Dreyer om film(s)en
5. sep 2007 21:25, Lars Gorzelak PedersenSidst læst: Carl Th. Dreyer, "Om filmen". Som jeg gik i gang med, da jeg for en uges tid siden genså Dreyers "Vampyr" (eller også var det omvendt... altså at jeg så filmen, fordi jeg var gået i gang med bogen). Dreyer skriver om svensk film, om Benjamin Christensen som den første danske filmmand, der går til faget med "hellig alvor", om muligheden af en national H.C. Andersen-tegnefilm - konciperet af malere - og om forskellen på film og teater. I en tid, hvor forskellen ikke var indlysende. Og han skriver først og fremmest om instruktøren som en kunstner, hvis personlige vision skal skinne igennem filmværket - og foregriber i det hele taget mange af de centrale tanker i 60'ernes franske nouvelle vague. For Dreyer - og her er han interessant i forhold til Bazin - er filmisk realisme resultatet af kunstgreb, ikke af en approksimering af filmens og virkelighedens dimensioner (igennem brug af long takes og dybdefokus).
Film i flertal, forstår jeg, hed i ældre tider åbenbart "films" -- hvorfor Dreyer kan spørge f.eks.: "Skulle vi ikke være de nærmeste til at skabe de tegnede H.C. Andersen-eventyrfilms, som Snehvidefilmen har beredt vejen for?" - Og andetsteds, om Benjamin Christensen-filmene "Det hemmelighedsfulde X" og "Hævnens nat": "... bag disse to films skimtede man omridsene af en personlighed, som ikke er almindelig i filmsfolkenes rækker". Hermed en officiel bulle - direkt vom Pavenkontor - om med det samme at genindføre nævnte sprogbrug, som jo indlysende slår vores nuværende flertalsform med adskillige centimeter(s) på cool-o-meteret.
Dagens musik er Brahms' 2. Klaverkoncert. Lyt til den smukke 2. sats nedenfor.


