Lars Gorzelak Pedersen

Dagens tema er stilhed. Min stemme har - ganske bogstaveligt - været på OFF i en tre dages tid, formentlig foranlediget af en mindre forkølelse og en snakkesalig/drukpræget genforening fredag aften med (formand) Paw - nu kendt fra DK4 - og Morten R. Lørdag middag i Føtex var det planen, at jeg ville sige "på beløbet", men der kom simpelthen ikke noget ud af min mund - og det blev der stort set ved med (ikke at gøre) de næste to dage. Jeg fik en del morskab ud af at sige mine tanker højt for mig selv i løbet af weekenden - de af dem, mit stemmebånd kunne videreformidle - og havde egentlig overvejet med knækket stemme at gå ned til apotekeren og fortælle, at jeg var blevet ramt af forsinket pubertet. Stemmen er nu tilbage, og jeg har fundet min Brian Eno-biografi frem igen. Om et kvarter er det 1. maj. Rød front - eller hvad man nu siger. 

Det er Noblegarten-højtid i Azeroth. Jeg er ikke helt med på de tekniske detaljer, men det er i hvert fald noget med påskeæg, ridderlighed, kaninsex og chokolade. Edwige, min blodelver, tog i går samtlige Noblegarten-achievements og har nu ret til at kalde sig "Edwige the Noble". Og til at bære kaninører:

Som Københavnersnuden gør opmærksom på i sin kommentar: Marilyn Chambers - kendt fra bl.a. "Behind the Green Door" og "Insatiable" - er død, kun 56 år gammel. Mere her. Og hvil i fred i den store Ivory Snow-himmel, Marilyn.



I lørdags holdt jeg post-fødselsdagsfest for drengene - på Bryggeriet og senerehen, på foranledning af dr. Baunvig, på Casino Bar. Tak til alle for en imponerende indsats. Og i dag har jeg været til jobsamtale på Statsbiblioteket. Jeg fik desværre ikke jobbet, men blev nummer to ud af 400 ansøgere. Og samtalen var rar.

Dagens musik er Van Morrison, "Astral Weeks - Live at the Hollywood Bowl", som jeg fik i fødselsdagsgave i lørdags. Sammen med bl.a. "Ånder" af Stefano Benni, manuskriptet til "Nightbreed" - og ikke mindst denne bog:



Maddox' mandigheds-alfabet. Yeah, baby.

Jeg har ikke fået skrevet noget om udgivelsen af Leonard Cohens Londonkoncert på CD og DVD, som fandt sted i slutningen af marts/begyndelsen af april - og jeg har i det hele taget ikke skrevet meget på det seneste. Blogmæssigt.

Mht. Cohen kan jeg forsvare mig med, at jeg skrev et indlæg i anledning af Århuskoncerten, som jeg - ligesom eksstatsministeren - i det fulde fortsat kan henholde mig til. Og jeg opbrugte vist så rigeligt min Cohen-kvote i 2008.

Men altså, blot for lige at sætte på spidsen: Det er fjantende ligegyldigt, om man gik glip af koncerterne eller ej, eller hvad man i øvrigt fornøjer sig med at lytte til: "Live in London" er årtiets albumudgivelse, og der er ingen undskyldning. For ikke straks at fise ud - osv.



Og køb endelig DVD'en også. Her er Sharon Robinsons hjemmeside. Her er The Webb Sisters comes in twos. Og her er Javier Mas på myspace. Min egen favorit efter adskillige gennemlytninger: den hypersexede, lange version af "I Tried To Leave You", som afslutter pladen. Og som hovedsageligt består af halvsoloer - eller hvad det hedder, når det kun næsten er en solo - fra samtlige musikanter.

Sidst læst: Schopenhauer, "Kunsten altid at få ret. Tre små skrifter". Jeg ville egentlig have skrevet noget om Bob Dylan og lykke i den anledning, men det får vente.
 

Glædelig påske til alle. Her blot lige et hurtigt link - mest til mig selv, så jeg husker det (og tak til far for tip): lokus.dk. Hvis ikke dét er smart, så ved jeg ikke, hvad er.

Ja, egentlig troede jeg jo, at dagen i dag for mit eget vedkommende først og fremmest ville blive husket som dagen, hvor selveste Eva Marie Møller fra P1 Debat kaldte mig "vaks" i en email. Men nu læser jeg så tilfældigvis følgende i et nyhedsbrev fra Dacapo Records og må anerkende, at mit virkelighedsbillede ramlede godt og grundigt sammen, før jeg kom i tanke om nyhedens dato:

"Langgaards symfonier var ikke Langgaards.
  
Ny dokumentation afslører, at Rued Langgaard slet ikke var den geniale komponist, som han posthumt er blevet krediteret for. I stedet fik han andre til at skrive ”sin” musik i hans navn, bl.a. alle 16 symfonier."

I nyopdagede brevudvekslinger "anmoder Langgaard direkte om bestillingsarbejder på et større antal værker, bl.a. symfonierne, som skulle leveres over flere år. Værkerne er angiveligt blevet komponeret af tyske komponister, som der nu skal forsøges at sætte navn på."

Mere her.