Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen
Opret egen blog | Næste blog »

Pink

29. maj 2008 23:45, Lars Gorzelak Pedersen

Hep! Der er et kvarter til fredag. Her er Aerosmith med "Pink".

Waiting for Kate Bush

28. maj 2008 19:31, Lars Gorzelak Pedersen

Heps! Brother Bo har sendt mig et eksemplar af John Mendelsohns roman "Waiting for Kate Bush", ifølge bagsideteksten "a fictional account of one strange man's obsessive preoccupation with England's even stranger "Pre-Raphaelite nymph with the Minnie Mouse soprano"". Dén glæder jeg mig meget til at læse! I dag hentede jeg også Nebelongs "Tristan" hos Bog & Idé, og jeg har forsøgt at se "Nacho Libre". Damn, det var skidt.

Antal planter bestemt indtil videre: to. Det falder mig ikke nemt - og som altid skarpsindige Pia H indskød forleden, mens jeg talte om vild kørvel i morgenkaffepausen: "Lars, du trænger til at få en kæreste..."

Hvad med hende her?

Photobucket

Forsinket tillykke

27. maj 2008 15:14, Lars Gorzelak Pedersen

Pavekontoret ønsker et lidt forsinket, men oprigtigt tillykke til Joachim og Marie. Jeg forsøgte rent faktisk at se eventen i denne ombæring - eller i det mindste at lytte med - men blev desorienteret, a) da en eller anden speaker-kvinde - eller måske var det Uffe - sagde, at hvis man ser godt ud, så har man også en god fest, og b) da Reimers sure medkommentator bad ham vrantent om at tie stille, fordi nu var det hende, der talte.  

Jeg er - tro det eller ej - romantiker lige under min stoiske overflade - og et bryllup burde, tænker jeg, være en romantisk begivenhed. Kommentatorer og programgæster kom ind på alt muligt - om brudekjolen var dansk eller fransk, hvad dét signalerede om Maries danske/franske sympatier, at velvære kommer af at se godt ud, og at det at møde op i dyre kreationer er et tegn på respekt for bryllupsparret. Alt sammen meget uromantisk og utidssvarende - og det meste af det helt indlysende noget bæ (Reimer blev tydeligt paf indtil flere gange). Hvorfor er det, at alle DRs journalistiske dyder sættes fuldstændigt ud af spil under en begivenhed som denne? Det eneste jordforbundne menneske, der var på i de 2-3 timer, jeg lyttede med, var en ældre og meget afslappet herre, der havde været ude og shoppe med sin hustru før brylluppet. 

Speedway i nat

24. maj 2008 23:22, Lars Gorzelak Pedersen

Speedway-fans bemærk: det eneste Grand Prix, der tæller i aften - Sveriges Grand Prix kl. 00.15.

Spejderne holder sommerferie

23. maj 2008 17:59, Lars Gorzelak Pedersen

I dag var der sæsonafslutning på "De Sorte Spejdere", og spejderne sendte live fra landsbrugseleven Kaspers forældres hus i Thy. Hør udsendelsen og se billeder her. Det bliver - for alle vi afhængige - nogle hårde måneder frem til 7. august, hvor de igen indtager æteren. Men heldigvis har de lovet at lægge 24 gamle udsendelser fra 2005 ud på sitet hen over sommeren. Pavekontoret ønsker god sommerferie til spejderne - og takker for et virkeligt godt radioprogram. 

John Cage: Four Walls

23. maj 2008 16:15, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

Forrygende! Classico Klubben har i denne måned tilbud på John Cage-opsamlingen "Four Walls", et 3-CD-sæt, der indeholder titeldramaet og enakter-balletten "The Seasons" på CD1, samlede værker for piano og stemme på CD2 samt samlede værker for violin og piano på CD3 - se den samlede tracklist her. Boksen koster 87 kr. (!) og kan også købes via cdklassisk.dk. Har modtaget mit eksemplar i dag.

Har i dag, også, bestilt et eksemplar af Henrik Nebelongs danske Wagner-oversættelse af "Tristan og Isolde". For de sidste kroner på gavekortet, jeg fik af Paw i fødselsdagsgave (de første blev brugt på "The God Delusion"). Tak Paw!

Sidst læst:
Henry David Thoreau: "Om at vandre"
Richard Dawkins: "The God Delusion"

Bendt som statsminister?

22. maj 2008 12:48, Lars Gorzelak Pedersen

"Selv om Lars Løkke Rasmussen står som Venstres kronprins, behøver han ikke være de konservatives bud på en statsminister. Der er bedre kandidater end ham, eksempelvis vores egen leder, Bendt Bendtsen," siger De Konservatives organisatoriske næstformand, Finn Poulsen, til Berlingske Tidende.

Pavekontoret anmoder hermed indtrængende den danske presse om med øjeblikkeligt varsel at standse den uforsvarlige bilags-hetz mod Lars Løkke Rasmussen. Let's say no more about it!  

Flora i farver

20. maj 2008 20:16, Lars Gorzelak Pedersen

Det er nu lykkedes mig at finde en plantebog, der indeholder et særskilt kapitel om strandplanter: Politikens "Flora i farver". Desværre er mine indsamlede planter nu så indtørrede, at de ikke rigtigt ligner nogen af dem i bogen. Klog af skade er mit næste træk, at jeg vil prøve at tage bogen med UD i naturen - frem for at tage naturen med hjem til bogen.

10 gode strandplantenavne:

* Kødet hindeknæ
* Almindelig hønsetarm
* Bittersød natskygge
* Sodaurt
* Strand-kogleaks
* Bidende stenurt
* Kruset skræppe
* Engelskgræs
* Knold-ranunkel
* Rødtop

En google-billedsøgning på sidstnævnte ord gav i øvrigt hende her som 1. resultat.

Songbird

20. maj 2008 18:21, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

Det har taget mig lang tid at få lyttet til Willie Nelsons og Ryan Adams' "Songbird" - men nu er jeg nået så langt og vil gerne, efter kun et par gennemlytninger eller tre, gå linen ud og anbefale den. Og - Suthas, hvis du læser det her - ønske mig den. Her er et uddrag af pladens titelnummer samt en desorienteret mand i en gymnastiksal:

Dagens nød

19. maj 2008 20:28, Lars Gorzelak Pedersen

Pastor Fred Phelps fra Westboro Baptist Church - omtalt i Dawkins' "God Delusion" - lød simpelthen for uvirkelig til, at jeg kunne dy mig for at tjekke ham ud på nettet (og "tjekke ham ud" er i denne sammenhæng det HELT forkerte udtryk at bruge) - bare for lige at se, om han virkelig er virkelig. Men jo, den er - utroligvis - god nok.

Hjemmesidens url - www.godhatesfags.com - fortæller alt om Phelps' kæphest (igen måske ikke det mest heldige udtryk at bruge), og her er lidt ekstra guf fra præsentationsteksten:

"In 1991, WBC [Westboro Baptist Church] took her ministry to the streets, conducting over 34,000 peaceful demonstrations (to date) opposing the fag lifestyle of soul-damning, nation-destroying filth. In response, america bombed WBC. Now, God is america's enemy, dashing your soldiers to pieces. 4,079 dead. 29,314 wounded."

34.000 demonstrationer siden 1991!

Dawkins krediterer Phelps for at have proklameret følgende, da Martin Luther Kings enke døde: "God Hates Fags & Fag-Enablers! Ergo, God hates Coretta Scott King and is now tormenting her with fire and brimstone where the worm never dies and the fire is never quenched, and the smoke of her torment ascendeth up for ever and ever". En elegant hjemmeside-feature, som Dawkins også omtaler - nemlig en tæller, der viser, hvor mange dage en bestemt navngiven homoseksuel har brændt i helvede - synes dog nu at være fjernet fra hjemmesiden.

Angora by Night

19. maj 2008 19:26, Lars Gorzelak Pedersen

Og inden det hele går op i kønsorganer: jeg har - siden i går eftermiddags - set 7 afsnit af "Angora by Night". Alle andre end mig har sikkert set serien for længst, men i tilfælde af, at der skulle sidde nogle nølere derude: go here. Mine favoritter i serien er Carsten Mølby - studievært nr. 3 fra venstre - og Jan Krabbes afsluttende gyserhistorier, der har titler som "Den giga creapy målmand".

Kommentar til DR's genitialer

19. maj 2008 19:17, Lars Gorzelak Pedersen

En forsinket – og forundret – kommentar til P1-Debatten ”Flere tissemænd i gadebilledet” fra 7. maj, hvori Johanne Schmidt, Enhedslisten, diskuterer brystreklamer på busser med Jesper Nygart, speciallæge. Omtalte reklame er lanceret af en privatklinik i form af en busstreamer, som aktionsgruppen Brysterne på bussen (og til dels Schmidt, men måske af andre grunde – mest noget med, at speciallægen er en ond kapitalist, der tjener tykt på forskruede kvindeidealer) har fundet stødende. DR skriver i den forbindelse i deres program-teaser:

”Aktionsgruppen Brysterne på bussen var i går ude med en aktion, der efterlyste det mandlige kønsorgan i mediebilledet. For hvorfor er det, at vi aldrig må se en nøgen mand, når det nu vrimler med nøgne damer? For er det ligestilling mellem kønnene, at vi også får mænds genitialer på busserne, eller er det endnu en sexualisering af det offentlige rum?”

Jeg har sjældent læst så meget vås presset sammen på så få linier.

Man kunne – her – have diskuteret det etiske i at reklamere for brystoperationer på samme måde som eksempelvis letmælk i Netto – og Schmidt forsøger det også. Men hun, og Brysterne på bussen, og radioværten, får det sovset ind i alt muligt tvivlsomt om, at vi bevæger os hastigt i retning af et hyperseksualiseret samfund, og at kvinder er de eneste, der får billeder af stiliserede idealeksemplarer af deres eget køn kastet i hovedet, når de går tur i gågaden.

Schmidt mener ligefrem, at der er behov for en afseksualiseringsproces – hvilket ikke er det samme som mindre nøgenhed i bybilledet, men blot betyder, at vi skal vænne os til, at kroppen ikke skal ses som et seksualobjekt. Jeg vil undlade at kommentere dette yderligere, for jeg forstår det ikke – ligesom jeg ikke forstår, hvordan noget menneske kan mene, at dette vil gøre tilværelsen sjovere. Flere slags mennesker på reklameplakaterne, ja tak. Men hvorfor må vi ikke tænke på dem - eller vores medmennesker - som kropslige, seksuelle væsner?

Adskillige spørgsmål falder mig ind efter at have læst oplægget og lyttet til debatten. Jeg går ud fra, at ”mediebilledet” i ovenstående henviser til mediebilledet, der møder én på gadeniveau. ”Vrimler” det med nøgne damer her? Jeg har – til dato – ikke set en eneste på nøgen kvinde på gadereklamer i mine foreløbigt 30 år (men måske har jeg bare boet de forkerte steder), og jeg har SLET ikke set eksempler på den stigende ”pornoficering” af gader og stræder, man også tit hører omtalt. ”Endnu en sexualisering af det offentlige rum”, hedder det da også i teksten – men hvor finder man de andre seksualiseringer, som er impliceret i ”endnu en”, henne? Er det lingerireklamer foran tøjforretninger, der hentydes til?

Genitaler – eller ”genitialer”, som teksten foretrækker at kalde dem – har aldrig omfattet bryster (der følgelig ikke er pendanter til det mandlige kønsorgan), og mig bekendt får de, kønsorganer, i almindelighed ikke et ben til jorden på reklamer rundt omkring i riget. En reklame, der viser et kvindeligt kønsorgan i close-up, er akkurat lige så utænkelig som en, der viser et mandligt – i al fald i et land, hvor selv en tam JBS- eller H&M-reklame kan få massiv medieopmærksomhed.

”Mandeforsker” fra RUC, Kenneth Reinicke, udtaler i forbindelse med en imaginær ”reklamepik”-kampagne, som Brysterne på bussen har lavet som modsvar til brystreklamen, følgende:

»Det siger noget om, hvor beskyttet det mandlige køn er. Mænd har historisk set været det usynlige og neutrale køn. Det er overordnet set svært at sætte fokus på manden som socialt køn, f.eks. mænd, der udøver vold, går til prostituerede eller i forhold til øremærkning af barsel til mænd. Men også helt konkret i forhold til den mandlige krop, hvor især det mandlige kønsorgan nærmest kun optræder i pornofilm«.

Hvilke andre steder end ”nærmest kun … i pornofilm” – bortset fra medicinske lægebøger – optræder der kvindelige kønsorganer?

Two More Bottles of Wine

17. maj 2008 21:48, Lars Gorzelak Pedersen

Det kan godt være, jeg endnu ikke helt har fået øjnene op for Facebooks kvaliteter - men på Youtube kan jeg til gengæld bruge rigtig lang tid på at sejle planløst rundt, hvis jeg først falder i. Her er fire indbyrdes (næsten) helt urelaterede klip, som jeg har været omkring i den sidste times tid (blot fordi jeg lige ville se, om der var en videoversion af Underworld-nummeret "Ring Road"... hvad der ikke var):

"Crocodile", fra Underworlds (mig bekendt) seneste CD "Oblivion with Bells":



Emmylou Harris med "Two More Bottles of Wine", en personlig feelgood-favorit (her med tysk intro, hvilket jo ikke just gør den ringere:



Led Zeppelin tackler gospel-tingen "In My Time of Dying" - fra super-dobbeltalbummet "Physical Graffiti":



Bob Dylans version af samme nummer, fra hans debutplade:

Plantebøger

17. maj 2008 21:05, Lars Gorzelak Pedersen

Øv. Jeg havde samlet en hel pose med strandplanter, som jeg derpå - i bedste Darwin-ånd - havde tænkt mig at bestemme i mit hjemmelaboratorium, men uheldigvis viser det sig, at strandplanter slet ikke er inkluderet i min "nye" plantebog. Næste fase er derfor nok at tjekke internettet samt at gå på biblioteket. Nye bogindkøb:

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Vi udviklingsteoretisk udfordrede - uden medfødt sans for plantelivet - står i stor gæld til Forlaget Fremad.

Sir Julian Huxley - incidentally - var sønnesøn af Thomas Henry Huxley, "Darwins bulldog", og ligesom denne tilhænger af Darwins teori om naturlig udvælgelse. Han modtog Royal Societys Darwin-medalje i 1956. Det står mig ikke helt klart, hvilket af hans mange populærvidenskabelige værker "Udviklingens historie" (se ovenfor) er en oversættelse af - men det er helt sikkert et af dem.     

Anti og fanatisk anti

15. maj 2008 13:09, Lars Gorzelak Pedersen

Det politiske stof på bloggen er blevet nedtonet kraftigt igennem det sidste halve års tid - af mange årsager (hvoraf en er, at det er Videnskabens, ikke Politikkens, år). Men Kristian Thulesen Dahls udtalelse i går - "på mange stræk er vi antimuslimer" - kan jeg ikke lade være helt ukommenteret.

Fordi det alt andet lige mig bekendt ikke hidtil har været partiets politik - officielt - at være antimuslimsk. Det er varmblodede tosser som Camre, ikke koldhovedede strateger som Thulesen Dahl, der mener, at "muslimer skal bo i muslimland" - eller hvad?

Tilsyneladende har tørklædetemaet (og gid nogen ville pakke det snottede, ligegyldige tema ind og blidt deponere det på oceanets bund) fået partiledelsen til at se rødt, således at det nu er officielt ok at være "antimuslimsk", men - dog - stadigvæk - skidt at være "fanatisk antimuslimsk".

Hvem ved, måske vil DF om fem år ok-stemple de fanatisk antimuslimske, men tage skarpt afstand fra de psykotisk antimuslimske? 

Pavekontorets "politiske reflektionsmantra" for torsdag: Hvad betyder det, at et parti "på mange stræk" er anti-en-bestemt-(lovlydig)-befolkningsgruppe?

TILFØJET: Læs også Rune Engelbreths blogindlæg om Thulesen Dahls udtalelse.

Dvd-optager, II

15. maj 2008 10:59, Lars Gorzelak Pedersen

Hep! I tirsdags købte jeg, efter måneders tilløb, min første harddisk- og dvd-optager, og det er med ikke ubetydelig stolthed - og en gnist af forundring - at jeg kan konstatere, at tilslutningen og opsætningen i alle ender forløb ganske som intenderet. Dyret sørgede selv for indkodning af tid, sprog og kanalindstilling, så det var sådan set bare at sætte stikkene i de rigtige steder og så ellers bemestre remote'n. Jeg foretog og afspillede i går aftes min første digitale tv-optagelse nogensinde. Fantastisk.

Tagged

11. maj 2008 22:59, Lars Gorzelak Pedersen

Bror Bo har tagget mig og bedt mig om at gøre følgende:

1. Pick up the nearest book.
2. Open on page 123.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the next three sentences.
5. Tag five people, and acknowledge who tagged you.

For øjeblikket er jeg på pinseferie, og min medbragte pinseferielæsning er "The God Delusion" af Richard Dawkins - som ligger til venstre for mit keyboard, lige ovenpå VHS-eksemplarer af Joan Collins-gyseren "Søn af Satan" og "Tentaklernes nat". Jeg sidelæser Dawkins' religionskritik sammen med nogle helt fantastiske evolutionsbøger, jeg fandt på et Y's Men's-marked. Mere om dem senere. Og om Dawkins.

Sætning 5-8 på side 123 udgør slutningen på et afsnit, idet jeg altså - også for forståelsens skyld - regner sidens første halve sætning som sætning nr. 1. Dawkins taler om Dan Browns "The Da Vinci Code" og de bibelske evangelier, og "it" i første sætning hentyder til Browns bog:

"It is indeed fabricated from start to finish: invented, made-up fiction. In that respect, it is exactly like the gospels. The only difference between The Da Vinci Code and the gospels is that the gospels are ancient fiction while The Da Vinci Code is modern fiction".

Ellers ikke meget nyt - og så dog alligevel. Måske er der sket noget småt, som er begyndelsen til noget større. Jeg har købt en del bøger om træer, buske og planter og går rundt og samler eksemplarer af sidstnævnte ind i en plasticpose, som jeg så bagefter identificerer i min bog. Planterne, ikke posen. Men frygt ikke for min tilstand - alt vil snart stå lysende klart.

Jeg tagger Ane, Paw, Anita, Mette og Henrik. Og undskylder, hvis nogen er blevet dobbelt-tagget. Og takker min egen tagger, Bo. Og tak til Taggart.

Den Muntre Videnskabs År fortsætter

6. maj 2008 21:18, Lars Gorzelak Pedersen

Nå, men nu må jeg jo heller ikke glemme, at jeg - som nytårsforsæt - har erklæret 2008 for Den Muntre Videnskabs År. "Origin of Species" har, indrømmet, lagt på hylden i et par måneders tid, men jeg har nu lagt en plan om at udvide i BREDDEN, for derved at undgå at komme til at køre død i Darwin i dybden - eller for at minde mig selv om det større perspektiv. Der er - det forstår selv jeg - trods alt andet end Warcraft i tilværelsen. Indkøbt - derfor - i dag: Richard Dawkins, "The God Delusion".

Børneuge

2. maj 2008 13:08, Lars Gorzelak Pedersen

I denne uge er det Children's Week i World of Warcraft. Lower City i storbyen Shattrath, Terokkar Forrest, er, som de der har været der vil vide, tætpakket med hjem- og forældreløse børn, der er havnet dér pga. en eller anden tragisk hændelse, som jeg ikke har sat mig ind i. I denne uge kan man i Lower Citys børnehjem tage en "quest", der giver én en forældreløs dreng/-pige på slæb. Kvæsten går - i al sin simpelhed - ud på at tage barnet med hen og se de legendariske steder, det altid har drømt om at se - en opgave man naturligvis ikke kan sige nej til, selv ikke som bidsk udseende dødninge-troldkarl. Her viser jeg en træskoklædt blodelverpige den mørke portal - indgangen til Outland - i Hellfire Peninsula:

Photobucket

... og sporefolket i Sporeggar:

Photobucket

Photobucket

... og elementernes trone i Nagrand (hvor hun ville se ild-elementalen):

Photobucket

Photobucket

Danarige

2. maj 2008 12:53, Lars Gorzelak Pedersen

Har modtaget følgende:

***

KNOPSKYDNING

Humanisme.dk har fået en ny lille knopskydning: DANARIGE.DK. Hensigten hermed er at fastholde natur- og landskabsindtryk fra en igangværende genopdagelsesrejse i Danmark, suppleret med klassisk dansk naturpoesi (og hvad der ellers måtte falde ind undervejs), samt at reservere en særlig hjemmeside hertil frem for et hjørne af Humanisme.dk. Kig forbi og link eventuelt til:

http://www.danarige.dk

Mange hilsner
Rune Engelbreth Larsen

***

Tjek DANARIGE.DK.