Lars Gorzelak Pedersen

Dagens musik: "Hier sitz' ich zur Wacht" fra "Götterdämmerung"s 1. akt scene 2. Med Matti Salminen som Hagen. Der sidder. Og vogter.

Gyldendals genudgivelse af Johannes Sløks to idéhistoriske metodeskrifter med forord af Paw "H.A." Hedegaard Amdisen. Udkom i går, 229 bobs på Gyldendals forlag.

Helbredsstatus, dag to: Jeg har stadig lidt den der fornemmelse af, at huden ikke helt kan finde ud af, om den vil være varm eller kold, men min hoste er så godt som gået i sig selv igen, jeg trækker vejret omtrent ubesværet og virker i det hele taget nogenlunde frisk - så det hjalp åbenbart med en dag under dynen. Og med de omsorgsfulde kommentarer (tak for dem). Tager chancen og går på arbejde i dag.

Jeg hoster som en tumpe og har snue, så jeg har taget konsekvensen og meldt mig syg - i erkendelsen af, at jeg nok ikke gør mig godt som interviewer i hin tilstand. Det er - for the record - min første sygedag i de 1 3/4 år, jeg har været på museet.

Indlægget om Anne Vang og det nye, røde sexforbudsflertal har foreløbigt fået 26 kommentarer. 26! Det er vist længe siden, hvis det nogen sinde er sket, at det er sket. På Pavekontoret. Hvem skulle have troet, at salg af sex var et hot topic - mere interessant end Lovecraft, asteroider, Ny Alliance og munter videnskab? Jeg er i skrivende stund ikke up-to-date med debatten længere, men skal nok blive det hurtigst muligt.

På Warcraft-fronten: jeg blev - her til aften - level 30 med min udøde warlock og kan nu påbegynde quest-serien, der (forhåbentlig) munder ud i, at jeg får en felguard. Og i det virkelige liv: jeg har haft KRILLER i halsen hele dagen og har hostet. Men jeg løb ind i Pia Helt på arbejde, hvilket altid giver et boost til livsglæden. Dagens musik: Warren Zevon og Bruce Springsteen, "Disorder In The House".

Jeg ser hos capac, at Socialistist Ungdomsfront fra Viborg har erklæret den følgende søndag for "kønspolitisk badedag". Kvinder opfordres til at smide toppen og mænd til at iføre sig bikini i protest mod seksualiseringen af kroppen. I pressemeddelelsen - og det er det her, jeg skal frem til - hedder det:

"Formålet med aktionen er, at folk skal selv have lov til at bestemme, hvornår bryster eller genitalier er seksuelle objekter, og hvornår de bare er en del af kroppen med samme status som en albue".

Citat slut.

Jeg har hørt det før, i en debatudsendelse på P1. Men jeg forstår stadigvæk ikke, hvad det betyder - endsige hvordan aktionen skal hjælpe i retning af det erklærede mål.

Kan nogen venligst oplyse mig?

Gitte Seeberg har netop forladt Ny Alliance pga. politiske uenigheder. Mere her.

Så er det i dag, at Ny Alliance og Dansk Folkeparti er indkaldt til forhandlinger om asylaftalen hos Birthe Rønn Hornbech. Mere her.

Og en gyser: Asteroiden 2007 TU24 med en diameter på en kvart km. passerer i dag jorden i en - astronomisk set - lille afstand af 537.500 km. Læs om asteroidenedslag og andre komiske katastrofer her.

Det kan efterhånden være svært at holde styr på alle de forskellige forbud og forslag til forbud, der florerer i det politiske og kulturelle landskab. Helt i forbudsmentalitetens ånd anerkender Pavekontoret naturligvis, at der ude i samfundet og inde i vores hoveder er brug for mange flere rene linier, grove træk og generaliseringer, gerne med udgangspunkt i dybt subjektive moralske overbevisninger. Alle disse forbudsstrateger har alt for længe manglet et ordentligt talerør - et lydhørt medie - og derfor lanceres i dag et nyt initiativ på bloggen: Dansk Forbuds-Service Informerer (DFSI).   

DFSI i dag: Et flertal på Køben­havns rådhus bestående af S, R, EL og SF har sendt en kraftig opfordring til regeringen om at forbyde sexkøb. Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Bor­gerrepræsentationen: "Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse. Vi mener ikke, at sex er en menneske­ret". 

Jeg har haft hyggeligt besøg af Anders Munk i weekenden. Vi nåede at få set "Nat på museet", 2 "Vore værste år"-afsnit, udvalgte scener fra "Dr. Jekyll's unheimlicher Horror-trip" med Edwige Fenech og ikke færre end 3 timers "Dr. Terrible's House of Horrible" med Steve Coogan. Anders demonstrerede desuden alle tænkelige variationer af talent-træer for de forskellige klasser i World of Warcraft og satte mig ind i den personalhistoriske baggrund for Michael Falchs to seneste pladeudgivelser, som blev spillet en del på anlægget. Det er - nu - en smuk, solrig søndag, og jeg vil gå videre med Thomas Hylland Eriksens Darwin-bog, som tegner lovende. På de første 20 sider har jeg allerede lært, at Dawin som ung samlede biller, og at han i senere år første statistik over sine backgammonspil med hustruen Emma.

Morten, Enhedsliste-entusiast og Lou Reed-fan, skriver - her - at Ny Alliance ikke har nogen nosser. Og måske har han ret, jeg har for længst opgivet at gennemskue, hvorfor NA foretager sig majoriteten af de ting, de foretager sig. Man kan sige: NA havde muligheden for at stemme for et alternativt forslag, og til det sidste gav de indtryk af, at det var det, de ville gøre. Hvilket de så ikke gjorde alligevel - muligvis fordi de, når det kommer til stykket, er et borgerligt parti med knap så midtersøgende ambitioner, som de giver udtryk for. Muligvis fordi de blev lovet noget, vi andre ikke har hørt om endnu. Under alle omstændigheder: det øger den i forvejen betydelige usikkerhed, der hersker omkring partiet, og det var vælgerstrategisk, formentlig, usmart.

Men på den anden side: Ny Alliance stemte for en vedtagelse, hvori der utvetydigt står, at regeringen - uanset hvad indholdet af asylaftalen bliver - skal have et flertal for deres politik. Med andre ord: hvis ikke NA siger god for det færdige produkt, dutter det færdige produkt ikke. Og så er NA, som Samuel Rasmussen sagde i gårsdagens P1 Debat, tilbage i folketingssalen igen. Dermed er situationen vel en anden end før, hvor regeringen - som Søren Pind, der i dagens anledning måtte have spist søm, faktisk opfordrede til - juridisk kunne vælge at se stort på det alternative flertal og gennemføre VKOs mindretalspolitik alligevel. Det kan de - siger vedtagelsen, som jeg forstår den - ikke nu.

Taktisk har NA vel sikret sig en temmelig unik position, hvad indholdet af asylaftalen angår - men deres hidtidige adfærd taget i betragtning er der måske ikke den store grund til at være optimistisk mht., om de vil bruge indflydelsen til noget. 

Den polske it-medarbejder Michal Szybalski har beregnet, at en havesnegl bevæger sig hurtigere end det polske postvæsen. Ud fra den tid, det tog postvæsenet at aflevere et brev til Michal, har han beregnet en hastighed på 0,03775 km/t. for postvæsenet, mens en havesnegl har en topfart på 0,048 km/t. Pedanter vil måske fremhæve, at Michael bør operere med en gennemsnitshastighed for aflevering af breve i stedet for afleveringstiden for en enkelt forsendelse, og at sneglen jo sagtens kan slime fløjtende derudaf, eftersom den ikke skal bære på et tungt brev imens - men alligevel. Det danske postvæsen er pænt hurtigt til sammenligning, men til gengæld har jeg lige konstateret i dag, at forsendelse af én DVD i flad konvolut er steget kr. 2,50 over night. 2,50! Det er da en portostigning, der er til at føle på.

Neias kommentar mindede mig om, at jeg har forsømt Barnaby alt for længe. Jeg holdt derfor Warcraft-fri aften i går, indkøbte en christmas ale og fortsatte, hvor jeg sidst slap serien, nemlig med afsnittet "The Electric Vendetta". En positiv bivirkning var desuden, at jeg for en gangs skyld kom tidligt i seng.

"Idéernes magt over vore tilværelser er kommet for at blive. Denne pointe formulerede Johannes Sløk i to tekster fra 1968. Derfor må vi acceptere, at der altid vil være en kamp på idéer mellem mennesker, og at det ikke ”objektivt” lader sig gøre at bestemme, hvilke idéer der er de rigtige, skriver dagens kronikør" - som er Paw Hedegaard Amdisen - i kroniken "Johannes Sløk og idéhistoriens aktualitet". Det gør han i anledning af, at Gyldendal ultimo januar genudgiver Sløks to metodeskrifter, "Fylde og tomhed" og "Hvad er idéhistorie?", samlet i ét bind under fællestitlen "Gud, menneske, kosmos". Paw har forfattet efterskriftet - og altså kroniken, som kan læses her.

Ny Alliances byrådsmedlemmer i Roskilde, Tine Hargaard og Jan Her­skov, træder ud af partiet for at blive løsgængere. I pressemeddelelsen skriver de bl.a.: "Når så den ene af partistifterne går ud og irettesætter, og den anden partistifter går ud og støtter, mens den tredje partistifter, som er partiets reelle leder, er fuldstændig tavs, ja så er vi fuldstændig til grin. [...] Det, der for os har slået hovedet på sømmet, er, at Ny Alliance går ind og støtter op om regeringen og Dansk Folkepartis asylaftale. Ny Alliance kom frem på, at man ville arbejde på brede forlig, så det ikke var Dansk Folkeparti, der dikterede udlændingepolitikken i Danmark".

DR skriver her til formiddag: "Forslaget fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fik et flertal på 58 medlemmer for mod 48 medlemmer mod, efter at Naser Khader og Ny Alliance onsdag skiftede side i debatten efter et møde med Anders Fogh Rasmussen. Dermed skulle alternativet, forslaget fra løsgængeren Pia Christmas-Møller, slet ikke til afstemning." Der er endnu ikke vedtaget en asylaftale, men efter dagens afstemning kan forhandlingerne altså fortsætte. Det bliver spændende at høre, hvad Khader & Co. har fået til gengæld.

Der kan nemt gå et halvt år uden, at jeg sætter en Bob Dylan-plade på anlægget. Eller rettere: nok ikke uden, at jeg sætter en på, men uden, at jeg føler det helt store kick ved det. Og så lige pludselig en dag - som forleden - står det mig fuldstændigt klart, at det er Dylan-tid igen. Kan det være noget med vejret? Har de sidste par dage genhørt adskilligt Dylan, især denne her: "Ballad in Plain D" fra "Another Side of Bob Dylan", 1964:



Mon ikke, jeg skulle se at få genkøbt "Time Out of Mind" snarligst. Mit eksemplar har en ridse i "Not Dark Yet".

Pia Christmas-Møller i går: "En ting er helt sikker: Man kan ikke true mig. Og jeg har formet mit forslag til vedtagelse på en måde som jeg mener er rigtig, og det forslag vil blive fremsat i morgen. [...] Der er intet i forslaget til vedtagelse, som Det Konservative Folkeparti og regeringen ikke har sagt tidligere. [...] Udskriver de valg, vil det alene handle om bindingen til Dansk Folkeparti". Regeringen forhandler i dag med Ny Alliance om en løsning på problemet; folketingsdebatten, hvorunder vedtagelsen skal fremlægges, starter kl. 13. 

Har i dag solgt 36 afsnit af "Monty Python's Flying Circus" - på bånd - for en samlet pris af 5 kroner. Bare til oplysning - hvis nogen skulle være i tvivl om, at vhs er dead as a dodo.

Og Pavekontoret proudly presents: Mine tre "World of Warcraft" figurer.

Endeavour, min førstefødte. Druide, natelver, level 24. På Silvermoon. 



Midsomer, hylegrim undead på Outland. Level 27 og warlock. Ved hans side: min nyerhvervede succubus, der spanker sig selv i måsen, når hun begynder at kede sig. Og spinder "being bad never felt so good", når jeg sender hende into the fray.



Og sidst, men ikke mindst - og på en måde alligevel mindst - dværgen Dolph, level 9 på Darkmoon Faire. Robust rogue. Løber rundt med Tyld.

En lidt dramatisk dag i dansk politik, synes jeg - og jeg tager i den forbindelse gerne pavehatten af for Christmas-Møller. Knap nok har Bendt Bendtsen truet hende med eksklusion fra Det Konservative Folkeparti - pga. at hun ikke har bøjet sig for partilinien i asylspørgsmålet, men frækt vover at vedstå sin holdning - før DR Nyheder erfarer, at hun allerede har meldt sig selv ud. 

Og så blev Fogh sur. "Efter valget var der 95 mandater, som pegede på mig som statsminister. Jeg tror, det er vigtigt at alle gør sig klart, at hvis vi skal have fortsat politisk stabilitet, så vil det være helt uacceptabelt for regeringen, hvis vi den ene gang efter den anden - så i små sager, så i større sager - skal finde os i, at der er et flertal uden om regeringen, der danner opposition", udtalte han under dagens pressemøde. DR skriver: "Hans bemækninger kan ikke tolkes anderledes end, at flertallet uden om regeringen måske nok kan slippe uden om denne gang, men ikke oftere. Så vil der blive udskrevet valg."

DR skriver: "Statsminister Anders Fogh Rasmussen har for første gang i sin regeringstid et flertal imod sig på asylområdet. [...] Det politiske flertal mod regeringen er opstået, efter at løsgængeren Pia Christmas Møller sammen med Ny Alliance og venstrefløjen i går blev enige om en anden asylaftale end den aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti". Altså den aftale, som regeringen før valget lovede, skulle være bred. K-ordfører Henriette Kjær mener, at et nyvalg måske kan komme på tale, hvis tendensen til udenomsflertal fortsætter. 

I erkendelsen af, at bunken af usete dvd'er og vhs'er er ved at blive vel rigeligt stor - og reolpladsen dermed trang - har jeg gjort et seriøst forsøg på at få få set nogle af filmene igennem her i weekenden, så jeg med god samvittighed kan skille mig af med de fleste af dem igen. Har foreløbigt set eller genset følgende: "Analyze That" med Robert DeNiro og Billy Crystal. 1. akt af "Aida" - en superbillig udgave, jeg har købt via cdklassisk.dk. "Beneath Still Waters", en lidt spooky, men meget stupid okkultismegyser af Brian Yuzna og Fantastic Factory-teamet. Minder lidt - eller meget - om Lovecraft-filmatiseringen "Dagon". Skurken i filmen er en gammel, slipseklædt herre, der - uha uha - har læst Aleister Crowley og pønser på med hjælp fra nogle fæle fiskevæsner at forvandle en lille havneby til et stort sexorgie. Hvilket får folk til at fægte med krucifikserne. Crowley-tingen er ikke engang noget, jeg finder på - det store bæst (DSB) nævnes rent faktisk i filmen. "Chump Change", en meget dårligt klippet, men ind imellem lidt sød romantisk komedie. Og jeg vil godt sige det, som det er: hele vejen igennem sad jeg og funderede over, hvor jeg mon havde set den kvindelige hovedrolleskuespillerinde før. Indtil jeg - i rulleteksterne - læste, at det var TRACI ELIZABETH LORDS. Det var sørme pinligt. Altså ikke, at jeg havde set hende før - men at jeg ikke kunne huske hende. Den sidste film, "American Pie", var hurtigt overstået. Klarede ca. 15 minutter, før jeg trykkede EJECT og smed båndet i papirkurven.

Uden sammenhæng med noget i ovenstående: her er Al Bundys, alias Dr. Shoes "555 SHOE"-reklame.

De seneste uger har budt på ikke færre end 4 nye tilføjelser til Edwige Fenech-filmsamlingen:



Ingen af dem specielt kønne at se på - og "Escape from Death Row" ryger nok ikke øverst i filmbunken. Men "Sex with a Smile" er en klassiker blandt os Hedvig-entusiaster.

Og ikke-Fenech'sk: Så forleden første halvdel af "Fitzcarraldo" og glemte, at jeg - efter gensynet med "Aguirre" i september sidste år - ville have tjekket Popol Vuh, manden bag musikken, ud. Har nu budt på CD'en "Aguirre", som indeholder 6 numre.

Dagens historie må være denne her: "En 54-årig beboer på et plejehjem i Oslo har i dag fået rettens ord for, at personalet ikke må vaske ham mod hans vilje. [...] Og hans vilje er, at han slet ikke vil vaskes - overhovedet. Den beslutning traf han efter alt at dømme midt i 70'erne, og den har han fastholdt lige siden". Den fantastiske historie fortsætter: "I 70'erne boede manden på kollegie i Oslo og læste atomfysik på Oslo Universitet, men i 1978 blev han smidt ud af kollegiet på grund af sin dårlige hygiejne. Herefter slog han sig permanent ned i en jordhule ved Blindern T-banestation, som ligger tæt på universitetet. Han byggede et hjem af affald, og der boede han de næste 27 år".

Betryggende, at virkeligheden så at sige kan fortsætte helt af sig selv, nu, hvor Vonnegut ikke er iblandt os længere.

Jeg hørte i morges - eller var det i går morges - en repræsentant for SKAT omtale en ny strategi, hvis formål er at forhindre fejlindtastninger på selvangivelser. Sagen er åbenbart den, at i langt de fleste tilfælde er de tal, SKAT udfylder på forskudsopgørelsen, de korrekte, og at folk - når de indtaster - ofte indtaster de forkerte tal. Det vil SKAT nu forsøge at forhindre ved indførelsen af små popup-vinduer, der kommer med en "er du sikker på, at du ønsker at gøre dette?"-besked, når folk vil lave ændringer i opgørelsen elektronisk.

Jeg har så sent som i morges skrevet en mail til SKAT, hvilket jeg aldrig forspilder en chance for at gøre, fordi det giver mig lejlighed til at starte med "Kære SKAT". Og grunden til, at jeg gjorde det, er, a) SKAT er umulige at komme i telefonisk kontakt med, og b) at forskudsopgørelsen er meget lidt brugervenlig. Vejledningen, der følger med, er ikke i nogen normal forstand af dette ord en vejledning, men nærmere - som Anders Lund Madsen ville sige - en krigserklæring. Og med al respekt for SKATs nye plan: jeg tror ikke, den virker. For jeg tror ikke, at problemet opstår, fordi folk mangler at tænke sig om en ekstra gang, men fordi de er i tvivl om, hvordan forskudsopgørelsen/selvangivelsen skal aflæses, og fordi de ikke kan komme i kontakt med SKATs medarbejdere, når de gerne vil spørge om det. Jeg foreslår derfor følgende alternative strategier: 

1) Ansæt flere medarbejdere. Gerne én medarbejder pr. borger i Danmark, således at man kan starte sin mail med "Kære personlige SKAT".

2) ... som er den bedste plan: Lav en detaljeret, idiotsikker punkt-for-punkt-vejledning af typen - hvis det var en kaffemaskine - "sæt stikkontakten i stikket, åbn låget, hæld vand i, tryk på den røde knap". Nu ligger landet tilfældigvis sådan, at jeg om ganske få måneder formentlig ikke længere er museumsansat, og jeg vil derfor allerede nu gerne melde mig som kandidat til en projektansættelse, der går ud på at udforme en sådan vejledning. Jeg har ingen som helst erfaring i told- og skatspørgsmål, men det er, tilføjer jeg kækt, netop derfor, jeg er den ideelle mand til jobbet. Sammenlæg hertil, at jeg har gode pædagogiske formuleringsevner. Og jeg er billig i drift.

Jeg lyttede i går - på P1 Debat, i bussen - til Sherin "Can-Can" Khankan, Kritiske muslimer, og Karen West, Kvinder for frihed, i diskussion om, hvorvidt tørklæder er undertrykkende, og i dag til Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken, og Flemming Rose, kulturredaktør på Jyllandsposten, i diskussion om, hvorvidt Uffe Ellemann-Jensen må påstå i et foredrag, at Jyllands-Posten bestilte karikaturer og ikke tegninger hos bladtegnerne. Undertegnede fejrer, som tidligere annonceret, Den Muntre Videnskabs År i 2008, og en af de ting, jeg vil privatforske i i den forbindelse, er det såkaldte PSG- eller "ProblemSøgningsGen". Til trods for ihærdige forskningsbestræbelser har videnskabsmændene (og -kvinderne) ikke fundet genet endnu, hvilket er så meget desto mere uheldigt set i lyset af den fundamentale og altoverskyggende betydning, genet helt åbenlyst har for vores kulturelle adfærd. 

Tak til alle, der kommenterede, for den hurtige feedback. Det lader til, at der er almindelig konsensus om, at Dvd- og harddisk-optagere ikke nødvendigvis er det samme. Umiddelbart - og ikke mindst pga. Baunvigs Barnaby-argument, som virker besnærende - føler jeg mig mest draget af hd-optageren. Er der nogen, der tilfældigvis har set et knaldtilbud? Og slutter man en hd-optager til på samme måde, som en vhs? Altså med scart-stik osv.?

Årsagen til mit tidligere spørgsmål - om man koder kanalerne direkte på optageren - er, at jeg har et oldnordisk fjernsyn, som ikke kan huske kanalerne. Jeg plejer derfor at bladre mellem kanalerne på min video - dvs. signalet går via min video til mit fjernsyn. Kan man gøre det med en hd-optager?

Jeg har anmeldt Jean Rollins "Lèvres de sang" (1975), aka "Lips of Blood", for uncut.dk. Klik på linket for at læse anmeldelsen.

Et spørgsmål - frit ud i luften - der muligvis virker mærkeligt, men lad venligst som ingenting: Er en dvd-optager og en harddisk-optager det samme? Eller anderledes formuleret: de der optagermodeller til 1500 kr., der af og til dukker op i diverse tilbudskataloger - er de, hvad man i folkemunde kalder harddisk-optagere? Og koder man tv-kanalerne direkte ind på dem, som på en vhs, således at man kan se kanalerne på sit fjernsyn IGENNEM optageren - ved at bladre igennem optagerens kanaler?

PS: Far, har sendt en email til dig.

Netop hjemvendt fra lørdagsbesøg hos T&A. Rart som altid - om end jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at jeg blev lokket i en slags baghold. De sms'ede på forhånd, at de havde lånt en film ved navn "Black Snake Moan", og jeg tænkte: cool, det er noget med slanger på et fly, Samuel L. Jackson og et porno-islæt. Jackson var med, men resten manglede. Og der var blues-musik. Bagefter - for lige at komme ovenpå igen - tvangsindlagde jeg dem til "Mr. Nice Guy". Fik jeg nævnt, at det er et forholdsvis godt show?

Dagens musik er Gillian Welch, "Wrecking Ball":

Yes, I remember when we first kissed,
Though it was nothin at all.
Like a wrecking ball.

Og i dag er det min mors fødselsdag. Mere herom senere.

Da jeg begyndte at lytte til opera - og det er ikke så længe siden endda - begyndte jeg med Wagner. Og kun Wagner. Og det var ikke, fordi jeg tænkte - så grøn er jeg heller ikke - at det nok var det nemmeste, men fordi Inspector Morse lyttede til Wagner. Og jeg var vild med Morse. Hvilket minder mig om, at det er en skam, at jeg ikke har en øl lige nu.

Men jeg havde - ved siden af Wagner - en slags greatest hits-cd med Puccini-highlights. Som jeg også rålyttede til. At jeg opsøgte Puccini var i øvrigt også en direkte konsekvens af mit "Inspector Morse"-kiggeri; i en af episoderne lytter Morse nemlig til Puccinis "Un bel di vedremo" fra "Madame Butterfly" - mener jeg i al fald, men har desværre ikke kunnet verificere det. Efter Morse-episoden købte jeg denne opsamlings-cd: "Great Opera Divas: Mirella Freni", som indeholder stykket, Morse lyttede til. Og - efter den - Gala-cd'en.

Puccini og Wagner er til at skelne fra hinanden - og jeg tror, at min glæde ved Puccini nok skyldtes en vis forståelsesmæssig polstring, jeg havde, i og med, at jeg aldrig har set en komplet Puccini-opera, og derfor ikke ved, hvad de handler om, og i øvrigt ikke forstår, hvad sangerne synger.

Puccinis arier har jeg altså haft fornøjelsen af at kunne forholde mig til som en slags køn volapyk - og jeg syntes vitterligt, de var smukke. Jeg har et mere køligt forhold til cd'en i dag, men kan stadig huske, at det rislede ned af rygraden, når jeg gik tur i parken med mp3'en.

Her er en voldsomt respektindgydende fortolkning af "In questa reggia" fra "Turandot". Med Birgit Nilsson - iført lange negle - samt, til sidst, Franco Corelli.

En ny meningsmåling fra Greens indikerer, at kun 1,2 pct. af vælgerne for øjeblikket vil stemme på Ny Alliance. Partiet har dermed fået sin ringeste måling nogensinde. Mere her.

Der er småstille på bloggen, og den primære grund er, at der - ærligt talt - ikke sker ret meget andet i mit liv pt., end at jeg går på arbejde og spiller Warcraft. Når jeg kommer hjem, altså - ikke imens, jeg er på arbejde. Status: Endeavour har sovet trygt på en kro i de sidste uger, mens jeg har udviklet Midsomer, min warlock på Outland. Denne er nu en skrap level 21-udød og kontrollerer en Voidwalker, som jeg selv har fremmanet og tæmmet fra kaosdybet. Den ligner en blå ballon og er en såkaldt tank, dvs. en robust lakaj, som man sender afsted mod fjenden, mens man selv står på behørig afstand og kaster en formular i ny og næ.

Mit nytårsprojekt fortsætter desuden ufortrødent - for det skal selvfølgelig ikke være virtuelt pjank det hele. I dag har jeg lært:

1) ... om Den Spanske Syge. Som var en pandemi, der i 1918 var årsag til 50 millioner dødsfald på verdensplan. 50 millioner! Hvor er det uhyggeligt - det der med infektionssygdomme.

2) En pandemi er en global epidemi.

Jeg tænkte det selv i et kort sekund, da jeg læste om det - men nøjedes med at tænke det. Politiske kommentarer (og jævne amerikanere) diskuterer nu livligt, hvorvidt Hilarys tårer - eller næsten-tårer - var STRATEGISKE. Spørgsmålet, som udløste reaktionen på tv, skulle angivelig have omhandlet Hilarys hår - og gav anledning til, bl.a., rødsprængte øjne. Jeg ved ikke, hvordan man faker den slags, men hvis der er en TEKNIK, var det måske noget for Fogh, der som bekendt hidtil ikke har slået igennem hos de kvindelige vælgere pga. sin mangel på blød-hed. Han kunne da sikkert godt have haft brug for et tilsvarende trick under spørgerunden i dag, da han skulle forklare, hvorfor man stadigvæk ikke har fundet ud af, hvad der skal ske med de irakiske asylansøgere, selvom regeringen før valget gav problemet topprioritet som en "hastesag".  

Pavekontorets kultur-service informerer:

"Populær kærlighedsmusik af Marie Frank, ”speed-venne-dating”, debatteater af teaterskolen Kastali’a, oplæg om kærlighed og sex af sexolog Gitte Ahm Pedersen samt masser af sjov og hygge: Det er, hvad unge mellem 13 og 18 år kan opleve, hvis de møder op i Kulturhuset til arrangementet ”Kærlighed på tværs”, lørdag d. 12. januar fra kl. 14.00 til 16.30."

Mere om arrangementet samt detaljeret program her.

Til trods for håbløse meningsmålinger, og til trods for at medierne stort set allerede havde kåret Barack Obama til sejrherre, vandt Hilary Clinton gårsdagens New Hampshire-primærvalg stort. Mere her. Den megen modgang fik - ellers - i går Clinton til næsten at bryde ud i gråd på tv.

Dagens tv-fænomen er "The Avengers". Hvor er det dog en fantastisk serie!

Intro fra '65:



Intro fra '67:



Intro fra '68:



... og remixed:

Til salg på QXL nu.

Det meste af arbejdsdagen er gået med et udvidet arbejdspladsvurderingspersonalemøde. Efterfølgende tog jeg Første Initiativ til Realiseringen af Mit Nytårsforsæt (se gårsdagens blog-post), idet jeg gik på biblioteket og lånte to videnskabeligt udseende bøger: Carl Zimmers "Where Did We Come From? An Intimate Guide to the Latest Discoveries in Human Origins" (2005) og Thomas Hylland Eriksens biografi "Charles Darwin" (1997).

I dag har jeg lært:

En hominid - eller i flertal: hominider - er en art, eller et eksemplar af en art, der (ifølge videnskaben om den slags) befinder sig på samme udviklingslinie som mennesket. Historisk, altså. En hominid er altså ikke nødvendigvis en forfader til mennesket, men kan også betegne et sideskud. Underforstået: fra den udviklingslinie, der senere blev til homo sapiens. (Men - altså - ikke via sideskuddene.)

Menneskehedens vugge er området omkring Rift Valley, en 6000 km lang sprækkedal, der løber gennem Østafrika. Det var herfra, vi gik ud, da vi gik. Kløfterne og forsænkningerne er skabt af tre kontinentalpladers bevægelse væk fra hinanden for 35 mio. år siden - i en såkaldt geologisk triple junction, mere om det her. Der er opdaget vigtige rester efter hominider - se ovenfor - i Rift Valley.

Den ældste hominid, man har fundet, hedder Sahelanthropus tchadensis og stammer muligvis fra den først udviklede art efter, at vores egen udviklingslinie forgrenede sig fra menneskeabernes. Arten var opretgående. Den - eller rettere: dens kranium - blev fundet i 2001 af Ahounta Djimdoumalbaye, en universitetsstuderende, i Djurab, Sahara. 

Nå. Jeg har i det stille gået og puslet med en slags nytårsforsæt, som faktisk har været længe undervejs. Jeg erklærer hermed 2008 – dvs. mit personlige 2008, uanset hvad der ellers måtte ske i verden, og det vil sikkert være en hel del – for Den Muntre Videnskabs År.

Lidt baggrundsstof: 1) Jeg er – af uddannelse – idéhistoriker og har som sådan ingen anelse om, hvad universet er lavet af, og hvordan det fungerer. Blandt andet. 2) Næsten så længe jeg kan huske, har jeg næret en fascination for religion. Som barn: Nordisk mytologi. Hammere, dødsguder, mystiske jætter og regnbuer mellem himmel og jord. Nordisk mytologi er en fed actionfilm, og alle, der ikke har beskæftiget sig med emnet, har noget til gode.

Da jeg blev lidt mere voksen, men ikke meget, var det mysticisme. Via Platon – som for mig åbenbarede universets gåder – og (især) Plotin. Jeg fulgte mysticismens historie op gennem middelalderen via naturmystikken i renæssancen over hemmelige mysteriesamfund i 1800-tallets England og til den berømte passage om ”oceaniske” følelser i Freuds ”Kulturens byrde”.

Hvilket alt sammen blot var en lang indledning til følgende: For nogen tid siden, i sommers 2007, blev jeg interesseret i Big Bang og forskellige videnskabelige teorier om universets tilblivelse. I den anledning læste jeg nogle bøger og påbegyndte en digtsamling, ”Superstreng”:

Det knager i rækværket, som ikke er der.
Det siger bum i noget rumtidsskum.
Det flyver fra noget gyvel.
Siger bang
i kaosslam

… som imidlertid forblev en blomst i frø. Årsagen – til den nye interesse – er nem at pinpointe, for jeg havde netop lyttet til Peter Lund Madsens seks inspirerende foredrag om menneskets fortid og fremtid. Jeg lyttede til dem på min mp3, frem og tilbage på arbejde – hvert foredrag fire gange. De kan stadig høres på DRs hjemmeside her: http://www.dr.dk/Podcast/Radio/Radioforedrag/20060727114909.htm

I juleferien så jeg så – i forkert rækkefølge – Brdr. Madsens to live-shows, ”Enden er nær” (som min far fik i fødselsdagsgave af min bror) og ”Mr. Nice Guy” (som jeg gav min far – og mig selv – i julegave). Sidstnævnte show er genset flere gange efterfølgende. Og hvis der var nogen tvivl før, er der det ikke længere: Jeg skal hurtigst muligt se at BLIVE KLOGERE på universet og vores lille, men vigtige historie deri.



For nyligt læste jeg også en lille bog af den amerikanske videnskabsmand Fred Hoyle, ”The Nature of the Universe”, oprindeligt udgivet i 1950’erne. Der er meget godt at sige om Hoyles evner som formidler:



Han skriver kortfattet og pædagogisk, så de fleste, selv jeg, kan være med. Han har først og fremmest en god evne til at inkorporere præcise ord i korte sætninger.

Men Hoyles tilgang til stoffet er også omtrent så poetisk som en bageopskrift, og man får ingen fornemmelse af, hvorfor man – som et almindeligt menneske, hvis knallert er flad – egentlig skal vide dette her.

Hvorfor – kunne man spørge – skal videnskaben være så tør? Hvorfor synges der ingen sange og skrives der ingen digte om videnskaben?

Det er der – står det mig klart efter ”Mr. Nice Guy” – absolut ingen grund til. At der ikke bliver gjort, altså. Det gør det ikke mindre poetisk, at "hjerneneuronernes hær" - og ikke hjertet - udgør den virkende agent bag følelseslivet en romantisk forårsaften.

For Brdr. Madsen er historien om den blinde natur og det tomme rum også historien om slimålens ensomhed og den langsomme udvikling af et af de mest komplekse adfærdsmønstre, universet har kendt til, nemlig de gode manerer. Hvormed der ikke tænkes på korrekt brug af kniv og bestik, men på situationsfornemmelse – evnen til at sætte sig ind i den andens sted. Finpudsningen – over hundredetusinder af år – af Mr. Nice Guy.

De to shows gjorde dybt indtryk på mig, ikke mindst sangene i ”Mr. Nice Guy”. Med tekst af Madsen-brødrene og musik, i al fald for de fleste sanges vedkommende, af Kim Larsen. Den eneste anden æstetiske fusion af videnskab og populærmusik, jeg kan mindes, er Lars Lilholts CD ”Gloria” – en fremragende plade. Men Lilholt er, let’s face it, ikke Trine Dyrholm, og slet ikke, som hun fremstår i Madsen-showet:







Jeg har – indtil nu – ingen holdning haft til Trine Dyrholm what so ever, men jeg faldt pladask for hende allerede under første nummer, ”Spejlet”. Man skal være lavet af sten for ikke at se, at hun stråler.

Det er, for nu at gøre en lang historie kort, det mest opbyggelige, jeg har overværet i lang tid. Og den direkte årsag til, at jeg i 2008 vil gøre mit bedste for at arbejde på min personlige Mr. Nice Guy. For min egen, for forgængernes og for efterfølgernes skyld. 

Se showet. You’ll feel good.



Tilføjelse: Tre af sangene fra showet kan downloades i deres fulde længde for 22,50 på denne TDC-side.

... and I'm a shaman.

Søster har gjort mig opmærksom på dette lille "World of Warcraft"-spot med William Shatner:



"Hey, Shatner - how do I hurl bolts of lightning?"

Et godt nytår til familie, venner og bloglæsere - og undskyld til dem, jeg ikke fik sms'et / ringet til ved overgangen til det nye år. Jeg havde glemt min mobiltelefon derhjemme.

En slags nytårsforsæt følger senere.