Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen » barnaby
Opret egen blog | Næste blog »

WoW-fri uge: En evaluering

13. jul 2008 22:41, Lars Gorzelak Pedersen

Der er 1½ time tilbage af den uge, hvor jeg - påvirket af den eksistentielle patos, der indfandt sig i kølvandet på Cohen-koncerten - havde besluttet mig for at undlade al Warcraft-aktivitet og fokusere på tilværelsen, som den så ud, før jeg opdagede WoW. Det er derfor et godt tidspunkt at evaluere på ugen, der gik. Hvordan er den gået? Svaret er, at den er gået godt, og at jeg faktisk på intet tidspunkt har været i nærheden af at opleve noget, der lignede abstinenser. Jeg har - specielt naturligvis her i weekenden - været overrasket over, hvor meget tid jeg havde til rådighed, men har ikke haft svært ved at fylde den ud. Jeg er sågar begyndt at digte lidt igen, selvom outputtet (sørme) ikke var for godt. Konklusionerne, som kan udledes af eksperimentet, være altså tvende: 1) Jeg er ikke afhængig, og 2) der er andre ting i livet end Warcraft, hvoriblandt nogle potentielt vedrører mig. Og jeg vil nok - i tiden fremover - bruge flere dage på at pleje dem, end jeg har gjort i det sidste halve års tid. 

Aftenens Barnaby-afsnit: "Days of Misrule". Og mine to sidst læste bøger:

Kurt Vonnegut: "Deadeye Dick".
Ole Lindboe: "Frække kvinder".

The Electric Vendetta

25. jan 2008 08:56, Lars Gorzelak Pedersen

Neias kommentar mindede mig om, at jeg har forsømt Barnaby alt for længe. Jeg holdt derfor Warcraft-fri aften i går, indkøbte en christmas ale og fortsatte, hvor jeg sidst slap serien, nemlig med afsnittet "The Electric Vendetta". En positiv bivirkning var desuden, at jeg for en gangs skyld kom tidligt i seng.

Garden of Death

27. nov 2007 09:30, Lars Gorzelak Pedersen

Har holdt pause med Barnaby i nogle uger - for ikke at løbe tør for afsnit for hurtigt - men vendte med stor fornøjelse tilbage til Midsomer i går aftes. Gårsdagens Barnaby-afsnit var "Garden of Death", som bød på tre mord og en sorthandsket morder, der dræbte sit offer via tvangsfodring med forgiftet pesto. Very giallo.

Barnaby's 2nd

23. okt 2007 22:43, Lars Gorzelak Pedersen

Ha! Den er min! My precioussss:

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Købspris på eBay: £16 - dvs. næsten halv pris. Det må sandeligen være tegn på Divine Intervention - og for at fejre det - og i erkendelsen af, at min blog, med Bramfri Uge og all that, på det seneste ikke har været alt for pavelig, vil jeg i den følgende uge bestræbe mig på at flette så mange bibelcitater som muligt ind i mine blogindlæg. I de dage skal man ikke mere sige: "jeg går til i mørket, mit åsyn dækkes af mulm" (Job, 23:17).

Følgende afsnit føjet til samlingen:

Blue Herrings
Judgement Day
Garden of Death
Destroying Angel
The Electric Vendetta
Who Killed Cock Robin?
Dark Autumn
Tainted Fruit
Market for Murder
A Worm in the Bud  

Barnaby: The Fisher King

22. okt 2007 20:10, Lars Gorzelak Pedersen

Gårsdagens afsnit af Barnaby var "The Fisher King" - et super-afsnit om jalousi og lidenskab i gralforskningsverdenen - og nu er jeg altså officielt løbet tør for flere DVD-afsnit. Hvilken kendsgerning kalder på kvik reaktion. Men stadigvæk. De danske DVD-bokse indeholder 3 afsnit og koster - alle steder - 199 kroner. Det er cirka 66 kroner pr. afsnit, hvilket er ret dyrt. Og også for dyrt, synes jeg. Til gengæld har de undertekster. På eBay kan man købe 10 DVD-bokssæt for cirka 28-30 engelske pund plus porto - altså en gennemsnitspris på cirka 3½ pund pr. afsnit, hvilket jo er noget billigere. Ulemper: Jeg skal af med mange penge på én gang, jeg skal vente på, at boksen når frem, og der er ingen undertekster. Den absolut dyreste løsning, som også kræver mest bøvl, ville være at købe afsnittene enkeltvis. Fordel: Jeg kommer kun af med et lille beløb af gangen, hvorfor jeg bedre kan retfærdiggøre den illusion over for mig selv, at jeg ikke bruger ret mange penge på DVD'er. Og sidste mulighed - som er så latterlig, at jeg kvies ved at nævne den - er at jeg væbner mig med tålmodighed og ser afsnittene på tv, efterhånden som de snegler sig af sted med 1 afsnit om ugen. But we all know that ain't gonna happen

Og ved siden af Barnaby er der jo så meget andet, man gerne vil eje. For eksempel kan jeg da hurtigt nævne tre film, jeg har temmelig meget lyst til at se:

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Fra venstre mod højre: "Seeding of a Ghost", "The Oily Maniac" og "Mystics in Bali". Som har været out of print længe, men just er blevet genudgivet.

Bad Tidings

9. okt 2007 20:36, Lars Gorzelak Pedersen

Efter mine to sidst sete Barnaby-episoder - "The Green Man" og "Bad Tidings", hhv. den sidste med sergeant Troy og den første med sergeant Scott - er jeg igen faretruende tæt på at løbe tør for afsnit. Jeg har "The Fisher King" tilbage, og så er det cold turkey, hvis ikke jeg på en eller anden måde får fat i nogle flere. DR1 er begyndt at genudsende serien, men det varer simpelthen for mange uger, før de når frem til afsnit, jeg ikke har set. Er jeg virkelig nødt til at investere i en 10DVD-boks mere? Det er ikke rimeligt, at de skal være så dyre. De burde være gratis... ligesom "Mormons Bog".

Midsomer Murders på DR1

3. okt 2007 10:49, Lars Gorzelak Pedersen

Hep! Søsters rygte talte sandt. Barnaby-seriestart i aften på DR1 kl. 22. Første episode: "The Killings at Badger's Drift".

Blue Herrings

7. sep 2007 00:21, Lars Gorzelak Pedersen

Aftenens Barnaby-afsnit: "Blue Herrings". Lidt arty-farty, idet Barnaby lidt atypisk ikke opklarede mysteriet. Han gik rundt og malede, indtil morderen - fem minutter før lukketid - forklarede ham sagens sammenhæng.

En note til mig selv, bror Bo og andre interesserede: Husk speedway - Polens Grand Prix - på lørdag, 10 minutter over midnat. DR1. Og Mette, det her må lige være noget for dig: Jens Unmack møder Allan Olsen i fredagsudgaven af "Musikprogrammet" på DR2 kl. 23.00.

Death of a Stranger

2. sep 2007 21:52, Lars Gorzelak Pedersen

Fik uanmeldt besøg af Anders i eftermiddags, som tilfældigvis var i nærheden og kom forbi til en kort, men hyggelig visit. Bagefter lokkede han mig ved brug af retorik ud i gråvejret og forlod mig - fordi sådan er han - et sted, downtown Skejby, og så begyndte det naturligvis at pøse ned i tykke stråler, mens jeg trissede hjemad. Bortset fra uventet besøg har det været en ret begivenhedsløs søndag. Har gjort ovn rent, lyttet til Gounods "Requiem" og set aftenens Barnaby-afsnit, "Death of a Stranger". Body count: 3. Jeg har so far set, vistnok, 12 afsnit af serien (hvilket måske ikke lyder af så meget, men de har jo altså spillefilmslængde), og det har indtil videre nærmest vrimlet med skuespillere, som også medvirkede i "Inspector Morse". I aftenens afsnit var det Diane Fletcher, som ligeledes optræder i Morse-episoden "Masonic Mysteries". Hvor Morse inviterer hende ud. Puccinis "Un bel di vedremo" - fra "Madame Butterfly" - som Morse lytter til i et afsnit, figurerede også i "Death of a Stranger". Hvor - bed jeg mærke i - Barnaby lynhurtigt genkendte stykket.

Shakespeare - en introduktion

29. aug 2007 21:41, Lars Gorzelak Pedersen

Sidst læst: "Shakespeare. En introduktion" af litteraturhistorikeren G.B. Harrison. Som ærligt talt ikke helt var, hvad jeg havde håbet på. Harrison opridser tendenserne i Shakespeare-receptionen, som i store linier er gået fra hæmningsløs genidyrkelse under romantikken (repræsenteret bl.a. af Coleridge) til en mere realistisk forståelse af de materialhistoriske betingelser, skuespillene blev til under. Harrison slutter sig utvivlsomt selv til sidstnævnte lejr -- som nok også er den mest frugtbare. Imidlertid kunne man godt have ønsket sig bare en lille smule mere genidyrkelse -- eller blot lidt mere fokus på selve skuespillene. Harrison er først og fremmest interesseret i Shakespeare-ensemblets forhold til konkurrerende skuespillertrupper, i hvordan datidens bygningskontrakter for teatre så ud, i kommateringsforskelle ved sammenligning af diverse kvart-, folio- og piratudgaver af Shakespeares skuespil og i de problemer der, i lysets af sådanne forskelle, opstår for en potentiel udgiver af teksterne. Det er lige så tørt, som det lyder - og bogen når på en måde slet ikke frem til det, der ifølge titlen er dens ærinde. At vide, hvor mange kobberskjolde, tamburiner og lanser, Admiralens Mænd rådede over i slutningen af 1500-tallet, udruster ikke én ret godt til at forstå Shakespeares tankeverden. Det er ikke betydningsløst, selvfølgelig -- i forhold til at forstå, hvorfor Shakespeare hyppigt benytter sig af lanser og tamburiner -- men det er på den anden side heller ikke nok.

Og apropos skuespil: I gårsdagens tv-episode af Barnaby, "Death in a Chocolate Box", havde Cully (Barnabys datter) fået en rolle i en opsætning af Tjekhovs "Kirsebærhaven". Joyce, Barnabys hustru, plejer at være en anelse apatisk, men gik helt amok med store armbevægelser, da hun og Cully reciterede stykket. Og lidt trivia: 16 ud af 59 færdiggjorte "Midsomer Murders"-episoder har ordene "dead" eller "death" i titlen. Det er 27%. I serien er der foreløbigt begået ca. 150 mord, svarende til 2½ mord pr. afsnit.

Sidste Barnaby

28. aug 2007 18:04, Lars Gorzelak Pedersen

Berndt har i en kommentar gjort mig opmærksom på, at Svensk TV1 i aften viser sidste afsnit af "Midsomer Murders" kl. 21 - og at der er flere episoder på vej fra folkene bag serien. Jvf. også Manchester Evening News, ultimo juni: "THE body count is set to rise even further in the villages of Midsomer". Seriens executive producer udtaler, at "we now have another 14 episodes guaranteed over the next two years".     

Malet med blod

26. aug 2007 22:46, Lars Gorzelak Pedersen

Seneste tilføjelser til Barnaby-samlingen: boks nr. 4 med afsnittene "Dead Man's Eleven", "Death of a Stranger" og "Blue Herrings". Netop vundet på QXL. Aftenens Barnaby - som blev indtaget sammen med en Old Speckled Hen - var det (trods titlen) relativt ublodige afsnit "Painted in Blood", hvor Joyce bliver medlem af den lokale vandfarvekoloristgruppe i Midsomer Florey. Og hvor Troy - kortvarigt naturligvis - dropper Barnaby og arbejdet med politistyrkens nye program til at opklare tasketyverier, Operation Pondlife, for at arbejde sammen med et par bigshots fra National Intelligence Service. Body count: 1.

Samlingen begynder at ligne et eller andet, og det ku måske være udmærket med lidt overblik. Fed = titler i samlingen. 

Pilot 1997
1 - The Killings at Badger's Drift
 
Første serie 1998 
2 - Written in Blood
3 - Death of a Hollow Man
4 -  Faithful unto Death
5 -  Death in Disguise

  
Anden serie 1999
6 - Death's Shadow
7 - Strangler's Wood
8 -  Dead Man's Eleven
9 -  Blood Will Out
  
Tredje serie 1999/2000
10 - Death of a Stranger
11 - Blue Herrings
12 -  Judgement Day
13 -  Beyond the Grave
 
Fjerde serie 2000/2001
14 - Garden of Death
15 - Destroying Angel
16 -  The Electric Vendetta
17 -  Who Killed Cock Robin?
18 -  Dark Autumn
19 -  Tainted Fruit 
 
Femte serie 2002
20 - Market for Murder
21 - A Worm in the Bud
22 -  Ring Out Your Dead
23 -  Murder on St Malley's Day
 
Sjette serie 2003
24 - A Talent for Life
25 - Death and Dreams
26 -  Painted in Blood
27 -  A Tale of Two Hamlets
28 -  Birds of Prey
 
 
Syvende serie 2003/2004
29 - The Green Man
30 - Bad Tidings
31 -  The Fisher King
32 -  Sins of Commission
33 -  The Maid in Splendour
34 -  The Straw Woman 
 
Ottende serie 2004/2005
35 - Things that Go Bump in the Night
36 - Dead in the Water
37 -  Ghosts of Christmas Past
38 -  Orchis Fatalis
39 -  Bantling Boy
40 -  Second Sight
41 -  Hidden Depths
42 -  Sauce for the Goose
43 - Midsomer Rhapsody
 
Niende serie 2005/2006
44 - The House in the Woods
45 - Dead Letters
46 - Vixen's Run
47 - Down among the Dead Men
48 - Death in Chorus
49 - Country Matters
50 -  Last Year's Model
51 -  Four Funerals & a Wedding
 
Tiende serie 2006/2007
52 -  Dance with the Dead
53 -  The Animal Within
54 -  The Kings Crystal
55 -  The Axeman Cometh
56 - Death and Dust
57 - A Picture of Innocence
58 -  They Seek Him Here
59 -  Death In A Chocolate Box
 
Ellevte serie 2007
60 - Blood Wedding
61 - Shot at Dawn  

Midsomer Murders Theme

10. aug 2007 23:05, Lars Gorzelak Pedersen

... spillet på keyboard:


Ring Out Your Dead

10. aug 2007 22:52, Lars Gorzelak Pedersen

Bror Bo var så forudseende - her - at gøre mig opmærksom på, at norsk TV2 i aften viste et afsnit af "Barnaby". Desværre så jeg beskeden for sent. Men heldigvis - kan man sige - på grund af, at jeg sad og så "Barnaby". Min "Midsomer Murders"-boks ankom med posten i går, og jeg har i aften taget hul på den og set de første 99 ud af 990 minutter.

Boksen er flot og lavet som en hardcover-bog - med en lille låsemekanisme på. DVDernes menu er anderledes end de danske DVD-udgivelsers, og jeg savner en lille smule sidstnævnte - som havde et hyggeligt baggrundslyd-loop med fugletriller og fløjtemusik. Til gengæld har de engelske udgivelser "behind the scenes" og et kort over Midsomer.

Herunder et highlight fra aftenens afsnit, "Ring Out Your Dead": En såret Troy er inde i varmen hos en ældre kvinde. Nå nå, nå nå!



Afsnittet havde i øvrigt det mindst plausible afslørings-øjeblik, jeg har set i serien hidtil. Morderen efterlader sedler med computerskrevne sætninger fra en lokal versremse hos sine ofre, og Barnaby afslører morderen, da han finder alle beskederne gemt (temmeligt uforsigtigt!) i Word under "Seneste dokumenter"-oversigten på morderens hjemme-computer. Jep, it's all in a day's work.


    

A Further Ten Investigations

5. aug 2007 20:15, Lars Gorzelak Pedersen

Så er jeg kørende igen. Netop vundet på eBay:



£27 er, i min verden, en hel del. På den anden side er pengene allerede tjent ind via mine auktioner, jf. dette blog-indlæg, og så vil jeg heller ikke undlade - til sammenligning - at nævne, at boksen koster 1249 kr. hos Laserdisken. Så på en måde kan man næsten sige, at jeg har sparet ca. 950 kr. På en måde.

Death's Shadow

4. aug 2007 00:06, Lars Gorzelak Pedersen

Aftenens Barnaby-afsnit - "Death's Shadow" - er set til ende, og jeg er nu, desværre, løbet tør for flere af slagsen. I erkendelsen af, at det ikke holder, har jeg iværksat initiativer for hurtigt muligt at financiere indkøbet af en af 10 DVD-boksene. De koster - på eBay - i omegnen af £27, hvilket jo ikke er en formue og sikkert svarer til, hvad nogle mennesker giver for to skjorter... men det er nok til, at jeg (som vestjyde) føler, at jeg er nødt til at retfærdiggøre det over for min samvittighed - hvorfor jeg som en gestus har sat ting og sager til salg på QXL.

I øvrigt: jeg har alle dage været en absolut klump til at se krimier. Det er en af grundene til, at jeg foretrækker at se dem på DVD i stedet for på tv - jeg går glip af for meget, hvis ikke jeg kan pause og fordøje informationerne med mellemrum. Da jeg så "Inspector Morse" på tv, tog jeg af og til noter (men Morse-mysterierne var nogle gange også meget indviklede, synes jeg). Jeg fornemmer imidlertid, at jeg er ved at komme i træning - og vil således gerne fremhæve, at jeg under dagens episode gennemskuede FØR Barnaby, at han forfulgte et galt spor. Faktisk fik jeg det hele på plads - de myrdedes fælles skolefortid og ejendomsmæglerens drifter i retning af unge mænd - før Barnaby. Undtagen morderens identitet, som jeg imidlertid føler ikke blev afsløret på en helt fair måde. Den nødvendige information, som skulle til for at løse gåden, blev givet cirka 30 sekunder før udpegningen af morderen - og selve afsløringen byggede på et meget spinkelt grundlag. 

Superstreng, II

3. aug 2007 13:19, Lars Gorzelak Pedersen

Siden den 28. juni, hvor jeg valgte foreløbigt at indstille mit månedlige 8-siders-hæfte "Til Gården & Til Gaden" - angivelig for, at jeg i stedet kunne arbejde på en egentlig digtsamling med titlen "Superstreng" - er det gået omtrent som forventet, idet jeg stort set ikke har foretaget mig noget som helst. Digtmæssigt, altså. Mine dage går med læsning, filmkigning (gårsdagens film: "Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby"), skrivning af ansøgninger, computerspil osv. - noget af det givtigt, andet mindre. Givtigt. For eksempel er der jo Barnaby, hvor jeg nu har nået et afhængighedsstadie - og hører i hovedet seriens titelmelodi, med dens undertoner af spøgeri & mystik, på de særeste tidspunkter. Og så tror jeg, det var godt, at jeg kom omkring Jaan Kaplinski-digtsamlingen "Samme hav i os alle", som er oversat af Peter Nielsen, kan lånes på biblioteket og er meget anbefalelsesværdig. Den har tilsyneladende sat lidt skub i digtproduktionen, så jeg nu er oppe på 4 styks. Ganske vist ikke tjekkede (i nogle af ordets betydninger), men alligevel.  

Mit skrivebord

3. aug 2007 02:22, Lars Gorzelak Pedersen




Gad vide, hvilken type musik Barnaby foretrækker? Efter fem afsnit af serien har jeg endnu ikke set ham lytte til musik - men jeg forestiller mig lidt, at han er en Chieftains-mand. 

Sidst læst:
"The Silver Key" af Lovecraft.
"Samme hav i os alle" af Jaan Kaplinski.

Midsomer Murders

1. aug 2007 15:48, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har nu set fire ud af de seks Barnaby-afsnit, jeg købte i sommerferien. Som tidligere nævnt ser jeg et afsnit hver anden dag - og næste afsnit er på programmet i aften. Jeg har regnet lidt på det og er nået frem til, at jeg løber tør for afsnit om tre dage - og er følgelig gået i gang med at overveje, hvordan jeg får tanket op igen. Min "Inspector Morse"-samling - som by the way er komplet - udbyggede jeg i begyndelsen afsnit for afsnit, hvilket hurtigt blev noget rod. Og i Barnabys tilfælde ville det blive endnu værre, eftersom der så vidt jeg kan se er lavet i omegnen af 60 afsnit. Barnabyerne er udgivet i bokse med 10 afsnit, og det ville givetvis (over længere tid) være det billigste og mindst bøvlede at investere i disse (gennem eBay). På den anden side skal man af med en del penge på én gang. Det kræver helt klart strategisk overvejelse. I mellemtiden - tips til billig erhvervelse af "Midsomer Murders" modtages med taknemmelighed.

Brahms og Barnaby

31. jul 2007 05:21, Lars Gorzelak Pedersen

Et highlight fra aftenens afsnit af Barnaby, "Faithful unto Death": Detective sergeant Troy ser på med skepsis, mens Barnaby spadserer hen over trappemuren efter - uvidende - at have konsumeret to hashkager.





For nogle måneder siden kom jeg på den idé, at jeg ville gøre lidt mere ud af Brahms - det står mig ikke helt klart hvorfor, men i bloggen sporer jeg i al fald udviklingen tilbage til september 2006, hvor jeg havde et kort sammenstød med Brahms' opus 82, "Nänie". I maj 2007 læste jeg så en lille bog: "Lyt til Brahms og Bruckner" af Steen Chr. Steensen, men siden er der sådan set ikke sket så meget på dén front. Et godt udgangspunkt, tænker jeg, som også er nogenlunde overskueligt, kunne være at få styr på, hvad jeg egentlig har stående af manden (tilføjelse lang tid senere kl. røv om natten: det viste sig ikke at være spor overskueligt, fordi jeg af ren og skær stædighed brugte flere timer på at forsøge at opstøve de præcise årstal og originale værkbetegnelser for fem snottede klaverstudier, jeg kun har de engelske titler på... i øvrigt uden at det lykkedes mig at finde dem).

Min Brahms-CD-samling:

Sechs Gesänge, op. 3 (1852-53)
∙ No. 1: Liebestreu
∙ No. 2: Liebe und Frühling I
∙ No. 3: Liebe und Frühling II
∙ No. 4: Lied aus dem Gedicht "Ivan"
∙ No. 5: In der Fremde
∙ No. 6: Lied "Lindes Rauschen in den Wipfeln"
Klaviersonate No. 3, op. 5 (1854)
Sechs Gesänge, op. 6 (1852) [uddrag]
∙ No. 1: Spanisches Lied 
Balladen, op. 10 (1856)
Ave Maria, op. 12 (1859)
Vier Gesänge, op. 17 (1859/1860)

∙ No. 1: Es tönt ein voller Harfenklang
∙ No. 2: Lied von Shakespeare
∙ No. 3: Der Gärtner
∙ No. 4: Gesang aus Fingal
Variationen über ein eigenes Thema, op. 21 No. 1 (1861)
Variationen über ein ungarisches Lied, op. 21 No. 2 (1861)
Ein deutsches Requiem, op. 45 (1866-68)
Alt-Rhapsodie, op. 53 (1869)
Schicksalslied, op. 54 (1871)
Triumphlied, op. 55 (1871)
Sieben Lieder, op. 62 (1874)
[uddrag]
∙ No. 2: Von alten Liebesliedern (Spazieren wollt ich reiten)
∙ No. 3: Waldesnacht
∙ No. 4: Dein Herzlein mild
Zwei Motetten, op. 74 (1877) [uddrag]
∙ No. 1: Warum ist das Lich gegeben dem Mühseligen?
Konzert für Violine und Orchester D-dur, op. 77 (1879)
Nänie, op. 82 (1881)
Zwei Gesänge, op. 91 (1884)
∙ No. 1: Gestillte Sehnsucht
∙ No. 2: Geistliches Wiegenlied
Konzert für Violine, Violoncello und Orchester a-moll, op. 102 (1888)
Zigeunerlieder, op. 103 (1888)
[uddrag]
∙ No. 1: He Zigeuner, greife in die Saiten ein
∙ No. 2: Hochgetürmte Rimaflut
∙ No. 3: Wißt ihr, wann mein Kindchen am allerschönsten ist ?
∙ No. 4: Lieber Gott, du weißt, wie oft bereut ich hab
∙ No. 5: Brauner Bursche führt zum Tanze
∙ No. 6: Röslein dreie in der Reihe blüh'n so rot
∙ No. 7: Kommt dir manchmal in den Sinn
∙ No. 11: Rote Abendwolken zeihn am Firmament
Fest- und Gedenksprüche, op. 109 (1890) 

Werke ohne Opuszahl (WoO):

Fünf Klavierstudien [efter Chopin, Carl Maria von Weber og Bach] (1869/1879)
Deutsche Volkslieder, WoO. 32 [uddrag]
∙ No. 22: Marias Wallfahrt
Deutsche Volkslieder für gemischten Chor, WoO. 34 [uddrag]
∙ No. 1: Von edler Art
∙ No. 8: In stiller Nacht
∙ No. 9: Abschiedslied (Ich fahr dahin, wenn es muß sein) 

Fredag sov rabbineren længe

28. jul 2007 15:05, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har på en eller anden måde fået ind i mit hoved, at det er fredag i dag, men det - kan jeg forstå - er altså ikke tilfældet. Nu sidder jeg her, hvor gode dyr er rådne, og overvejer, hvordan man fylder sådan én ud. En lørdag.
Ét punkt ligger i al fald fast. På en af udflugterne med familien i sommerferien investerede jeg i de første seks afsnit af "The Midsomer Murders", også kendt som "Kriminalkommissær Barnaby", og så så det første afsnit i tirsdags. Jeg ser (har jeg bestemt) et afsnit hver anden dag, og det vil altså sige, at nr. 3 er på programmet i aften. For nogle måneder siden så jeg et par afsnit i tv, men røg derefter desværre af pinden igen. Ikke pga. ond vilje, men ting, der kom i vejen. Jeg har siden måttet høre - fra andre - en hel del om, at Barnaby er kedelig. Men jeg synes - og især efter at have set de første afsnit - at han er forholdsvis fænomenal. Barnaby er, på en måde, den diametrale modsætning til mit andet store krimi-idol, Inspector Morse. Og - tror jeg - god for mig. Hvis man kan sige det.

Sidst læst:

Lovecraft: "Herbert West - Reanimator" & "Dagon"
Jens Winther: "Digteren og partiformanden. Samtaler mellem Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard"