Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen » Catulli Carmina
Opret egen blog | Næste blog »

Catulli Carmina

3. apr 2007 21:53, Lars Gorzelak Pedersen

Dagens musikstykke er "Catulli Carmina" af den tyske komponist Carl Orff (1895-1982). "Catulli Carmina" er del 2 af den såkaldte Trionfi-trilogi - hvoraf 1. del, "Carmina Burana", er den bedst kendte, og sidste del hedder "Trionfo di Afrodite" - og komponeret i 1942 for mandligt og kvindeligt kor til tekst, jf. titlen, af den romerske digter Catul (84-55 f.Kr.). Uropførelsen fandt sted i Leipzig, 1943.

Catuls først hemmelige forelskelse i Clodia, hvem han i sine digte kalder for Lesbia, dernæst gengældte kærlighed og til sidst desillusionen over hendes utroskab er motiv for stykket, som bygger på gentagelse - "power of rhythm and word" - af korte eksklamationer og apokalyptisklydende crescendoer af typen, der også kendes fra "Carmina Burana". Det er, så at sige, udråbstegnsmusik - og Catuls tekst er udpræget saftig, hvad man ikke umiddelbart fornemmer på musikken som snarere er klinisk og usexet. Gary Barton skriver i en Orff-guide flg.: "Catulli Carmina's text is rarely printed, even its original Latin, not to mention translation into English. The original texts are characterized by wit and eroticism and [...] The work is bawdy and at times raunchy, to a degree our present Hamilton County Sheriff would certainly consider 'obscene'." Fra stykkets Praelusio:

- Penipeniculus.  
- Velus pisciculus.   
- Is qui desiderat tuam fonticulam.

Flere eksempler her.

Skriv en kommentar