Først en hurtig WoW-status-opdatering: Min udøde warlock er nu level 32 og har fået en ildkugleskydende tryllestav og et nyt stikvåben samt en magisk formular, der får modstanderen til at tale i tunger. Ikke dårligt. Jeg har questet en del i Hillsbrad Foothills, som imidlertid har den ulempe, at jeg lidt for hyppigt bliver slået ihjel af Alliance-spillere. En af dem var i går fræk nok til at ride ind foran "kameraet" og vinke til mig først. Derfor har jeg nu søgt tilflugt i det lidt mere fredsommelige Thousand Needles, hvor der mest er hyæner, flyveslanger og gravrøvere.
Men det skulle handle om noget andet: En af de ting, mit Warcraft-spilleri har ledt mig til at forsømme, er læsningen af en lille bog om Darwin, jeg lånte for cirka en måneds tid siden. Den er på 163 sider, jeg har som sagt haft den i en måned, og alligevel er jeg kun nået til side 50. Det skyldes ikke - på nogen måde - at bogen er dårlig, og lad mig tilføje, at de 50 sider har jeg læst ret hurtigt. Da jeg først kom i gang.
Den - bogen - er af Thomas Hylland Eriksen, fordansket fra norsk af Kamilla Jørgensen, og er både velskrevet og spændende. Læsningen af - eller om - Darwin indgår selvfølgelig i mit nytårsforsæt, som er at 2008 for mit vedkommende skal stå i den muntre videnskabs tegn, og Darwin forekom mig at være et godt sted at starte, hvis det ikke skulle handle om stjerner, galakser og Big Bang, som jeg ellers plejer at læse om, når jeg læser videnskabeligt.
Men Darwin er, eller var, også - fornemmer jeg - en spændende person. I det indre mere end i det ydre, måske. Han var hæmningsløs samler af alt muligt, førte pedantisk lister over det meste, var konfliktsky og havde ikke megen fidus til store, spekulative teorier, der binder sløjfe på alting. I al fald ikke uden empirisk basis. Efter at han selv havde fundet på én, altså en teori, ventede han i mange, mange år, før han offentliggjorde den - og han var lettet, da et værk med lignende ideer blev offentliggjort først, så det kunne fungere som stødpude. Som barn producerede jeg selv lister over alt muligt og var også bidt af en gal samler - noget, der til dels stadigvæk er tilfældet. Jeg er tiltrukket af tanken om at få ting hjem i hus, om end jeg ikke i så høj grad er begavet med den del af samlergenet, der byder mig at holde fast i tingene, når først jeg har fået dem. Jeg finder det på et følelsesmæssigt plan let at leve mig ind i tankegangen hos den Darwin, der beskrives i Eriksens biografi - en Darwin, der helst ville sidde og katalogisere rureksemplarer frem for at forholde sig til eksempelvis samtidens nye revolutionære tanker - ligesom jeg fandt det let at leve mig ind i Lovecrafts personlige univers. Og det er helt klart noget, der skal udforskes nærmere. Har bestilt dette eksemplar af "The Origin of Species":
