Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen » diverse
Opret egen blog | Næste blog »

Tester Wordpress

29. aug 2009 23:05, Lars Gorzelak Pedersen

Smartlog-bloggen tager sig en slapper, mens jeg tester min nye Wordpress-blog. Opdateringer sker fremover på http://larsgorzelak.wordpress.com/ , så hvis I vil være så venlige at justere eventuelle links. Og bær over med mig, hvis det sejler lidt rundt derinde, til jeg lige har fundet ud af hvordan og hvorledes. Tak til søs for hjælp med eksport af gamle indlæg og links.

Fra de uendelige norske skove

13. aug 2009 23:57, Lars Gorzelak Pedersen

Til Peter, som har lagt en kommentar her: Min skov-CD bærer den prægtige titel "Nature Sounds from Scandinavia: An Evening in the Forest" og er udgivet af afstressnings-mastodonten Fønix Musik. Der er godt 65 minutters skovlyd på CD'en, som kan bestilles her - via Fønix' hjemmeside:

"Regndråbernes stille dryp, aftenfuglenes smukke sang, vindens blide og beroligende susen i trætoppene. Aftenstemning fra en sommerdag i de uendelige norske skove."

79 bobs, men det er altså også en skov-CD i særklasse efter min vurdering.

Og Peter: Jeg har haft en del fornøjelse ud af det lille program "Atmosphere Ambient Soundscape Generator", som laver f.eks. "Rain on Roof"-, "Woodland"- og "Light Wind"-lyde i baggrunden, mens du arbejder på din PC. Man starter programmet og sætter flueben ved de lyde, man gerne vil høre. Du kan hente programmet på denne side, scroll ned til "Download Atmosphere Lite". Jeg har lige geninstalleret det og tror ikke, der er nogen prøvetidsbegrænsning på -- men er ikke 100% sikker.

Fra Hildegard til Munro

25. jul 2009 22:58, Lars Gorzelak Pedersen

Min internetforbindelse har været jammerlig, uberegnelig og generelt en kedelig type siden klokken 10.30 i formiddags, så jeg har benyttet lejligheden til at påbegynde en tiltrængt oprydning og rengøring. Og jeg har gjort det, der hedder et godt indhug.

Kryds ved musikafdelingen, ringbind, plakater, vasketøj og alle overflader, som nu faktisk fremstår som flader, fordi jeg har kommet alle mine ”maskotter” på nær tre i en pose, som ryger i udeskuret. Maskotterne er plast- og træfigurer, trolde, legetøjsvåben og underlige statuetter, som jeg har en tendens til at samle ind og placere mellem bøger, ved planter osv. Fordi jeg legede med plasticsoldater som barn, formentlig. Og de, maskotterne, var ærligt talt ved at indtage hele bulen.

De tre, der bliver stående fremme, er en blodelver-rogue, venligst doneret af min bror, en yndig pipfugl med rumpen i vejret, som nu står ved siden af mine kinesiske afstressningskugler (billede følger), og en buttet, horisontal pige, der hviler på en vandmelonlignende tingest. På mit fjernsyn.

På en overskudsagtig måde har jeg ydermere foretaget forskellige elegante omrokeringer, således at alle mine CD’er nu står samlet, de kedeligste plakater er skiftet ud, og min palme, som bliver ved med at overleve mine mordforsøg, indtager pladsen ved min lænestol. 

Den absolut største gevinst ved alt dette, udover at jeg kan trække vejret igen, er, at skrivebordet nu er et hardcore no bullshit-skrivebord: PC med tilbehør (scanner, brænder, højttalere), en fladskærms-DVD-afspiller, and that's it. Bortset fra termokanden.

En pudsig ting, jeg opdagede, mens jeg rodede med musik, er, at jeg har ikke færre end 4 Hildegard von Bingen-CD’er. Hvilket, kunne man generaliserende sige (naturligvis aldeles urigtigt), i hvert fald er 3 for meget. Hvilket på den anden side ikke skal forhindre mig at beholde dem alle sammen. Jeg ligner – også på dét punkt – Paulus: Det gode jeg vil, det gør jeg ikke. Jeg fandt under gennemgangen også min CD med 1. akt af ”Valkyrien”, som har været forsvundet i et halvt års tid.

Jeg genopdagede i det hele taget, som man gør under sådanne snagende omstændigheder, en masse, jeg havde formået at glemme alt om, at jeg ejede. Her er, f.eks, tre fotografier af Caroline ”Starcrash” Munro, erhvervet formedelst eBay. (Flere glemte ting følger.)

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Samleri

22. jul 2009 20:13, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg kan godt sætte mig ind i samlerfænomenet og er, tror jeg nok, i en vis udstrækning selv begavet eller belemret med et samler-gen - og har været det, siden mine barndomsår, hvor jeg, som Helge Kjærulff-Schmidt så rammende udtrykker det, "sprang rundt". Og så alligevel ikke. For jeg er afgjort bedre til at samle ind, end jeg er, til at beholde. Når tingene mister deres værdi - altså når jeg ikke rigtigt kan huske længere, hvorfor osv. - skifter jeg ud, også, selvfølgelig, pga. pladsproblemer. Selvom der også er ting, jeg aldrig kunne drømme om at skille mig af med.

Men det her - og det var egentlig bare det - er ved grød det glade vanvid. JVI Videos pre cert-VHS-udgivelse af nazisploitation-filmen "The Beast in Heat" - pt. til salg på eBay - med 3 dage til auktionslukning. Seneste bud er £540, dvs. godt 4.600 danske kroner for et skallet VHS-bånd. Med en fuldkommen fnattet og ligegyldig film på, mind you.

Johanne Bagge

30. jun 2009 14:11, Lars Gorzelak Pedersen

Blot et lille indlæg for lige at give udtryk for min dybe respekt for TV Midt/Vests Johanne Bagge. Den er baseret på et flygtigt indtryk - nemlig ½ nyhedsudsendelse - men sikke ½. Her er Johanne på Facebook.

Lokus-link

12. apr 2009 10:18, Lars Gorzelak Pedersen

Glædelig påske til alle. Her blot lige et hurtigt link - mest til mig selv, så jeg husker det (og tak til far for tip): lokus.dk. Hvis ikke dét er smart, så ved jeg ikke, hvad er.

Love will not elude us

31. dec 2008 16:39, Lars Gorzelak Pedersen

Et godt nytår til alle blog-læsere. Årets nytårshit er K.D. Lang, "Love Is Simple":

Den Muntre Videnskabs År - en status

18. dec 2008 20:42, Lars Gorzelak Pedersen

Kelly: "Guess what today is."
Al: "The pathetic continuation of yesterday?"

2008 skulle som bekendt, ifølge mit nytårsforsæt, udformes som Den Muntre Videnskabs År, hvori jeg lovede mig selv at arbejde på min personlige Mr. Nice Guy. Det sidste, synes jeg, er gået ok. Men i litterært regi har indsatsen været svingende og præget af ekskursioner i mange forskellige retninger.

Det startede godt med astronomiske bøger - som tilsyneladende er dem, der fastholder mig bedst - og med Dawkins. Men derefter gik jeg lidt død i Darwins arter samt praktiske forsøg udi plantebestemmelseskunsten. Ind kom Wodehouse, Sterne, Tolkien med flere. Mens jeg endelig, på det seneste, er kommet godt igen med Hawking-biografien og forskellige videnskabelige bogindkøb, som jeg planlægger at granske snarligst.

2009 udråbes hermed til Den Muntre Videnskabs År Del II.

Photobucket

Mors kælk

16. dec 2008 10:20, Lars Gorzelak Pedersen

Er gået i gang med Hawking-biografien (se her), som tegner til at være rigtig god. Og halløj! Dele af det østlige Danmark blev i morges ramt af rystelser fra et jordskælv i det sydlige Sverige. Hatten af for jordskælvsteoretiker Erik "mors kælk" Noppenau, der således -- også i denne forstand -- nu viser sig at have fat i den lange ende. 

Photobucket

Sunday, bloody Sunday

26. okt 2008 14:02, Lars Gorzelak Pedersen

Hold da helt op, hvor er det bare GRÅ søndag. Gode tips til at afsøndage søndagen modtages med taknemmelighed.

Photobucket

Særlige vaner

24. okt 2008 12:23, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg er blevet tagget af bror Bo (kendt fra psykoterapi) og bedt om at gøre følgende:

***

Reglerne lyder:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours).
Tag seks andre bloggere.
Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.

***

6 af mine quirks:

- Jeg ser sjældent film i ét stræk, men deler dem op i mindre dele.

- Jeg har ingen øvre grænse hvad kaffe- og is-indtag angår (men altså hver for sig).

- Jeg lytter nogle gange til cd'er med skovlyde, når jeg skal sove.

- Når jeg læser, genlæser jeg ofte sætninger og afsnit for at få alle ord med.

- Jeg ser altid komedieserier, når jeg spiser aftensmad.

- Jeg er tilbøjelig til, når jeg har muligheden, at sidde oppe om natten og gå i seng, når det er ved at blive lyst.

***

Jeg tagger:

Ane

Paw

Mette

Mogens

Carsten

Fruen

***

TILFØJELSE: 

Jeg er kommet til at dobbelt-tagge et par gange. I stedet for Ane og Paw tagger jeg Henrik og Henriette Emilie

Runestenene revner

23. okt 2008 00:19, Lars Gorzelak Pedersen

Jelling-stenene flækker. Det må helt sikkert være et tegn på et eller andet.

500 mil ind til byen

10. okt 2008 14:54, Lars Gorzelak Pedersen

Fragmenter af en arbejdsløs'.... arbejdssløses liv: Jeg har læst 2 x Maigret, "Maigret aner uråd" og "Maigrets revolver". Jeg har installeret iTunes (tak til iTunes) og løst mit Sorte Spejdere-problem på den måde. Jeg sælger ud - i bogstaveligste forstand - af mit habengut og pendulerer derfor frem og tilbage imellem mit hjem og posthuset (af hvilke der ikke forekommer et i et Skejby... vi har valgt at sige, at posthuse og biblioteker nu engang ligger bedst i andre bydele... og faktisk er posthuset i Veri Centeret, Vejlby, også nedlagt, så der nu kun er en bemandet kasse). Jeg lytter til "Arte Corale", russisk ortodoks hymnemusik. Og - som modvægt - har jeg købt en 3-dobbelt CD med Poul Erik Krogen. Om nogen. Og så er det ikk' engang løwn. Her er "tre pragtfulde danskere", Dalton i Eleva2ren.


Filmstop, II

29. sep 2008 11:14, Lars Gorzelak Pedersen

Til de mange nysgerrige, jeg ved - eller formoder - eller tvivler på, sidder derude og undrer sig over, hvorvidt filmstoppet stadig står ved magt: Ja, det gør det. Det jeg sagde før filmstoppet, det gælder også efter filmstoppet:

Photobucket

Med et enkelt udfald, dog, som jeg imidlertid føler, at jeg ikke rigtigt var skyld i, eftersom det på en måde var mit driftsliv, der kom på tværs. Jeg genså for nogle dage siden "Taste the Blood of Dracula" - en på alle måder fed film - og blev i den forbindelse det, man kalder betaget, af skuespillerinden Linda Hayden, hvis filmografi jeg derpå lige måtte dykke ned i. I den forbindelse kom jeg til at bestille "Blood on Satan's Claw" (... og man kan næsten høre, at den er god, synes jeg), som var på tilbud til 30 kr. inkl. porto hos play.com.

Lediggang

29. sep 2008 10:46, Lars Gorzelak Pedersen

Det er mandag formiddag, og for første gang i flere måneder sidder jeg ikke på dette tidspunkt og skriver om kvalitative og kvantitative undersøgelser, publikumsobservationer, læringsteori og formidlingsperspektiver. I stedet lytter jeg til Bryan Ferrys Bob Dylan-hyldest, "Dylanesque". Det skyldes ikke et forsinket ungdomsoprør (som jeg i øvrigt på en måde kan siges at have overstået, da jeg glemte at møde op til session... eller sådan ville man i al fald kunne sige, hvis det havde været med vilje), men at jeg - og øv, egentlig - havde min projektansættelses sidste arbejdsdag på museet i fredags. Og altså nu er en af de få, som der efterhånden ikke længere er så mange af, der er arbejdsløs. Tak til kollegaer for gaver og godt samarbejde og -vær gennem de sidste (sammenlagt) 2 års tid. Og jeg håber selvfølgelig på at vende tilbage igen, someday, somewhere:



Har netop opdateret CV'et.

Filmstop

21. sep 2008 14:59, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

... i 14 dage. There, I said it. Der skal gøres noget seriøst ved filmbunken, så jeg har brugt dagen på at rydde ud i samlingen og sortere det fra, jeg givetvis alligevel aldrig nogensinde vil komme til at se igen. I går stillede jeg tre plasticposer proppet til randen med bøger ud på vejen sammen med et "Gratis bøger"-skilt, og de stod der cirka en halv time, før en teenagepige samlede alle tre poser op og tog dem med. Der er håb for fremtiden endnu. Og imens jeg således skiller mig af med den tunge lekture, læser jeg selv Maigret:

Photobucket

Fra en tid med bedre covers.

Nye links

8. sep 2008 13:24, Lars Gorzelak Pedersen

To nye links tilføjet, fundet hos Human Stain: Henriemilies blog og Maj Christensens.

Trivsel og Velfærd og Pit-sild

2. sep 2008 07:33, Lars Gorzelak Pedersen

I går faldt lynlåsen af min taske - den, jeg bruger til at medbringe papirer til og fra arbejde - og i panik gik jeg derefter ud og købte en vægt. Det er mit første personligt ejede eksemplar af slagsen. Sagen er, at jeg har ladet mig overtale til i september at deltage i en skridttællingskonkurrence på museet (og til at lave spørgeskemaundersøgelse for vores Trivsels- og Velfærdsgruppe), og på skridttællingsaggregatet skal man indtaste sin skridtlængde og sin vægt, før det vil være med til at tælle. Jeg har ikke - vil jeg tro - vejet mig selv i de sidste 10 år. 

Speedway i lørdags var, set med danske øjne og resultatmæssigt, en lidt blandet fornøjelse. Men det blev kørt, skal vi huske på, på både galdesten og kvæstet skulder. Men jeg håber, min bror så det, for for en gangs skyld var der fokus på pit-sildene, der endda opførte et lille performance-stykke.

 

Besked

19. aug 2008 10:43, Lars Gorzelak Pedersen

Til bror Bo: jeg kan ikke kommentere på din blog, så jeg forsøger lige her i stedet: Bo, jeg har sendt dig en e-mail fra en gut fra Filmland. Gider du tjekke den hurtigst muligt? PS: Flot billede. Det på din blog, altså. Fra Ribe.

Lovely spam, wonderful spam

15. aug 2008 18:34, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

Huske-notat til mig selv: tilføje Clint Rutherford til privat fjendeliste. You're in for it now, CLINT!

Halløj Lars

11. aug 2008 15:26, Lars Gorzelak Pedersen

Yes! Stor, stor tak til Mathilde, der var så elskværdig og snarrådig at få en De Sorte Spejdere-autograf til mig på årets Skanderborg Festival. Teksten lyder: "Halløj Lars, A. Breinholst". Så mangler jeg kun den anden Anders - men det kan ikke blive svært, tænker jeg, eftersom jeg jo på det nærmeste er buddies med hans lægebror Peter. 

Wifeys

9. jul 2008 19:07, Lars Gorzelak Pedersen

Ikke dårligt:

Photobucket

Fan-sider på Facebook

8. jul 2008 13:27, Lars Gorzelak Pedersen

Et link til mig selv: sådan laver du (jeg) en fan-side på Facebook.

Guiden cd-skrivning kan ikke fuldføres

25. jun 2008 07:28, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

Et SOS til computerhajerne derude: jeg er begyndt at få en fejlmeddelelse, når jeg forsøger at skrive en data-CD med Windows' indbyggede brænder-funktion "Guiden cd-skrivning". Fejlmeddelelsen ser ud som vist ovenfor. Programmet går i gang, stopper ved 8-9 % fuldført, hvorefter beskeden bliver vist, uden - så vidt jeg kan se - at noget er blevet skrevet på CD'en. Windows' egen forklaring - at CD-drevets skrivehastighed er langsommere end højhastigheds-CD'en i drevet - forstår jeg ikke meget af, eftersom jeg har skrevet på masser af CD'er af præcis samme type før. Nogen ideer til, hvad problemet kan skyldes, og hvordan jeg løser det?
 

Afrapportering

17. jun 2008 22:58, Lars Gorzelak Pedersen

Kaptajn Sulu skal giftes, 71 år gammel. Pavekontoret ønsker tillykke.

Og i dag færdiggjorde og sendte jeg arbejdsrapporten over min publikumsundersøgelse i "Middelalderens Mennesker" til Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsen har været i gang siden oktober sidste år, hvis man medregner alt fra de teoretiske forberedelser over det praktiske forløb og til afrapporteringen. Og det gør man. 244 sider fylder værket - i to bind - og om det kan man sige tre ting: a) jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal læse den, og b) det er mig bekendt den største kvalitative publikumsundersøgelse på et dansk museum EVER, og c) min plads i historiebøgerne er dermed sikret, og jeg kan trygt spendere resten af min tilværelse på tant og fjas. 

En af de helt store fjasere var som bekendt Richard Wagner. Genlytter for tiden "Gudedæmringen", sidste del af Wagners operacyklus om Nibelungens ring. Her er den smukke finale (pas på: bare Rhindøtre).


 
  

Dvd-optager, II

15. maj 2008 10:59, Lars Gorzelak Pedersen

Hep! I tirsdags købte jeg, efter måneders tilløb, min første harddisk- og dvd-optager, og det er med ikke ubetydelig stolthed - og en gnist af forundring - at jeg kan konstatere, at tilslutningen og opsætningen i alle ender forløb ganske som intenderet. Dyret sørgede selv for indkodning af tid, sprog og kanalindstilling, så det var sådan set bare at sætte stikkene i de rigtige steder og så ellers bemestre remote'n. Jeg foretog og afspillede i går aftes min første digitale tv-optagelse nogensinde. Fantastisk.

Level 30

9. apr 2008 00:00, Lars Gorzelak Pedersen

Photobucket

... er jeg præcis 30 år gammel. Regnet i hele døgn, i al fald. Og jeg har allerede foræret mig selv en fødselsdagsgave, idet jeg netop har vundet et komplet sæt "Monty Python's Flying Circus"-dvd'er på QXL.

RAM, III

3. apr 2008 15:13, Lars Gorzelak Pedersen

Nok egentlig mest henvendt til min far, som har været så overordentlig venlig at sende mig 2 gb RAM med posten - men mine roser og torne udi RAM-verdenen har jo trods alt udgjort en slags miniføljeton herinde, så jeg posterer det her alligevel: jeg har modtaget - far og andre interesserede - de to blokke med posten og sat dem i maskinen for 10 minutter siden. Den kører, indtil videre, som en drøm - uden underlige fejlbeskeder af nogen slags. Tusind, tusind tak.

RAM, II

30. mar 2008 13:17, Lars Gorzelak Pedersen

Nå. RAM-eventyret blev kortvarigt: Explorer og andre programmer blev ved med at lukke ned, og computeren genstartede ganske umotiveret adskillige gange efter, at den nye klods var sat i. Så jeg har sat den gamle RAM-blok på plads igen og fjernet den nye. Lidt googleri viser, at mange har oplevet et tilsvarende problem, men også, at det er småt med løsningsforslagene - udover at det kan være noget med køleren (hvad jeg ikke tror, det er). Det positive er: at jeg nu er en haj til at udskifte RAM. Og: at maskinen trods alt virkede igen, efter at jeg satte den gamle blok i igen.

RAM

28. mar 2008 18:37, Lars Gorzelak Pedersen

Så er der RAM på banditten! Og hvor er det lækkert. Der var lidt problemer med, at Windows ikke ville starte umiddelbart bagefter, og Explorer er lukket mystifistisk ned et par gange - men jeg krydser fingre for, at det var isolated incidents. Tak til far for at have henledt min opmærksomhed på denne idiotsikre instruktionsvideo.

En aften i skoven

26. mar 2008 18:01, Lars Gorzelak Pedersen

Påsken er slut, det er hverdag igen, og jeg lytter til CD'en "Nature Sounds from Scandinavia: An Evening in the Forest", som jeg har købt - for en 10'er - på et marked i Struer. Hvis man sætter den på lav volumen, lyder det tilpas plausibelt - og hvem har ikke lyst til at sidde i en skov og skrive på PC.

Flere politikere, heriblandt Søren Krarup, mener, at der er gået hykleri og snerperi i sagen om socialdemokraten Jeppe Kofoeds affære med en 15-årig SDU-pige. Jeg har ikke sat mig ind i detaljerne, men min egen holdning er - med dette in mente - forholdsvis nem at præcisere: Jeppe Kofoed har intet ulovligt foretaget sig, og der er ingen grund mellem himmel og jord til, at han ikke skulle kunne fortsætte sine ordførerskaber. For en sjælden gangs skyld er jeg enig med Krarup, når han siger, at "en 15-årig pige er jo ikke noget barn, og derfor er der heller ikke noget kriminelt i det. Han har dummet sig, men det er, hvad der sker for mennesker". Og med Simon Emil Ammitzbøll, der mener, det må være en sag mellem Kofoed og vælgerne.

DVD-mystik

3. mar 2008 12:31, Lars Gorzelak Pedersen

Det er et spinkelt afsæt for et blog-indlæg - og som sådan nok ikke noget, der vil kunne interesse ret mange udover mig selv - men jeg kan ikke lade være med at udtrykke min intense forundring over, hvor i alverden min fjernbetjening til min DVD-afspiller mon kan være blevet af. Jeg kom hjem lørdag nat, så et afsnit af "Langt fra Las Vegas", og søndag morgen var fjernbetjeningen pist væk. Jeg har ikke ret mange kvadratmeter at gøre godt med, og antallet af skjulesteder er stærkt begrænset - men forsvundet, nu på andendagen, det er den. Guds dros, hvor er det mærkeligt! Og jeg tvinges til at overveje en strategi, for en DVD-afspiller uden fjernbetjening er - modsat en VHS-afspiller - ikke bare lettere ubekvem, men i mange situationer ubrugelig. Skal jeg væbne mig med tålmodighed og håbe, at fjernbetjeningen nok dukker op - eller er det mit cue til at købe den harddisk-optager, jeg nu i nogle måneder har taget tilløb til? Måske kan jeg finde en brugt betjening på QXL. Men hvor er den gamle??? 

Brian Eno, Benny Hill, zombiestrippere

29. feb 2008 19:51, Lars Gorzelak Pedersen

 Endnu en tilføjelse til Brian Eno-samlingen: "Ambient 4: On Land". Hvis lydunivers går ganske godt i spænd med mit evolutionstema. Her er nogle billeder af fisk med mere, akkompagneret af nummeret "Lizard Point" (som er første stykke på Eno-CD'en):



(Har for øvrigt allieret mig med en zoolog på arbejdet - som forresten også er Wagner-fan - i håb om, at han kan anbefale mig nogle gode populære, men ikke for populære bøger.)

Og apropos populær: modtog desuden "Benny Hill Annual 1981" med posten i dag. Og jeg glæder mig til denne her, som udkommer til maj (tak til Søren for at gøre opmærksom på den på skrækbloggen):

Photobucket

"They'll swallow your soul. Anything else will cost you."

Ja... og det var så måske vist en postering, der var lidt afslørende mht., hvor lidt min personlighed egentlig hænger sammen.

Bodil Udsen er død

26. feb 2008 14:00, Lars Gorzelak Pedersen

Breaking News: Bodil Udsen er død, 83 år gammel. Mere følger.

Svupper

18. feb 2008 19:13, Lars Gorzelak Pedersen

Så er jeg tilbage på min pind. Tak til familien for hyggeligt samvær i weekenden - og jeg håber, at du, mor, fik en god, forsinket fødselsdagsfest. I dag har det i alle tænkelige henseender været mandag, og som sådan op ad bakke, men jeg har fået noget fra hånden. Jeg holdt hjemmearbejdsdag - fordi der var hovedrengøring på formidlingskontoret - og fik skrevet på min arbejdsrapport. Jeg fik vasket tøj, handlet ind og hentet 3 x Brian Eno-cd'er på posthuset. Jeg fik set Monrad & Rislund-kompilationen "Panik i pladderballe". Ved middagstid fik jeg shanghajet viceværten, som jeg så rumstere rundt udenfor, og fik ham til at kigge på min håndvask, der har været delvist stoppet i flere måneder nu. 100 svup med svupperen, en hel del kogende vand og en halv flaske kaustisk soda senere var vasken stadigvæk delvist stoppet, og viceværten blevet perpleks, men jeg har aftalt med ham, at han kommer med slamsugeren eller det, der er værre, hvis det ikke har virket i løbet af et par dage. Om 1½ time skal jeg mødes på T&A - aka Stillwater og Tonra fra WoW, begge (!) level 70 - på unibaren. Og her er himlen, som den så ud her til aften - helt, mig bekendt, uden at nogen havde stukket ild til noget - efter at jeg var stået op fra min lur:

Photobucket

Og her er "First Light" af Brian Eno/Harold Budd, fra pladen "The Plateaux of Mirror":

Hit the dove

10. feb 2008 14:43, Lars Gorzelak Pedersen

For nogen tid siden lancerede jeg, som de allermest langtidstålmodige læsere vil vide, en plan om at blive verdens første demokratisk valgte pave. Mangt og meget er sket siden da. Vand er flydt under broen, spørgsmål er defineret, reaktioner er blevet antydet, osv. osv. En ond tunge her og der kunne måske finde på at hævde, at jovist er der sket meget, men det ene fornødne er endnu ikke hændt. Dansk Paveparti sidder endnu end ikke i Folketinget - eller hvor man nu bør sidde, når man stræber efter det demokratiske pavedømme.

Let's face the music: der er et og andet om snakken. Men - spørger jeg - er det så mærkeligt endda, når man er oppe imod Vatikanets såkaldt "hellige" pr-folk, der er durkdrevne og lavtleflende nok til at finde på propaganda-fremstød som dette:

Photobucket

Kontoret takker Diabolik fra Uncut-forummet for billedet.

My Life in the Bush of Ghosts

7. feb 2008 12:47, Lars Gorzelak Pedersen

Der er igen stille på bloggen i disse dage, men der er - ved Gud - heller ikke meget at rapportere. Jeg har travlt på arbejdet, læser Darwin (udenfor arbejde), warcrafter - skal muligvis prøve min første Dungeon-ekskursion på søndag - og udbygger min Brian Eno-samling. Jeg hjemkøbte "The Drop", som var landet på Experts udsalsghylde, forleden, og vandt derefter billige auktioner af "Music for Films", "The Plateaux of Mirrors" og "My Life in the Bush of Ghosts" på eBay. Jeg kan da lige nævne, at hvis Malou Aamund nogensinde havde nydt Pavekontorets respekt - og det har hun ikke - så var den væk nu. Åh, og så følger jeg med i De Sorte Spejderes oplæsning af en artikel, vistnok fra Euroman, om det nye musikprojekt The Storm. Det er måske det rædderligste stykke journalistik, jeg nogensinde har oplevet. 

Host, II

31. jan 2008 07:48, Lars Gorzelak Pedersen

Helbredsstatus, dag to: Jeg har stadig lidt den der fornemmelse af, at huden ikke helt kan finde ud af, om den vil være varm eller kold, men min hoste er så godt som gået i sig selv igen, jeg trækker vejret omtrent ubesværet og virker i det hele taget nogenlunde frisk - så det hjalp åbenbart med en dag under dynen. Og med de omsorgsfulde kommentarer (tak for dem). Tager chancen og går på arbejde i dag.

Host

30. jan 2008 09:03, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg hoster som en tumpe og har snue, så jeg har taget konsekvensen og meldt mig syg - i erkendelsen af, at jeg nok ikke gør mig godt som interviewer i hin tilstand. Det er - for the record - min første sygedag i de 1 3/4 år, jeg har været på museet.

Havesnegl hurtigere end postbud

25. jan 2008 13:02, Lars Gorzelak Pedersen

Den polske it-medarbejder Michal Szybalski har beregnet, at en havesnegl bevæger sig hurtigere end det polske postvæsen. Ud fra den tid, det tog postvæsenet at aflevere et brev til Michal, har han beregnet en hastighed på 0,03775 km/t. for postvæsenet, mens en havesnegl har en topfart på 0,048 km/t. Pedanter vil måske fremhæve, at Michael bør operere med en gennemsnitshastighed for aflevering af breve i stedet for afleveringstiden for en enkelt forsendelse, og at sneglen jo sagtens kan slime fløjtende derudaf, eftersom den ikke skal bære på et tungt brev imens - men alligevel. Det danske postvæsen er pænt hurtigt til sammenligning, men til gengæld har jeg lige konstateret i dag, at forsendelse af én DVD i flad konvolut er steget kr. 2,50 over night. 2,50! Det er da en portostigning, der er til at føle på.

555 Shoe

20. jan 2008 23:29, Lars Gorzelak Pedersen

I erkendelsen af, at bunken af usete dvd'er og vhs'er er ved at blive vel rigeligt stor - og reolpladsen dermed trang - har jeg gjort et seriøst forsøg på at få få set nogle af filmene igennem her i weekenden, så jeg med god samvittighed kan skille mig af med de fleste af dem igen. Har foreløbigt set eller genset følgende: "Analyze That" med Robert DeNiro og Billy Crystal. 1. akt af "Aida" - en superbillig udgave, jeg har købt via cdklassisk.dk. "Beneath Still Waters", en lidt spooky, men meget stupid okkultismegyser af Brian Yuzna og Fantastic Factory-teamet. Minder lidt - eller meget - om Lovecraft-filmatiseringen "Dagon". Skurken i filmen er en gammel, slipseklædt herre, der - uha uha - har læst Aleister Crowley og pønser på med hjælp fra nogle fæle fiskevæsner at forvandle en lille havneby til et stort sexorgie. Hvilket får folk til at fægte med krucifikserne. Crowley-tingen er ikke engang noget, jeg finder på - det store bæst (DSB) nævnes rent faktisk i filmen. "Chump Change", en meget dårligt klippet, men ind imellem lidt sød romantisk komedie. Og jeg vil godt sige det, som det er: hele vejen igennem sad jeg og funderede over, hvor jeg mon havde set den kvindelige hovedrolleskuespillerinde før. Indtil jeg - i rulleteksterne - læste, at det var TRACI ELIZABETH LORDS. Det var sørme pinligt. Altså ikke, at jeg havde set hende før - men at jeg ikke kunne huske hende. Den sidste film, "American Pie", var hurtigt overstået. Klarede ca. 15 minutter, før jeg trykkede EJECT og smed båndet i papirkurven.

Uden sammenhæng med noget i ovenstående: her er Al Bundys, alias Dr. Shoes "555 SHOE"-reklame.

Dvd-optager, II

16. jan 2008 10:19, Lars Gorzelak Pedersen

Tak til alle, der kommenterede, for den hurtige feedback. Det lader til, at der er almindelig konsensus om, at Dvd- og harddisk-optagere ikke nødvendigvis er det samme. Umiddelbart - og ikke mindst pga. Baunvigs Barnaby-argument, som virker besnærende - føler jeg mig mest draget af hd-optageren. Er der nogen, der tilfældigvis har set et knaldtilbud? Og slutter man en hd-optager til på samme måde, som en vhs? Altså med scart-stik osv.?

Årsagen til mit tidligere spørgsmål - om man koder kanalerne direkte på optageren - er, at jeg har et oldnordisk fjernsyn, som ikke kan huske kanalerne. Jeg plejer derfor at bladre mellem kanalerne på min video - dvs. signalet går via min video til mit fjernsyn. Kan man gøre det med en hd-optager?

Dvd-optager

15. jan 2008 12:55, Lars Gorzelak Pedersen

Et spørgsmål - frit ud i luften - der muligvis virker mærkeligt, men lad venligst som ingenting: Er en dvd-optager og en harddisk-optager det samme? Eller anderledes formuleret: de der optagermodeller til 1500 kr., der af og til dukker op i diverse tilbudskataloger - er de, hvad man i folkemunde kalder harddisk-optagere? Og koder man tv-kanalerne direkte ind på dem, som på en vhs, således at man kan se kanalerne på sit fjernsyn IGENNEM optageren - ved at bladre igennem optagerens kanaler?

WWW - World of Work and Warcraft

10. jan 2008 23:46, Lars Gorzelak Pedersen

Der er småstille på bloggen, og den primære grund er, at der - ærligt talt - ikke sker ret meget andet i mit liv pt., end at jeg går på arbejde og spiller Warcraft. Når jeg kommer hjem, altså - ikke imens, jeg er på arbejde. Status: Endeavour har sovet trygt på en kro i de sidste uger, mens jeg har udviklet Midsomer, min warlock på Outland. Denne er nu en skrap level 21-udød og kontrollerer en Voidwalker, som jeg selv har fremmanet og tæmmet fra kaosdybet. Den ligner en blå ballon og er en såkaldt tank, dvs. en robust lakaj, som man sender afsted mod fjenden, mens man selv står på behørig afstand og kaster en formular i ny og næ.

Mit nytårsprojekt fortsætter desuden ufortrødent - for det skal selvfølgelig ikke være virtuelt pjank det hele. I dag har jeg lært:

1) ... om Den Spanske Syge. Som var en pandemi, der i 1918 var årsag til 50 millioner dødsfald på verdensplan. 50 millioner! Hvor er det uhyggeligt - det der med infektionssygdomme.

2) En pandemi er en global epidemi.

Mr. Nice Guy, II

6. jan 2008 12:44, Lars Gorzelak Pedersen

Til salg på QXL nu.

Godt nytår

1. jan 2008 20:16, Lars Gorzelak Pedersen

Et godt nytår til familie, venner og bloglæsere - og undskyld til dem, jeg ikke fik sms'et / ringet til ved overgangen til det nye år. Jeg havde glemt min mobiltelefon derhjemme.

En slags nytårsforsæt følger senere.

Flad

30. dec 2007 18:20, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg er tilbage i det østjyske, har hørt Niels Hausgaard - som jeg altid plejer (ikke at sige, men) at gøre, når jeg har været på besøg i hjembyen - spist aftensmad og skyndt mig at rigge min nye fladskærm til. Det gik smertefrit, bortset fra lidt afstøvning, som jeg undervejs fandt ud af var påkrævet. Her er - som lovet, far - et par hurtige billeder:

Photobucket

Photobucket

Et closeup af min nye ergonomisk korrekte musemåtte, som jeg fik i julegave:

Photobucket

Man hviler håndleddet mellem attributterne.

Postkassen var som forventet bugnende fuld. Det umiddelbart mest ophidsende: 1 DVD-eksemplar af "The Lost Empire" - a Jim Wynorski picture - og en check fra NRGi på kr. 361,63.

Uhumsk i Struer

14. dec 2007 09:17, Lars Gorzelak Pedersen

Nu er familien vist ikke de store fiskespisere, men alligevel: "Har du købt fisk eller fiskeprodukter fra Per Vestergren Svendsens fiskebil eller ejerens røgeri i Struer, så smid det straks ud [...] anbefaler Fødevarestyrelsen efter et kontrolbesøg". Læs "Uhumsk fiskebil fra Struer lukket".

Griff

9. dec 2007 17:02, Lars Gorzelak Pedersen

Nyt profilbillede: Griff læser "Big 'Uns".

Lummer jul

9. dec 2007 15:56, Lars Gorzelak Pedersen

Det er december - faktisk et godt stykke inde i den - og jeg har ikke fået set julekalender endnu. Går der noget, som er værd at følge med i? Zulu, noterer jeg mig (og som jeg ikke kan se), holder lummer jul i år. Fra kanalens hjemmeside: "Her på Zulu synes vi der er alt for lidt sex i 'pule'-måneden. Derfor har vi pakket kanalen med sexede film, storbarmede babes, frække dokumentarprogrammer og penisartisternes lumre live-shows i hele december. Så hvis du allerede er træt af nuttede nisser, Disney-jul og 'december-hygge' fra Familie Journalen, så smæk benene op og grib værktøjet (fjernbetjeningen) og kom i gang med at se Zulu."

Hjælp: wav til mp3

4. dec 2007 07:44, Lars Gorzelak Pedersen

Hjælp søges: Jeg mangler et gratis og nemt program - uden prøveperiodepjank, spyware og noget med, at den kun tager nummerets første to minutter - der kan konvertere wav til mp3. Nogen forslag?

Lewis

16. nov 2007 23:30, Lars Gorzelak Pedersen

Hvis nogen sidder og mangler ideer til en julegave til mig - og i øvrigt føler sig gavmild i år: jeg står lige og mangler denne her.

Min mini-DVD

12. nov 2007 18:51, Lars Gorzelak Pedersen

Et snapshot af min nye og - hvis jeg selv skal sige det - ultrablærede mini-DVD-afspiller, som jeg straks har placeret ved siden af min seng. Den - tror jeg - vil jeg komme til at holde rigtigt meget af. Den viser, som det fremgår, kun film af en vis kaliber.

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Eneste minus er, at jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg slukker den uden at hive stikket ud af væggen. 

Cannibal Holocaust

5. nov 2007 18:06, Lars Gorzelak Pedersen

Og hvis nogen skulle føle trang til at investere i den originale danske filmplakat til Ruggero Deodatos "Cannibal Holocaust", har de muligheden lige nøjagtigt i tre timer endnu. Den er til salg på QXL.dk. Prisen er pt. 380 kr. plus 100,- i porto.

Herr Flick

1. nov 2007 20:36, Lars Gorzelak Pedersen

I går fik min første fuldtids-månedsløns-udbetaling - ever. Og hvad har jeg gjort for at fejre det? Nul og niks. Faktisk har det været et par lidt små-trælse dag, synes jeg.

Det trælse har ikke mindst bestået i, at jeg nu for tredje dag i træk har fået ondt i lænden om eftermiddagen. Det er ganske besynderligt, men kommer næsten, som om det var programsat: ud på eftermiddagen får jeg lidt ondt i lænden, og derefter bevæger spændingerne sig ned  via min højre - om jeg så må sige - balle og endelig til benet, så det gør ondt, når jeg støtter på det (på en bestemt måde). Det mærkes (i lænd-fasen) næsten ikke, når jeg står op, men sætter jeg mig ned - og det er jeg jo nødt til, da jeg jo har en 40 minutters bustur hjem - bliver det værre. Under den tre minutters gåtur hjem fra busstoppestedet ligner jeg, er jeg sikker på, Herr Flick of the Gestapo. Derefter bliver det hurtigt bedre igen.

Min første indskydelse var, at benet er besat. Jeg har imidlertid kløgtigt udfrittet nogle kollegaer i løbet af dagen, og de mener anderledes, nemlig, at det er iskiasnerven, den er gal med. Den kan åbenbart komme i klemme - hvad det så end betyder. Men jeg ved ikke, hvad der har forårsaget problemet - og at det konsekvent sætter ind kort før fyraftenstid lugter i min optik lidt af en ondskabsfuld forbandelse. Forslag til gode strækøvelser modtages med taknemmelighed. Fejler alt andet, vil jeg overveje at få et træben. 

Nåja, der var forresten ét lyspunkt i løbet af dagen: Jeg opdagede "De Sorte Spejdere". Kanon program.  

eBay item not won

1. nov 2007 19:28, Lars Gorzelak Pedersen

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

29. okt 2007 19:48, Lars Gorzelak Pedersen

I morges - i bussen på vej til arbejde - kørte jeg forbi en stor halmballe med en tilsvarende stor plakat med Karen Jespersens ansigt på. Min første reaktion var forskrækkelse, men derefter tænkte jeg, at det var godt tænkt. Altså ikke af mig, men af vedkommende som havde trillet ballen ud til vejen og klæbet plakaten op. Jeg har for så vidt altid ment, at valgplakater er en bekostelig og nytteløs opfindelse - måske fordi det aldrig har stået mig helt klart, hvad det er, de signalerer. De signalerer i hvert fald sjældent - som Peter Lund Madsen ville sige - en ægte 24'er.

Men er de en nødvendighed i dagens globaliserede, teknologiserede, informationiserede, internetiserede og til-spinnede samfund? Kan man simpelthen ikke vinde en valgkamp uden? Og vinder man ikke en valgkamp, hvordan opnår man så at blive den første demokratisk valgte pave? 

Hvis ikke - altså forudsat osv. - bør jeg - skønt jeg har erkendt, at Liste P ikke når at blive opstillet til valget den 13. november - vel se at begynde at tænke i valgplakatmotiver hurtigst muligt. Og det må hellere være i går end i dag, som Jesus sagde til Laban. Jeg har derfor kigget lidt i mine fotoarkiver, og jeg må tilstå, at jeg dælme - og undskyld mit franske - ikke ligger inde med mange billeder af mig selv. Jeg har dog fundet dette billede, som blev taget i sommers, på Sankt Hans Aften.

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Det er ikke helt tosset... men er det de rigtige signaler? Det siger påske, frodighed. Det signalerer dansk sommer, kulturel indforståethed og frem for alt stilfærdig, jysk jovialitet. Der er tydeligvis tid til en lille uskyldig spøgefuldhed, før frikadellen kommer på bordet. Men er blikket for flakkende, en anelse undvigende? Sporer man en tendens til pokerface? Det siger "Ude & Hjemme" med et strejf af Thomas Mygind. Men er det godt?

Hvad slags monster er du?

14. okt 2007 11:36, Lars Gorzelak Pedersen

Fandt linket hos søster...




You Are a Ghost



Mysterious, independent, and often unseen - you always do things your own way.

You are introverted, shy, and even a little secretive.

People are dying to know you better, but you're a difficult person to know.

A lot of your contributions to the world are left invisible and unfelt.



Your greatest power: Blending in really well



Your greatest weakness: Being too passive



You play well with: Witches

What Kind of Monster Are You?


Og - altså... at lege godt med hekse er slet ikke nogen dårlig kvalitet:

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket



Besøg Red Witch's blog om hekse med sex i.

Efterår

2. okt 2007 00:32, Lars Gorzelak Pedersen

Mette spør i en kommentar, om det virkelig kan passe, at det så småt er blevet efterår - og jeg tror det. At det kan passe, altså. I al fald er de lyse afteners tid forbi, hvilket personligt ikke huer mig. Jeg fornemmer også en vis modvilje hos Mette til at acceptere, at sommeren er ovre, og det forstår jeg sådan set godt - for den har som bekendt været noget halvhjertet i år. Og jeg har næsten ikke fået siddet på min altan og læst, som jeg plejer. Men alligevel: efteråret er en ret fed årstid, hvilket faktum jeg i de kommende dage vil markere med forskellige efterårsrelaterede indlæg her på bloggen. Og husk i øvrigt, Mette, at alt det grønne jo kommer tilbage - som Tom Waits synger:



Og husk ikke mindst, at efteråret er en rigtig god årstid til at drikke øl. Her er en ideel sang at lytte til imens, "Waxie's Dargle" med The Pogues.



Til dem, der gerne vil have en chance for at synge med på omkvædet:

What will you have?
I'll have a pint!
I'll have a pint with you, sir!
And if one of you doesn't order soon
We'll be chucked out of the boozer!

Resten af teksten kan læses her.

Nedbørs-radar

30. sep 2007 15:24, Lars Gorzelak Pedersen

Godt nok smart: DMIs nedbørs-radar.

Frossen kakao

25. sep 2007 19:58, Lars Gorzelak Pedersen

Muligvis ikke mit mest begavede spørgsmål -- but I never promised you a rose garden: Kan man drikke kakao, efter at den har været frosset? Jeg stillede en liter kakao på køl i går, hvorefter jeg gik rundt og var forvirret over, hvor min kakao var blevet af. I dag fandt jeg den så i fryseren.

Quiz-opkast

25. sep 2007 15:23, Lars Gorzelak Pedersen

Selv studieværterne kan ikke holde det ud mere:



Manden i telefonen ku godt ha været lidt mere imødekommende, synes jeg. For lige at mildne pinligheden lidt.

Læs også min post om "Garito" / "Game On"

Slips

24. sep 2007 13:09, Lars Gorzelak Pedersen

Var til kage & Alan Partridge-arrangement hos T&A i går aftes og blev foræret dette flotte sælskinds-slips, kreeret af Anitas mor, Inge (og hjembragt fra Grønland):

Photo Sharing and Video Hosting at Photobucket

Shaggadelic, baby!

Gestapo's Last Orgy

24. sep 2007 12:39, Lars Gorzelak Pedersen

Postet - for nyligt - af "gialloboy" - i salgssektionen på Uncuts film-forum:

WANTED - Gestapo's last orgy on Videoshack - will pay 1000£

Hvilket - for de uindviede - betyder, at vedkommende melder sig parat til at betale kr. 10.700 for et eksemplar af Videoshacks VHS-udgivelse af nazisploitation-filmen "Gestapo's Last Orgy".

Det er en mærkelig, mærkelig verden.

Phoebe Legere, II

21. sep 2007 20:40, Lars Gorzelak Pedersen

Modtaget med posten i dag: 1 stk. "Mr Poxycat"-DVD. Jeg fangede kun 1½ afsnit, mens det kørte på tv, og glæder mig meget til at se resten. Samt Phoebe Legeres CD "Last Tango in Bubbleland", som jeg bestilte den 12. september - og lytter til lige nu. Første indtryk - efter første gennemlytning af CD'ens tre første numre: hun synger glimrende, og CD'en er overraskende velproduceret. Og hvor er hun - altså - mærkelig.

Sidst læst:
"Celephaïs" af Lovecraft. Bloody boring. Og aftenens film: "Cabin Fever". Spild af liv.

ClubXanaStar

20. sep 2007 16:17, Lars Gorzelak Pedersen

På et tidspunkt skrev jeg en fan-mail til Xana Star - som er porno- og fetish-stjerne - og fik en venlig mail tilbage. Jeg røg i den forbindelse ind på hendes mailing-liste, så jeg jævnligt modtager nyhedsmails... rigt illustrerede. Af den seneste fremgår det, at jeg nu er blevet indlemmet i ClubXanaStar - den officielle fanklub. Ikke værst! Men naturligvis noget, vi lige går stille med i pavevalgskredsene. Besøg Xana Stars hjemmeside her - kun, selvfølgelig, for voksne. 

I am not a number

14. sep 2007 11:03, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg ser hos Carsten, at Cision har lavet en undersøgelse af de 99 mest indflydelsesrige blogs i landet - på baggrund af data fra Technocrati. Jeg ved ikke, hvordan "indflydelsesrig" er defineret i undersøgelsen, men i al fald ligger jeg som nr. 52 på listen. Det et fint, men ikke godt nok, hvis jeg skal blive den første demokratisk valgte pave i Danmark. Og jeg tror, det ville gavne min indflydelse med et mere catchy blog-navn. Lige nu appellerer bloggens navn mest til de bondske og de polske vælgere. Gode navneideer belønnes derfor med 1 stk. syndsforladelse (af den slags, der foregår pr. telepati over store afstande.... en slags fjern-syndsforladelse).

Nyt bannerbillede

13. sep 2007 16:26, Lars Gorzelak Pedersen

Nyt bannerbillede - med tekst fra et af "Superstreng"-digtene. Og nu skal jeg på posthuset.

Klogt speedway

10. sep 2007 11:29, Lars Gorzelak Pedersen

Det lykkedes mig at få set genudsendelsen af Polen-grandprixet i speedway i søndags. Dagens danske sportsmand i skysovs var (efter min mening - og selvfølgelig bortset fra Nicki, der var usårlig lige indtil finalen) Bjarne Pedersen fra Holstebro, der kørte et par meget flotte indledende heats, hvorefter han desværre mistede pusten lidt. "Det her" - som kommentatoren sagde - "kalder man kløgtigt og klogt speedway".

Dagens versrim er af Bamse (hvis seneste cd jeg langt om længe har fået hørt): sover længe når jeg ka' / og kysser dem jeg holder a'.

Keep og snap case

9. sep 2007 11:29, Lars Gorzelak Pedersen

Et meget kedeligt spørgsmål (men det er jo også søndag): For nyligt købte jeg en lille bunke DVD'er fra eBay-sælgerne "JayAndMarie", som tilbyder den udmærkede service at sende filmene UDEN æsker - altså kun cover + DVD - med henblik på at spare porto. Meget fint - tænkte jeg. Imidlertid var to af de tre film, jeg købte, ikke udgivet i traditionelle, såkaldte keep cases - men derimod i den outdatede og mindre almindelige snap case-æsketype. Så nu står jeg altså med to stykker pap og mangler 2 x plasticdelen af en snap case. Og spørgsmålet: Ved nogen, hvor man får fat i sådan én henne? 

Dagens musik er Marillion. Her: "Incommunicado" fra "Clutching at Straws"-albummet.

Stjerneskær

7. sep 2007 21:25, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg kender ikke mange celebrities - og ikke mindst af den grund føler jeg trang til at anføre, at jeg faktisk har været til hele to privatfester - og ved den ene lejlighed konverseret om Dan Brown - med Sofia, der her til aften blev kåret som Miss Århus. Og som efterfølgende kunne ses i "Go' aften Danmark". Pavekontoret ønsker tillykke med titlen.  

Her er AC/DC med "Who Made Who":



Simpsons

7. sep 2007 16:09, Lars Gorzelak Pedersen

Har fået en del vand- og varmepenge retur og har straks belønnet mig selv med "The Simpsons" sæson 8, som bl.a. indeholder det glimrende "Simpsons Spin-off Showcase"-afsnit, "You Only Move Twice" og ikke mindst "Mountain of Madness", hvor Homer og Mr. Burns spærres inde i en bjerghytte sammen. Omtrent heromkring - 8. sæson - begynder plottene at bære præg af en vis desperation; der bliver færre vigtige budskaber, mindre moraliseren, og realismen neddæmpes -- hvilket alt sammen er helt fint med mig. Jeg kan bedst li' det sådan og har det på samme måde med "Married ... with Children", som også er god i begyndelsen, men først for alvor bliver suveræn, da den har kørt sig varm, lige omkring 5. sæson.  

Der kom en soldat

4. sep 2007 21:38, Lars Gorzelak Pedersen

Har netop sat lidt ting og sager til salg på eBay - for første gang i årevis. Og jeg skal da lige love for, at de siden sidst har gjort deres yderste for at gøre salgs-interfacet så kompliceret som muligt.

Jeg hoster, snuer og snøfter for øvrigt ligesom en del andre bloggere for tiden; men det er dog vist kun forkølelse light, så forhåbentlig er den hurtigt overstået. Dagens film: Peer Guldbrandens meget mærkelige "Der kom en soldat" (1969) - en modernisering af "Fyrtøjet" med Willy Rathnov som soldaten, Hanne Borchsenius som heksen og Karl Stegger, Olaf Ussing og Poul Bundgaard som tre sortklædte herrer med solbriller. Dybt, dybt bizar. Måske skriver jeg et eller andet om den, når jeg er lidt mindre paf.

Og så har jeg spillet "Worms", venligst stillet til rådighed af Anders.   

Let's get some pictures, II

3. sep 2007 21:40, Lars Gorzelak Pedersen

Geocities er - føler jeg her til aften - et andet ord for crap, så jeg har taget konsekvensen og oprettet en gratis fotospand hos photobucket. Som er uendelig meget smartere at have med at gøre. Indtil videre i hvert fald.

Jeg gør pt. et ambitiøst forsøg på at få set nogle af filmene i mine vhs-bunker - for ligesom bedre at kunne retfærdiggøre at skille mig af med dem bagefter - og har i aften set sidste halvdel af Vittorio Rambaldis elendige "Primal Rage", spolet igennem "Dixie Dynamite" (som så ud til at være kedelig hinsides fatteevne) og set - fra ende til anden, uden spoleri - "The X-Files: Emily", som jeg har haft liggende i flere år uden at gøre noget ved. And I don't mind telling you: jeg fik vand i øjnene. Se prologen herunder.


 

Let's get some pictures

3. sep 2007 16:25, Lars Gorzelak Pedersen

Blot til orientering: Alle billeder på bloggen er midlertidigt forsvundet pga. en overskridelse af geocities' daglige download-grænse (jeg har nogle vhs'er til salg og kom til at linke til store cover-fotos i diverse fora) - men dukker op igen i morgen.

Tilføjelse: De virker igen.

Tilføjelse: De er væk igen.

Mus

2. sep 2007 11:03, Lars Gorzelak Pedersen

To billeder af en mus med stålnerver, jeg traf på min aftengåtur i går. Jeg stod i adskillige minutter lige ved siden af den og så på -- og enten var den for optaget, eller også var den bare komplet ligeglad.

  

Noel

1. sep 2007 21:06, Lars Gorzelak Pedersen

Der er danse-grandprix på DR1, og den mandlige studievært er Noel fra "Father Ted". Weird!

Det er ikke dit bord!

17. aug 2007 14:15, Lars Gorzelak Pedersen



For nylig stillede jeg - i et oprydningsforsøg - et lille bord med diverse VHS-bånd og uønskværdige bøger ud i gården og hængte et lille skilt med "GRATIS VHS'er - værsgo og ta" på. Planen gik som smurt, idet der efter nogle dage kun var et laset eksemplar af Leonard "jeg gi'r den bundkarakter, hvis den ikke er familievenlig" Maltins filmguide anno 1999 tilbage. Men her til morgen ser jeg, at bordet nu også er forsvundet. Det var, skal det siges, placeret på et sted, hvor det absolut ikke kunne genere folk, der skal ind og ud. Umiddelbart mistænker jeg viceværten -- for viceværter er (husker jeg fra min tid på Trillegårdskollegiet) kendt for den slags meningsløs, anal adfærd. Under alle omstændigheder er det fuldstændigt urimeligt -- og jeg håber, at vedkommende kommer til at gå ind i bordet.   

Sara Varone - er hun mon for eller imod et pavedemokrati?

15. aug 2007 16:07, Lars Gorzelak Pedersen

Hallo! Stødte tilfældigvis lige på hende her:



... italiensk super-babe Sara Varone, i et videoklip på Youtube. Kan Pr-chefen ikke lige prøve at undersøge mulighederne for, om hun vil medvirke i musikvideoen til den kommende pavelige chartbuster? Stilmæssigt forestiller jeg mig lidt en mellemting mellem trip-hop og riverdance. Måske med et b-stykke a la Erik Grips version af Frank Jæger-digtet "Håndslag til Tony". 

Se et Sara Varone-billedgalleri her. Kun for voksne. 

Million Dollar Legs

6. aug 2007 21:56, Lars Gorzelak Pedersen

Henrik har højst venligt - tak igen - stillet et par W.C. Fields-film til rådighed for mig. Som en slags afløber af gensynet med Fields: Har været VHS-samlingen igennem her til aften - både i lejligheden og beholdningen i udeskuret - for at finde min kopi af "Million Dollar Legs". Men uden held. Min tanke er nu, at jeg måske har lånt båndet ud til en eller anden. Anyone?

Mit skrivebord

3. aug 2007 02:22, Lars Gorzelak Pedersen




Gad vide, hvilken type musik Barnaby foretrækker? Efter fem afsnit af serien har jeg endnu ikke set ham lytte til musik - men jeg forestiller mig lidt, at han er en Chieftains-mand. 

Sidst læst:
"The Silver Key" af Lovecraft.
"Samme hav i os alle" af Jaan Kaplinski.

Youtube

2. aug 2007 15:51, Lars Gorzelak Pedersen

Et spørgsmål, muligvis ikke det mest begavede jeg har stillet: Jeg har læst mig frem til, at man for at integrere et Youtube-klip i en blog-postering skal kopiere html-stumpen ud for "Embed" og placere den dér i sit indlæg, hvor man gerne vil have, at videoen skal placeres. Men når jeg prøver det, vises kun html-koden i mit indlæg og ikke videoen. Kan nogen fortælle mig, hvad jeg gør galt?

Linkedln

31. jul 2007 14:57, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har nu modtaget to anmodninger om at deltage i noget, der hedder Linkedln. Begge med et PS om, at alle, der ikke deltager, i stigende grad føler sig udenfor. Jeg har smugkigget lidt på Wikipedia og kan se, at det er noget med, at man kan blive introduceret til andre kontakter via sine egne kontakter. Men kan nogen informere mig om, hvad Linkedln lidt mere præcist går ud på? Og hvordan det udtales? 

Politisk update

25. jul 2007 19:44, Lars Gorzelak Pedersen

Det er efterhånden ved at være længe siden, bloggen har budt på indlæg om politik - men blot for lige at signalere, at jeg naturligvis fortsat følger med i de verserende debatter: Spørgsmålet, der pt. ligger på alles læber... er de i familie?

Nye ord

5. jul 2007 00:56, Lars Gorzelak Pedersen

Dansk Sprognævn efterlyser nye ord. Tjek her.

Give me a hard copy right there

3. jul 2007 13:27, Lars Gorzelak Pedersen

Hep! Så virker printeren også, og der er stadig ingen spyware-problemer. Som et ekstra genialt træk har jeg sat små filtdupper under printeren, så jeg ikke ridser gulvet, når jeg bugserer den frem og tilbage.

(Formid)dagens film var "Shopgirl". Ikke nogen oplevelse, jeg vil bære med mig gennem livet.

Tid

28. jun 2007 12:43, Lars Gorzelak Pedersen

Mest til bror Bo og søster Gitte: Kan nogen forklare mig, hvordan jeg slår det lille display med dato & tid til på mit digitalkamera? Sådan, at datoen bliver synlig på billedet, mener jeg?

Lars Gorzelak - fremtidens tænker

23. apr 2007 20:36, Lars Gorzelak Pedersen

Som tidligere nævnt i bloggen blev jeg i kraft af min utrolige viden på dét område for nylig interviewet af to journaliststuderende omkring temaet idéhistorikere og jobmuligheder. I dag har jeg læst opgaven, som har fået titlen "Fremtidens tænkere på dagpenge". Den begynder sådan her: "Langs væggen står reoler, der bugner af bøger. Gamle som nye, paperback og hardback. Ryg mod ryg står Tolkien, Freud og Sartre. Vi er ikke på et bibliotek, men i en etværelseslejlighed i Skejby. Den tilhører 28-årige Lars Gorzelak." Pave in spe.

Beware the Blob

17. apr 2007 12:41, Lars Gorzelak Pedersen

Mnemiopsis Leidyi, en nordamerikansk dræber-vandmand, har invaderet danske farvande via Holland. "I dag begynder Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde et gople-projekt, hvor Hans Ulrik Riisgaard tager på togt med miljøskibet 'Liv II' fra Miljøcenter Odense rundt i de fynske farvande for specifikt at kortlægge, hvor hurtigt 'dræber-goplen' breder sig", skriver Jyllands-Posten (efter Urban).

Clive Barker's Undying

14. mar 2007 23:19, Lars Gorzelak Pedersen

I søndags var Anders - som i parentes bemærket netop har fået arbejde på Historiecenter Dybbøl Banke, hvor han, as is my understanding, skal omvise, bo på karlekammer og passe en mølle - på besøg og lånte mig i den anledning sit computerspil "Clive Barker's Undying". Jeg vil tro, at jeg efterfølgende har spillet det i ca. otte timers tid (fordelt over tre dage), og jeg gætter på, at jeg er omtrent halvvejs. Spillet, som har en meget lovecraft'sk stemning og foregår i 1920erne, går i det store og hele ud på, at man går rundt i meget uhyggelige omgivelser - katakomber, kirkegårde, et spøgelsesbefængt familiegods, vindblæste heder med hoppende "Howler"-uhyrer osv. - og samler magiske dippedutter, mens diverse monstre gør deres bedste for at hakke én i småstykker. Det er klart et af de bedste og ikke mindst (bl.a. takket være en gennemarbejdet lydside) stemningsfulde spil, jeg har prøvet i lang tid. Jeg holdt, og det vil jeg gerne have ført til protokols, 3 timer uden at snyde. Så viste det sig, at jeg havde glemt at samle en æterbombe op i et præsteskab (altså et skab, der tilhører en præst) i en tidligere runde, og desværre er spillet - lidt a la livet - ikke idiotsikret men indrettet på den måde, at mange af dørene lukker, når først man er gået videre. Så frem for at begynde helt forfra, fandt jeg frem til snydekoderne på nettet. Nu spiller jeg med uendelig ammunition og helbredspoint, men det gør ikke fornøjelsen mindre - og jeg sidder stadig med nerverne uden på huden. Læs Hardware Tidendes anmeldelse af spillet og se masser af screendumps her. Og tak til Anders for udlånet.

Rød Tuborg

13. mar 2007 20:39, Lars Gorzelak Pedersen

Øl-entusiaster rejoice! At produktionen nogensinde blev indstillet er et af tilværelsens helt store mysterier (at I ku' nænne det, Tuborg!), men hvad underskriftindsamlinger dengang ikke udbedrede, klarer forbrugerprotester åbenbart nu: "Efter at have været væk fra markedet i fem år er den klassiske Rød Tuborg tilbage, skriver gratisavisen 24timer." Mere her. Jeg vil straks grave min RT-plakat, som jeg i 2005 hjembragte fra Dansk Plakatmuseum, frem fra gemmerne.

PS: I dag blev jeg interviewet i en hel time om idéhistorie, arbejde og karriere af Julie og Pernille (Den Fjerde Urth).

Bogudsalget

1. mar 2007 22:38, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg er sluppet billigt indtil videre. Var hos to boghandlere, Bog & Idé og Arnold Busck, men kom tomhændet ud ved begge lejligheder. AB havde nogle interessante titler, bl.a. Kafkas "Aforismer", men det lykkedes mig ikke rigtigt at overbevise mig selv om, at 99,95 er billigt for en lillebitte paperback. Det er sløjt med knaldtilbuddene, desværre, og hvis man er på udkig efter filosofi, er der cirka 4 titler at vælge imellem. Måske, hvis jeg kan finde den, køber jeg Jørgen Mejdahls "Sagnet om Nibelungerne".

Point and click

26. feb 2007 21:42, Lars Gorzelak Pedersen

Min Lovecraft-læsning gør, at jeg for tiden har stor trang til at spille point-and-click-spil med detektiver, der render rundt i uhyggelige huse. Forleden blev jeg færdig med "5 Days a Stranger", og i aften - på én aften - gennemførte jeg "Ben Jordan: Paranormal Investigator, Case 4: Horror at Number 50". Især den sidste var et hit, ikke mindst pga. den udmærkede bøh-lyd, hver gang man får point. Begge spil og mange flere af samme slags kan downloades uden bøvl via Adventure Game Studio (vælg "medium length games" i venstremenuen).

Har netop haft besøg af en Maiken, som formentlig bliver min nye nabo fra på torsdag. Helt uden sammenhæng med dette: Tak til Morten for det varmende postkort. Jeg sender et tilbage straks - skal bare lige finde ét først. Og her er "Revolution Ballroom", min nye Nina Hagen-CD købt af Minnas samling ("Enjoy! I'm a huge Nina fan, my favourite album is Nunsexmonkrock. MinXXX"):

Tukanen er løs

23. feb 2007 21:32, Lars Gorzelak Pedersen

En tukan flygtede i går ved middagstid fra Aalborg Zoo sammen med to røde pandaer. "Fuglen satte sig i et træ, og selv om dyrepasserne forsøgte at bygge en fæl­de af trådnet med en falsk tukan ind­eni, ville fuglen ikke komme ned", skriver TV2. Mere her.

Sne

22. feb 2007 10:57, Lars Gorzelak Pedersen

Skejby er som så meget andet af landet (ser jeg via smartlogs seneste blogposteringer) fuldstændig dækket af sne. I morges vadede jeg med stort besvær - gennem de højeste snedriver, jeg nogensinde har set - ned til busstoppestedet og gav mig til at vente i en 20-25 minutters tid, hvorpå en venlig sjæl holdt ind til siden og fortalte mig, at busserne slet ikke kører i dag. Så jeg ringede og sagde, at jeg tog en hjemmearbejdsdag (hvad sekretæren fortalte mig, at de fleste andre på museet også gør). 

Skejby i denne stund, set fra min fordør (bemærk snedrivens højde i forhold til bilen):





Og fra altanen:

Min Muppet-personlighed

14. feb 2007 21:11, Lars Gorzelak Pedersen



Prøv Muppet-personlighedstesten her.

PS: Ville hellere have været Dr. Bunsen Honeydew, ligesom Carsten.

Naar Elementer staae i Kiv

11. feb 2007 21:45, Lars Gorzelak Pedersen

Sømandsugen afrundes med et link-o-rama:

Her finder man De Glade Sømænds hjemmeside. Her kan man læse om de danske folkekomedier "En pige og 39 sømænd", "Flådens friske fyre", "Styrmand Karlsen" og "Sømænd og svigermødre". Find information om Village Peopes pophit fra 1979, "In the Navy", her. Eller besøg en side om native (der lyder lidt som navy) Americans her. Find sømands-jokes, læs om sømænds indstilling til e-learning, slå sømandshjem op på De Gule Sider, få en tatovering hos tattoozone.dk eller læs om McAllister File, kaptajnen fra "The Simpsons", her. "Den sømand han må lide" - hej, komfaldera, hurra! Og andre sange: "Sømand af verden" af Dodo & The Dodos, "En sømand som dig" af Elisabeth, "Skibet skal sejle i nat" af Poul Sørensen & Erik Fiehn. Bliv introduceret til Ernest Hemingway, forfatter til "Den gamle mand og havet", her. Eller bliv abonnent på "Anchors Aweigh Magazine". Og her er "the pioneer of sport fishing for sharks", Frank Mundus' hjemmeside. Mundus hævder, han var forbilledet for Quint-sømandskarakteren i Steven Spielbergs hajgyser "Dødens gab". Hvor gammel er sømands-sweateren? Få svaret i "Siden Saxos" spørgekasse. Læs om sømanden Hark Olufs møde med den islamiske kultur i 1700-tallet i fagbogen "Pirater og kristne slaver", udgivet af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Weronika har skrevet et digt om "En sømands sidste ønske", og her er et uddrag fra Thomas Overskous "Capriciosa": ... stolt er Sømands vilde Liv! / Naar Elementer staae i Kiv / Hans Kamp imellem Død og Liv / For ham er Tidsfordriv. Og her er, sluttelig, forsiden til "Pirates" (2005), the most expensive swashbuckling pornographic film ever made:

 

Filmhængeparti, II

19. jan 2007 21:11, Lars Gorzelak Pedersen

Nåja, og bedst som jeg var ved at få gjort et vist indhug i mit filmhængeparti, rendte jeg i dagens frokostpause ind i et "minus 50%"-udsalg hos Læsehesten i Randers. Jeg måtte gå tilbage efter arbejdstiden og kom hjem med følgende DVD'er: "The Trouble with Harry" (Hitchcock), "Predator" (ikke Hitchcock), "The Serpent and the Rainbow" (Wes Craven), "Pet Sematary", "Alien", "Hvad vil De ha'?" og "Min søsters børn på bryllupsrejse". Samt to bøger: Robbe-Grillets "Huset i Hong Kong" og... øhm... "The Animals of Farthing Wood" af Colin Dann. Har en blød plet for fabler.  

389880

13. jan 2007 14:49, Lars Gorzelak Pedersen

666 Pedersen

11. jan 2007 20:10, Lars Gorzelak Pedersen

DVD-maskiner går i stykker, låget flyver af postkasser... nu kan det da snart ikke blive mere uhyggeligt? Troede JEG, indtil broder Bo mailede mig følgende:

Spooky

10. jan 2007 23:50, Lars Gorzelak Pedersen

Og så lige efter, at jeg har læst "Dobbeltgængeren"! Mød Innovations- og Konceptchef Lars Gorzelak, A/S Vestfrost.

Overgået

9. jan 2007 22:01, Lars Gorzelak Pedersen

Ja ja, knap har man publiceret sin Bubble Shooter high score, før Anders Munk skal brillere og overgå den med fjantede 11.000 point... måske fik jeg flest point, måske fik han flest point, eller måske fik jeg flest point



Måske skulle vi - dvs. os afhængige - overveje en decideret Bubble Shooter event af en slags?

(Og til alle, der sidder og funderer over, hvad Bubble Shooter mon er for en dims... go here.)

343020

9. jan 2007 20:26, Lars Gorzelak Pedersen

Filmhængeparti

7. jan 2007 17:34, Lars Gorzelak Pedersen

Film indkøbt de sidste par måneder, som jeg mangler at få set (eller genset):

Godt nytår

31. dec 2006 01:16, Lars Gorzelak Pedersen

Om lidt under et døgn begynder 2007 - og jeg har valgt at bruge årets sidste timer på at sidde og skyde små kulørte kugler ned i dette her stærkt vanedannende spil, som har bredt sig via først Linda Solskins og derefter broder Bos blog (se højremenuen for links).

Sådan set burde man vel sige noget om det gamle år - og jeg havde egentlig også halvt planlagt at lave et slags paveligt vue over året der gik, missionens status osv. - men nu ser vi lige, om jeg orker i morgen. 2006 er - for mig - nok først og fremmest året, hvor jeg startede på Kulturhistorisk Museum Randers, og hvor jeg lancerede mit skrammelblad, "Til Gården & Til Gaden". Begge dele har jeg været ovenud glad for. Og så skete der en masse - måske lidt mere end sædvanligt - personligt. Selvfølgelig. Og jeg fik møbler. Og briller - igen.

Tak til familien, læsere & medbloggere for alt i året der gik. Pavekontoret ønsker godt nytår: 

Good and bad, I define these terms
Quite clear, no doubt, somehow.
Ah, but I was so much older then,
I'm younger than that now.

They say whisky will kill you

14. dec 2006 19:52, Lars Gorzelak Pedersen

... but I don't think it will. Ny, italiensk undersøgelse konkluderer, "at mennesker kan forlænge deres liv med op til 18 procent, hvis mænd drikker fire genstande om dagen og kvinder to", og at "Stordrikkere bør opmuntres til at skære ned i deres alkoholforbrug, mens personer med et mådeholdent alkoholforbrug bør opmuntres til at fortsætte med det". Mere her.

Og skål:

5.366 geder

10. dec 2006 12:50, Lars Gorzelak Pedersen

Kampagnen "Giv en ged, så bliver alle glade", som Folkekirkens Nødhjælp for nylig lancerede, er blevet så stort et hit, at de ti landsbyer i Malawi, som kampagnen sigter på at hjælpe, allerede 16 dage før jul har fået dækket deres gedebehov. I fredags var der solgt 5.366 geder. "... jeg håber", siger projektleder Søren Buhl, "at der vil være forståelse for, at geden ender med at stå i Zambia, som også er ramt af hungersnød". Mere her.

Tilføjet: Link til kampagnens hjemmeside

Tyl

7. dec 2006 23:23, Lars Gorzelak Pedersen

Som tidligere nævnt er jeg ad underfundige veje kommet med i julefrokostplanlægningsgruppen på museet. Af en eller anden grund har jeg konsekvent fået tildelt de opgaver, jeg er direkte uegnet til - fordi jeg ikke ved noget om emnet - såsom eksempelvis udvælgelse af egnede drinks (!) og af (!!) julemenu. Måske bliver det ret mærkeligt... i al fald er der indkøbt sorte tylduge (?) og en hel del lametta (ikke af mig, mind you). Jeg har også fået æren af at finde noget musik frem - i tilfælde af, at nogen skulle driste sig til at danse ud på aftenen - og har brugt de sidste par timer på at rode i ældre dansabel popmusik, hvilket har været ganske fornøjeligt. For eksempel har jeg fundet ud af, at "Jeg har det hårdt igen" af Bamses Venner er en genindspilning af Fats Dominos "There Goes My Heart Again". Sjovt, hvordan Bamse med få midler formår at tilføje eksistentiel dybde til sine readymades. Og andet bavl.

Replik i Dato

4. dec 2006 11:44, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har en replik i gratisavisen Dato i dag. For ikke-Dato-modtagere kan avisen læses online via dens hjemmeside - man kan endda bladre frem som i en fysisk udgave af slagsen. Jeg er featured på side 10.

Stjernenat

18. nov 2006 17:59, Lars Gorzelak Pedersen

Klokken lidt i seks og en halv time frem i nat passerer meteorsværmen Leoniderne et punkt i stjernebilledet Løven, hvilket ifølge Politiken skulle give mulighed for at se omkring 100 stjerneskud.

Beckett

7. nov 2006 19:44, Lars Gorzelak Pedersen

Dagens utvivlsomt bedste overskrift - ikke pga. indholdet, men pga. ordlyden: "Fogh giver Connie en mild røffel". Det lyder som titlen på en børnebog, man har lyst til at læse. Og hvem ku ikke bruge en "mild røffel" fra bageriet til aftenskaffen.

Og dagens bogindkøb: Samuel Beckett, "The Expelled and other novellas", købt hos Læsehesten i Randers, som har en meget spændende sektion med billig, udenlandsk litteratur. Og en meget brutal ansat til at håndtere bøgerne, åbenbart. Bogen var blevet presset ind på en hylde, der var mindst to centimeter for lav til den.

Lars Gorzelak Heidegger

6. nov 2006 19:01, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg prøvede Carstens filosofi-quiz - en ganske underholdende ting - og fik følgende resultat:



Eller som Monty Python beskriver ham: "Heidegger, Heidegger was a boozy beggar who could think you under the table."

Af ren og skær provokationslyst sagde jeg i øvrigt engang til en inkarneret Heidegger-discipel, at Heideggers filosofi da vist bare var en gnostisk revival. Et af de helt suveræne øjeblikke i mit liv.

Maskernes nat

31. okt 2006 20:04, Lars Gorzelak Pedersen

Husk at tjekke Uncuts Halloween-parade... jeg har bidraget med et review af... øhh... "Ondskaben højnes".

Nyheder

31. okt 2006 18:23, Lars Gorzelak Pedersen

De sidste to dage har jeg ikke længere modtaget Nyhedsavisen - hvilket egentlig er ok. Ikke fordi, jeg har noget imod avisen, men tre gratisaviser om dagen er lige i overkanten af, hvad jeg kan kapere. Både dato og 24 timer sætter i dag fokus på Thor Pedersens og Bendt Bendtsens nye karrierer som reklamestjerner - vi glæder os alle sammen til, at Harry-dukken stiller op som folketingskandidat - og 24 timer kan på s. 8 endvidere berette, at Søren Krarup mener, at Sydslesvig bør indlemmes i Danmark og landets sydligste grænse flyttes tilbage til Ejderen. Og på side 17: "Tidligere professor ved det danske musikkonservatorium anklages igen for at have deltaget [i] massedrab som medlem af kulten Soltemplets Orden". Den fransk-schweiziske dirigent mistænkes for at have tilskyndet til mindst 80 menneskers selvmord. Læs mere om International Order of Chivalry Solar Tradition her

Dansk Folkedans

13. okt 2006 08:49, Lars Gorzelak Pedersen

Intet er så skidt, at det ikke er godt for nogen...

Lawyer, guns etc.

12. okt 2006 21:54, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har modtaget en mail fra "Hartvigerne", som gerne vil vide, hvor bloggens undertitel - "send lawyers, guns and money" - stammer fra. I tilfælde af, at andre undrer sig over det samme: Teksten er fra Warren Zevon-nummeret "Lawyers, Guns and Money" på den i alle henseender anbefalelsesværdige plade "Excitable Boy" fra 1978. Nummeret er også sunget af Meat Loaf, Hank Williams Jr. og Jordan Zevon (Warrens søn).

Now I'm hiding in Honduras
I'm a desperate man
Send lawyers, guns and money
The shit has hit the fan

Debatindlæg

11. okt 2006 16:48, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg læser hos Paw, at jeg har et indlæg i debatsektionen af Information i dag. Må vist lige hen til den lokale kiosk-pusher og se, om han fører den slags smuds.

Nye briller - fase 2

5. okt 2006 13:06, Lars Gorzelak Pedersen

Stort skridt fremad i dag i brillesagen... jeg udnyttede frokostpausen til decisive action, stellet er nu udpeget og lagt til side i butikken. Det blev lidt dyrere end det, jeg først havde tænkt mig, men på den anden side har jeg jo altid været kendt som big spender. Regner med at bestille et eksemplar i morgen.

Sidste Accord

28. sep 2006 20:10, Lars Gorzelak Pedersen

Årets sidste Accord-besøg er overstået. I morgen - sidste markedsdag - er prisen 5 kr., men jeg udebliver i erkendelsen af, at jeg har hamstret så rigeligt. Hjembragte følgende til folden:

Jacob Burckhardt: "The Civilization of the Renaissance in Italy". "Poimanders og andre skrifter fra Corpus Hermeticum". "Heretica" nr. 4, 6. årg. 1953 (med 6 digte af Højholt og 5 af William Blake). Richard Wagner: "Rhinguldet. Forspil til trilogien Nibelungens Ring" oversat af Julius Lehmann (udgivet 1908). "Emerson's Essays" - får jeg nok aldrig læst, men jeg havde engang en veninde, der talte bevæget om ham. "Ny Bibeloversættelse - på videnskabeligt grundlag. Annoteret prøveoversættelse. Da Gud begyndte kap. 1-12. Jeshajahu kap. 1-12". Og dagens fangst, som jeg på underfundig vis må have overset de første 100 gange, jeg var der: "Sprogets mesterskab. Festskrift til Johannes Sløks 70-årsdag". 

Pavesagen i medierne

25. sep 2006 20:49, Lars Gorzelak Pedersen

Først og fremmest: stort tillykke fra alle på pavekontoret til Mette, hvis fødselsdag det er i dag. Husk at klikke ind og lykønske hende.

Dernæst: Min PR-chef i pavesager (også Mette), som - berettiget eller uberettiget, det kan man diskutere i laaaaaaaaaaaaaang tid - på det seneste har ytret en vis utilfredshed med min indsats for sagen, bedes bemærke, at jeg er nævnt i dagens eksemplar af museets ugeblad, lige nedenunder et billede af Dario Campeotto og med ordlyden "Lars stiller op som demokratisk pave snarest?". Et lille hint, der sikkert ikke vil falde på stengrund blandt mine museale kollegaer. Notitsen er godt nok placeret under overskriften "Den smudsige bagside"... so there.

Og til Pia - som i dag, af ren og skær medynk over mine primitive madindkøb og usle sociale status, medbragte hjemmelavet ketchup til mig og sågar købte nogle fancy pastadimser, der ikke engang vil være i bøtte med mine egne billige skruer, vil jeg bare sige, at det smagte rent ud himmelsk. Hidtil har jeg altid regnet Basilikum for en af kirkefædrene. Tusind tak.

Vestfyen Pale Ale

23. sep 2006 19:42, Lars Gorzelak Pedersen

En lille øl-anbefaling af Vestfyens nye (?) Pale Ale, som jeg netop har hjembragt fra Føtex og konsumeret med velbehag. Ifølge Øldatabasen.dk er smagen "syrlig og frugtig, og med noter af edike" - og en lille smule kedelig i længden (som mange andre gode ting). Da jeg kun har drukket én af slagsen, kan jeg ikke rigtigt udtale mig om det der med længden - men jeg har i hvert fald tænkt mig at købe flere af slagsen (i rent videnskabelig ånd, naturligvis... for at teste tesen). Læs om Vestfyens Pale Ale her.

Girls from your area

16. sep 2006 18:12, Lars Gorzelak Pedersen

Egentlig sku jeg bare lige søge på teksten til Sheryl Crows "Every Day Is a Winding Road"... men reklamen til venstre fangede mit normalt så stoiske blik. Shelly fra Århus - på 23. Læg gerne en kommentar, hvis du ved, hvor hun opholder sig.



Og teksten, jeg ledte efter:

I've been swimming in a sea of anarchy
I've been living on coffee and nicotine
I've been wondering if all the things I've seen
Were ever real, ever really happening

Accord-marked, III

14. sep 2006 19:46, Lars Gorzelak Pedersen

Lidt flere indkøb fra Accord-markedet - og herefter vil jeg prøve at mande mig op til at lade være med at tage derned mere, før prisen er på 10 kr.

Ernest Newman: "Wagner Nights". En 771-siders sag med udførlige værkgennemgange. Serge Eisenstein: "The Film Sense". Som jeg engang har skrevet filmteoriopgave om, og som er en fortræffelig bog. Og en overraskelse: "Lovens Bog" af Aleister Crowley i Per Olsens af Ordo Templi Orientis godkendte fordanskning, udgivet af SphinX. "O.T.O. minder om: at Kladden i Dyrets egen håndskrift, styret af skriveren Ankh-af-na-khonsu, er højeste og eneste autoritet i alle spørgsmål om Loven." Point taken. Og en Gnags på CD: "Ridser revner & buler". Vi er, hvad vi skjuler.

Jeg modtog også mit længe ventede, via eBay hjemkøbte eksemplar af Linda Ronstadts og Emmylou Harris' CD "Western Wall: The Tucson Sessions" med posten. Det er endnu en af de CD'er, jeg har gået og skulet ad i musikbiksene i nogle års tid, fordi den kostede det hvide ud af øjnene. På eBay måtte jeg slippe en halvtredser - inkl. forsendelse fra USA.

Accord-marked, II

10. sep 2006 17:09, Lars Gorzelak Pedersen

Tredje smut forbi Accord-markedet på Skt. Knuds Torv stod i Wagners tegn. Jeg indkøbte Bryan Magees "Aspects of Wagner", en god 100-siders-bog, som jeg i mellemtiden har læst med stor fornøjelse, og Lars Ole Bondes "Rundt om Ringen - veje til Wagners verdensteater" (fra DR), som ser helt rigtig ud. Sidstnævnte var spækket med avisudklip om Wagner samt et postkort med "Götterdämmerung"-motiv fra Bayreuther Festspiele 1967, så den har nok tilhørt en entusiast. Derudover: "Lisa Della Casa singt Richard Strauss" på CD. Strauss' "Vier letzte Lieder" slog mig fuldstændig omkuld, da jeg hørte dem første gang (for den sags skyld også de efterfølgende gange), så jeg er lidt spændt på CD'en.

Pavenavnet

7. sep 2006 22:09, Lars Gorzelak Pedersen

Ane har i sin blog spurgt lidt ind til, hvilket navn jeg som nyvalgt pave har tænkt mig at antage - i tidens fylde - og Linda har også skrevet et indlæg i samme anledning. Jeg har i mellemtiden haft travlt med at forsøge at finde mit eksemplar af "How to be Pope", som havde gemt sig godt af vejen på boghylden. Det første, der slog mig, var Ove Sprogøe i komedien "Oskar": "I vil ikke kalde den for Gregory, vil I?"... og nej, Gregory er right out, ligesom Johannes, alene fordi navnet i paveregi er så populært. Som den første demokratisk valgte pave skal jeg naturligvis have et navn, der signalerer nybrud. Og kontinuitet - af hensyn til dem, der ikke er så glade for nybrud. En mulighed var det måske at kombinere et populært pavenavn med et knap så hyppigt brugt ét... Telesphorus Gregory måske. Eller Deusdedit Pius. Hmmm... eller Celestin. Eller Floridor... Burt Reynolds I. Måske skulle jeg lige overveje sagen nøjere. I mellemtiden modtages forslag gerne. Her er - til inspiration - en liste over samtlige pavenavne, og her er nogle af de mest uglesete af dem. Jeg ser i øvrigt i Anes blogindlæg, at der allerede findes en pavelig actionfigur. PR-chef, vil du strege den idé ud på brainstorming-arket?

QXL-spørgsmål

6. sep 2006 16:51, Lars Gorzelak Pedersen

Mest til brugere af det nye QXL: Virker butlersøgningen for jer? Jeg modtager dagligt QXL-mails, hvor der står

***

Følgende auktioner matcher din butlersøgning:

>

***

Vældigt informativt!

Snakehead

4. sep 2006 20:39, Lars Gorzelak Pedersen

Har netop set en ny gyser - "The Snakehead Terror" - og sidder nu og føler mig meget fascineret af, at 1) der findes så grim en fisk, 2) den kan gå på land (!), og 3) følgende: "Snakehead have no natural predators in the U.S. and they are voracious carnivores". Snakehead-fiskearten (ved nogen, om den har et navn på dansk?) er asiatisk, men er også fundet på forskellige amerikanske lokaliteter, bl.a. i Florida, hvor den - pga. punkt 3 - frygtes at udgøre en trussel imod økosystemet. Eksemplarer af arten bliver op til en meter lange og kan overleve ude af vandet i 3-7 dage. Hvor er det fantastisk, at den sådan kan gå omkring... og være grim og farlig. Læs mere om fisken og se billeder her, her og her.

Apropos farlige dyr - og mest til min søster, som er fan af serien: Jeg læser rundt omkring, at Crocodile Hunter er afgået ved døden...?

Bekendtskaber

3. sep 2006 22:51, Lars Gorzelak Pedersen

En af de små, ugentlige fornøjelser for mig er at tjekke blogstatistikken og følge lidt med i, hvor folk egentlig kommer fra, når de besøger bloggen. En stor portion af mine gæster søger på ting som "edwige fenech" og "sengekantsfilm" og finder frem til bloggen ad dén (halvlumre) vej, og de skal være aldeles velkomne - for guderne (ups, Gud) skal vide, at vi ikke er dydsmønstre i Dansk Paveparti - men ind imellem er der også overraskelser i form af andre bloggere, der har været så venlige at linke til mig og af og til ligefrem skrevet noget om mig. Jeg vil gerne returnere tjenesten og linke til to af dem: Onkel Henning læser avis og Anjas Lige nu og hér-blog. "Fx", skriver Anja et sted, "er det jo fantastisk at nogen" (det er her, jeg kommer ind i billedet, lgp) "holder fingeren på pulsen, når nu jeg tilsyneladende er helt tabt og pt åbenbart glemmer at holde mig ajour med noget som helst". Jeg er - Anja, hvis du læser dette her - selv aldeles ude af sync og cirkulation med min omverden. Men sig det end'lig ikke til nogen. Og din blog ser spændende ud.

I fredags var jeg til rus-intro-fest for idéhistorikerne (og nej, jeg er ikke lige startet), hvilket var en rar og somewhat momentant ungdommeliggørende oplevelse. Jeg fik snakket med indtil flere af de nye folk, som virker lige så ivrigt lærelystne og kundskabssøgende, som vi selv var dengang, back before the levee broke, og rent bortset fra, at en del af aftenen står temmelig tåget i min erindring, erindrer jeg bl.a. at have talt om "Dodgeball" med en af de nye, som hed Martin. Jeg ved ikke, om unge idéhistorikere læser i blogs, men alt mulig held og lykke til dem herfra.

Partiet overvejer

1. sep 2006 09:56, Lars Gorzelak Pedersen

Solrig septemberfredag, og Dansk Paveparti, har jeg bestemt, går under jorden for en kort bemærkning - der er, trods alt, også andet i verden end verdensherredømmet - mens jeg overvejer et nyt blognavn.

"Til Gården & Til Gaden" #3 udkommer 15. september. 

Sidst set: "White Noise". Jeg er - går det efterhånden op for mig - ret sårbar over for 'electronic voice phenomena'-gysere. Neutzsky-Wulffs "Døden" fik mig til at ligge vågen hele natten.

Sidst læst: Peter Laugesen, "64".

Omsorg, tjenestepistol

25. aug 2006 09:28, Lars Gorzelak Pedersen

Jyllands-Posten skriver: "I lørdags dræbte københavnske betjente en flugtbillist med otte skud. Nu reklamerer politiet i en hvervekampagne med, at man som betjent får sin egen tjenestepistol". Ifølge Rigspolitiet skal annoncens ordlyd ("Indlevelse, omsorg, tjenestepistol") signalere politiarbejdets forskellige aspekter, men SF mener, at reklamen - som er trykt i metroXpress - "undergraver politiets autoritet og troværdighed" ved at appellere til pistolglade politiaspiranter. Mere her.

In our sleep (as we speak)

21. aug 2006 21:12, Lars Gorzelak Pedersen

Forleden var jeg på besøg hos min gode ven "for uhip til at blogge"-Torben. Det var vist egentlig meningen, vi skulle have set en ny gyser ved navn "The Dark", men i stedet fik vi rodet os ud i en diskussion - en god én - som bare ikke ville stoppe igen, og pludselig var klokken 6 om morgenen, og det var lyst udenfor. Det lå jo så selvfølgelig sådan, at jeg sku på arbejde klokken 11 den efterfølgende dag, så jeg fik ikke sovet mere end et par timer den "nat". Og her er, hvad jeg skal frem til: Jeg har de sidste par dage og for at minimere søvnunderskuddet snuppet eftermiddags-/tidligaftenslure (eller "morfædre", som det hedder blandt mine receptionistkollegaer), når jeg kom hjem fra arbejde, og - da det er stort set den eneste post, jeg modtager - i den forbindelse gerne lukket mine øjne under læsningen af de nye gratisaviser Dato og 24 timer. Som jeg ikke synes er nær så dårlige, som de har ry for. Det vil sige: Jeg springer 80% af indholdet over, for man kan nu engang ikke interessere sig for alt (og selvfølgelig er noget af det dårlig journalistik), men det gør jeg også med andre aviser. Andre begivenheder: jeg har interviewet en congoleser. Og i aften sku jeg gerne ha afrundet en artikel om Bergmans film "Jomfrukilden". Jeg mangler sådan cirka 10-15 linier, og det siger noget om min arbejdsmoral, at jeg har siddet og taget tilløb til det det meste af aftenen. (Hvis min chef læser dette her: Min arbejdsmoral har imponeret kontinenter.)

Nye briller - fase 1

14. aug 2006 16:09, Lars Gorzelak Pedersen

"Its a beautiful sunny day - and we're in an opticians. It doesn't get any better than this, does it Ted?"
(Dougal i "Father Ted".)

I dag - velvidende, at tidspunktet nok ikke bliver mere gunstigt end nu, hvor jeg er blevet uventet beriget med varmepenge (som er noget andet end varme penge) - indledte jeg Operation Nye Briller.

Modsat hvad nogle går rundt og tror, så bruger jeg nemlig briller. Eller rettere, det gør jeg ikke (i al fald ikke så tit, som jeg burde), og de briller, jeg allerede har (indkøbt i marts '98), er håbløst forældede og passer slet ikke til mit syn længere. Jeg kan ellers godt li' briller. Jeg har også gjort adskillige forsøg på at erhverve mig nogle nye, men hver gang sker der det samme: Jeg går ind til Louis Nielsen og kommer ud tre kvarter efter, tomhændet. Fordi jeg ikke kan bestemme mig. I dag fandt jeg imidlertid et stel, jeg (vistnok) syntes godt om, men da jeg jo ikke er typen, der uden videre springer ud i så alvorligt et køb (jeg kommer fra en by, hvor man hos den lokale brilleforhandler måtte låne brillerne med hjem og "prøvegå" dem i nogle dage, før man betalte), valgte jeg det næstbedste og fik foretaget en synsprøve - for ligesom at gøre det lidt mere bindende. (En synsprøve koster penge hos Louis Nielsen... til gengæld er stel og glas ret billigt.)

Det stod ikke helt så slemt til med mit syn - i forhold til sidste måling - som jeg havde frygtet, men det er nok godt nok at gøre noget ved sagen i tide alligevel. Den mærkelige optiker mente af en eller anden grund, at resultatet burde have været lidt anderledes, end det blev - og jeg havde jo, mine manglende kyndighed udi den slags taget i betragtning, svært ved at modsige ham. Men altså.... briller. Snart. Forhåbentlig. 

Mangokage

14. aug 2006 12:09, Lars Gorzelak Pedersen

Hold da op - kraftig reduktion i bloggens tags her til morgen, og det giver da ikke umiddelbart så megen mening, hvilke der er blevet slettet og hvilke, der har fået lov at stå? Capac og Klaus har oprettet nye blogs (se link-oversigten), og The Jiggly Room er atter bemandet (velkommen hjem, Bob). Jeg sidder og fedter med mine brugerundersøgelser på museet - det er frokotpause, og det risler hyggeligt i kælderrørene omkring mig. Var på besøg hos T&A i går. Laber fornemmelse at hjulle hjem i regnen bagefter med "Growing on Me" (The Darkness) i ørerne og maven fuld af mangokage og Prins Kristian-øl. 

PS: Paw - sender en bette gave til dig i dag, og eksemplarer af "Til Gården & Til Gaden" vol. 2 ryger ud til abonnenterne i dag. 

En reklame

10. aug 2006 21:23, Lars Gorzelak Pedersen

En lille reminder, to whom it may concern: Nummer to af mit personlige månedsblad, "Til Gården & Til Gaden", er just nu på trapperne og udkommer den 15. august, som er på tirsdag. Utallige læsere - minimum tre styk - har allerede gjort det eneste fornuftige og abonneret på bladet, og dertil kommer familiemedlemmer. Nu tilspørger jeg dig - har du råd til at lade denne wåns in a lajftajm opportunity gå din næse forbi? Vi lever i en turbulent tid og bla bla bla, og i sådanne vanskelige stunder blir det hele let lidt dosk. Her får du, for et fladt frimærkes pris, muligheden for at osv. Læs mere her.

Aften-inspiration

7. aug 2006 20:46, Lars Gorzelak Pedersen

Dæksel lyder lidt ligesom væsel.

Halgal handbag

5. aug 2006 16:55, Lars Gorzelak Pedersen

Mens smartlog tilsyneladende er ved at blive overfaldet af håndtasker, fejrer jeg sommervejret ved at sidde indenfor og drikke kaffe og arbejde på at udbedre en af de helt store mangler i min litterære dannelse, nemlig at jeg har læst alt, alt for lidt Lovecraft. Det er helt meningsløst, at jeg har gjort så lidt ved sagen - for emnemæssigt er det right up my alley. I forvejen har jeg læst alle historierne i den samling, der bærer titlen "At the Mountains of Madness", og nu har jeg lagt blidt ud og taget hul på resten med en række af de mindre historier: "The Green Meadow" (1918/19), "The Crawling Chaos" (1920/21 - suveræn titel) og "The Horror at Martin's Beach" (1922). I alle tre tilfælde er der tale om revisioner, Lovecraft har foretaget af allerede eksisterende tekster (som han ikke selv har skrevet). Så vidt jeg har forstået. Men teksterne bærer tydeligt Lovecrafts eget, til tider lidt svulstige præg med læssevis af tillægsord, så revisionerne har nok været temmelig gennemgående. Næste historie - jeg vælger dem med de bedste titler først - er "The Ghost-Eater" (1923). 

Nye behov

4. aug 2006 14:03, Lars Gorzelak Pedersen

Uundværlige ting og sager i tilbudskatalogerne netop nu...

En mørk og stormfuld aften

2. aug 2006 10:14, Lars Gorzelak Pedersen

Ikke for at blive ved med at køre rundt i det der med regnen - for så interessant er det selvfølgelig heller ikke - men i nat klokken to, mens jeg lå i min seng og genså "The Dead Zone", var der det mest afsindige, om end kortvarige, regnvejr jeg kan mindes at have set. Jeg var så småt begyndt at gøre foranstaltninger til at bygge mig en ark, da det pludselig holdt op igen.

Hvor er "The Dead Zone" dog egentlig en intens film... af en Cronenberg-film at være er den vel nærmest at betragte som mainstream, men jeg tog mig alligevel i at være ret bevæget flere gange. Jeg genser nogle af Cronenbergs gamle for ligesom at tage tilløb til at få set "Spider", som jeg har haft stående på hylden i mindst et år nu... jeg kan forstå, den er ret deprimerende. Og det er jo ikke noget, man frivilligt sætter på, når man i stedet kan vælge at gense f.eks. "Ud at køre med de skøre".

HIM!

Tilføjet: Jeg læser nu hos TV2, at "Kraftige tordenbyger i aftes og i nat skabte så stort tryk i det københavn­ske kloaksystem, at kloakdækslerne flere steder blev slynget op i luften." Læs her.

Besat af kryb

31. jul 2006 16:20, Lars Gorzelak Pedersen

Efter at jeg ellers har undgået myggestik hele sommeren, er mine overarme af en eller anden grund - som formentlig involverer myg - blevet stukket adskillige steder overnight. Med det resultat, at jeg i dag har været uhørt opmærksom på mine arme. De plejer bare at hænge der.

Dagens cd er Bruce Springsteen, "The River". Som bl.a. indeholder nummeret "Sherry Darling":

Well I got some beer and the highway's free
And I got you and baby you've got me
Hey hey hey - what you say
Sherry Darling


... som Bamses Venner har stået for en fin (og tro mod originalens ånd) fordanskning af på albummet "Rockcreme":

Hils og sig, at det er fedt, når det rykker i mit soltag
Og den bare går derudaf på en god dag
Adios amigos, kan I høre, jeg vinker goodbye?
Jeg har dig, og du har mig - og vi har Køge landevej
Hey hey hey - sil vous plais
Cherry Darling

Hitchcock, XIII

29. jul 2006 20:46, Lars Gorzelak Pedersen

To Hitchcock-øgenavne (ingen af dem mit påfund):

The Hitchster
The Cock

Louvre - The Final Curse

29. jul 2006 19:12, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har tilbragt aftenens første timer med at spille pc-spillet "Louvre - The Final Curse". Imod forventning går det egentlig helt godt, også med at installere og køre spillet (der er en million ting, der kan gå galt med pc-spil). Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvordan man bruger genstande fra sit 'inventory' - indtil jeg konsulterede manualen - men nu er jeg faktisk et godt stykke inde i runde 2, og jeg er kun død en enkelt gang indtil videre. Hvor jeg heldigvis havde husket at gemme spillet umiddelbart før. Jeg har allerede smadret et vindue, skudt en brovagt i halsen med en pil, knækket en hemmelig kode, slukket en brand og firet mig ned i en brønd, hvor der stod en troldmand, der virkede lidt til en side. Nåja, og smidt en stor lysekrone i hovedet på en sovende vagt.

Blandede indkøb

23. jul 2006 00:12, Lars Gorzelak Pedersen

De seneste dages film- og bogindkøb - lidt en blandet omgang, selv efter mine standarder (men jeg var på genbrugsbutikrundtur, og så er man jo ikke selv herre over, hvad man finder): Johannes V. Jensen: "Introduktion til vor tidsalder" (revideret udgave fra 1929). "Gremlins 2: Det nye kuld" (VHS). Fantastisk film, som af en eller anden grund er ret dyr på DVD. Kenneh Grahames "The Wind in the Willows", unabridged. Bogtilbud i Bilka: "Kaptajn Alatriste" af Arturo Pérez-Reverte. "Hot Shots! Part Deux", "Passer passer piger" og William Castles "Homicidal" (Castles... ahem... "hyldest" til Hitchcocks "Psycho") på DVD. Samt en DVD med 8 Betty Boop-tegnefilm. Boop boop be-doop. 

Pave, sgisme!

4. jul 2006 22:29, Lars Gorzelak Pedersen

Mine to gejstlige ravne, Malcolm Kiks og Blå Karfunkel, er netop hjemvendt til arken med bud om, at en overgangspave mobiliserer i øst.

For overblikkets skyld - en liste over verserende paver:

Pave Gorzelak (mig)
Paven i Rom
Overgangspaven (Kbh.)
Gadens pave (wherever he may roam)

Vi elsker vort land

23. jun 2006 12:03, Lars Gorzelak Pedersen

Så er det Midsommer igen! Der er djævelskab i stratosfæren, vindhanerne knaser, det pusler i myretuen, og træværket hvisker Gori. Det Store Hjul drejer - hopsasa, falderaaa og i den sorte gryde. God Sankt Hans til alle på blogsbjerg!

Jeg læser lige, at Anders Foghs spindoktor koster skatteyderne 1.992.101 kroner! Til sammenligning vil jeg anføre, at min egen spindoktor, Mette, endnu ikke har udbedt sig så meget som en krone i løn for det massive pr-arbejde, hun (siger hun) udfører. Jeg er dog lidt bekymret for, om hun kun bruger pavesagen som springbræt. Jeg kunne således ikke undgå at lægge mærke til, at det i dag er hende selv - snarere end mig - der er med billede og det hele i avisen. 

Visitkort

21. jun 2006 21:41, Lars Gorzelak Pedersen

Som Caspar Vang, Übersturmbandführer for online-filmzinet Uncut, engang skrev til de menige skribenter i en mail: "Kender I ikke det at I fortæller nogen om Uncut og så skal I hen og grifle webadressen ned på et snoldet stykke papir. Så er det nemmere at vippe et blæret visitkort med et billede af en zombie eller en ufo ud af pungen." Nedenfor: Mit superseje, gamle visitkort med Elvira-motiv.

Kvæk!

19. jun 2006 14:31, Lars Gorzelak Pedersen

Enden er nær: The Frogs Are Coming!

666, 2

6. jun 2006 12:33, Lars Gorzelak Pedersen

Så oprandt djævledagen, 06.06.06. Som Tom Waits synger (mellem linierne), skal man huske at ære sine djævle, ellers skrider englene også - så jeg tror, jeg vil markere dagen med et gensyn af Hammer-gyseren "The Devil Rides Out" i aften. Skurken er modelleret efter Aleister Crowley, "the Great Beast". Hvad er din 060606-film? (Inspiration her: imdb.coms liste over film, der relaterer til nøgleordet "antichrist".)

Divya

1. jun 2006 16:44, Lars Gorzelak Pedersen

Bo - du har sikkert allerede opdaget det, men for en sikkerheds skyld vil jeg lige gøre opmærksom på, at der er et stort interview med Divya Das Andersen i den seneste udgave af Søndagsavisen (27.-28. maj).

Capac rundede også bogudsalget... og Mette Urth - der er fortrolig med New Yorks nyeste branding-teknikker - har sendt mig et slogan til min kampagne som den første demokratisk valgte gudsrepræsentant:

"Giv dig selv en gave
Stem på Gorzelak som pave!"

En del bedre end mit eget forslag: "Hvem ellers som pave?" 

Strengt fortroligt

30. maj 2006 19:53, Lars Gorzelak Pedersen

Fans af "The X-Files" kan notere sig, at Play.com lige nu har tilbud på sæson 1-9 til £12.99 pr. serie (porto er inkluderet i prisen). Hver serie indeholder 24-25 afsnit, dvs. ca. 17 timer - så 13 pund må siges at være ret billigt. Har selv bestilt sæson 1.

Cd-hjemlån fra biblioteket i dag: R.E.M. - "Around the Sun" (har forsøgt mig med den én gang før, uden held - men på den anden side har jeg for nylig købt "Monster"-albummet, som var bedre, end jeg huskede det til). 3 x Nine Inch Nails: "Things Falling Apart", "The Fragile" & "And All That Could Have Been". Som modvægt: Elisabeth - "Hun danser en morgen". Van Morrison - "Too Long in Exile", som desværre ser så medtaget ud, at jeg tvivler på, ret mange af numrene kan afspilles (hvad folk foretager sig med biblioteks-cd'er er mig en gåde!). Billy Joel - "Turnstiles". Og John Cale - "Black Acetate". Jeg synes, der pludselig er dukket en forfærdelig masse Cale-cd'er op, jeg ikke har hørt om før? 

DSB-dag

26. maj 2006 12:16, Lars Gorzelak Pedersen

I dag er DSB-dag, hvilket vil sige, at man - hvis man har husket at købe billet i tide - kan foretage et ubegrænset antal dagsrejser med tog for 25 kr. Eller noget i den stil. Jeg har faktisk en billet liggende, men ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge den til - og måske er det godt det samme. Sukogspas-bloggen melder i al fald om "kaos på perroner og i toge."

Nordisk forskning

26. maj 2006 12:05, Lars Gorzelak Pedersen

Endnu en bestillingsrapport munder ud i en kritik af regeringen:

TV2: "Regeringens håndtering af Muhammed-kri­sen var et større problem end profetka­rikaturerne i sig selv, og statsmini­ster Anders Fogh Rasmussen (V) burde være gået i dialog med de muslimske am­bassadører, mener nogle af de forske­re, som regeringen selv har bestilt til at undersøge det dansk-mellemøstli­ge samarbejde, Det Arabiske Initiativ. Det skriver Jyllands-Posten." (Jeg ledte forgæves efter artiklen hos Jyllands-Posten, hvor den allerede er smuttet så langt tilbage i arkivet, at selv søgemaskinen må give op.)

Og norsk forskning har i en ny undersøgelse godtgjort, hvad nogle af os længe har vidst, nemlig at kaffe er sundt. Der står godt nok: i moderate mængder, hvilket selvfølgelig er noget pjank. Nu venter vi bare på undersøgelsen, der viser, at kaffedrikning i helt ukontrollerede mængder er sundt.

Apati og blæsevejr

25. maj 2006 16:15, Lars Gorzelak Pedersen

Hold op, hvor er det bare meget helligdag! Ingen mailer, poster eller sms'er (med en enkelt undtagelse - tak til Anita), jeg er tilsyneladende for rastløs til at foretage mig noget i længere end 10 minutter ad gangen, og jeg kan ikke gå udenfor en dør af fare for at flyve ind i en busk. Jeg blir nok nød til at forsøge alligevel - ellers begynder jeg lige straks at vegetere om kap med min palme.

Dagens blog-link er Den Stramtandede Strikketante. På bloggen kan man bl.a. læse "om kunsten at lakere en hoveddør" - og det udtryk (at lakere en hoveddør) har jeg af en eller anden grund haft hængende i hodet siden jeg først besøgte bloggen i forgårs.  

Hjemme igen

14. maj 2006 19:57, Lars Gorzelak Pedersen

"Akseldrejning" lå og ventede på mig, da jeg kom hjem her til aften efter at have været på weekendvisit hos mine forældre i Struer. Tusind tak til bror Bo. Du - altså dig, der læser - kan læse om udgivelsen og bestille dit eget eksemplar af hæftet her, hvilket jeg varmt vil anbefale dig at gøre.

Til far: Jeg har fået videoen rigget til og kodet fjernbetjeningen, så den - de - kommunikerer. Nu kan jeg afspille - hvilket videoen gør fint - og jeg kan se dvd uden at skulle skifte scartstik i fjernsynet. Imidlertid kan jeg ikke finde nogen "OK"-knap på fjernbetjeningen, hvilket betyder, at jeg ikke kan vælge ting i menuen - og dermed heller ikke kan komme til at kode kanaler ind. Så jeg kan ikke optage (dvs. rekordere) - i al fald ikke andet end sne. Kan du ikke sende mig en mail, hvis du har en god idé?

Ikke dårligt

13. maj 2006 10:57, Lars Gorzelak Pedersen

I dag har jeg lært at sy en knap i. Eller gen-lært det. Jeg har ikke haft nål og tråd mellem hænderne siden folkeskolen. Og mens jeg dvæler ved min uvidenhed: I går demonstrerede min nevø Ilias Yahoos videosøgefunktion for mig, som jeg heller ikke kendte til, men som jeg herefter vil benytte mig flittigt af. Han havde selv søgt på "tom and jerry" og fundet frem til et link til en af min barndoms yndlingstegnefilm, "Solid Serenade" fra 1946, hvor Tom bejler til sin smækre kæreste (ved nogen, om hun har et navn?), imens han forsøger at undgå at blive flænset af en hund med et overdimensioneret gebids. Jeg blev helt forskrækket over, hvordan jeg faktisk kunne huske hver eneste lille detalje i tegnefilmen. Den bedste del er der, hvor Tom giver sig til at smoothtalke hunden ved en fejl og siger "I love you. You set my soul on fire" med fransk accent. "Jy sæt maj sål åån fejr".

Wulffmorgenthaler

12. apr 2006 21:35, Lars Gorzelak Pedersen

"Det var det pureste lort der nogensinde er blevet vist på tv. Siden Matador, som var en gigant fiasko." Hep! Fik "Alle er 100% Assholes!"-dvden i fødselsdagsgave fra familien, og jeg har selv anskaffet mig "Dolph & Wulff", så nu er Dolph-samlingen komplet. Bortset fra "Dolph & Wulff med venner", som jeg nok overlever uden. 

Eliade om knuste kranier

6. apr 2006 21:36, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg vil da nok sige, at jeg tænkte noget på gårsdagens makabre nyhed, da jeg i morges læste følgende i min norske udgave af Eliades "Helligt og profant" (Eliade taler om religiøse analogier imellem krop og tempel/hus):

"... hvert av disse ekvivalente bilder - kosmos, hus, menneskekropp - har en 'åpning' øverst - eller kan få en slik åpning - som muliggør overgangen til en annen verden. Åpningen øverst i et indisk tårn blir bl.a. betegnet som brahmarandhra, et ord som også betegner åpningen oppe på kraniet, som spiller en viktig rolle i de yogisk-tantristiske teknikker. Gjennom denne åpning flyr sjelen bort når mennesket dør. Sammen med denne forestilling hører skikken å knuse skallen på den døde yogi for å gøre sjelens bortgang lettere.

Til denne skikk svarer forestillinger som er svært vidt utbredt i Europa og Asia: den dødes sjel flyr opp gjennom skorstenen (= røkhullet [og der er ikke tale om en tastefejl, LGP]) eller taket, og særlig den del av taket som ligger over det 'hellige hjørne'. [...] Betydningen av denne skikk er åpenbar: Sjelen vil lettere løse seg fra kroppen om det andre bilde på kroppen-kosmos, huset, blir slått i stykker øverst".

Hvis verden var en Dan Brown-roman, ville Eliade med det samme blive hyret af politiet som konsulent på opklaringsarbejdet. Hvis han altså havde været i live. Eliade, forstås.

Prisindekser

6. apr 2006 15:38, Lars Gorzelak Pedersen

Uden at jeg kan sige, at jeg har tænkt ret meget over det selv: Ved nogen, hvor man får fat på prisindekser - dvs. omregningstabeller - henne? Altså sådan nogle, hvor man kan regne ud, hvad f.eks. en vaskemaskine kostede i 1950 (omregnet til vore dages penge)?

For tidlig fødselsdags-blues

1. apr 2006 19:15, Lars Gorzelak Pedersen

O Peggy Gordon, You are my darling
Come sit you down upon my knee
And tell to me the very reason
Why I am slighted so by thee.

I leaned myself on a cask of brandy
It was my fancy, I do declare
For when I'm drinking, I'm always thinking
Wishing Peggy Gordon was there.

Muslim-Uffe?

1. apr 2006 17:14, Lars Gorzelak Pedersen

I øvrigt undrede familien og jeg os betydeligt over dagens forsidenyhed på Ekstra Bladet, som afslører, at Uffe Ellemann-Jensen konverterede til islam i august sidste år. Jeg kan nu forstå på Martin Hjorts weblog, at der er tale om en satirisk aprilsnar. Fooled again.  

Rundesang, rundesang...

31. mar 2006 14:07, Lars Gorzelak Pedersen

... nu hvor vi er så godt i gang! Jeg kom pludselig til at tænke på, at der i folkeskolens musiktimer blev praktiseret noget så modbydeligt ondskabsfuldt og arkaisk som rundesang. Det havde jeg lykkeligt glemt alt om - og nu sidder jeg her og sveder panikkens dråber. Hvorfor sker den slags dog for små børn, som intet kender til verdens sadistiske veje? 

Den rummer så megen svig...

31. mar 2006 08:40, Lars Gorzelak Pedersen

Yes sir! Alle 10 "Dolph & Wulff"-episoder udkommer (ifølge Stereo Studios seneste tilbudskatalog) på dvd den 3. april.

Til dem, der undrer sig over, hvad jeg mon pt. laver på arbejdet: Jeg sidder og skimmer Dan Turéll-digtsamlinger, på citatjagt for min chef. Om en halv time skal jeg stå i receptionen og senere ud at pille plakater ned i byen.

Oprydning

29. mar 2006 23:03, Lars Gorzelak Pedersen

Har brugt hele aftenen på at rydde op i mit skrammel. Jeg kom i tanke om, at det måske ikke gav så meget mening have mine eksemplarer af eksempelvis "Magisterbladet" stående frit fremme og bruge hyldeplads, mens mine film gemmer sig på en reol bag ved mit monstertunge fjernsyn, så jeg vanskeligt kan komme ind til dem. Så nu er film, blade og bøger indrettet lidt mere fornuftigt - og det bedste er, at jeg denne gang ikke udviste nogen pardon, da jeg sorterede i mine vhs'er. Jeg har smidt hvad der svarer til tre sorte affaldssække ud og beholdt (næsten) kun det essentielle: "Ivan den Grusomme" og "Fars fede juleferie" for eksempel.

Øv

27. mar 2006 02:37, Lars Gorzelak Pedersen

Der røg min plan for påsken...

DF skader Danmarks omdømme

25. mar 2006 13:15, Lars Gorzelak Pedersen

TV2: "Regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti er direkte skadeligt for Danmarks renommé i udlandet. Det mener et flertal af danskerne ifølge en Gallup-måling, skriver Berlingske Tidende." Også hos de konservative er der, jf. Gitte Seebergs udmelding forleden, skepsis over for DF-samarbejdets holdbarhed: "over halvdelen af de Konservatives vælgere" mener, "at parløbet med Dansk Folkeparti er skadeligt for Danmarks omdømme."

Og til søs: "De australske myndigheder har opdaget et tankskib på 80 meters længde, der uden en sjæl om bord driver rundt nordøst for Darwin i Nordaustralien." Spooky - på en "Strengt fortroligt"-agtig måde. Læs her.

Båndkup

25. mar 2006 12:19, Lars Gorzelak Pedersen

Ha! Fantastisk. Jeg har købt Jan Lindhardts lille Sløk-bog på bogudsalget og fandt også et enkelt eksemplar af "Tristram Shandys levned og meninger" på tilbudshylden hos Bog & Idé, Struer. Min søster har foræret mig et bette egern - som ikke er så bette endda - og jeg har i dag gjort et kæmpe vhs-kup. Følgende bånd hjemkøbt fra den lokale biks: "Human Nature", "Pasqualino Settebellezze" (Lina Wertmüller), "Det gælder din frihed" (Theodor Christensen), "Yellow Submarine", "The Pit and the Pendulum", "Villa Vennely", "Stenbroens helte", "Jeg - en marki", "Big Trouble" (Peter Falk/Alan Arkin), "Zombiernes by" og "Champagne på sengekanten" (aka "The Groove Room" - med Ole Søltoft og Diana Dors). Øjenvidner beretter, at jeg havde et vildt blik, mens jeg gennemgik kassen med tilbudsbånd. Og jeg har gnedet mig i hænderne lige siden.

Infogallerierne, II

16. mar 2006 11:56, Lars Gorzelak Pedersen

God artikel om infogallerierne i gårsdagens udgave af JP Århus: "Biblioteket bliver interaktivt". Læs om åbningen af infogallerierne her.

Dead Men Don't Wear Plaid

13. mar 2006 12:29, Lars Gorzelak Pedersen

I anledning af mine udgydelser over, hvad børn vil ha': Nedenfor ses en af de helt store børnemagneter på min arbejdsplads:



I lørdags, hvor museet havde et stort kulturarrangement, hjalp jeg de yngste besøgende med at prøve oldtidsdragter. Min stand, som var placeret tre meter fra skelettet, så sådan her ud:

 

Desværre var de fleste af børnene kun moderat interesserede i dragterne. Lige til venstre for mig stod der nemlig en viking, hvis stand så sådan her ud (vikingen var gået til frokost, da fotografiet blev taget):



... så mellem brynjer, sværd, flitsbuer, kampspyd og skeletter havde mine særke, kofter, huer og vikingedamekjoler - tænker jeg - fra starten oddsene imod sig. Jeg var først hjemme lidt ud på aftenen, og det ville have været endnu senere, hvis ikke en brikvæver havde været så venlig at give mig et lift.

Tilbage

5. mar 2006 01:52, Lars Gorzelak Pedersen

Smartlog er tilbage - efter lige at have været nede engang. Og et lig er blevet fundet på bunden af havnen i min fødeby, Struer. Mere her

Online-spil

18. feb 2006 04:40, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg fandt linket på Zimmers blog: GopherGas Games. Indtil videre har jeg kun prøvet spillet med det flyvende spaghetti-monster. Men jeg vil straks forsøge mig med "Rotting Onslaught": "Lead your Marines against a relentless zombie horde..."

Lauren Graham

18. feb 2006 04:16, Lars Gorzelak Pedersen

Har netop set Terry Zwigoffs sorte komedie "Bad Santa". Som var sjov - og et af pluspunkterne var helt klart Lauren Graham.

Flere billeder her.

Kiedsomhed

16. feb 2006 02:40, Lars Gorzelak Pedersen

"Stresser du over hvad du skal finde på at underholde dine børn med i vinterferien. Prøv noget nyt - lad dine børn kede sig og se hvad der sker. For der er god grund til at lade børnene kede sig engang imellem - det mener familieterapeut og forfatter Jesper Juul fra Odder." 5-minutters interview fra P1 Eftermiddag kan høres via denne side.

St Valentin

15. feb 2006 14:39, Lars Gorzelak Pedersen

Ifølge dette indslag fra P1 Eftermiddag er danskerne generelt skeptiske over for Valentinsdag-konceptet - og det kan jeg sådan set godt forstå. Alligevel følger jeg trang til at nævne, at jeg i år modtog en Valentins-mail fra hende her:



Ganske vist en temmelig automatiseret én... men alligevel.

120 havørne

13. feb 2006 12:55, Lars Gorzelak Pedersen

Min bror har lagt links ud til en række "animal cams" - dvs. links til tigre, elefanter, pandaer, hajer osv. live - på sin blog, og apropos dyr: hvis man gerne vil opnå at se en havørn, er der gode chancer netop nu. Politiken skriver: "Der er mindst 120 havørne i Danmark netop nu. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) landsdækkende ørnetælling. Havørnen var i næsten 100 år næsten udryddet som ynglefugl i Danmark, men er vendt stærkt tilbage det seneste årti og yngler nu 13 steder i landet".

Tyrannosaurus' forfader fundet

9. feb 2006 07:29, Lars Gorzelak Pedersen

Politiken i dag: "Et 160 mio. år gammelt fossil menes at være forfader til dræberøglen tyrannosaurus rex". Og addr, hvor er den ulækker.

Lækkermund

31. jan 2006 13:17, Lars Gorzelak Pedersen

Lige siden jeg for en lille uges tid siden faldt over følgende blog-indlæg: "Ugens lækkermund: Tina Nordström" - er mine tanker vendt tilbage til svenske Tina ganske hyppigt. Jeg har ingen anelse om, hvem hun er, men hun ser helt fantastisk sød og fræk ud. Derudover: lækkermund er et suverænt ord, måske et af de bedste, det danske sprog har præsteret. Det burde have været med på kanonlisten. Nu jeg tænker over det. Klik dig herind for at se en Tina Nordström-fanside med et lille billedgalleri.

Bette egern

12. jan 2006 05:20, Lars Gorzelak Pedersen

Så har jeg haft min søster på besøg i et par dage. Vi fik spist en masse, hørt noget Bamse, og så travede vi gågaden tynd på jagt efter gaver til min mor, som har fødselsdag i morgen. Jeg købte bl.a. et bette egern - se nedenfor - som skal stå og stirre et sted inde i min bog-skov.

Hvem kan? Kan? Kan?

2. jan 2006 08:30, Lars Gorzelak Pedersen

TV2 har altså seriøst brug for en korrekturlæser til deres nyhedssektion. Fra nyheden "Godt men for sent" om reaktionerne på statsministerens nytårstale:

"Det kan kan kritikerne af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger kan pege på, er løftet pegefinger til Jyllands-Posten og andre der kraftigt kritiserer muslimerne i debatten om udlændinge og islam."

Nytårsforsæt

31. dec 2005 04:21, Lars Gorzelak Pedersen

Aleister Crowley skrev engang, at med ham begyndte en ny æra i menneskehedens evolution: henhørende under Horus, det kronede og besejrende barn. Det var cirka samtidigt med, at Freud borede dybt i barndommens betydning for voksenlivet - og i dag, tilbageskuende, er det svært at komme udenom, at Crowley i visse henseender havde fat i den lange ende. Den kommende tid, påstod Crowley i begyndelsen af det 20. århundrede, ville være karakteriseret ved alle de egenskaber, der hører barnet til. I 1979 gjorde Christopher Lasch status over samfundets tilstand i en bog ved navn "Narcisimmens kultur", der på flere måder er tankevækkende i forhold til Crowleys tese. Crowley skrev: "Every man and every woman is a star", jf. barnets opfattelse af sig selv som verdens centrum, og hvem kan, i dag - med individets krav om konstant underholdning og rampelys på egen person - være i tvivl om, at han fik ret. Det positive aspekt er frihed og ret til selvbestemmelse. Det negative er, at man tror at være sig-selv-nok. Nutidens fælles sprog er reklamen, og i den fremstår det klarere end noget andet sted, hvor meget vi, hver for sig, er gået i (eller forventes at gå i) barndom. Fra boligindretning til reklamer til opskrifter til tøjmode til quiz til lotto til parforhold: det handler altsammen om maksimering af personlig lykke og tilfredshed. I et sådant klima skabes der let fjendebilleder - f.eks. opfattelsen af indvandrerne som nogle, der kun er her for at "nasse" på de ting, partnere, midler og muligheder, der egentlig tilkommer os. Barnets evige problem er ikke desto mindre netop dets afhængighed af de andre, deres accept og beundring. Som det ikke kommer ud af - uden at ophøre med at være barn. Lad 2006 være året, hvor vi øver os i at tænke ud over os selv, ikke mindst - så at sige - for vores egen skyld.

"A little love and affection
In every thing you do
Will make the world a better place
With or without you." 
(Neil Young)

Og jo, det her skulle egentlig bare ha været en nytårshilsen, men på den anden side skal man jo sørge for at følge en tanke, når man endelig får én. Godt nytår til alle!

Næsten lissom juleaften

21. mar 1920 11:31, Lars Gorzelak Pedersen

Min far, som er flittig bruger af diverse genbrugsstationer, forærede mig i dag en hel kasse fyldt med brugte, blandede VHS-bånd, de fleste af dem originaler. Der findes ikke ret mange begivenheder, der - hvad livsfylde og oplevelsesmæssig intensitet angår - kan stå mål med at blive foræret en hel kasse fyldt med film. Det skulle da lige være at blive foræret en kasse fyldt med bøger eller CDer. Det har - selvfølgelig - ikke ret meget at gøre med indholdet, for naturligvis viser det sig sjældent at være voldsomt ophidsende... "Teaching Mrs. Tingle", "Rambo III", "Mifunes sidste sang" osv. Og jeg har film nok i forvejen, jeg ikke har set. Det er fornemmelsen af at RODE - og at lede efter guldkorn blandt ler - der er spændende, og så den fuldstændige optagethed af situationen, når man undersøger kassens indhold. Man forsvinder ind i et lille, afgrænset univers og bliver lidt som et barn igen. Og bagefter kan de jo så ryge ind på hylden, filmene, og samle deres støv sammen med alle de andre.