdom. Hvortil Kjærsgaard (igen, så vidt jeg kan høre) svarer, "ja, hun er helt forfærdelig".

Det ville - kan man selvfølgelig sige - have været mere sympatisk, hvis Kjærsgaard havde sagt noget i retning af, at nu skal man jo ikke dømme folk ud fra deres navn, eller at man ikke nødvendigvis er en kælling, fordi man bærer tørklæde. Det mente hun jo tydeligvis ikke få sekunder forinden, mens hun talte med den unge dame. Det gør hun imidlertid ikke, og det siger måske - sammenholdt med den umiddelbart forudgående episode med den unge muslim - et og andet om Kjærsgaards forskellige modes. 

På den anden side er Kjærsgaard naturligvis kun ansvarlig for det, hun selv siger. Og hvad hun egentlig siger her, afhænger nok lidt af, hvor flinkt man vælger at tolke "ja"et i hendes svar. Som et retorisk ja, eller som et samtykkende ja.

"Bag om valget" kan ses via denne side. Episoden finder sted cirka 8 minutter inde.  

Tusind tak til Henrik, som i dag har været så venlig at forsyne mig med endnu en W.C. Fields-film, jeg aldrig har set: "You're Telling Me" fra 1934. Bemærk i øvrigt, at der kun er få dage, til den store Fields-boks udkommer.

Og et spørgsmål mere - nok mest til familien: Vi havde, husker jeg, i Video 2000-dagene en humoristisk kortfilm om en mand, der besøger (og laver ravage i) en svømmehal - vistnok bl.a. med en badebold. Jeg mener, at filmen var tysk - men der var ingen speak i, kun lyde - og at den havde vundet en pris i Montreux. Er der nogen, der kan huske, hvad den hed? Det er en af de film, jeg har set flest gange som barn, og jeg kom til at tænke på den i går aftes, hvor jeg for første gang i mange år genså en anden barndomsfilm, "Flådens friske fyre". Og kunne huske hver eneste indstilling.

Jeg modtog sent i aftes og her til morgen et par ophidsede sms'er om, at Pia Kjærsgaard - i aftes på landsdækkende tv - skulle have bekræftet (i betydningen erklæret sig enig i?) en groft krænkende beskrivelse af Asmaa Abdol-Hamid, men har ikke kunnet - og kan stadig ikke - finde noget om det på nyhedssiderne. Kan nogen oplyse mig nærmere? (Om sammenhængen... ikke om selve udtalelsen, som jeg godt kender ordlyden af.)

Sidst læst:

Michael Baigent: "The Jesus Papers"
Erasmus af Rotterdam: "Skøn er krigen for den uerfarne"

For nogen tid siden blev jeg og Torben og Anita (T&A) enige om at forsøge os med en slags Barnaby-klub, hvis primære aktivitet skulle bestå i jævnlige fællesforevisninger af udvalgte "Midsomer Murders"-afsnit. Jeg var vistnok i begyndelsen den, der var mest enig, men efter at jeg lokkede dem med kage, var de også lidt enige. I lørdags gjorde jeg mit tredje forsøg på at få klubaktiviteterne skudt i gang, men vi endte - som vi plejer - med at sidde og snakke hele aftenen. Hvilket også er hyggeligt (ellers ville vi ikke gøre det). Der var et valgresultat, der skulle gennemdrøftes, og T&A er gået ind i en Laurie Anderson-periode (de kendte hende ikke i forvejen), som også lige skulle vendes. Min egen Laurie Anderson-samling er ikke stor, men jeg har to CD'er - "Bright Red" og "Home of the Brave" - som jeg anbefaler helt uden forbehold. "Bright Red" især har jeg lyttet til mange gange; det er ikke nødvendigvis en plade, der spreder jubel og glæde, men det er - til gengæld - en plade, der gør én meget bevidst om nuet og øjeblikket. Andersons stemme på "Bright Red" er en tynd snor lige over hukommelseshavet - og musikken er små skvulp. Sluk alt lyset, luk øjnene og lyt til pladens hit, "Tightrope", her:



I mit liv er der i øvrigt sket følgende: Jeg drømte forleden nat - og jeg drømmer ret sjældent - at jeg havde fået en sød kæreste fra udlandet. Desværre blev hun ret hurtigt censureret væk, da jeg vågnede, men voldsomt sød og begavet var hun i al fald. Og fra udlandet. Jeg mener at kunne mindes, at hun havde en lidt østrigsk kvalitet over sig. Hvad det så end betyder. Og i dag har jeg for første gang i mit liv holdt møde med et professionelt analyse- og evalueringsfirma. 

Asmaa Abdol-Hamid blev som bekendt ikke valgt ind i folketinget ved valget, men kan - som førstesuppleant - stadig komme ind, hvis Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen på et tidspunkt skulle vælge at holde orlov. I et interview, der kan læses på sappho.dk og Dansk Folkepartis egen hjemmeside, udtaler Pia Kjærsgaard følgende: "Så smider vi hende ud. Det gør vi altså. Jeg havde nær sagt korporligt. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Hvad skal vi i grunden gøre?"

"Så smider vi hende ud"...? Er det den Pia Kjærsgaard, der igennem hele valgkampen har talt for nødvendigheden af at respektere vælgernes beslutning? Som har gjort ytringsfrihed til et valgtema og sat værdidiskussionen på programmet? Hvad gør man - ifølge DF - med sine politiske modstandere? Man smider dem ud. Og så - når man fem sekunder efter kommer i tanker om, at det må man ikke - så spørger man: "Hvad skal vi i grunden gøre?"

Man skal - Pia Kjærsgaard - respektere demokratiets spilleregler. Sådan som I hele tiden har pointeret.

TV2 skriver desuden: DFs ledelse overvejer "i øjeblikket Camres fremtid som kandidat til Europaparlamentet, og kun den formelle beslutning om ikke at opstille ham mangler [...] Ledel­sen er rasende over, at den 71-årige Camre dagen efter folketingsvalget meddelte, at han slet ikke vil ind." Efter Camres udmelding skrev DR ellers, at "Camres beslutning kommer helt bag på partiformand Pia Kjærsgaard. Men hun erklærer at hun forstår hans begrundelser, og tager beslutningen til efterretning".

Jeg kan ikke dy mig for også lige at bringe Bobby Conns - synes jeg - meget velproducerede musikvideo til "Never Get Ahead". Man kan sige: Jeg er jo blevet udsat for den, så hvorfor skulle jeg være den eneste?

Jeg synes, det kører helt godt. 1½ time med pop, og det hænger mig ikke ud af halsen endnu. Imidlertid vil jeg stoppe, mens legen er god - så til afrunding af poptimen er her "Couldn't Have Said It Better" med Meat Loaf.

Touch & Go: "Would You?".

Og mens vi er i det tyske: Nena, "99 Luftballons". Ny udgave fra 2002.

Poptimen fortsætter: Bürger Lars Dietrich med "Sexy Eis".

Jeg er ikke den helt store 80'er-entusiast, men jeg har - som folk, der kender mig godt, vil vide - et meget svagt punkt for denne her. "King of Wishful Thinking" med Go West. Kendt fra "Pretty Woman".

Som Wagner-dyrker og som én, der generelt er i dyb og mystisk harmoni med tilværelsens eksistentielle alvor, danser jeg ikke. Men hvis jeg gjorde det, ville jeg gøre det til denne her. Jamiroquai, "Canned Heat".

Poptimen fortsætter: Peter Gabriel, "Sledgehammer".

Jeg vågnede op - i eftermiddags (ahem) - med en trang til at høre gemen pop. Det er vist første gang i årevis, at det sker, så jeg vil sørge for at pleje den, trangen, mens den er der. For den varer - hvis jeg kender mig selv ret - nok ikke ved. Den næste halvanden times tid er PAVENS POPTIME på bloggen.

Kylie Minogue: "Love at First Sight".

Hvis nogen sidder og mangler ideer til en julegave til mig - og i øvrigt føler sig gavmild i år: jeg står lige og mangler denne her.

Rikke Hvilshøj har meddelt, at hun ikke længere ønsker at være integrationsminister og fortsætter som menigt folketingsmedlem, når den nye VK-regering præsenteres sidst i næste uge. Ved næste valg trækker hun sig helt ud af dansk politik. Fogh skal med andre ord se sig om efter en ny integrationsminister - og det er nok ikke nogen taknemmelig tjans, Dansk Folkepartis søgelys taget i betragtning. 

Ny Alliance udtaler, at de ikke ønsker at samarbejde med regeringen om noget som helst, såfremt der ikke findes en løsning på asylproblemet. Partiet ønsker også, at regeringen inddrager Socialdemokratiet i arbejdet med kvalitetsreformen. Selvom Ny Alliances mandater måske ikke (men måske) er afgørende for, at VKO-flertallet er på plads, synes jeg, udmeldingen er fornuftig. Hvis Ny Alliance ikke står fast på deres krav, tager de sig endnu mere vattede ud - og på den anden side: hvis Fogh ikke gør en konkret indsats for at samarbejde med partiet, er hans snak om brede forlig ren retorik. Og spørgsmålet er, om et rent VKO-samarbejde er særligt populært længere hos ret mange andre end Dansk Folkepartis vælgere. Ny Alliances indledende succes tyder i al fald på, at der er temmelig mange midtersøgende borgerlige derude.

Mogens Camre har meddelt i en pressemeddelelse, at han alligevel ikke vil i folketinget, selvom han har fået mandat til det. Valgeksperter vurderer, at situationen er uden fortilfælde. Den officielle begrundelse er, at Camre ønsker at blive i Europaparlamentet, som ikke tillader dobbeltmandater - og Camre tilføjer, at han vidste det allerede før valget. At han ikke ville, altså. Ulla Dahlerup, Camres suppleant til Europa-Parlamentet, er misfornøjet og udtaler: "Jeg har aldrig hørt om noget lignende i Danmarkshistorien. Jeg ved, at hans valgkreds har udført et kæmpe arbejde for at få ham valgt, så selvfølgelig havde jeg regnet med, at man vil i Folketinget, når man fører valgkamp".

Dahlerups argument lyder jo ikke helt ueffent - så hvad gik der galt? Har DF erkendt, at de ikke kan styre Camre, og at risikoen for, at han inden længe avancerer fra tæppehandler-bemærkninger til Muslimland-bemærkninger, er for stor? - Eller hwa'?

PET modtager kraftig kritik for deres forsøg på at lokke en ung muslim til at være meddeler ved at imponere ham med, "at han kunne handle med hash, køre for hurtigt og arbejde sort, hvis han til gengæld ville fortælle om sine fundamentalistiske kammerater". Flere eksperter påpeger, at håndteringen tyder på manglende dømmekraft hos PET. Så det er da godt, de har adgang til vores privatoplysninger takket være logningsbekendtgørelsen.

Paula Larrain blev slået af Helle Sjelle og kommer ikke ind i folketinget, men fortsætter dog sin politiske karriere. Dansk Røde Kors har meddelt, at organisationen skal have ny generalsekretær, efter at Jørgen Poulsen er blevet valgt ind i folketinget for Ny Alliance.

Og min mobiltelefon var blevet væk for mig i morges. I skyndingen nåede jeg ikke lige at få fundet den. Så hvis nogen forsøger at ringe til mig i løbet af dagen og ikke kan komme i kontakt med mig, er det altså derfor.

Tilføjelse: Den er fundet igen.

Flere valgvirkninger: De Radikales Simon Emil Ammitzbøll ser ud til at fortsætte i folketinget. 24-årige Sophie Løhde (V) fik flere personlige stemmer end både Claus Hjort Frederiksen og Thor Petersen (og det ser i det hele taget ud til, at der vil være mange unge ansigter i det nye folketing). Khader udtaler efter dagens indledende sonderinger (eller hvad det nu var, de blev kaldt), at han kan "fornemme tendenser til en ny Anders Fogh. Meget rund". Mogens Camre (DF) har allerede trådt i den med en bemærkning, der til gengæld viser, at Dansk Folkeparti absolut ikke er blevet rundere efter valget -- de er lige så underlødige og indfanget af selvfed vranglogik, som de altid har været. Edmund Joensen - hvis færøske mandat, VKO-flertallet hviler på - har udtalt, at han ikke vil levere den afgørende stemme i danske, indenrigspolitiske spørgsmål. Hvis det kommer til at holde stik, blir det sørme spændende at se folketinget i aktion. 

Nå, jeg synes - siden vi nu skal trækkes med VKO i endnu en valgperiode - at vi bør forsøge at danne os et overblik over, hvad de egentlig har lovet os. Er der nogen, der kan huske det? Læg en kommentar.

Jeg er nu cirka to tredjedele inde i Michael Baigents "The Jesus Papers" - hvis mest kontroversielle præmis nok er den (i bogen ret tidligt forekommende), at Jesus overlevede korsfæstelsen. Bogen har, som forventet, vist sig at være lidt af en thriller. Baigent er god til spændingsopbygning og kommer vidt omkring - bl.a. i forhold til jødiske mysteriesamfund i Ægypten.

Jeg mener for så vidt, at Baigents teser for nogles vedkommende kan være lige så gode - dvs. sandsynlige - som nogle af de teorier, man fra mere ortodoks side opererer med omkring Jesus som historisk person. Dog skal det medgives, at Baigent af og til synes at have svært ved at skelne imellem, om noget er sandt - i betydningen historisk sandt - og om noget er sandt i empirisk forstand. Han har meget svært ved at tale om mysterieindvielse og hellige steder, for eksempel, uden samtidigt at ville bekræfte, at ægypterne - med deres erfaringsbaserede tilgang til religion - havde fat i den lange ende.

Det styrker ikke Baigents argument, at han - udover at ville fastslå en forbindelse imellem Jesu' lære og mystiske strømninger i samtiden, som vel ikke er uplausibel, og hvor Baigent altså har en pointe - i samme hug vil plædere for, at det ER muligt at opnå mystiske erfaringer, og at han selv har besøgt steder, som er befordrende i den retning. Det er han naturligvis i sin gode ret til at mene, men som historiker får det ham til at fremstå en anelse syret.

Ikke desto mindre: bogen er spændende, og var man fan af "Helligt blod, hellig gral", bør man bestemt forsøge sig med "Jesus skrifterne" også.

Lidt flere valgvirkninger: Özlem Sara Cekic fra SF er den første indvandrerkvinde, der bliver valgt ind i folketinget. Jens Rohde er fyret fra TV2 Radio for sin indblanding i spionsagen. Og om ét minut går Fogh til dronningen for at orientere hende om, at VK-regeringen fortsætter.

En hurtig opremsning af nogle af de brikker, der foreløbigt er faldet eller tæt på at falde på plads i folketingspuslespillet: Mogens Camre ser ud til at være på vej ind i tinget på et af DFs 25 mandater, hvilket jo bestemt ikke gør underholdningsværdien mindre. Asmaa Abdol-Hamid er ikke blandt de fire Enhedsliste-kandidater, der kommer i folketinget, og det samme gælder - hvilket sikkert ærger Per Stig Møller - Rune Lund fra EL. Ind kommer til gengæld Johanne Schmidt-Nielsen - så Bendt Bendtsen, hvis position som partileder jo ikke er helt så truet efter valget, skulle have en chance for at vide hvem hun er under næste valgkamp.

VKO-flertallet ser ud til at være intakt, om end i en meget skrøbelig form, hvor det baserer sig på et færøsk mandat. Det er ærgerligt og vel nok sådan cirka det eneste, der ikke måtte ske - og ekstra ærgerligt i betragtning af, at Thorning og co. efter min mening førte en virkelig god valgkamp. Eneste trøst er, at Fogh - hvis ikke hans mange taler om brede forlig skal klinge fuldstændigt hult - er nødt til at gøre en indsats for at samarbejde med Ny Alliance også. Og Khader vs. Kjærsgaard skal nok blive underholdende. Det tegner til at blive en meget ustabil situation, og det var - bemærkelsesværdigt nok - oppositionen, der virkede mest munter efter valgnederlaget i går.

Men alligevel - 4 år mere med VKO. Suk.

Reimer Bo er i topform!

Jeg har anmeldt krimikomedien "Fantomas slår til igen" for film-sitet uncut.dk. Læs anmeldelsen her.

Der er fortsat en halv time til TV2s første exit poll, men en (meget) foreløbig måling viser - synes jeg, jeg fangede på DR1 - at VKO-flertallet stadig er intakt. Det ville sådan cirka være det værst tænkelige udfald af valget, men heldigvis kan meget ske endnu. For en sikkerheds skyld vil jeg allerede nu begynde at tænke på tilværelsens lyse sider: jeg har i dag haft min første komplet rygsmertefri dag i flere uger (formentlig takket være en skråpude, jeg indkøbte for 59,95 i Jysk Sengetøjslager), og postkassen bød på følgende: "Dr. Jekyll's unheimlicher Horrortrip", "Barbarian Queen" og "Little Britain" sæson 3. Og nu vil jeg drage ud i eftermiddagsnatten og STEMME.

TV2 skriver, at konservativ partileder Bendt Bendtsen før gårsdagens partilederrunde på TV2 bad Enhedslistens 23-årige spidskandidat, Johanne Schmidt-Nielsen, om at hente ham en kop kaffe. Godt nok har ydmyghed ikke været Bendts største kvalitet i valgkampen, men mon ikke - alligevel - at der var tale om harmløs uvidenhed. Det er jo også lidt forvirrende med de der Enhedsliste-folk og deres hverdagstøj.

Første exit poll kl. 18.

Så er valgdagen så småt oprundet - og jeg burde helt klart gå i seng i stedet for at sidde og lave meningsløse illustrationer i billedbehandlingsprogrammer.

Så det vil jeg gøre.



Det har - for mig (og, ved jeg, resten af familien) været en virkelig svær proces at bestemme, hvor krydset skulle sættes denne gang - om end jeg nok ikke på noget tidspunkt for alvor har været i tvivl om, at jeg foretrækker, at vi får en ny regering. Mest - dog - pga. den nuværende uheldige konstellation med Dansk Folkeparti. Jeg krydser fingre for, at vi snart har vores første kvindelige statsminister. Thorning har ført en seriøs valgkamp, hun har - sammen med Vestager - formået at samle oppositionen til overbevisende enighed i flere ombæringer, og hun har - synes jeg - af den grund fortjent det.

Husk at stemme - og godt valg til alle.

Et snapshot af min nye og - hvis jeg selv skal sige det - ultrablærede mini-DVD-afspiller, som jeg straks har placeret ved siden af min seng. Den - tror jeg - vil jeg komme til at holde rigtigt meget af. Den viser, som det fremgår, kun film af en vis kaliber.



Eneste minus er, at jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg slukker den uden at hive stikket ud af væggen. 

Fisket fra Thures kommentar: "Tirsdag den 13. november" - altså dristigt nok på selve valgdagen - "slår CPH:DOX og Museet for Samtidskunst dørene på Litteraturhaus op for en hel aften helliget forfatteren, performeren og mediekunstneren Per Højholt". Læs mere om arrangementet "Højholt håndholdt" her.

Har været på hyggelig weekend-visit hos mine forældre i Struer, men nåede hjem lige i tide til at se partilederdebatten på DR i går. Jeg tror nok, at jeg efterhånden er ved at nå en vis afklaring mht., hvor jeg skal placere mit kryds - eller i al fald forekommer mulighedsfeltet mig nu at være lidt mere afgrænset. Jeg er (overhovedet) ikke udstyret med et partipolitisk gen og er derfor i udgangspunktet åben over for fornuftige argumenter uanset fra hvilken blok, de måtte komme. Men jeg synes, vistnok ligesom en del andre, at regeringen har ført en temmelig lad og arrogant valgkamp, og at oppositionen har udvist en (for den usædvanlig) vilje til samarbejde. Mere om valget senere.

Se et hipt lille filmklip om museumsudstillingen Middelalderens Mennesker - som jeg pt. laver publikumsundersøgelse på i Kulturhistorisk Museums formidlingsafdeling - hvor museumsleder Jørgen Smidt-Jensen fortæller om nogle af tankerne bag udstillingen. Min chef Broder (det er ham med handskerne) og med-formidlings-kontorister Helle og Ole kan også ses i videoen, om end ganske flygtigt.

Dagens musik er spacefictionen "Turbo", som Per Højholt lavede med Peter Kristiansen og Clemens Johansen i 1969. Baseret - selvfølgelig - på Højholts egen digtsamling af samme navn fra 1968. Lyt til "Turbo" og hør Højholts kommentarer til påfundet på denne DR-side. Og hvis du ikke for længst har gjort det: køb Exlibris-udgivelsen "Tilbage til Turbo", som indeholder både den originale "Turbo" og en remix-cd med nye fortolkninger.  

Hep! I morgen - fredag den 9. november - er det præcis 2 år siden, jeg debuterede som smartlogger og skrev mit første blog-indlæg. Stor tak til alle læsere, kommentarister og medbloggere for året, der gik.

Dagens highlight fra "Casper & Mandrilaftalen": Norm med de hollandske træsko.

Kom hjem fra arbejde, spiste en burger, tændte for tv'et og fortrød det straks. Bendt Bendtsen på helikopter-turné må være valgkampens mest kiksede indslag endnu, og der har ellers været mange af slagsen. Bendt følte sig tydeligvis som Bond, men de unge mennesker havde det der "det pisser ned og min knallert er flad"-udtryk.

Dagen har i øvrigt været præget af tomrum. Jeg har lyttet - med interesse - til astrofysiker Anja Andersen-foredraget "Hvor tomt er det tomme rum?", og det er - forstår jeg - temmelig tomt (men måske ikke helt). Og der bliver mere af det. I al evighed. Amen. Download foredraget og øvrige kapitler i Rosenkjær-foredragsserien på denne side.

Har forresten fået valgkort i dag. Jeg var - også i år - lige ved at tro, at det nok ikke nåede frem. Nu sidder jeg lige og spekulerer på, hvordan jeg hurtigst kommer til Åbyhøj. Hvor jeg skal stemme. [Edit: Nej, Lars. Tjek kommentaren til blogindlægget.]

DR skriver her til aften - hvis nogen skulle være i tvivl: "Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard støtter Morten Messerschmidts forslag om at sende kriminelle asylansøgere ud på en ø."

Dagens musik er Bob Dylan, "A Hard Rain's A-Gonna Fall". Fra "The Freewheelin' Bob Dylan" (1963).

Dagens highlight fra "Casper & Mandrilaftalen": tissmagning.

Bare lige for at binde sløjfe på: "Cannibal Holocaust"-plakaten gik for 1060 kroner. Der må være noget om det der med, at vi sådan cirka har råd til at købe hele verden. (Og nej, det var ikke mig, der havde plakaten til salg - og det var bestemt ikke mig, der købte den.)

Nu hvor jeg har din opmærksomhed vil jeg lige gøre opmærksom på seneste udgave af P1-programmet "Eksistens", som jeg lyttede til i dag - i bussen på vej hjem fra arbejde. I programmet taler Jette Elbæk Maressa (Jyllands-Postens tidligere politiske redaktør), Thomas Boysen Anker (lektor i politisk filosofi) og Finn Thorbjørn Hansen (filosof) - hver for sig - om, hvordan det kan være, at politiske debatter i dag (og måske også tidligere) handler om positionering - og ikke om samtale. En af dem - jeg tror det er Anker - påpeger, at politiske debatter ikke bygger på argumentation, fordi argumentation baserer sig på tvivl - og der er, tilsyneladende, ikke plads til tvivl i (offentlig) politik, hvor det tværtimod handler om at udvise lederegenskaber og netop ufejlbarlighed. Politiske debatter i dag arrangeres og afvikles som sportsarrangementer - med spilleregler, som det gælder om at kunne på fingerspidserne. Formålet er at vinde, og det er meget ofte det, medierne diskuterer bagefter: hvem, der tog sig stærkest ud. Hvem, der svedte mest. 

"Eksistens"-programmet henviser flere gange til det Hal Koch'ske dictum om, at kernen i et demokrati er samtale. Det vil de fleste nok kunne enes om. Men det gør unægteligt følgende spørgsmål lidt ubehageligt: hvad så, hvis debat - med alt hvad den indebærer af holdningsudveksling, spin, strategiske offensiver, miskreditering af modstanderen, gentagelse af fraser, erobring af den andens taletid og udenomssnakken - ikke er samtale? Hvis argumentet var det bærende i politiske debatter, ville det indebære muligheden for at tage fejl og indrømme det - og det er, som Anker (mener jeg det er) påpeger, utænkeligt i nutidens politiske mediepraksis, fordi den politik, som personen, der har taget fejl, står for, dermed ville kollapse. Det sker ganske enkelt aldrig - og jeg kan ikke mindes at have oplevet det en eneste gang under de utallige timers folketingsdebat, jeg har overværet. Der er grænsetilfælde så som Foghs erkendelse af, at man har lov at blive klogere f.eks. på miljøspørgsmål -- men selv her vil det aldrig blive udlagt som om, man tog fejl førhen; man har blot revideret sit synspunkt i lyset af de seneste informationer.

Ville politik blive ringere af, at politikere samtalede og, som en eller anden siger i programmet, "stod i det åbne" - med alt hvad det indebærer af tvivl og argumentatorisk forsøgen-sig-frem? Man kan mene, at det er en værre gang blomsterlal, og at politisk debat nu engang handler om (og bør handle om) at bruge alle retoriske kneb for at komme til at stå stærkest. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om filosof Finn Thorbjørn Hansens idé om sokratisk samtale baseret på undren -- for helt ærligt, hvor meget får man lavet - politisk - hvis man bare sidder og undrer sig? Jeg ved dog - og her kan jeg kun tale for mig selv - at jeg ikke et øjeblik ville anse det for et svaghedstegn, hvis en politiker erkendte, at han eller hun havde taget fejl. Og jeg tror, at politiske debatter ville blive mere spændende - men altså ikke spændende i sports-forstand - hvis de rent faktisk handlede om problemløsning.

Anyways, tankevækkende pointer - lyt til programmet her. Og i nedenviste klip fra "Yes, Prime Minister" forklarer Sir Humphrey til Bernard, hvordan man udformer meningsmålinger, så man får det resultat, man vil have:

    

Ny tilføjelse til Edwige Fenech-samlingen: "Dottor Jekyll e gentile signora" (1979) aka "Dr. Jekyll Likes Them Hot". Tysk DVD med titlen "Dr. Jekyll's unheimlicher Horrortrip".



Samlingen er nu oppe på 11 film - og det har kun taget mig en 3-4 års tid.

Og hvis nogen skulle føle trang til at investere i den originale danske filmplakat til Ruggero Deodatos "Cannibal Holocaust", har de muligheden lige nøjagtigt i tre timer endnu. Den er til salg på QXL.dk. Prisen er pt. 380 kr. plus 100,- i porto.

Jeg har anmeldt krimikomedien "Fantomas: Manden med de 1000 ansigter" (1964). Læs anmeldelsen her. Og Fantomas-fans take note: De Funès-filmene er for nylig udgivet på DVD i Danmark og kan købes separat eller i et bokssæt. Billigt.

Socialdemokratiet og De Radikale har defineret 9 principper, der skal gælde for en eventuel kommende regering med SR, heriblandt at "2/5 i Folketinget skal kunne beslutte uvildige undersøgelser af flertallet". Læs principperne her.

Ansporet af Allans kommentar iler jeg med at bringe endnu et klip fra "Casper & Mandrilaftalen" - i den forbindelse, jo, at vi her på bloggen holder Mandril-uge. Her er det Ellen Halhøj, der demonstrerer verdens første golfkølle med indbygget statisk elektricitet.

I går faldt jeg over fem afsnit af "Langt fra Las Vegas", som jeg aldrig havde set før. Jeg er - med tiden - blevet vældigt glad for serien, men i begyndelsen - lige da den kom frem - var jeg ikke udpræget begejstret. Og jeg ved godt hvorfor. Det var dels, fordi den er så voldsomt smart i det - og jeg er nærmest pr. automatik skeptisk over for den slags (hvilket er hovedårsagen til, at jeg ikke gider at se "Klovn", selvom jeg ikke synes, at serien er dårlig). Og dels, fordi "Las Vegas" var afløseren til "Casper & Mandrilaftalen", som jeg trofast fulgte i de to sæsoner, serien kørte på Danmarks Radio.

Man kan mene, hvad man vil om "Klovn" og "Las Vegas", men de afprøver begge - i en bestemt forstand - velkendte formularer. "Klovn" er "Curb Your Enthusiasm" fordansket, og "Las Vegas" er en regulær sitcom efter amerikansk forbillede - som dog adskiller sig fra stort set alle andre sitcoms, jeg har set, i kraft af sin seksuelle eksplicithed.

Men "Casper & Mandrilaftalen" - eller Mandrillen - var, da den først blev vist, i al fald for mig lidt af en tv-revolution. Serien lignede ikke rigtigt noget andet, og den har - synes jeg desværre man må konstatere her flere år efter - ikke rigtigt fået nogen virkning. Tv-program-konceptmæssigt.

Derfor vil vi her på Pavekontoret i løbet af den næste uges tid mindes nogle af seriens highlights. Her er - til åbning af Mandrilugen - et af de helt store af slagsen, nemlig Borger Louis, der demonstrerer tidens rivende udvikling indenfor servietfoldning:

Et lidt forsinket Halloween-indlæg: Forrige weekend afholdt museet et Halloween-arrangement for børnefamilier, og bagefter morede arrangørerne sig - som også sidste år - med et væve min arbejdsplads ind i fupspindelvæv og plasticedderkopper. I år havde de virkelig gjort noget ud af det, men jeg måtte desværre fjerne noget af det igen for overhovedet at kunne komme til mit bord. Her ses de sørgelige rester fra i tirsdags. Den orange dims til højre er en græskarhat.

Har haft en rolig lørdag og primært koncentreret mig om to opgaver: at få vasket tøj og at få gjort noget ved bunken af hjemkøbte film, som - og det er derfor, de er røget i en bunke - helst skal ses igennem, før de ryger ind et sted i samlingen og (formentlig) glemselen. For at jeg ligesom bedre kan retfærdiggøre, at jeg har købt dem. I eftermiddags genså jeg "Jaws 3" - som jeg får myrekryb af pga. en fæl scene med en undervandsglaskorridor - og her til aften har jeg set "The Strange Case of Sherlock Holmes and Sir Arthur Conan Doyle", en tv-film produceret af BBC Scotland. Den var ærligt talt ikke ret god, men jeg fik lyst til at vide mere om Conan Doyle -- så smid endelig en kommentar, hvis du kender en god biografi. Om Conan Doyle, altså.

Her er, hvad der i øvrigt er sket i dag: Jeg fik besøg af en herre og en dame fra Jehovas Vidner, som - da jeg sagde, at jeg var idéhistoriker - spurgte mig, om jeg nogensinde har tænkt på, at det jo ikke kan være rigtigt alt sammen ... det, der står i bøgerne. Hvortil jeg kun kunne sige, at jo, det har jeg da. Some people out there are lying through their teeth, no doubt about it. Og jeg har genoptaget "Call of Cthulhu: Prisoner of Ice", et Lovecraft-baseret computerspil, jeg begyndte på i august, men aldrig blev færdig med. Ryggen har været rar i dag. Jeg krydser fingre. 

Min anmeldelse af "Pelts", Dario Argentos bidrag til "Masters of Horror" sæson 2, kan nu læses på uncut.dk. Find den her.

Kulturhistorisk Museum Randers har brug for hjælp til forestående publikumsundersøgelse. Læs mere på museets hjemmeside her.

Download de fem seneste programmer med "De Sorte Spejdere" som mp3 på denne side. Jeg har siddet og ledt efter linket, siden jeg postede mit forrige blog-indlæg. Navigation på DRs hjemmeside kan være ret så tricky.

I går fik min første fuldtids-månedsløns-udbetaling - ever. Og hvad har jeg gjort for at fejre det? Nul og niks. Faktisk har det været et par lidt små-trælse dag, synes jeg.

Det trælse har ikke mindst bestået i, at jeg nu for tredje dag i træk har fået ondt i lænden om eftermiddagen. Det er ganske besynderligt, men kommer næsten, som om det var programsat: ud på eftermiddagen får jeg lidt ondt i lænden, og derefter bevæger spændingerne sig ned  via min højre - om jeg så må sige - balle og endelig til benet, så det gør ondt, når jeg støtter på det (på en bestemt måde). Det mærkes (i lænd-fasen) næsten ikke, når jeg står op, men sætter jeg mig ned - og det er jeg jo nødt til, da jeg jo har en 40 minutters bustur hjem - bliver det værre. Under den tre minutters gåtur hjem fra busstoppestedet ligner jeg, er jeg sikker på, Herr Flick of the Gestapo. Derefter bliver det hurtigt bedre igen.

Min første indskydelse var, at benet er besat. Jeg har imidlertid kløgtigt udfrittet nogle kollegaer i løbet af dagen, og de mener anderledes, nemlig, at det er iskiasnerven, den er gal med. Den kan åbenbart komme i klemme - hvad det så end betyder. Men jeg ved ikke, hvad der har forårsaget problemet - og at det konsekvent sætter ind kort før fyraftenstid lugter i min optik lidt af en ondskabsfuld forbandelse. Forslag til gode strækøvelser modtages med taknemmelighed. Fejler alt andet, vil jeg overveje at få et træben. 

Nåja, der var forresten ét lyspunkt i løbet af dagen: Jeg opdagede "De Sorte Spejdere". Kanon program.