Lars Gorzelak Pedersen

Dagens film er "Jeder für sich und Gott gegen alle" (1974) af Werner Herzog - bedre kendt under dens alternative titel, "Gåden om Kaspar Hauser".

Virkelighedens Kaspar Hauser dukkede i maj 1828 op på gaderne i Nürnberg, erklærede, at han ville være rytter som sin far - og ikke meget andet, eftersom Hauser knapt nok var i stand til at tale. Han kunne skrive sit navn på et stykke papir og bar et brev adresseret til en lokal ritmester, der forklarede, brevet altså, at drengen havde været i forfatterens, en fattig mands varetægt indtil nu.

Senere, efter at Hauser blandt Nürnbergs indbyggere havde lært basal social adfærd og sprogbrug, forklarede han, at han havde været indespærret de første mange år af sit liv og aldrig set et levende menneske, eftersom vand og brød blev skubbet ind i cellen, som kun var oplyst af et lille hul i væggen, mens han sov. I 1829 blev han udsat for et mystisk mordforsøg, som han overlevede, men 4 år senere blev han dolket ihjel af en maskeret skikkelse. På hans gravsten står:

HER LIGGER

KASPAR HAUSER

SIN TIDS

MYSTERIUM

HANS FØDSEL UKENDT

HANS DØD

UOPKLARET

1833

Hittebarnet Hausers tilfælde tiltrak sig stor opmærksomhed også i samtiden, hvor nogle fantasifuldt anså ham for at være en forbyttet prins af et fyrstehus i Baden. Teorien om Hausers royale herkomst er tvivlsom spekulation, som blev miskrediteret allerede i 1876 (skønt den danske wikipedia-artikel nævner, at Hauser havde "tilknytning til Badens royale"). Og den interesserer - gud ske lov - ikke Herzog i filmversionen.

Det, der interesserer Herzog, er forestillingen om et blankt menneske, og det psykologisk enestående i Hausers tilfælde - dvs. det eneste tilfælde, hvor man har kunnet studere et voksent menneske, der møder verden uforberedt, kun bevæbnet med et absolut minimum af sprogligt inventar. Verden, som Hauser møder den:



Filmens bedste øjeblikke kommer i anden halvdel - i det hele taget tager den sig god tid om at komme i gang, men indeholder så til gengæld også nogle af Herzogs bedste scener - hvor Hauser, spillet af Bruno S, prøver kræfter med logisk tænkning og sociale omgangsformer og dermed - hvilket naturligvis er Herzogs egentlige tema - bliver et spejl på os selv og vores samfunds stivnede anskuelsesformer, Europas egen gåde. Scenerne er sjove, men - i deres implikationer - dybe.

Letlands Grand Prix. I aften på DR1, kl. 23.10.

Et PS til min lille sengekants-mediekarriere: Nordjyske.dk har, opdager jeg nu, bragt artiklen "Sengekants-film burde hædres" her, hvor Jacob Neiiendam, en af de oprindelige kanonisører i filmkulturkanonen, bl.a. udtaler "... selvfølgelig kan kultur have med sex at gøre. Vi udvalgte jo rent faktisk "Idioterne"". Jeps. Samt en engelsk notits hos JP: "Movie buffs wild about 70s 'light' porn". Og min anmeldelse af "Supervixens" optræder nu på imdb's liste over external reviews.

DR skriver: "Barack Obama blev i nat dansk tid nomineret som Det Demokratiske Partis præsidentkandidat." Pavekontoret ønsker tillykke.

Et lille eksempel fra bogen om Berg/Schönberg/Webern (der for øvrigt hedder "Second Viennese School"). De enkelte kapitler har form af værkgennemgange, der begynder - ganske uskyldigt - med biografiske detaljer og små anekdoter. Men lige pludselig, haps, er man offer for et bagholdsangreb og omringet af sætninger af følgende type:

"Ex. 13 shows the primary P and I set forms of the basic series. The partitioning of the two set forms shows their common hexachordal pitch-class content. (The transposition numbers, 0 and 9, are the respective pitch-class numbers, 0 for C and 9 for A (the 9th semitone above C), of the initial element of each set form.) A hierarchy of differentiated harmonic areas is established through the common segmental pitch-class content of selected forms of various sets"

- and so on and so on and so on.

Jeg gør stadig fremskridt i "Kongen vender tilbage" og har nu fået Sam og Frodo puttet i seng, efter at de har været i audiens hos den nykronede Aragorn. Sikkert hjemvendt fra Dommedagsbjerget, mens bøgetræsbladene falder - sammen med andet forgængeligt. Og ved siden af lytter jeg til klassisk musik. Det har jeg gjort i al fald i en 10 års tid, men nu - i intentionen - on a higher level. Har lånt Levinsens store bog om "Klassisk musik", der som forventet tegner til at være fremragende ud fra de første 50 sider, og lytter til Webern. Hvilket egentlig er en fejl. Det startede med, at jeg fandt en bog om Schönberg, Webern og Berg i bibliotekets salgsreol, som jeg købte og gik i gang med at læse bagfra - dvs. jeg læste sidste tredjedel om Berg først, muligvis på grund af Pornofrit Miljøs nylige pippen op omkring plakaten til Wedekinds "Lulu" (som den modne Berg transmogriffede om til en opera). Og forstod ikke meget, eftersom det var skrevet i en slags Da Vinci-kode for musikteoretiske kultister. Men jeg fik blod på tanden og gik ud efter Berg, men kom altså hjem med Webern. Og Schönberg, "Erwartung", sunget af Jessye Norman. 

Den ligner én, der skal ses:



Trailer her.

Rune Engelbreth Larsen opridser - i lyset af Søren Krarups nylige bemærkning om Den Danske Forening i Politiken, "Jeg har dyb respekt for dem og har hjulpet dem efter evne og gør det stadigvæk" (22.8.) - highlights fra Krarups årelange flirt med DDF, som Krarup, Langballe og Espersen meldte sig ud af i 2002 pga. yderliggående udtalelser fra foreningen. DDF anno 2002: "Vi gider ikke mere betale til muslimer, se på muslimer, og allermindst høre på muslimernes krav og yppen kiv i vort land. De skal ud. De er foreløbig kun lus i skindpelsen, men er på vej til at udvikle sig til monstre, som slår værten ihjel. Alle andre politiske problemers løsning forudsætter, at muslim-problemet er løst først." Intet tyder på, at foreningen er blevet mindre yderliggående med årene, og alligevel har Krarup altså i dag "dyb respekt" for og hjælper fortsat en forening, som han i 2002 trådte ud af under stort mediepostyr pga. udtalelser som ovenstående, "efter evne".   

Først "Miss Tørklæde" og så - nonner. En italiensk præst, Antonio Rungi, afholder i september måned skønhedskonkurrence for nonner på sin hjemmeside. "Et smukt udseende er Guds gave og skal ikke gemmes væk", forklarer Rungi. (Resten af kroppen skal derimod.) Mere her. 

Spændende. Ugebrevet A4 skriver: "Når voldelige og bloddryppende film vises i biograferne, mindskes antallet af voldelige overfald på gaderne. Det viser en ny og overraskende undersøgelse fra USA. Ifølge dansk ekspert er undersøgelsen et forfriskende pust i debatten om vold i medierne, der alt for længe har været præget af holdninger frem for fakta."

Vi er mange, der nu i nogen tid har været bekymrede over Tekst-TVs fordærvende indflydelse på nutidens ungdom - og nu, i tidens fylde, er der én, der råber i ørkenen og baner vejen. Tjek Facebook-gruppen Kristne weekendfædre mod Tekst-TV.

French & Saunders Vs. "Lord of the Rings":

Har brugt dagen på systematisk litterær closure - færdiglæsning af diverse bøger - og aftenen på at gense - på DVD altså - "Tryllefløjten" i denne indspilning fra 1983. Her er Paminas og Papagenos duet.



Den yndige, mildt smilende dame, der spiller Pamina, er Lucia Popp.

Lytter stadig - som tryllebundet - til Howard Shores "Lord of the Rings"-musik.

"Andúril" - fra "Return of the King":



"Gollum's Song" - isnende afslutningsnummer fra "The Two Towers":



"Into the West" - afslutningsnummer fra "Return of the King":

Jeg gør i disse dage et nyt forsøg - vistnok det tredje (altså lykkens) - på at færdiglæse "Kongen vender tilbage". Jeg mangler kun sidste bog (dvs. bog i bogen) samt appendikset, og jeg synes, det er for fjollet at stoppe, når jeg nu alligevel, som tiden gik, har fået læst en 7-800 sider trods alt. Samt "Hurins børn", som jeg til gengæld slugte. Tolkien - hører man af og til - er en glimrende historiefortæller, men jeg er ikke sikker på, at jeg er enig. På de 20 sider, jeg har læst siden i går, har der været pinagtigt mange beskrivelser af tings placering i forhold til hinanden - trappers placering i forhold til døre, døres placering i forhold til andre døre, borgportes placering i forhold til stier, og stiers, floders og bjergkæders bugtninger i forhold til samtlige verdenshjørner - som intet dødeligt menneske kan forventes at fastholde i fantasien, og som kunne være anbragt, alt sammen og meget bedre, med en enkelt illustration. Tolkiens usability - synes jeg godt man kan tillade sig at sige - kunne forbedres. Men samtidigt bliver de pertentlige beskrivelser i bøgerne på en eller anden måde selv til en del af det episke - til stier og biveje, læseren må tilbagelægge sammen med figurerne. Når jeg overhovedet skriver om det her nu, skyldes det, at Anders M, sidst han var på besøg, satte "The Return of the King"-filmmusikken på mit anlæg, hvilket fik fortidens begejstring for Jacksons filmserie til at flamme op. De skal snart ses igen, tror jeg. Har købt "The Two Towers", det sidste soundtrack jeg manglede - men lytter i øvrigt for tiden mest til "Et lydår". Gunner Møller Pedersen, første kvartal.

Til bror Bo: jeg kan ikke kommentere på din blog, så jeg forsøger lige her i stedet: Bo, jeg har sendt dig en e-mail fra en gut fra Filmland. Gider du tjekke den hurtigst muligt? PS: Flot billede. Det på din blog, altså. Fra Ribe.

Hep! Har gået rundt med en forestilling om, at min sidste arbejdsdag på museet var 5. september - men ved rent faktisk at læse, hvad der står i mit ansættelsesbrev, er det i dag gået op for mig, at jeg faktisk er ansat til 26. september. Tog til Århus efter arbejde og kom hjem med en Woody Guthrie-CD til 25 kroner. Som jeg nu vil lytte til, mens jeg cykler mig en tur.

Her er "Song to Woody", fra Bob Dylans debutplade.

Huske-notat til mig selv: tilføje Clint Rutherford til privat fjendeliste. You're in for it now, CLINT!

Vildt. Pornofrit Miljø - og må man ikke bare elske det navn? - er gået i selvsving over en nøgen kvindeunderkrop på Århus Teaters plakat for Frank Wedekinds "Lulu". "Plakaten er pornografisk i sit ud­tryk. Den smasker kvindekønnet lige op i hovedet på beskueren på så rå og bru­tal en måde, at det er kvalmende," sig­er Lone Skov Al Aws­si, foreningens formand. Og mere kvalme: "Nogle ministerier kæmper for at bekæmpe prostitution, mens kulturministeriet støtter et teater med sådan en kampagne. Det hænger ikke sammen".

Jeg kunne - forholdsvis let - komme i tanke om noget andet, der ikke hænger sammen her, men vil nøjes med at lade linjerne tale for sig selv.

Og så vil jeg ikke helt nøjes med det alligevel. Jeg vil tro, at Århus Teaters hjemmeside får pænt mange hits pga. Pornofrit Miljøs kritik, som i øvrigt vidner om en underlig indstilling til kvindekønnet. Og dernæst: Har Pornofrit Miljø - før de fik teen galt i halsen - overhovedet forsøgt at sætte sig ind i, hvad "Lulu" handler om - og hvorfor den har en plakat, som den har?  

Blottet kvindekøn eller ej: Jeg vil tro, at de, der er ude efter porno, nok lejer "Infer-analske drømme 5" eller noget, og at de ligesom de fleste andre er jævnt ligeglade med Århus Teaters "Lulu"-plakat - som andet end blikfang, der i et splitsekund appellerer til krybdyrshjernen.

Ligesom de nok er jævnt ligeglade med den grafipplakat af en rejst penis, der reklamerer for Randers Kunstmuseums Sven Dalsgaard-udstilling i og udenfor Kulturhuset lige nu. Fordi det nu engang er en væsentlig del af, hvad Dalsgaards kunstneriske univers handler om.

Og ikke at det rager mig - men så var det måske en idé at opsøge en læge med det der kvalmeproblem?

Mere her.

Efter det, der føles som en ond, varm og små-våd evighed er de tilbage - i al fald for en kort bemærkning. I Skipperrogn-t-shirts endda. De Sorte Spejdere sendte som bekendt live fra Skanderborg-festival i den forløbne weekend (ved hvilken lejlighed jeg, pr. stedfortræder, fik en autograf), og nu er de 3 shows lagt ud på Spejdernes hjemmeside under "Direkte download" 7., 8. og 9. august. Og må jeg ha lov til at sige: med en ny intro - oplæst, synes jeg de sagde, af Ellen Hillingsøe, som, uanset hvem hun er, helt tydeligt er født til at introducere De Sorte Spejdere. Gør dig selv en tjeneste, klik ind og download udsendelsen fra den 7. august, og mærk storheden.

To ting står mig lysende klart efter de 5 minutter af beach volley, jeg fangede på tv i morges, hvor de norske - men i mit hoved ikke særligt norsk-udseende - kvinder vandt: 1) Den kvindelige medkommentator couldn't care less mht., hvem der løb med sejren, og 2) Beach volley er ingen ringe sport.

Har anmeldt "Glen or Glenda" for Uncut.

Yes! Stor, stor tak til Mathilde, der var så elskværdig og snarrådig at få en De Sorte Spejdere-autograf til mig på årets Skanderborg Festival. Teksten lyder: "Halløj Lars, A. Breinholst". Så mangler jeg kun den anden Anders - men det kan ikke blive svært, tænker jeg, eftersom jeg jo på det nærmeste er buddies med hans lægebror Peter. 

To ting: jeg har netop spist hakkebøf med bløde løg. Dagens frokostret i kulturkantinen. Og b: Jeg er - efter nogen tids væven og læsen her og ditten - back on track og plejer igen Den Muntre Videnskabs År. Er 116 sider inde i James B. Conants bog med fire foredrag, "Modern Science and Modern Man", som udmærker sig ved at være kort, men anti-udmærker sig ved at være tør. Conant, forhenværende overhoved for Harvard University, er ramt af en særlig retorisk syge, som mestendels florerer blandt hardcore akademikere, og hvis primære symptomer er, at man aldrig når frem til at tale om det, der skal tales om. Eller måske kun får gjort det i et afsnit eller to. I stedet bruges al pladsen på at tale om, hvad man har besluttet ikke at tale om - pga. pladsmangel - og alle de emner, der ikke er kommet under luppen ved denne specielle lejlighed. Det er dårlig stil og en opfordring til kedsomhed - uanset hvor godt man skriver/taler - at indlede et foredrag med at sige, at det diskuterede emne er så komplekst, at man kun lige kan nå at skøjte henover det - og dårligere stil derpå bruge 20 minutter på at nævne andre emner, der ikke er blevet plads til. Conant, tænker jeg, kunne lære en del af at læse kriminalromaner, der som oftest er skrevet efter lige på og rå-princippet. Hårdkogt. Sidst læst: "Hårdkogt". Af Ole Lindboe.

I anledning af Meretchens kommentar: Min yndlings-sketch fra "A Little Bit of Fry and Laurie":

December sidste år posterede jeg en lille liste over pro- og contra-punkter i forhold til "World of Warcraft" - og skrev i den forbindelse, som et positivt træk ved spillet, at "”Quest”-begrebet – og samarbejdsprincipperne for løsning af quests – er opbyggelige overført på dagligdagen".

Tre professorer i hhv.- kommunikation, ledelse og innovation fra Standford University, MITs Sloan School of Management og North Carolina State University har nu udført et forsøg med online-spil, heriblandt WoW, hvor de konkluderer, at "Tre ud af fire deltagere oplevede, at de blev bedre til at træffe hurtige beslutninger, agere risikovilligt, lære kollektivt af fejltagelser, anerkende den gode indsats og dele magten med andre" - vel at mærke efter, at de havde logget af spillet - "især når det handler om at håndtere samarbejde, hvor man ikke har en formel autoritet overfor andre", skriver DR.

A-ha!

Forside til "I'm Your Man" - seneste plade i min række af Leonard Cohen-genlytninger:



Pladens afslutningsnummer, "Tower of Song", opført ved Montreal-koncerten i 2008-verdensturneen:

Tjekkiets Grand Prix på DR1, i aften kl. 23.20.