Midsomers sensommer
29. apr 2008 02:20, Lars Gorzelak PedersenMidsomer blev her til aften - omsider - level 70, hvilket i Warcraft-terminologi betyder helt og aldeles fuldvoksen. Han blev født ultimo december, så det har taget ham godt og vel 4 måneder. Han er nu så kyndig udi alkymien og urteplukningen, som man med rimelighed kan stræbe efter at være - og han har fået sig et flyvedyr. Herunder: flagermusen afprøves over Terokkar Forest, Outland.
Udvidelser
28. apr 2008 12:23, Lars Gorzelak PedersenMidsomer er nu - takket være en alt for ihærdig indsats gennem de sidste 3 dages tid - meget tæt på at være level 70. Hvilket - foreløbigt - er den højeste level, man kan opnå i World of Warcraft. Derefter handler det - indtil udvidelsen kommer - om forbedring af udstyr, om at spare op til et flyvedyr (tjek) og om at opnå ære, hvilket sker gennem pvp, spiller mod spiller. Tjek Midsomers vitale data her.
I opmærksomheden på at nå så vidt har jeg helt glemt at fortælle, at jeg i tirsdags fik besked om, at jeg har fået godkendt endnu en projektansættelse hos Kulturhistorisk Museum Randers. Projektet består i en udvidelse af den publikumsundersøgelse, jeg allerede har lavet, i form af noget artikelskrivning og perspektivering til internationale undersøgelser. Ansættelsen starter 1. maj, med første mødedag 5. maj, og jeg er - naturligvis - både glad og lettet.
Edwige siger godnat
28. apr 2008 03:50, Lars Gorzelak PedersenInger
26. apr 2008 20:58, Lars Gorzelak PedersenMin søster har prikket mig på skulderen i en kommentar, og det første der falder mig ind - som potentielt blog-emne - er Inger Støjberg, politisk ordfører for Venstre. Ikke ret meget kunne få mig til at stemme på Venstre, i al fald ikke så længe de fedter rundt med DF - og nok heller ikke Inger Støjberg - men hvis nogen nogensinde er kommet i nærheden (af at ku'), er det hende. Jeg ved ikke meget om hende - udover at hun er nordvestjyde, at hun forfatter en del hjemmesideindlæg om, at nu må forældrene hanke op i deres børn, og at hun har skrevet en bog om Sussi og Leo. Men prøv - lige - at klikke ind på inger.dk og tjek billederne. Og forestil dig at billederne var lidt mindre retoucherede. Og føl foråret. Eller se hende her i "Debatten"s (vældigt ringe) tørklædedebat.
Nyt Lovecraft-forlag
21. apr 2008 12:12, Lars Gorzelak PedersenHep! Henriks nye Lovecraft-site/-forlag, hplmythos.dk, er skudt i gang. Tjek det her. Har netop bestilt et eksemplar af "Fra skyggerne, vol. 1".
Edwige
21. apr 2008 11:14, Lars Gorzelak PedersenMød Edwige, blodelver-rogue level 10:
Egentlig oprettet som en bank-alt - altså en karakter, man placerer fast i en bank, ved en postkasse, og til hvem man sender alle de ting, man ikke har plads til at opbevare hos sin main. Men jeg kommer nu nok til at ta' på en del eventyr med hende alligevel. Blodelvere er blandt de senest tilkomne racer i WoW og starter i Eversong Woods, et solrigt territorium i "Burning Crusade"-udvidelsen. Midsomer, min udøde warlock, er nu level 66 og har netop fået ny hovedbeklædning, The Crown of Endless Knowledge.
Grå torsdag
17. apr 2008 11:43, Lars Gorzelak PedersenHar her til morgen været til jobsamtale på Arbejdsmarkedscenter Syd i Viby. Det var en succesoplevelse, så jeg tillod mig efterfølgende at belønne mig selv med følgende musikindkøb:
Det er torsdag, og gårsdagens forårsvejr er væk. Dagens cd er Olesen-Olesen, "Solsort og forstærker". Fra titelnummeret:
Du siger du holder af ord
som "solsort" og "forstærker".
Jeg ved hvad du mener,
og det ved jeg, du mærker.
Figaros bryllup
14. apr 2008 17:21, Lars Gorzelak PedersenJenna Fischer i undertøj
14. apr 2008 13:48, Lars Gorzelak PedersenJeg har tilbragt formiddagen med at være til vejlednings- og CV-godkendelses-møde hos A-kassen. Resultaterne af de skærpede regler er til at få øje på: ved tidligere møder af denne type, som jeg har været til, var der 30-40 stykker, i dag var der seks fremmødte. I øvrigt alle hunkøn, fraregnet mig. Jo mere absurde, beskæftigelsesministerens påfund bliver, jo mere forstående bliver A-kassemedarbejderne, har jeg indtryk af - og tak for det.
Uden sammenhæng med ret meget - ud over at hun ser sød ud, og at jeg netop har set "Blades of Glory": et billede af Jenna Fischer i frækt undertøj.
Og ude i landet: Ruth Evensen er blevet anmeldt til politiet på baggrund af et indslag i DRs "Søndagsmagasinet". I indslaget fortæller et tidligere medlem af Faderhuset, at Evensen forbød moren til en lille pige at gå til politiet med en anmeldelse mod faren for incest - med den begrundelse, at pigen var besat af en dæmon.
Rigeligt smør
13. apr 2008 14:42, Lars Gorzelak PedersenEt link til mig selv og andre interesserede: DR2s side om "Spise med Price". Hvor man også kan se de tidligere programmer (klik på logoerne helt ude til højre).
World of Warcraft Dancing
13. apr 2008 14:27, Lars Gorzelak PedersenJeg var i går aftes til filmaften hos T&A, selvom filmtemaet i nogen grad måtte vige for Warcraft-snak. Vi endte med at få set et kvarter af "Napoleon Dynamite", et kvarter af "Glen or Glenda" - som var blandt T&As fødselsdagsgaver til mig, sammen med bl.a. Leonard Cohens "Death of a Ladies' Man", den sidste af hans plader, jeg manglede at få købt - og tre kvarter af "Poltergeist", før jeg måtte med natbussen.
Som skulle være gået kl. 1.11, men som i stedet, selvom jeg kom løbende efter den på fem meters afstand, kørte kl. 1.08. På grund af chaufførens iver efter at komme tidligt hjem i seng måtte jeg derpå tage 40-minutters-gåturen, olm hele vejen (og Århus Taxa levede som sædvanligt i deres egen lille verden, som ikke inkluderer ringende telefoner).
Men - og det var egentlig bare det her, jeg skulle frem til - i forlængelse af Warcraft-snakken viste Anita mig et youtube-klip, hvori en computernørd har taget de forskellige karakterers danse i "World of Warcraft" og sidestillet dem med dansenes oprindelige forlæg i film, shows, musikvideoer osv. Se den. Den er sød.
Level 30, III
9. apr 2008 19:57, Lars Gorzelak PedersenOg tak - ikke mindst - til PR-chef Mette for i dagens anledning at have sammenflikket dette diskrete logo:
Awesome!
Level 30, II
9. apr 2008 19:50, Lars Gorzelak PedersenMange tak til alle for de mange venlige kommentarer på bloggen, i telefon, mest post og via sms - opmærksomheden har været helt overvældende, herunder også - mest uventet - fra museumsreceptionister og forhenværende medkontorister (tak, Helle - det er vist første gang, jeg er blevet kaldt et lækkert skår). Jeg har det meste af dagen haft besøg af min far, mor og søster, som ankom i formiddags. Vi har været i Århus og benyttede også lejligheden til at vende op og ned på inventaret i min lejlighed. Den er nu udstyret med et tidssvarende fjernsyn, et nyt gulvtæpppe og en kontorstol, der ligner noget fra dækket på USS Enterprise. Lidt billeder fra dagen:
Min mors lagkage:
En hjemmelavet pebersvend:
Øl fra søster:
Kort fra nevø Ilias:
Teksten lyder: "Tillyke med tøsefesten! og med de 2 år! jeg håber du har en glædelig jul! hilsen Hr. Chimpanse". Og under fuglens halefjer et lille ansigt med ordene "grim" og "dig" skrevet til venstre og højre herfor.
Level 30
9. apr 2008 00:00, Lars Gorzelak PedersenPjæk, II
8. apr 2008 11:42, Lars Gorzelak PedersenDet lader til, at undervisningsministeren trak i land, hvad angår ideen om pjækkebøder. Den 2. april kl. 9.37 skrev DR på deres hjemmeside: "Selv om både skoleledere, forældre og socialpædagoger mener, at det er en dårlig idé, så holder Bertel Haarder fast i, at børns pjækkeri skal have økonomiske konsekvenser." Og 9 timer senere: "Hverken undervisningsministeren eller skolelederne er interesserede i, at lave nye regler for pjækkeri. I stedet skal de eksisterende muligheder benyttes og den socialpædagogiske indsats gøres mere smidig."
Tørklæder tilladt i Folketinget
8. apr 2008 11:16, Lars Gorzelak PedersenFolketingets Præsidium besluttede i dag, at det er tilladt at bære tærklæde på Folketingets talerstol, forudsat at man - iført tørklædet - er genkendelig. Mere her.
OGLE-2006-BLG-109L
7. apr 2008 16:10, Lars Gorzelak Pedersen
Pavelig Evolutions-Service informerer: Astronomer har opdaget et solsystem med planeter, der svæver omkring stjernen OGLE-2006-BLG-109L, og hvoriblandt to har stor lighed med Saturn og Jupiter. "Solsystemer med de nødvendige betingelser for liv er langt mere almindelige, end forskerne hidtil har troet", konkluderer astronom Martin Dominik fra St Andrews-universitetet. Mere her.
Sushi
5. apr 2008 14:12, Lars Gorzelak PedersenI går aftes var jeg i Randers, til spisning med receptionisterne fra museet, som - i anledning af min forestående 30-årsdag - havde medbragt gaver. Bl.a. et sushi-sæt med tilhørende fad, jordbær, karameller og en blomst. Tak til alle for endnu en hyggelig aften.
Sidst læst: Olav H. Hauge, "Dråber i østenvind". Som - synes jeg - var en lidt tam sag? Samt "Where Do We Come From" af Carl Zimmer.
French & Saunders
4. apr 2008 11:49, Lars Gorzelak PedersenSådan set sad jeg i nat og ledte efter Tom Waits- og Elvis Costello-klip på youtube, men mine associationer drev - ad underfundige veje - ganske langsomt i retning af French & Saunders i stedet.
F&S does "Baywatch":
Og "Silence of the Lambs":
Og "Cold Mountain" (med Nicole Kidman):
RAM, III
3. apr 2008 15:13, Lars Gorzelak PedersenNok egentlig mest henvendt til min far, som har været så overordentlig venlig at sende mig 2 gb RAM med posten - men mine roser og torne udi RAM-verdenen har jo trods alt udgjort en slags miniføljeton herinde, så jeg posterer det her alligevel: jeg har modtaget - far og andre interesserede - de to blokke med posten og sat dem i maskinen for 10 minutter siden. Den kører, indtil videre, som en drøm - uden underlige fejlbeskeder af nogen slags. Tusind, tusind tak.
Pjæk
2. apr 2008 10:27, Lars Gorzelak PedersenJeg pjækkede - så vidt jeg husker - én gang under min tid i folkeskolen og gymnasiet. Måske flere, men i al fald én gang, som til gengæld - kan man sige - var en serie af gange. Nemlig, da vi skulle - fordi det siger loven, selvom ingen ved hvorfor - have redskabsgymnastik i idrætstimerne.
Jeg var dengang, og er sådan set stadig, stolt over, at jeg gjorde det, fordi det bestemt ikke falder nemt for min personlighed at udeblive fra ting, jeg forventes at møde op til. Men altså: at pjække var i den forbindelse for mig, og kan som sådan givetvis også føles som det for andre, en selvbekræftende, i ordets bedste betydning, ting. Det forekom mig idiotisk med redskabsgymnastik, og mine evner var absolut ikke dér, så jeg lod være - og brugte tiden på bedre.
At pjække var, skal det siges, heller ikke den samme katolske dødssynd, som jeg forstår, at det er blevet til i dag, hvor det sidestilles med hærværk. "I samarbejde med skolelederne skal vi gennemgå, om der er brug for flere sanktioner over for børnene og forældrene, som enten opfører sig dårligt, ødelægger ting eller ikke kommer i skole," siger Bertel Haarder her til morgen - med sanktioner hentydes til økonomiske - og Dansk Folkeparti foreslår 2.000 kr. i bøde for en uges pjækkeri.
Jeg har aldrig pjækket en uge i træk, men redskabsgymnastiktimerne har nok alligevel sammenlagt udgjort et par dage. Så jeg vil gerne - retrospektivt - undskylde over for mine forældre, som altså i den forbindelse skulle have betalt 2/5 af 2000 kr., svarende til 800 kr. for mine synder.
Her er teksten til Allan Olsens sang "Jeg vil", fra pladen "Pindsvin i pigsko".
The Universe Will Be Remade
2. apr 2008 10:03, Lars Gorzelak PedersenEn lille WoW-update: Jeg er nu snublende tæt på at blive level 60 - takket være nogle hårde dage i Silithus, et surrealistisk område med svævende sten og lyd af summende fluer - og skal senere i dag på smuttur til The Sunken Temple, en dungeon, hvor jeg håber på at gennemføre en vigtig warlock quest, så jeg kan få et fragment af dybet - en nipsgenstand, der gør det muligt for mig at tilkalde min minion uden at bruge et sjælefragment (som jeg plejer at skulle gøre). Andre vigtige begivenheder: jeg har taget mig sammen til at få installeret udvidelsen "Burning Crusade", som - trods en RAM-advarsel under installationen - kører. Med nød og næppe. I den anledning aflagde jeg i forgårs mit første besøg i Outland (området, ikke serveren), som er en gigantisk, rød ødemark med en meget apokalyptisk stemning hængende over sig, og hvor en fjern Doom Lord jævnligt råber ildevarslende ting som "The Universe Will Be Remade". Spooky. I mit virkelige liv skriver jeg ansøgninger, udfylder papirer, ser film og hører De Sorte Spejdere.




