Er i dag startet på mit første jobsøgningskursus og har bl.a. fået at vide, at det er bedst at afsende ansøgninger fra en email-adresse, der ikke indeholder uartige ord. Af hensyn til spamfiltre og blufærdighed. (Ikke at jeg har en sådan, forstås - jeg har bare fået det at vide.)
Dagens musiker er Lou Reed.
Lou Reed har - det lader sig svært benægte - stået for nogle af rockhistoriens største albumflop. (Flops?) Jeg ved det, for jeg har en ven og studiekollega, der på et tidspunkt samlede på pladerne og tvangsindlagde mig til at lytte til dem.
Men han har også - Lou Reed, altså, og det er det mærkelige - stået for nogle af de indiskutabelt bedste. Man plejer i denne forbindelse gerne at fremhæve "Berlin" og "Transformer", som jeg imidlertid aldrig har haft noget forhold til. "Berlin" er god, men har den uheldige bivirkning at man får lyst til at snitte i sig selv af den. Mens "Transformer" efter min mening er ret hypet.
De uomgængelige Reed-plader hedder i min verden "Legendary Hearts" og "New York", til dels "Set the Twilight Reeling" - og, hvis man medtager kollaborationer, "Songs for Drella" med Reed & Cale. Og der er flere gode, selvfølgelig. Både "Drella" og "New York" er blandt de 10 plader, jeg ville tage med på en øde ø. Go get.
En stor tak til bror Bo, fra hvem jeg i dag modtog en fødselsdagspakke med Wagnerites-/Warcraft-tema. Indholdet var 2 styk badges med Wagnerites-motiv (officielt Warcraft-guild-badge), en hot blood elf rogue-plasticfigur samt Bernard Shaws "The Perfect Wagnerite", som jeg glæder mig meget til at læse. Dagen har i øvrigt været mindeværdig derved, at jeg har været til endnu en jobsamtale - denne gang på Afdeling S (psykiatrisk afdeling) på Risskov Universitetshospital - og endnu engang blev nummer to. Men jeg fik ros bagefter, og også på plussiden: de indlagde mig ikke. Vejret er fremragende, jeg går rundt og læser Wodehouse, og dagens plade er Souvenirs' sjette, "Rækkehuse på Mars". Som hermed anbefales:
Jeg hører en sugende kosmisk musik strømme blidt fra en helsebutik Men er der rækkehuse på Mars? Der er da fedt nok her, bevares Er der korsang og syning og gymnastik eller kurser i selvkontrol og kybernetik? Er der rækkehuse på Mars?
Jeg så Melodi Grand Prix i weekenden - for første gang i formentlig 15 år - og kan forstå, at det er blevet en hel del mere kompliceret end tidligere. Norges fnattede eventyrsang kan kun have vundet som følge af aftalt spil, thi Moldovas indslag var begavet med eftertrykkeligt mere pep, og Tyskland havde, bemærkede jeg, gæsteoptræden af selveste Dita Von Teese, som - as if you didn't know - jo altså ser sådan her ud:
Monoton norsk eventyrsang vs. ovenviste? You can draw your own conclusions.
I dag har jeg været til a-kassemøde, hvor jeg talte med bl.a. en molekylærbiolog. Efterfølgende gik jeg i Spartacus og købte Debussys "Forspil til en fauns eftermiddag" - denne indspilning - og "Hertug Blåskægs borg", også fra Naxos. Kom forbi en bogbiks med hollandsk udsalg og købte "Drømmetydning I & II", endnu en "Silmarillion" til Tolkien-samlingen, et ekstra eksemplar af Reichs "Eventyret om Alexander 666", Peter Nielsens første ("Kan sparsommelighed redde proletariatet?") samt 2 x Dawn Upshaw på CD: Góreckis tredje symfoni og "Chants DÁuvergne". Canteloube.
Dagens tema er stilhed. Min stemme har - ganske bogstaveligt - været på OFF i en tre dages tid, formentlig foranlediget af en mindre forkølelse og en snakkesalig/drukpræget genforening fredag aften med (formand) Paw - nu kendt fra DK4 - og Morten R. Lørdag middag i Føtex var det planen, at jeg ville sige "på beløbet", men der kom simpelthen ikke noget ud af min mund - og det blev der stort set ved med (ikke at gøre) de næste to dage. Jeg fik en del morskab ud af at sige mine tanker højt for mig selv i løbet af weekenden - de af dem, mit stemmebånd kunne videreformidle - og havde egentlig overvejet med knækket stemme at gå ned til apotekeren og fortælle, at jeg var blevet ramt af forsinket pubertet. Stemmen er nu tilbage, og jeg har fundet min Brian Eno-biografi frem igen. Om et kvarter er det 1. maj. Rød front - eller hvad man nu siger.
Forår! Dagens musik er Mendelssohns "Violinkoncert i E-mol". Her er tredjesatsen spillet af en 5-årig pige:
Begivenheder i øvrigt: Jeg er blevet færdig med min projektansøgning til museet; jeg bliver klogere på klassisk musik - takket være Levinsens bog om samme; og jeg ser 3 "Vore værste år" pr. dag. Plus jeg har købt en svupper. Og set en film med Yoko Ono, præ-Beatles.
Ja godmorgen. Gik i dag i en byttebiks med en stak dvd'er med henblik på at få tyndet ud, og i første omgang virkede planen fortrinligt - jeg kom ud af forretningen, og nu lyver jeg lidt men ikke meget, stort set kun med et eksemplar af Stephen Hawkings A BRIEF HISTORY OF TIME. Og hvis der er én ting, man som kosmisk væsen må ha lov til at købe - eller bytte sig til - så er det vel nok dén.
Men: derefter kom jeg til at gå i Fona, og her gik det forholdsvis galt. Kom hjem med WOZZECK:
... og SIEGFRIED:
De kostede 100 kr. stykket, og som et eksempel på min beherskelse, som NB! er en af de mest helstøbte siden Epiktetus, kan jeg nævne, at jeg lod to Mozart-operaer til samme pris stå.
Og som et korrektiv til nogle tvivlsomme påstande tidligere i dette indlæg kan jeg da lige anføre, at jeg fra byttebiksen også hjembragte et næsten gratis eksemplar af LES PETROLEUSES - PETROLEUM GIRLS - med Bardot & Cardinale. Som jeg har haft på min wishlist i nogen tid.
Har brugt en times tid på at rydde lidt op i mine cd'er, hvilket - når det sker, og det er sjældent - altid føles lidt som juleaften. Fordi jeg (gen)opdager, at jeg har en masse plader, jeg midlertidigt havde glemt alt om, og får lyst til at lytte til dem igen. Man hører ofte, at cd'en er død, men det er i al fald ikke her hos mig, at den er det. Har i dag foreløbigt været igennem "Running on Empty" (Jackson Browne), "The River"s anden plade (Springsteen) og "Are You Passionate?" (Neil Young).
At rydde op i musiksamlingen er en kunst, fordi det indebærer en moden og nogenledes nøgtern sondring imellem cd'er, man vitterligt aldrig kommer til at høre igen (fordi det kun var en fase, og som man derfor roligt kan skille sig af med, medmindre man fik sit første kys til dem), cd'er, man ikke har hørt i nogen tid, men som så at sige er sæson-cd'er, og endelig cd'er, man rent faktisk hører. Det sidste er, i mit tilfælde, næsten altid kun en håndfuld, men altså en foranderlig håndfuld.
Jeg er selv en røv til det - fordi jeg ikke nænner osv. - men man har jo på den anden side kun så meget hyldeplads, man har. Som en slags kompromis lavede jeg i dag en papkasse (ud af den gigakolonorme kuffert, mit nye PC-grafikkort kom i), hvori jeg - uden rigtigt at vide, hvor jeg går hen herfra - har anbragt nogle af de mere tvivlsomme plader. Tvivlsomme - ikke i betydningen, at de er dårlige, men at jeg bare pt. forholdsvis sjældent lytter til dem - fordi jeg er mig. Her er nogle af dem:
... Men læsning ikke desto mindre. Sådan set var jeg jo gået i gang med "Tristram Shandy" - foranlediget af filmversionen - og havde planer om at læse en bog (i bogen) pr. dag. Hvilket holdt stik igennem 282 sider. Projekt Shandy er ingenlunde droppet, men blev midlertidigt afsporet, fordi jeg - i min lediggang - har sat mig for at skulle gå i al fald én lang tur hver dag, hvilket bliver for træls - meter for meter - hvis ikke jeg kan læse imens. Ergo skulle jeg bruge en bog, der egnede sig til medbringelse i det fri, hvilket Shandy ikke gør, jf. volumenmæssige omstændigheder. Så jeg tyede påny til Wodehouse, og det var jo - kunne man sige - sådan set også ham, jeg var i gang med, da Shandy trængte sig på. Så altså: "Money in the Bank". Blev gåturs-bogen.
Midt inde i den hjemkøber jeg så, som nævnt i næstforhenværende blog-indlæg, en stak billige markedsbøger, og iblandt dem er to bøger i DragonLance-serien, "Heltesagn" bind 5 og 6 af Michael Williams. Da jeg var ung og så på verden med friske øjne, var jeg besat af DragonLance-bøgerne - af "Krønikerne" og "Legenderne" af Weis & Hickman, hvoraf jeg ejede samfulde 12 bind, mens jeg ikke kan huske "Heltesagnene". Jeg havde i mellemtiden svedt bøgerne ud og var følgelig nødt til lige at forsøge mig med "Heltesagn, bind 5". Exit Wodehouse - midlertidigt, naturligvis. Og jeg forstår nu, at jeg nok bliver nødt til at genlæse Weis' og Hickmans bøger. Men hvad er det for nogle af dem, troldmanden Raistlin Majere medvirker i? Raistlin - en moralsk tvetydig natur - var min foretrukne person i bøgerne og har utvivlsomt dannet grundlag for min livslange fascination af troldmænd. Jævnfør min egen af slagsen, Midsomer.
Håber, alle havde en festlig Halloween i går. Jeg har brugt lørdagen indtil videre på at vaske tøj, gå en tur på 12.700 skridt, anmelde "The Astro-Zombies":
... og på at se Werner Herzogs tragikomedie "Stroszek". Kulsort, rørende, meget, meget sjov - og en af Herzogs bedste. Se den. Her er et klip fra finalen, efter at Brunos amerikanske drøm er gået i vasken:
Jeg har også, langt om længe, fået taget hul på "Lewis", opfølgeren til "Inspector Morse". Anders har venligst udlånt de to første sæsoner, og jeg glæder mig som en gris til at se resten.
Mens jeg gik tur - for det, at læse og gå, har jeg engang lært af en texaner - færdiglæste jeg "Second Viennese School", New Grove-bogen om Schoenberg, Berg og Webern, og i går blev jeg færdig med "A Few Quick Ones", Wodehouse. Er nu gået i gang med "Doctor Sally".
Nå. Grace Jones-CD'en er så åbentbart blevet udskudt og udkommer først medio/ultimo november. Øv.
En lille rekapitulering af weekenden og frem til og med i dag, som måske ikke er den mest gribende, jeg har bragt her på bloggen (men i så fald er den i godt selskab):
I lørdags vågnede jeg op til lyden af voldsom susen for øregangen og frygtede, som man gør, det værste. Det viste sig - alt taget i betragtning heldigt nok - at være en højttaler, eller muligvis min forstærker, der har sat ud. Den havde stået tændt om natten - pga. det der med skovlydene. I ved nok.
Søndag var grå - og i dag har jeg været til jobsamtale hos Sundhedsplejen Syd. I Højbjerg.
Netop hjemvendt fra studenterbaren, hvor jeg havde den ære at mødes først og fremmest med Paw HA, hot stuff i Socialistisk Folkepartis Horsens-filial, som havde været så venlig at medbringe en pose med digtsamlinger og zombiefilm. Adskillige øl (inkl. en suveræn ny Hancock) senere er jeg - upåvirkelig som Sokrates - aget hjemover (på min nye cykel) og undervejs blevet små-sentimental, som jeg altid gør efter bybesøg. Derfor: det smukkeste nummer, jeg kender. Simpelthen. "Marie" med Randy Newman.
Jeg er blevet tagget af bror Bo (kendt fra psykoterapi) og bedt om at gøre følgende:
***
Reglerne lyder: Link til din tagger. Nævn reglerne i din blog. Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours). Tag seks andre bloggere. Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.
***
6 af mine quirks:
- Jeg ser sjældent film i ét stræk, men deler dem op i mindre dele.
- Jeg har ingen øvre grænse hvad kaffe- og is-indtag angår (men altså hver for sig).
- Jeg lytter nogle gange til cd'er med skovlyde, når jeg skal sove.
- Når jeg læser, genlæser jeg ofte sætninger og afsnit for at få alle ord med.
- Jeg ser altid komedieserier, når jeg spiser aftensmad.
- Jeg er tilbøjelig til, når jeg har muligheden, at sidde oppe om natten og gå i seng, når det er ved at blive lyst.
Jeg er hjemsøgt af tekniske uheld for tiden. Først opgav brødristeren ævret, så gik gearet på min cykel i smadder, og her til morgen er det fjernbetjeningen til mit tv, der tilsyneladende er færdig. Og ja, jeg har prøvet med nye batterier. På den positive side: Morgenens (påbegyndte) film - som jeg glæder mig meget til at se resten af - er "A Cock and Bull Story" med Steeve Coogan, en meget, meget morsom filmatisering af "Tristram Shandy". På tilbud hos TP til 25 kroner. Man kan i øvrigt samme steds købe to Fritz Lang-film, "M" og "Dr. Mabuses testamente", til 20 kr. stykket.
Sidst læst:
Wodehouse: "Tanter er ikke gentlemen". Samt "Forstanden drager nordpå. Tre kapitler af filosoffen Chuangtse".
Fragmenter af en arbejdsløs'.... arbejdssløses liv: Jeg har læst 2 x Maigret, "Maigret aner uråd" og "Maigrets revolver". Jeg har installeret iTunes (tak til iTunes) og løst mit Sorte Spejdere-problem på den måde. Jeg sælger ud - i bogstaveligste forstand - af mit habengut og pendulerer derfor frem og tilbage imellem mit hjem og posthuset (af hvilke der ikke forekommer et i et Skejby... vi har valgt at sige, at posthuse og biblioteker nu engang ligger bedst i andre bydele... og faktisk er posthuset i Veri Centeret, Vejlby, også nedlagt, så der nu kun er en bemandet kasse). Jeg lytter til "Arte Corale", russisk ortodoks hymnemusik. Og - som modvægt - har jeg købt en 3-dobbelt CD med Poul Erik Krogen. Om nogen. Og så er det ikk' engang løwn. Her er "tre pragtfulde danskere", Dalton i Eleva2ren.
Fraregnet i går - fordi jeg først fandt på ideen i dag - holder blogbestyreren Warcraft-fri uge. Tiden skal bruges bl.a. på en genlytning af Cohens plader, begyndende med "Songs of...", som er dagens. Plade, altså.
Og på læsning. Første bog, "Udvalgte sønderjydske Folkesagn" (1919) af F. Ohrt, er allerede læst, og var lidt af en skuffelse. For eksempel synes jeg måske nok, at sagnene lader en del tilbage at ønske i punchline-afdelingen:
"Songs of Leonard Cohen" - hans første - udkom i 1967 og er ikke det saftigste, LC har præsteret. Men pladen indeholder en række af hans bedste numre, bl.a. "Suzanne", "Sisters of Mercy", "So Long, Marianne" og "Hey, That's No Way to Say Goodbye", og er nok den mest lyttevenlige blandt de tidlige udgivelser. Her er "Hey, That's No Way...".
Har tilbragt lørdagen indtil videre med at rydde op, hvilket inkluderede at smide vhs'er ud, at forsøge at få alle de bøger, der lå i stabler, organiseret ind på min sparsomme hyldeplads, påpladssætning af nyligt gennemlyttede cd'er og læsning + arkivering af diverse artikler og avisudklip, der havde hobet sig op i en stak... bl.a. "Kværnen" (en lokal publikation, jeg havde bestemt mig for som minimum at skimme igennem), en artikel om den lettiske komponist Arvo Pärt, to avisudklip om den nye kulturaftale imellem fire østjydske kommuner (mit publikumsundersøgelsesprojekt var nævnt i det ene udklip) og "Magie und Verfall", en artikel om Wagners ringcyklus. Senere følger supermarkedstur og støvsugning.
Lytter til usædvanligt meget musik for tiden. Har i dag haft Bamses Venner, Bob Dylan (Pat Garrett-cd'en) og Dexter Gordon på anlægget. Og weekendens film indtil videre: "Resident Evil: Apocalypse", "Sherlock Holmes and the Leading Lady" (hvor Holmes møder Freud, der finder på sin sublimeringsteori med Holmes som casestudy) og "All Babes want to Kill Me", en ekstremt mærkelig komedie om en karateekspert og hans sjældne sygdom, der gør, at kvinder får trang til at slå ham ihjel, når de lugter ham.
Jeg har tilbragt formiddagen med at være til vejlednings- og CV-godkendelses-møde hos A-kassen. Resultaterne af de skærpede regler er til at få øje på: ved tidligere møder af denne type, som jeg har været til, var der 30-40 stykker, i dag var der seks fremmødte. I øvrigt alle hunkøn, fraregnet mig. Jo mere absurde, beskæftigelsesministerens påfund bliver, jo mere forstående bliver A-kassemedarbejderne, har jeg indtryk af - og tak for det.
Uden sammenhæng med ret meget - ud over at hun ser sød ud, og at jeg netop har set "Blades of Glory": et billede af Jenna Fischer i frækt undertøj.
Og ude i landet: Ruth Evensen er blevet anmeldt til politiet på baggrund af et indslag i DRs "Søndagsmagasinet". I indslaget fortæller et tidligere medlem af Faderhuset, at Evensen forbød moren til en lille pige at gå til politiet med en anmeldelse mod faren for incest - med den begrundelse, at pigen var besat af en dæmon.
I går, fredag, var min - i al fald i denne ombæring - sidste arbejdsdag på Kulturhistorisk Museum, og jeg er således nu, igen, arbejdsløs akademiker. But on a higher level. Det blev en kort sidste uge - eftersom jeg lagde mig syg onsdag og torsdag med en art omgangssyge - men en god sidste dag, synes jeg. Jeg havde frabedt mig alt for meget opmærksomhed, men slap ikke for gaver. Her ses to flasker mjød, et kulturhistorisk relevant afskedskort samt borgmesterglas, smagfuldt præsenteret på komfur af typen keramisk kogeplade.
Det første, der presser sig på, er en masse praktisk, som alt sammen er blevet bevidst forsømt i de sidste uger med rapportskrivning. Og så vil jeg lige om lidt gøre noget, jeg alt for sjældent har haft tid og energi til, mens jeg har været på museet, nemlig cykle en tur.
Dagens cd er "Den store lysfest" af Voss/Torp, sunget af Nanna, Peter Belli og Steffen Brandt. "Den store lysfest" er en fin og lidt artsy popplade fra 1987 med tekst og musik af Voss/Torp, som senere blev - sammen med Sofie Bonde - til Souvenirs. Den anbefales, ikke mindst pga. det 11-minutter-lange slutnummer "Gøglernes liv", sunget af Peter Belli - som du garntrisser sjældent har hørt ham synge før. "En gøgler, en gøgler føler sig aldrig alene".
Uden sammenhæng med noget - udover, at jeg synes, at videoen er lidt sød (og så, at det selvfølgelig er et godt nummer): her er "Let There Be Rock" med AC/DC. Fra 1977-pladen af samme navn.
Jeg har fået min projektansættelse på museet, som egentlig skulle være ophørt på fredag, forlænget med to uger.
Viceværtens kombinerede svupper/soda-trick ser ud til - på trods af et umiddelbart skuffende resultat - at have fungeret over tid, så min håndvask nu synes helt og aldeles ustoppet for første gang i flere måneder.
Min Warcraft-warlock er blevet level 40 og har dermed fået sin første "mount" - en helhest med flammende hove - så jeg kan komme hurtigt omkring. Det skete kort efter, at jeg fik en ny minion, en slags dæmon-gris med antenner. Bemærk også min pointy, blå hat.
Så er jeg tilbage på min pind. Tak til familien for hyggeligt samvær i weekenden - og jeg håber, at du, mor, fik en god, forsinket fødselsdagsfest. I dag har det i alle tænkelige henseender været mandag, og som sådan op ad bakke, men jeg har fået noget fra hånden. Jeg holdt hjemmearbejdsdag - fordi der var hovedrengøring på formidlingskontoret - og fik skrevet på min arbejdsrapport. Jeg fik vasket tøj, handlet ind og hentet 3 x Brian Eno-cd'er på posthuset. Jeg fik set Monrad & Rislund-kompilationen "Panik i pladderballe". Ved middagstid fik jeg shanghajet viceværten, som jeg så rumstere rundt udenfor, og fik ham til at kigge på min håndvask, der har været delvist stoppet i flere måneder nu. 100 svup med svupperen, en hel del kogende vand og en halv flaske kaustisk soda senere var vasken stadigvæk delvist stoppet, og viceværten blevet perpleks, men jeg har aftalt med ham, at han kommer med slamsugeren eller det, der er værre, hvis det ikke har virket i løbet af et par dage. Om 1½ time skal jeg mødes på T&A - aka Stillwater og Tonra fra WoW, begge (!) level 70 - på unibaren. Og her er himlen, som den så ud her til aften - helt, mig bekendt, uden at nogen havde stukket ild til noget - efter at jeg var stået op fra min lur:
Og her er "First Light" af Brian Eno/Harold Budd, fra pladen "The Plateaux of Mirror":
Jeg har haft hyggeligt besøg af Anders Munk i weekenden. Vi nåede at få set "Nat på museet", 2 "Vore værste år"-afsnit, udvalgte scener fra "Dr. Jekyll's unheimlicher Horror-trip" med Edwige Fenech og ikke færre end 3 timers "Dr. Terrible's House of Horrible" med Steve Coogan. Anders demonstrerede desuden alle tænkelige variationer af talent-træer for de forskellige klasser i World of Warcraft og satte mig ind i den personalhistoriske baggrund for Michael Falchs to seneste pladeudgivelser, som blev spillet en del på anlægget. Det er - nu - en smuk, solrig søndag, og jeg vil gå videre med Thomas Hylland Eriksens Darwin-bog, som tegner lovende. På de første 20 sider har jeg allerede lært, at Dawin som ung samlede biller, og at han i senere år første statistik over sine backgammonspil med hustruen Emma.
Der har været tyst på bloggen i nogle dage, men her følger en kort orintering: jeg var i fredags - og det var hygsomt som altid - til julefrokost med receptionisterne på Jørgensens i Randers, som sædvanligt som eneste, eksklusivt inviterede hankønsvæsen i flokken. I dag holder jeg hjemmearbejdsdag med transkribering af interviews.
Lørdag og frem til søndag middag har jeg haft besøg af Anders, som medbragte en newzealandsk gyserkomedie, "Black Sheep" - den eneste gyser, jeg nogensinde har set, der inkluderer et var-får. Vi så også "Starcrash" - den med Caroline Munro - og var begge enige om, at det nok er universets bedste film. At jeg på et tidspunkt var faldet i søvn og vågnede op med et sæt midt under en af filmens fem minutter lange eksplosionssekvenser, var kun spil for galleriet. Tak til Anders for besøget.
Nævnte Anders samt Torben og Anita - kendt fra bloggen som T&A - har i lang tid øvet pression på mig for, at jeg skulle gå i gang med "World of Warcraft". Jeg har vægret mig ved det, for som enhver, der har prøvet at sidde som ikke-indivet blandt indviede, vil vide, er Warcraft-tilhængere helt ulidelige at være sammen med. "World of Warcraft" - eller WoW blandt disciplene - er tæt på at være et religiøst fænomen, og effekten, i al fald, er ikke til at skelne fra hjernevask.
Men Anders talte godt for sagen i weekenden, og efter en helt urimelig frustrerende installationsproces er jeg nu i gang med at spille. "Warcraft" indeholder 5 discs, og første gang jeg installerede, fik jeg en fejlbesked, der endte installationen - selvfølgelig først ved slutningen af disc 5. Jeg forsøgte igen, denne gang efter at have kopieret alt indholdet over på harddisken. To gange nåede jeg derefter frem til en knap, hvor jeg forhåbningsfuldt klikkede på en "Play"-knap, og hver gang gik installationsprogrammet - frem for at starte spillet - i gang med at downloade adskillige hundreder megabyte data. Computeren har stået tændt i nat og downloadet i alt 1½ gigabyte patches, der fører spillet up-to-date (for Warcraft er, som online-spil, under konstant udvikling). Jeg oprettede en konto på nettet, men opdagede, at passwordet - efter at jeg havde hentet datapakke nr. 2 - ikke længere virkede, hvorfor jeg måtte skifte til et nyt. Og så videre.
Men nu er jeg - som nævnt - online og i gang. Og det er - fornemmer jeg allerede nu - meget sjovt. Man færdes blandt karakterer, som er indbygget i spillet - hvoriblandt nogle vil slås og nogle vil tale - men det sjove består naturligvis ikke mindst i, at der løber andre "levende" spillere rundt omkring én, som også kan kommunikere med én via tale og gestik. En anden spiller knælede således for mig, efter at jeg havde nedkæmpet en zombie. Jeg er - af race - en "undead", altså en genganger, og min klasse er warlock, altså troldmand. Efter et par timers spil er jeg nu level 4, og jeg har lige lært at tilkalde en imp.
Mere om Warcraft senere - men somebody kick me, hvis det bliver helt ulideligt at høre på.
For nogen tid siden blev jeg og Torben og Anita (T&A) enige om at forsøge os med en slags Barnaby-klub, hvis primære aktivitet skulle bestå i jævnlige fællesforevisninger af udvalgte "Midsomer Murders"-afsnit. Jeg var vistnok i begyndelsen den, der var mest enig, men efter at jeg lokkede dem med kage, var de også lidt enige. I lørdags gjorde jeg mit tredje forsøg på at få klubaktiviteterne skudt i gang, men vi endte - som vi plejer - med at sidde og snakke hele aftenen. Hvilket også er hyggeligt (ellers ville vi ikke gøre det). Der var et valgresultat, der skulle gennemdrøftes, og T&A er gået ind i en Laurie Anderson-periode (de kendte hende ikke i forvejen), som også lige skulle vendes. Min egen Laurie Anderson-samling er ikke stor, men jeg har to CD'er - "Bright Red" og "Home of the Brave" - som jeg anbefaler helt uden forbehold. "Bright Red" især har jeg lyttet til mange gange; det er ikke nødvendigvis en plade, der spreder jubel og glæde, men det er - til gengæld - en plade, der gør én meget bevidst om nuet og øjeblikket. Andersons stemme på "Bright Red" er en tynd snor lige over hukommelseshavet - og musikken er små skvulp. Sluk alt lyset, luk øjnene og lyt til pladens hit, "Tightrope", her:
I mit liv er der i øvrigt sket følgende: Jeg drømte forleden nat - og jeg drømmer ret sjældent - at jeg havde fået en sød kæreste fra udlandet. Desværre blev hun ret hurtigt censureret væk, da jeg vågnede, men voldsomt sød og begavet var hun i al fald. Og fra udlandet. Jeg mener at kunne mindes, at hun havde en lidt østrigsk kvalitet over sig. Hvad det så end betyder. Og i dag har jeg for første gang i mit liv holdt møde med et professionelt analyse- og evalueringsfirma.
Har haft en rolig lørdag og primært koncentreret mig om to opgaver: at få vasket tøj og at få gjort noget ved bunken af hjemkøbte film, som - og det er derfor, de er røget i en bunke - helst skal ses igennem, før de ryger ind et sted i samlingen og (formentlig) glemselen. For at jeg ligesom bedre kan retfærdiggøre, at jeg har købt dem. I eftermiddags genså jeg "Jaws 3" - som jeg får myrekryb af pga. en fæl scene med en undervandsglaskorridor - og her til aften har jeg set "The Strange Case of Sherlock Holmes and Sir Arthur Conan Doyle", en tv-film produceret af BBC Scotland. Den var ærligt talt ikke ret god, men jeg fik lyst til at vide mere om Conan Doyle -- så smid endelig en kommentar, hvis du kender en god biografi. Om Conan Doyle, altså.
Her er, hvad der i øvrigt er sket i dag: Jeg fik besøg af en herre og en dame fra Jehovas Vidner, som - da jeg sagde, at jeg var idéhistoriker - spurgte mig, om jeg nogensinde har tænkt på, at det jo ikke kan være rigtigt alt sammen ... det, der står i bøgerne. Hvortil jeg kun kunne sige, at jo, det har jeg da. Some people out there are lying through their teeth, no doubt about it. Og jeg har genoptaget "Call of Cthulhu: Prisoner of Ice", et Lovecraft-baseret computerspil, jeg begyndte på i august, men aldrig blev færdig med. Ryggen har været rar i dag. Jeg krydser fingre.
I går fik min første fuldtids-månedsløns-udbetaling - ever. Og hvad har jeg gjort for at fejre det? Nul og niks. Faktisk har det været et par lidt små-trælse dag, synes jeg.
Det trælse har ikke mindst bestået i, at jeg nu for tredje dag i træk har fået ondt i lænden om eftermiddagen. Det er ganske besynderligt, men kommer næsten, som om det var programsat: ud på eftermiddagen får jeg lidt ondt i lænden, og derefter bevæger spændingerne sig ned via min højre - om jeg så må sige - balle og endelig til benet, så det gør ondt, når jeg støtter på det (på en bestemt måde). Det mærkes (i lænd-fasen) næsten ikke, når jeg står op, men sætter jeg mig ned - og det er jeg jo nødt til, da jeg jo har en 40 minutters bustur hjem - bliver det værre. Under den tre minutters gåtur hjem fra busstoppestedet ligner jeg, er jeg sikker på, Herr Flick of the Gestapo. Derefter bliver det hurtigt bedre igen.
Min første indskydelse var, at benet er besat. Jeg har imidlertid kløgtigt udfrittet nogle kollegaer i løbet af dagen, og de mener anderledes, nemlig, at det er iskiasnerven, den er gal med. Den kan åbenbart komme i klemme - hvad det så end betyder. Men jeg ved ikke, hvad der har forårsaget problemet - og at det konsekvent sætter ind kort før fyraftenstid lugter i min optik lidt af en ondskabsfuld forbandelse. Forslag til gode strækøvelser modtages med taknemmelighed. Fejler alt andet, vil jeg overveje at få et træben.
Nåja, der var forresten ét lyspunkt i løbet af dagen: Jeg opdagede "De Sorte Spejdere". Kanon program.
Vi er - som nogle måske har bemærket - godt i gang med skolernes efterårsferie, og der har følgelig været propfuldt med gæster på museet, heriblandt - først og fremmest - børn og deres bedsteforældre, som skulle ind og prøve middelalderaktiviteterne. Jeg har brugt det meste af ugen på at tage billeder, hjælpe med Halloween-PR og forsøge at shanghaje folk til min publikumsundersøgelse.
I dag var præget af uventet dramatik, og jeg har været trist til mode det meste af dagen. En af receptionisterne var blevet syg, og de andre receptionister ringede efter grundig overvejelse 112, hvorefter jeg tog imod Falck-folkene, og hun blev kørt på sygehuset.
Omtalte receptionist har i øvrigt tillagt sig den udmærkede vane at kalde mig "darling". Så her er - dedikeret til hende - "Sherry Darling" med Bruce Springsteen og The E-Street Band.
Øv. Jeg kom til at bøje mig forkert i går - eller et eller andet - så jeg fik ondt i ryggen og måtte gå rundt som en heks. Jeg mærkede ikke noget, når jeg sad ned, men kunne ikke rette ryggen - uden at det altså gjorde ondt - når jeg stod op. Jeg var inviteret til spisning hos Christian B - Estebans nabo - og trodsede dårlig ryg og cyklede (!) derhen. Heldigvis begyndte det at regne, og jeg fór vild. Ryggen gør ikke nær så ondt i dag, men den værker stadigvæk lidt, når jeg står op. Jeg må nok droppe min planlagte bustur til Randers, hvor kærlighedsudstillingen på Kulturhistorisk Museum åbner i dag. On the bright side: Christian var så flink at låne mig en stak computerspil i går. Så underholdningen er hjemme.
Fik uanmeldt besøg af Anders i eftermiddags, som tilfældigvis var i nærheden og kom forbi til en kort, men hyggelig visit. Bagefter lokkede han mig ved brug af retorik ud i gråvejret og forlod mig - fordi sådan er han - et sted, downtown Skejby, og så begyndte det naturligvis at pøse ned i tykke stråler, mens jeg trissede hjemad. Bortset fra uventet besøg har det været en ret begivenhedsløs søndag. Har gjort ovn rent, lyttet til Gounods "Requiem" og set aftenens Barnaby-afsnit, "Death of a Stranger". Body count: 3. Jeg har so far set, vistnok, 12 afsnit af serien (hvilket måske ikke lyder af så meget, men de har jo altså spillefilmslængde), og det har indtil videre nærmest vrimlet med skuespillere, som også medvirkede i "Inspector Morse". I aftenens afsnit var det Diane Fletcher, som ligeledes optræder i Morse-episoden "Masonic Mysteries". Hvor Morse inviterer hende ud. Puccinis "Un bel di vedremo" - fra "Madame Butterfly" - som Morse lytter til i et afsnit, figurerede også i "Death of a Stranger". Hvor - bed jeg mærke i - Barnaby lynhurtigt genkendte stykket.
Var i går til mit andet jobmøde indenfor samme uge - denne gang et gruppemøde hos a-kassen. Det kan godt være, at den politiske tendens pt. går i retning af at gøre livet surt for jobsøgere, men konsulenterne (eller sagsbehandlerne, eller hvad sådan nogle hedder) er - synes jeg - ret cool. I al fald dem, jeg har stiftet bekendtskab med i sidste uge. Og i anledning af jobtemaet kommer her Dolly Parton og nogle uhyggelige pantomimedyr med "9 to 5":
Har i formiddags været til min første samtale på det nye Jobcenter -- som ligger samme sted som det gamle og ligner det til forveksling. Den venlige person, jeg var til samtale hos, var en nydelig dame fra Polen, som sagde "ka du nu ha det rigtig godt", da mødet var ovre. Og som havde en juristuddannelse (fra Polen). Og var interesseret i mit mellemnavn, Gorzelak (som er polsk). Jeg spurgte hende, om det betyder "hjemmebrænder", og hun sagde, at det er afledt af et ord, som betyder det. Hjemmebrænder. Bagefter var jeg i Fona, hvor jeg mødte arkæologi-Jan fra museet. Ved operasektionen. Da jeg frittede ham lidt, viste det sig, at han er stor Wagner-fan, og han fik julelys i øjnene, da jeg nævnte Knappertsbusch-indspilningen af "Parsifal". De er alle steder i det skjulte, wagnerianerne. Fandt i øvrigt - til en tyver - Otto Klemperers 1957-indspilning af "Große Fuge", som Beethoven skrev, mens han var ganske døv. Der er også et par jingles på CD'en - af de mindre kendte komponister Mozart og Händel.
Har været på Bridgewater og set landskamp. Jeg - og mit medfølge - udvandrede, da der stod 0-4, så jeg ved ikke, hvordan det endte -- men det var formentlig med en klynken. Til alt held rager fodbold mig en høstblomst, men jeg vil ikke undlade at hæfte mig ved det urimelige i, at Irland skal vinde alting. De er som bekendt også nogle hårde kanyler, Melodi Grand Prix-wise. Her er Father Ted med "My Lovely Horse":
Har her til aften formået - mens jeg sad stille i et tog - at ødelægge begge mine sko. Enten det, eller også har de været sådan hele dagen - mens jeg er gået rundt i dem. Men det er næsten for mærkeligt at tænke på.
Og en anden ting: For mange måneder siden hørte jeg en 10-minutter lang live-udgave af "Time After Time" - spillet af Miles Davis - som var fuldstændigt suveræn. I søndags fandt jeg det (uden i første omgang at vide det) - på et kræmmermarked i Ulfborg, hvor jeg købte en cd ved navn "Live Around The World". Cd'en indeholder live-optagelser fra perioden august 1988-september 1991, heriblandt et enkelt nummer - "Hannibal" - fra Davis' sidste live-optræden. Før han døde. I september '91.
Og mere Miles: 6cd-bokssættet "The Cellar Door Sessions" - med optagelser fra perioden omkring tilblivelsen af numrene, der udkom i 1970 på "Live-Evil" - kan nu lånes på biblioteket. Hvilket jeg hermed vil anbefale varmt, at man gør. "Live-Evil" er blandt de plader, der har gjort størst indtryk på mig. Modsat tendensen i 80'erne, hvor Davis' musik er skinger, ren og klinisk renset (men altså ikke desto mindre ofte fyldt med stor skønhed), er musikken på "Live-Evil" beskidt, grumset, organisk og vildtvoksende - kontrolleret kaos (jf. Bos nylige indlæg om musik og rod). Ryan Schreiber, Pitchfork Record Review: "Among the most accessible of Miles Davis' 70s fusion releases, Live/Evil is at once deeply sexual and deeply disturbing. The 15+ minute live jams ... run the gamut from barroom brawl action-funk to sensual bedroom jazz magic, creating two hours of charged eccentricity you'll never forget."
Har i dag været et smut i Randers, herunder på Kulturhistorisk Museum for at sætte min afløser, Tove, ind i forskellige skoletjeneste-procedurer. Jeg skal derud igen i starten af september for at snakke om mobiltelefoni, og måske blir der - derudover - også nogle mindre planlægningsprojekter, jeg kan stå for i september. Rart lige at se stedet og folkene igen.
Husk for øvrigt, at det er i september, Kulturhistorisk Museums nye, store særudstilling om KÆRLIGHEDENS KULTURHISTORIE åbner (bemærk "Læs mere"-linket på siden).
Jeg har tilbragt myriader af frokostpauser hos hhv. Læsehesten, Blockbuster, Arnold Busck og Stereo Studio i Randers. Så dem måtte jeg naturligvis også lige gense. Kom hjem med "Eksorcisten: Begyndelsen", to PS1-spil: "Danger Girl" (her er snyd, til når du sidder fast, Lars) og "The Lost World: Jurassic Park" - samt digtsamlingen "64" af Peter Laugesen. På tilbud hos Bog & Idé. Og en fødselsdagsgave til Paw.
Sidst læst: "The Quest of Iranon" af Lovecraft. Duane W. Rimel: "The Tree on the Hill" (Lovecraft-revision). Og - fordi jeg har nuancer - "Direktøren kommer ikke mere i dag" af Willy Breinholst.
Siden den 28. juni, hvor jeg valgte foreløbigt at indstille mit månedlige 8-siders-hæfte "Til Gården & Til Gaden" - angivelig for, at jeg i stedet kunne arbejde på en egentlig digtsamling med titlen "Superstreng" - er det gået omtrent som forventet, idet jeg stort set ikke har foretaget mig noget som helst. Digtmæssigt, altså. Mine dage går med læsning, filmkigning (gårsdagens film: "Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby"), skrivning af ansøgninger, computerspil osv. - noget af det givtigt, andet mindre. Givtigt. For eksempel er der jo Barnaby, hvor jeg nu har nået et afhængighedsstadie - og hører i hovedet seriens titelmelodi, med dens undertoner af spøgeri & mystik, på de særeste tidspunkter. Og så tror jeg, det var godt, at jeg kom omkring Jaan Kaplinski-digtsamlingen "Samme hav i os alle", som er oversat af Peter Nielsen, kan lånes på biblioteket og er meget anbefalelsesværdig. Den har tilsyneladende sat lidt skub i digtproduktionen, så jeg nu er oppe på 4 styks. Ganske vist ikke tjekkede (i nogle af ordets betydninger), men alligevel.
Jeg har på en eller anden måde fået ind i mit hoved, at det er fredag i dag, men det - kan jeg forstå - er altså ikke tilfældet. Nu sidder jeg her, hvor gode dyr er rådne, og overvejer, hvordan man fylder sådan én ud. En lørdag. Ét punkt ligger i al fald fast. På en af udflugterne med familien i sommerferien investerede jeg i de første seks afsnit af "The Midsomer Murders", også kendt som "Kriminalkommissær Barnaby", og så så det første afsnit i tirsdags. Jeg ser (har jeg bestemt) et afsnit hver anden dag, og det vil altså sige, at nr. 3 er på programmet i aften. For nogle måneder siden så jeg et par afsnit i tv, men røg derefter desværre af pinden igen. Ikke pga. ond vilje, men ting, der kom i vejen. Jeg har siden måttet høre - fra andre - en hel del om, at Barnaby er kedelig. Men jeg synes - og især efter at have set de første afsnit - at han er forholdsvis fænomenal. Barnaby er, på en måde, den diametrale modsætning til mit andet store krimi-idol, Inspector Morse. Og - tror jeg - god for mig. Hvis man kan sige det.
Sidst læst:
Lovecraft: "Herbert West - Reanimator" & "Dagon" Jens Winther: "Digteren og partiformanden. Samtaler mellem Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard"
Det småregner, dagens nervepirrende Tour de France-etape er overstået, og jeg har hængt nogle af min brors malerier, som han for nylig pønsede på at smide ud, op på min væg. Spilmæssigt holder jeg lige en pause fra "Icewind Dale" (se her, her og her), mens jeg overvejer, om det nu også er noget for mig - og er i stedet gået i gang med "John Saul's Blackstone Chronicles", som foregår i et tempo, hvor jeg bedre kan være med. Indtil videre kører det fint for mig, men her er - til mig selv, just in case - et link til en walkthrough. Flere spilindkøb fra tilbudskurvene: "Exhumed", "Quest for Glory V: Dragon Fire", "Lionheart: Legacy of the Crusader", "Warcraft II: Tides of Darkness" og - går ud fra, det var den, du hentød til Christian? - "Thief: The Dark Project".
Sidst læst: L. Sprague De Camp: "Lovecraft: A Biography" Lukian: "Satirer" Tomas Tranströmer: "Nattesynsk"
Så er jeg tilbage i Århus - og forudser, at jeg nok skal bruge nogen tid i morgen på at udvikle en eller anden strategi for, hvordan jeg får plads til de 6 posefulde bøger og film, jeg har medbragt. Også - oh ve - selvom det indebærer en oprydning på bogreolen. Mine forældre var flinke nok til at give mig kørelejlighed, så jeg benyttede lejligheden til at få alle de sager med, der har ophobet sig som følge af ikke altid lige velovervejede indkøb under mine sidste mange Struer-besøg. Jeg er nu den lykkelige ejer af en plasticstol m. tilhørende lille kaffebord (til min altan), en fodskammel og - ikke at forglemme - en Playstation. Jeg har foreløbigt ét spil: "Duke Nukem: Land of the Babes".
"MythBusters" er kendt af alle, der besøger min brors blog. Jeg fik set to afsnit i løbet af den sidste uges tid - gårsdagens, som omhandlede vodkas bakteriedræbende egenskaber & lastbilskollision, og ét, hvor mytedræberne undersøgte teorien om, at der blev anvendt langdistanceraketter under den amerikanske borgerkrig. Desværre kan jeg ikke selv se Discovery på mit tv, men har dog optaget et afsnit, jeg endnu ikke har set, for ligesom at være forberedt, når abstinenserne sætter ind. Her er en Kari Byron-fansite. Og her er MythBusters' side hos Discovery, hvor man bl.a. kan indsende sin egen myte til afprøvning.
I dag er min sidste ansættelsesdag på museet - og i går var, altså, min sidste egentlige arbejdsdag. Foreløbigt i al fald. Det var en forholdsvis mærkelig - og vemodig - oplevelse. Men heldigvis også en god dag. Jeg fik gaver - en stor kasse med tyl (til overs fra vores julefrokost, hvor jeg var havnet i styregruppen), karameller, små kaffeposer, trøjer og slikkepinde - og en hel flok receptionister troppede op i dagens anledning for at drikke afskedsøl efter fyraften. Hvorfor jeg først kom med bussen hjem kl. 22 om aftenen. Stor tak til Jannie, Angelika, Jette, Annie, Inge og Lene - jeg kommer til at savne jer. I dag stod jeg op klokken 12. Og musik har, af en eller anden grund, hele dagen lydt dobbelt så godt, som det plejer.
Har tilbragt en hyggelig Sankt Hans-aften i Struer med mine forældre samt min søster og nevø, der i aften var med ude at se på Sankt Hans-bål for første gang. I middags nåede jeg også lige at runde bogudsalget på dets sidste dag på Struer Bibliotek. Hjemkøbte følgende (der var "fyld posen for en 20er"-tilbud): "Den erindrende faun" redigeret af Aage Henriksen m.fl. Jens Pedersen: "Bergmanfilm". Til hylden med obskuriteter: "Børnebogen i klassekampen", udg. af Tiderne Skifter. Jørgen Gustava Brandt: "Præsentation. 40 danske digtere efter krigen". Stort set alle 40 digtere har skæg og ryger pibe. Peder Grøngaard: "Chabrols filmkunst". Og 4 x Rifbjerg: "25 desperate digte". "Septembersang". "Byens tvelys". Og "Den søndag".
I fredags var jeg til bogudsalg på Risskov Bibliotek. Det veksler lidt, hvor gode de er - udsalgene - men denne gang kom jeg faktisk hjem med en pæn bunke bøger og CD'er: "Slapstick" af Kurt Vonnegut (som har dannet grundlag for denne rædsomme filmatisering), "Rottemanden" af Freud, "Acharnerne" af Aristofanes (hvis du ikke har læst Aristofanes endnu, er det bare med at komme i gang - jeg garanterer, at du vil komme til at klukle for dig selv) og Jens Kamps bog om "Dansk folketro". Jeg samler på bøger om og med folkeeventyr, lokalhistorier, folkelig overtro osv. Af Kamps bog kan man f.eks. lære, at det er en vestsjællandsk tese, at "drømmer et Menneske om Æg, faaer han snart Sorg". Samt følgende CD'er: Lucinda Williams: "Essence". Niels W. Gade: "Korsfarerne". Freddie Hubbard: "MMTC. Monk, Miles, Trane & Cannon". "Lonesome, On'ry and Mean - a Tribute to Waylon Jennings". Og "Amazing Amazons". Af nysgerrighed.
Sidst læst: "The Lurking Fear" og "Facts in the Case of the Late Arthur Jermyn and His Family" af Lovecraft. "Legends of the Mist - a magical collection of Welsh folk tales and legends".
Ny Alliances tilslutning fortsætter - på andendagen har det ny parti i skrivende stund 11.533 medlemmer - og Louise Frevert har forladt Dansk Folkeparti pga. utilfredshed med partiets topstyring og Pia Kjærsgaards personlige ledelsesstil. DF har haft meget ballade med Frevert, det er sandt - men på den anden side er det helt givet, at hun ikke står alene i partiet med sit synspunkt. I TV-Avisen kl. 18.30 vistes forsiden på det kommende nummer af "Se & Hør", hvori Frevert bl.a. kalder Kjærsgaard for en "led mokke". Dét og øvrige citater stammer fra en kommende bog, som lander på forhandlernes hylder inden længe.
Men egentlig skulle dette her indlæg handle om noget helt andet - for verden er jo også andet end politik. For eksempel har jeg i dag læst den danske Blake-gendigtning, "Sange om uskyld og erfaring og andre digte", og talt om opera med en kobbersmed, der kom fra Holstebro. Jeg har været på posthuset en hentet en bogmursten - Clive Barkers "Imajica" - som Caspar (Fu) Vang (Chu) har været så venlig at donere vederlagsfrit til mig (men dog ikke uden en antydning af, at jeg måske - en dag - så vil gøre ham en tjeneste...). Mange takker.
Hep! Flere gaver med posten i dag, denne gang fra Bornholm. Vigga, May og Morten har venligst sendt mig en fødselsdagspakke med følgende:
a) Et flot postkort med Schlüter-, Schade- og sambapige-motiv.
b) Olesen-Olesens seneste cd, "Solsort og forstærker".
c) 1 stk. badge med påskriften "socialistisk ballademager".
d) En dobbeltdigtsamling af Lene Henningsen, "Havfruefonografen/Fonogrammer".
Tusind tak til Morten & Co. for de fine sager - jeg glæder mig til at læse Henningsen-samlingen og lytter i skrivende stund til den forstærkede solsort. Som jeg havde lånt på biblioteket og rålyttede sidst i februar, mens jeg gik ture i sneen. Den er rigtig go. Olesen-Olesen kom, kan jeg huske, første gang ind i mit liv via Paw, som lyttede til dem, mens deres anden cd, "Dagens gerning", var aktuel. Når han ikke lyttede til Busoni. "Dagens gerning" er en udpræget sommerplade, der - hvis man ellers kan sige det - har noget luftigt og briseagtigt over sig, og jeg sætter den stadig på engang imellem, den og så deres første, "Indenlands udenbys". Jeg har engang været på Voxhall (med Paw og Morten) og høre dem. Olesen-Olesen - og de hedder sådan, fordi der er tale om to brødre - har mindre humor end Souvenirs, men følger - må man vist godt sige - i samme dagligsprogsudforskende spor som bl.a. dette band. Og det er ikke noget dårligt spor at følge. De fleste af teksterne falder i to afdelinger, a) kvalt i stuk eller b) paraderne nede. Et eksempel på sidstnævnte:
Jeg lytter til country langt ude på landet. Hvordan sku jeg egentlig kunne lytte til andet? Her er intet at lave og det passer mig godt. Det er det, jeg er bedst til. Det klarer jeg flot.
Jeg følte mig borderline nørdet, da jeg i formiddags tog den 40 minutter lange bustur fra Århus til Randers for at tjekke bibliotekets bogudsalg ud - men det viste sig klart at være køreturen værd. Udsalget var stort og fyldte det meste af Kulturhusets sal, som var pænt fyldt op med mennesker. Jeg købte følgende:
Henrik Nordbrandt: "Syvsoverne" Eric Tamm: "Brian Eno: His MUSIC and the VERTICAL COLOR of SOUND" Lorca: "Andalusiens spejle" Peter Laugesen: "Deadlines" og "Når engle bøvser jazz" Niels-Knud Liebgott: "Hellige mænd og kvinder" David Downing: "A Dreamer of Pictures: Neil Young, the man and his music" Rikke Schubart: "I lyst og død - fra Frankenstein til splatterfilm"
Og til Wagner-hylden:
Lars Ole Bonde: "Kunsten og revolutionen - studier i forholdet mellem musik og samfund hos Richard Wagner" Ronald Taylor: "Richard Wagner - his life, art and thought" Nietzsche: "Tilfældet Wagner" Gerhard Schepelern: "Tekstkilderne til Wagners Nibelungens Ring og deres betydning for værket"
Samt en enkelt CD:
Willard Grant Conspiracy: "Everything's Fine". Jeg lånte for ikke så længe siden deres "Regard the End", som var ok, af arbejdskollega-Anders.
Samlet pris: 130 bobs. Nu skal jeg bare finde ud af, hvor jeg gør af det. Tak til Randers Bibliotek for bøgerne - og et tilsvarende stort shame on you, fordi I i jeres vildeste fantasi overhovedet kunne finde på at skille jer af med ovenstående. Schubarts "I lyst og død" er standardværket på dansk om gyserfilm, og Laugesen hører til blandt Danmarks absolut bedste digtere. Ethvert bibliotek med respekt for sig selv bør have hans bøger stående - og gøre sit bedste for at låne dem ud.
Det gode vejr, lyset om morgenen, Nielsens "I sommervinden" m.m. påvirker humøret, og forleden bed en arbejdskollega mærke i, at Inspector Morse var trukket i kortærmet skjorte. I dag er samme kollega gået på barsel og vender først tilbage om et års tid - hvor jeg ingen anelse har om, hvorvidt jeg stadig befinder mig på museet. Folk, man går op og ned af på arbejdet hver dag påvirker, har jeg fundet ud af, én meget, og jeg har, siden jeg som knægt hentede bladene på vejen ind i huset af frygt for, at de skulle blæse væk med vinden - vinden, som jeg stadigvæk skriver en frygtelig masse om i mine digte - været absolut elendig til farveller. Jeg holder mig, som folk der kender mig vil vide, meget for mig selv og kunne ikke drømme om at løfte telefonen bare for at sige hej. (Men har på den anden side brug for folk, der ku det... finde på at gøre det, altså.) Alligevel har jeg svært ved at forsone mig med, at mennesker - hvad de jo uvægerligt gør, fordi livet skal leves osv. - pludselig forsvinder ud af mit liv, og jeg føler mig, på en anmassende måde, aldeles meget fattigere hver gang, det sker. Når jeg ser tilbage på Tolkien-interessen, lanceringen af Palantiren osv. kan jeg også se, at det er det (hos Tolkien), jeg tematisk har fokuseret på: forsoning med det foreløbige, med at tingene varer noget tid, og så er de ovre. Men det er de selvfølgelig, på en måde, alligevel ikke - fordi de gudskelov også påvirker én.
De sidste gange, jeg har været i midtbyen med henblik på at bruge penge, er jeg kommet tomhændet hjem. I går besluttede jeg mig for at gøre noget ved sagen. Jeg har ikke noget imod at være nærig, men det skal være migselv, der kontrollerer nærigheden. Jeg købte - og jeg håber man vil værdsætte bredden - Bizets "Carmen", "Göttedämmerung" på tredobbelt DVD (nedsat til 100 kr.) og "9 to 5 and Odd Jobs" af Dolly Parton. En stribe af Partons gamle studieplader er dukket op påny i musikbutikkerne. Parton er en fremragende sanger, og så er pladerne helt vildt flotte.
Har i dag haft et af min fars meget flotte slips på (jeg blev foræret 3 stk. under mit sidste familiebesøg) og været i Århus for at tjekke biksene, hvilket jeg ikke har gjort i meget lang tid. Den blå butik, Bogshoppen på Nørregade, Bog & DVD osv. Jeg ved ikke rigtigt... måske er jeg langt om længe ved at blive træt af at samle ragelse just for the sake of it; et eller andet gjorde i alt fald, at jeg kom hjem uden at medbringe ret meget. Jeg fandt Sussie Nielsens cd "After Rain" i en 10 kroners bunke. Jeg ved ikke rigtigt, hvad dét indikerer, men faktisk købte jeg derudover kun ting og sager i Fona, fra tilbudskurven, Mel Brooks' "The Producers" og "Monkey Business" med Marx Brothers. Dagens citat - af Groucho: "I've worked myself up from nothing to a state of extreme poverty." I aften er der ikke "Midsomer Murders" på tv, men til gengæld var der premiere på DR2s nye satireserier "Trio van Gogh" og "Tjenesten". Førstnævnte skuffede lidt, synes jeg umiddelbart - men "Tjenesten" var sjov. Jeg skriver på et digt, der hedder 'Mon ikke', sagde min samlever i Hadbjerg - lodret tyvstjålet fra en meget spændende dame, som sagde det højt og uden nærmere uddybning - til gud ved hvem - i bus nr. 118 sidste uge.
Forårslyset er ved at indfinde sig, hvilket påvirker humøret gunstigt. Jeg læser Peter Nielsen - "I sommervinden" lader til at være helt på højde med "Livet foreslår" - og lytter til Sussie Nielsens cd "Pigens Morgen" (omtalt hos Bo), som passer årstiden fortrinligt. I går oplevede jeg rent faktisk at foretage telefonopkald, der førte til noget. Og jeg har - ser jeg - en tandpastaplet på min skjorte.
Hjemvendt fra weekendbesøg i Struer til min første (gen)ansættelsesdag på Kulturhistorisk Museum, som startede - bøvlet - med busstrejke. Som sædvanlig var jeg uinformeret, men en venlig sjæl fortalte mig ved busstoppestedet, at de blå busser strejkede (holdt fagligt møde), og efter lidt granskning steg jeg på en bus i modsat retning, mod midtbyen for at tage toget til Randers. Undervejs fortalte busdamen, at det faglige møde nu var overstået, og at de blå busser kørte igen. Hvorefter jeg kørte tilbage til udgangspunktet og videre derfra, 45 minutter forsinket. Den gode nyhed er, at jeg så vidt jeg kan se har fået et tilstrækkeligt stort ugentligt antal arbejdstimer til, at jeg slipper for aktivering ved siden af deltidsansættelsen.
Sidst læst: "The Shadow over Innsmouth", "The Music of Erich Zann", "In the Vault" og "Cool Air" af Lovecraft. Samt "Heritage of Horror", essay af Robert Bloch.
Uden at jeg for alvor kan siges at have haft travlt har dagen i det stille været lidt frustrerende på en bureaukratisk, svagt Kafka-agtig (undskyld Bo) måde. I eftermiddags ville jeg ringe til det nye jobcenter og stille dem et ganske simpelt spørgsmål (i anledning af, at min løntilskudsansættelse udløber i morgen, og at jeg på mandag bliver genansat på museet i en "rigtig" deltidsstilling), men endte hurtigt i det rene omstillingscirkus. Sådan har det ærligt talt været - eller sådan har det forekommet mig at være - med det meste i løbet af dagen. Piv. Løsningen må være at plaffe nogle howlers ned i "Clive Barker's Undying".
Et stort lyspunkt var, at jeg fik fat i Peter Nielsens nye digtsamling "I sommervinden", som er udkommet i dag. Den glæder jeg mig meget til at læse. Det er ikke ofte, man har æren af at udkomme samme dag som PN - men altså. Download seneste pdf-nummer af mit lyriske månedsskrift via linket herunder.
Det bedste ved at gøre rent - som jeg har gjort i dag - er, at når først man har fået kroppen beskæftiget, er hodet fri til at koncentrere sig om den musik, man evt. hører imens. Det sker ikke tit, men mange af mine bedste musikoplevelser er knyttet til rengøring - eller opvask eller lignende mekanik. I dag har jeg indtil videre hørt "Slow Dazzle" af John Cale, "Gæst" af Allan Olsen og "Gloria" af Lars Lilholt. Jeg har sagt det ofte før, men gentager gerne, at sidstnævnte er noget helt, helt exceptionelt i dansk populærmusik, og en oplagt syng-med-plade. Til, f.eks., rengøringslejligheder.
Jeg gik glip af "Barnaby" i går, fordi jeg bildte mig ind, at det startede kl. 22. Hvor råjjent. På tirsdag skal jeg interviewes af Mette Uhrts kusine. Jeg troede først, at det var med fokus på pavesagen, men så viser det sig, at det er noget med humanisters arbejdssituation.
Kulturhusdagen i går var velbesøgt med ca. 1500 besøgende. Jeg fik taget omkring 100 billeder.
Jeg skjuler det godt, men af og til skinner det diskret igennem, at jeg er ret fascineret af "Inspector Morse". Bl.a. som følge heraf - men også fordi jeg generelt er for langsomtopfattende til at følge en sammenhængende kæde af begivenheder i traditionelt tv-tempo - undgår jeg, ikke af princip men dog ret konsekvent, at se krimiserier af typen, der ikke er "Inspector Morse". I lørdags forsøgte jeg mig imidlertid for første gang med "Midsomer Murders", herhjemme kendt som "Barnaby". Forsøget var en succes - og jeg skal helt sikkert være med næste lørdag også. Måske vil jeg slutte mig til Corrupt Idyll: The Midsomer Murders fanlisting.
Bagefter var der måneformørkelse, som jeg så i Struer kvart i tolv, mens månen var 3/4 rød. Mandag var afspadseringsdag og blev ligeledes tilbragt i familiens skød, og nu er jeg så tilbage på min pind - med ny dyne og pude og tastatur. Og Jørgen Ryg-pladen "Enlig far", som jeg fandt i en Kirkens Korshær-biks i går.
En slags sequel til et tidligere indlæg: Jeg solgte "Avesta"-dubletten via QXL til Nicolai, som afhentede bogen i dag og lidt overraskende vidste, hvem jeg var, fra Crowley-sektionen på min gamle, nu hedengangne hjemmeside. Bror Bo nævnte han også, i forbindelse med Slagtehal 3-et-eller-andet. Nicolai, som demonstrerede, at han havde plasticposen fuld af nyindkøbt Arne Næss, viste sig at være flink og, forekom det mig, nysgerrig på den gode måde. God læselyst til ham, hvis han ser dette her.
Sidst læst: "Farven fra rummet", en H.P. Lovecraft-novelleantologi udgivet af Science Fiction Cirklen. Indeholder HPL-novellerne "The Colour Out of Space", "The Shadow Out of Time", "The White Ship", "From Beyond" og "In the Walls of Eryx". "The Shadow Out of Time" var jeg nær aldrig kommet igennem, men titelnovellen og især "In the Walls..." var til gengæld Lovecraft i suveræn form.
PS: Dette blog-indlæg repræsenterer måske første gang i universets historie, at H.P. Lovecraft og Jørgen Ryg er blevet omtalt med få liniers afstand.
Åbningen af middelalderudstillingen var en succes. Der blev serveret middelaldermad, en musikergruppe spillede middelaldermusik, lyd- og videoinstallationerne virkede, og jeg fik hilst på bl.a. receptionisterne Jette, Inge og Hanne, der desværre alle er stoppet på museet i den forgangne uge. I går, dagen før udstillingsåbningen, var som forventet hektisk, og jeg var først hjemme kl. halv ti om aftenen efter en 12 timers arbejdsdag med primært grafikeropgaver. Så jeg var lidt flad i dag. Efter åbningen var jeg i Skanderborg og fik sagt hej til Bo og Ane, hvorefter jeg fik et lift til Struer af mine forældre. Hvor jeg sidder nu. Og venter på måneformørkelsen.
Jeg er sluppet billigt indtil videre. Var hos to boghandlere, Bog & Idé og Arnold Busck, men kom tomhændet ud ved begge lejligheder. AB havde nogle interessante titler, bl.a. Kafkas "Aforismer", men det lykkedes mig ikke rigtigt at overbevise mig selv om, at 99,95 er billigt for en lillebitte paperback. Det er sløjt med knaldtilbuddene, desværre, og hvis man er på udkig efter filosofi, er der cirka 4 titler at vælge imellem. Måske, hvis jeg kan finde den, køber jeg Jørgen Mejdahls "Sagnet om Nibelungerne".
På lørdag åbner "Middelalderens mennesker" - "Danmarks mest moderne kulturhistoriske udstilling" (og garanteret den eneste, hvor du har mulighed for at dufte til drageånde) - på Kulturhistorisk Museum Randers. Kl. 11. Fri entré. Be there or be square. P1 Morgen bragte i morges et interview med museumsleder Jørgen Smidt-Jensen, som kan høres online her. (Klik på 1. time i feltet Seneste P1 Morgen og scroll (skrål) derpå hen til sidste femtedel af programmet.) I dag har jeg fotograferet børn - Asger og Emma - i middelalder-outfits, klædt ud som bl.a. ridder og adelsdame.
Sidst læst: "The Vivisector" og "History of the Necronomicon" af Lovecraft.
Mit seneste DVD-køb er "Mallrats", vundet på QXL for 1 krone plus porto. Her til aften forsøgte jeg at overføre pengene via netbank, men fik at vide, at betalingen ikke kunne gennemføres i dag. Så bad jeg netbank om at gøre det i morgen i stedet og fik beskeden "den valgte dato er ikke en bankdag - vi har indsat en mulig dato i stedet". Netbank foreslog så den 23. - altså i dag - og da jeg forsøgte igen med denne dato, fik jeg at vide, at betalingen ikke kunne gennemføres i dag. Like sands through the hourglass, so are the days of our lives...
Normalerweize lige om lidt.
Sidst læst: Lovecraft: "The Thing on the Doorstep". Lovecraft & Robert H. Barlow: "The Night Ocean".
Skejby er som så meget andet af landet (ser jeg via smartlogs seneste blogposteringer) fuldstændig dækket af sne. I morges vadede jeg med stort besvær - gennem de højeste snedriver, jeg nogensinde har set - ned til busstoppestedet og gav mig til at vente i en 20-25 minutters tid, hvorpå en venlig sjæl holdt ind til siden og fortalte mig, at busserne slet ikke kører i dag. Så jeg ringede og sagde, at jeg tog en hjemmearbejdsdag (hvad sekretæren fortalte mig, at de fleste andre på museet også gør).
Skejby i denne stund, set fra min fordør (bemærk snedrivens højde i forhold til bilen):
Kom til at kigge i den igen - og der var selvfølgelig fyldt flere titler på siden sidst. Høst: "Midler mod elskov" af Ovid. "Fødselsdagsbreve", digte af Ted Hughes. Og Dan Larsen: "På sporet af folkestyrets politiske politi. Min Danmarkhistorie". Som jeg er gået i gang med at læse.
Sidst læst: H.P. Lovecraft: "The Terrible Old Man" & "Four Prose Poems" (Necronomicon Press).
Jeg plejer gerne at gå lidt rundt i Randers i min frokostpause, og tit kommer jeg således forbi tilbudskurven foran Arnold Busck, som jeg - grundet mangel på rygrad - gerne ynder at gå hen og rode lidt i. For det meste er indholdet komplet uinteressant, men engang imellem er der knaldtilbud at hente, f.eks. i dag, hvor jeg fandt Umberto Ecos bog om "Middelalderens æstetik" (som om jeg ikke fik nok middelalder på arbejde pt.) og to bind i serien "Verdensreligionernes hovedværker": "Avesta" og "Mahayana". Pris: 15 kr. stykket. "Mahayana", bindet om den senere buddhisme, er i Christian Lindtners oversættelse, som jeg erindrer at have læst skulle bære præg af visse tendenser. I forordet advarer Lindtner mod kommunismen og det åndelige forfald, den har ført med sig i det moderne, og han søger tydeligt indigneret i stedet tilbage mod det "fælles grundlag", han kalder "den ariske humanisme". Anna Nicole Smith er død. Og nu kommer der "Normalerweize" og "Mitchell & Webb" på DR2.
Har brugt eftermiddagen på at skrive et par ansøgninger, hvilket altid har den lidt kuriøse effekt, at jeg bliver helt opstemt bagefter. Det har for indeværende givet sig udslag i, at jeg har sat "Rolig nu" med Bamses Venner på cd-afspilleren.
Som nogle af blog-læserne måske erindrer, er jeg blevet foræret en brugt Sony Ericsson-mobil. En T68i, tror jeg nok. Den er nem at bruge, og jeg har været vældig glad for den indtil videre, men der er ét problem, nemlig at den er meget lidt glad for at oplade. Nogle gange, når jeg anbringer telefonen i opladeren, skriver den "optimeret opladning" og går så i gang i cirka 4 sekunder, hvorefter "optimeret opladning"-vinduet kommer igen, men denne gang sker der bare ingenting. Og sådan blir det ved - "optimeret opladning" igen og igen, men ingen reel opladning. I går var jeg lige ved at blive vanvittig af det, og telefonen gik død konstant (men i dag er der ingen problemer). Til sidst pillede jeg SIM-kortet ud, og så opladede den tilsyneladende problemfrit, og batteri-indikatoren lavede den der betryggende bevægelse fra flad til fuld. Men senere, i byen, da en plørefuld kvinde fra København var blevet forladt af sine onde venner og ikke vidste hvor de boede og derfor ville have mig til at ringe til nummeroplysningen, gik telefonen alligevel død, når jeg forsøgte at ringe. Måske opstår problemet kun, når man prøver at oplade batteriet fra helt flad tilstand af - men det er bare et gæt. Andre har haft samme problem og beskrevet det her, men desværre afføder diskussionen ikke rigtig nogen løsningsforslag. Nogen, der har gode ideer? Er batteriet mon simpelthen bare i udu?
Havde i går hyggeligt besøg af Christian Baunvig, stifter af Virkelighedspartiet. Han medbragte en kolonorm Leffe og en stak VHS-film, bl.a. John Waters' "Hairspray" og "Polyester", som han venligt forærede mig. Endnu engang tak.
Og også en del af virkeligheden: Jeg har fået mig en Sony Ericsson-mobiltelefon, som er en god del mere up-to-date end min forrige, der ofte var skyld i, at jeg blev genstand for hånlatter. (Dog ikke så ofte som mobilen, jeg ejede før dén.) Jeg har igennem længere tid været kendt for mine håbløst outdatede mobiler, men det betragter jeg som fortid nu - i det mindste for en stakket stund. Som sædvanlig var det min far (som er cutting edge hvad disse ting angår), der kom gavmildt til hjælp. Da jeg påpegede urimeligheden i, at jeg, der til daglig arbejder med et spydspids-mobiltelefoniprojekt, må være en mobil med Bluetooth foruden. Tak - igen.
Er på weekendbesøg hos mine forældre - og netop hjemvendt fra Y's Men's-loppemarkedet, som afholdes hver tirsdag og lørdag. Jeg valgte at hjembringe et par af de allerstørste bøger, jeg ku finde der, fordi jeg tænkte, at jeg jeg jo alligevel har så irriterende meget uudnyttet plads i min 30 kvadratmeters-lejlighed. Rifbjergs "Under vejr med mig selv" (den var tynd... omfangsmæssigt altså). Tolkiens "Hobbitten" (dermed har jeg fire eksemplarer, to engelske og to danske. Jeg køber dem pga. forsiderne, som af en eller anden grund næsten altid er ret flotte på den bog). Og de to store: "Where the Sidewalk Ends. The poems and drawings of Shel Silverstein" (man funderer lidt over, hvordan den er endt dér) samt moppedrengen "The Frankenstein Collection. Terrifying tales inspired by the cult horror movie". 650 sider med historier af bl.a. Lovecraft, Vonnegut, Robert Bloch, Herman Melville og Arthur C. Clarke.
Endnu en stormrig dag, hvor man kun kan gå udenfor, hvis man tør risikere at blæse ind i en busk. Oven i hatten har både min egen blog og Skrækskuret været nede det meste af dagen, så jeg har haft god tid til "Simpsons" sæson 4, der blev hentet på posthuset i går, og til at få set sidste halvdel af den gustne undergrundsmetrogyser "Creep". Her til aften har jeg set Jonathan Demmes Neil Young-koncertoptagelse "Neil Young: Heart of Gold", som indeholder materiale fra Youngs "Prairie Wind"-turné. Til den er der kun at sige: Young er flot med cowboyhat på - og Emmylou Harris er flot uanset hvad, hun har på (her: en blå kjole).
Det var da et afskyeligt stormvejr i nat! Jeg lå vågen til langt ud på natten pga. larmende blæst og regn. I dag måtte bussen køre en omvej, fordi et stort bygningsstillads var væltet ved indgangen til Randers.
Jeg vågnede kl. 16.02 i dag. I betragtning af, at jeg gik i seng cirka ved totiden i nat, synes jeg egentlig, det er ret godt skuldret. Det betyder desværre, at det meste af søndagen er væk (og at det allerede var begyndt at mørkne, da jeg vågnede) - men i det mindste skulle jeg ikke til eksamen, sådan som jeg drømte. Dagen har tre projekter: 1) Skriv en ansøgning. 2) Gå en lang tur (ellers falder jeg aldrig i søvn i aften). 3) Se "Seinfeld". Masser.
Den snakkesalige dame af anden etnisk herkomst end dansk, som jeg nogle morgener har den ære at vente på bussen sammen med, lynede i dag min jakke helt op til hagen, da jeg beklagede mig over, at jeg havde glemt mit halstørklæde på arbejde i går. Med andre ord: Sig nærmer vinteren, det blir cirka fra nu af lysere i det, og i den anledning (og i den anden anledning, at jeg i dag fandt et brugt eksemplar af en cd, jeg længe har eftersøgt, Erik Grips "Frank Jægers viser") - et smugt vinterdigt:
Liden sol i disse uger. Februar har gjort os mindre. Sne som tynger. Is som knuger. Vi kan ingenting forhindre.
Vi kan heller ikke bede om at måtte blive større. Stær og mus og vinterhvede må på vore vegne spørre.
Men måske april vil hente vore hjertebål tilbage. Sammen vil vi tålsomt vente, liden sol i disse dage.
Hjemvendt til en kold lejlighed fra familie-tam-tam - en stor tak til familien for en hyggelig weekend - medbringende madrester, en souvenir-bjergbestigerøkse og flere film fra den lokale videobiks' fødselsdagstilbudsrodekasse: "Nosferatu" og "Cobra Verde" - dermed har jeg alle de danske Kinski/Herzog-DVD-udgivelser - "National Treasure", "Kung Fu Hustle" og "The Party" med Peter Sellers (birdie nam nam). Der er nu mindre end en uge til jul.
Som tidligere nævnt er jeg ad underfundige veje kommet med i julefrokostplanlægningsgruppen på museet. Af en eller anden grund har jeg konsekvent fået tildelt de opgaver, jeg er direkte uegnet til - fordi jeg ikke ved noget om emnet - såsom eksempelvis udvælgelse af egnede drinks (!) og af (!!) julemenu. Måske bliver det ret mærkeligt... i al fald er der indkøbt sorte tylduge (?) og en hel del lametta (ikke af mig, mind you). Jeg har også fået æren af at finde noget musik frem - i tilfælde af, at nogen skulle driste sig til at danse ud på aftenen - og har brugt de sidste par timer på at rode i ældre dansabel popmusik, hvilket har været ganske fornøjeligt. For eksempel har jeg fundet ud af, at "Jeg har det hårdt igen" af Bamses Venner er en genindspilning af Fats Dominos "There Goes My Heart Again". Sjovt, hvordan Bamse med få midler formår at tilføje eksistentiel dybde til sine readymades. Og andet bavl.
Det er 1. december, jeg har ikke fået anskaffet mig en julekalender, og jeg får heller ikke set 1. afsnit af tv-julekalenderen i aften, selvom den egentlig lyder lovende - den der "i rummet". Jeg har nemlig den ære, vistnok som eneste hankønsvæsen, at skulle spise UDE i Randers sammen med museets receptionister. Hvilket minder mig om: Senere i dag indvies den nye Østervold-plads i Randers. Så hvis du er i nærheden, så smut forbi Kulturhistorisk Museum og tjek ud det mageløse diasshow med gamle fotografier fra Frederiksplads og Østervold, som yours truly har sammensat.
Så er det nye, tredobbelte Tom Waits-album på gaden. Jeg var henne og kigge på den i en butik, der ikke skal nævnes ved navn her, og den er som forventeligt for dyr til, at jeg kan nænne at købe den, og jeg skal under alle omstændigheder høre den først, for det er, sandt at sige, ikke alt Waits, jeg har det lige nemt med. Neil Young er også aktuel med en live-ting, ser jeg, og jeg har stadigvæk ikke fået hørt "Living with War". Af mig ubekendte årsager sidder jeg pt. og ser "Den lystige enke". Og det var så løgn - det med det ubekendte. Det er nemlig på grund af Margarita De Arellano og hendes BLIKKE, i forbifarten, til publikum:
Modtog "Inspector Morse" sæson 3 med posten i dag, samt, separat, episoden "The Last Enemy", som jeg, ganske idiotisk (idet den er en DEL af tredje sæson), havde bestilt ved siden af. Jeg har loadet min mp3-afspiller med Barrington Pheloungs musik, som fungerer overraskende godt uden billedside. Eller med busturen til Randers som billedside.
Rådne, mørke mandagmorgener. Jeg var ikke specielt - må jeg indrømme - motiveret til en ny uge, da jeg stod op i morges og ikke ku se en dyt og tændte for radioen, som - medmindre jeg stod det sted, der gør, at P1 drukner i støj - transmitterede Søren Espersens sprøde røst. I det mindste er der godt nyt for københavnbaserede filmelskere. Cinemateket hylder i december Bill Murray, som, hvis nogen skulle være i tvivl, er gud, med en kavalkade på 15 Murray-film. Go here.
Det er mørkt, det småregner, kaffemaskinen snorker, og Chet Baker synger "I Fall In Love Too Easily". Oven i købet er her nogenlunde støvfrit imens. Jeg har brugt dagen i dag på IKKE at tage til sidste hollandsk udsalgsdag i Paradisgadeantikvariatet, på FAKTISK at få gjort rent på mit skrivebord og halvdelen af mine bogreoler (et større projekt), at få støvsuget og vasket tøj og skrevet en ansøgning. Det er så helt ekstremt efterårsagtigt, at jeg nok er nød til at gå mig en tur senere.
Sidst læst: Peter Laugesen: "Trashpilot". Dante Alighieri: "Nyt liv".
Folk, der kender mig godt, vil kunne verificere, at jeg har en blød plet for stormagasinerne Salling og Magasin, disse to monumenter der for mig står som konkretiseringer af alt det ædleste i mennesket. Og således traf det sig, at jeg i dag - kl. 15.30 sharp - befandt mig i Sallings bogafdeling, tilfældigvis (host, host) netop som Kira Eggers gik i gang med at signere eksemplarer af hendes nye erindringsbog, "Den nøgne sandhed", som udkommer i dag.
Det er ikke mange celebrities, jeg har set på tæt hold eller vil rykke mig mange centimeter for at stå i nærheden af - men Kira vil jeg. Jeg købte ikke et eksemplar af hendes bog, og det sidder jeg egentlig lidt og fortryder nu. I stedet gik jeg hen i biksen i Paradisgade - nej, ikke den biks - hvor der var hollandsk bogudsalg. Jeg købte Brusendorffs "Erotik for millioner" og Virtus Schades bog om Asger Jorn, og til bror Bo: "Samtale med Ole Sarvig" af Poul Borum. Men han har den i forvejen, ser jeg nu, så den beholder jeg nok.
I aften er det 68 år siden krystalnatten - læs mere om den her. Og bloggen har i dag -års-fødselsdag. Tak til alle for året der gik.
Tre grunde til, at i dag er lidt anderledes end i går: Benny Andersen - for hvis værk jeg godt nok aldrig har interesseret mig stort - fylder år. Der er midtvejsvalg i U.S.A. Og finanslovsforhandlingerne er faldet på plads (i Danmark). Min egen dag har været præget af, at jeg i morges, før jeg tog på arbejde, så de første ti minutter af Trey "South Park" Parkers kannibalsyngespil "Cannibal! The Musical", som netop er udkommet på DVD herhjemme (det er en ældre sag). Når "South Park"-mændene laver film, er ikke mindst sangene gode, og de er bestemt heller ikke det ringeste i "Cannibal", der starter med Parker til hest, syngende "I think I know exactly what I mean / when I say 'it's a spadoinkle day'". Parker bliver kort efter ved et tilfælde udnævnt til leder af en ekspedition efter guld i Colorado, som går rivende galt og ender med, at medlemmerne æder hinanden. Og jeg har haft 'spadoinkle' kørende i hodet det meste af dagen.
Er ca. 150 sider inde i "UGH" og genlæser "Trashpilot" imens - og har, ganske uncalled for, påbegyndt en optimistisk Dante-læsning ved siden af, begyndende med "Nyt liv". Mest interessant har i "UGH" indtil videre været kapitlet af Christian Dorph om fraværet af kærlighedserklæringer og sjofelheder i Laugesens digtning - et fravær, der bliver klart, hvis man f.eks. sammenligner med Højholts forfatterskab, som er fuldt af dem. Sjofelheder. Laugesens kærlighedserklæringer er der, men de har kant, jvf. f.eks. stykke to på "Howl On!"-cd'en: "Havet skummet stenene lydene formerne farverne. Elskede, du ved ikke hvor let jeg kan føle mig indeni overalt. Hvordan det kan flyve. Jeg har brug for mørket. Du er mit lys." Men hvorfor, kunne man sige, skulle kærligheden også vægtes højere end bumsen på bænken, lyden af Monk i natten eller revolutionens (kontoristers) skæbne. Kærligheden er en del af historien - ikke det hele. "Jeg forsøger at finde en måde at skrive historien på. Det lykkes kun som en fortsat strøm. Den kan ikke splintres i højdepunkter. Den kan ikke samples i største hits. Den kan ikke sorteres i det der er poesi og det der ikke er poesi. Hvis der er poesi er den alting. Der er kun eet værk."
I dag var, af en mandag at være, en så udmærket oplevelse, som ganske uventet blev afsluttet med øl - i selskab med Gry - i studenterbaren. To kolde fra kassen.
Interessante mails i dag: "Regarding inflict", "Treat erection problems with our high-quality medications", "Horrifying unsolicited" og "Radiate four-wheel drive". Tager spammere bare ord og sætter efter hinanden?
Lige nu, i skrivende stund (en stund kan ikke skrive, som min historielærer i gymnasiet engang irettesatte mig), er min mund-/tand(?)pine så godt som forsvundet, og det har i flere henseender været en god dag, og i aften - har jeg læst - kommer der sådan cirka 100 nye juleøl, og jeg har en Ale No. 16 i køleskabet.
Laugesen:
Han fik sexede koner/ og sexede børn sagde sexede ting/ og døde til sidst en sexet død/ på et sexet plejehjem Hans sexede rullestol/ blev solgt på en sexet auktion og han blev begravet/ i en sexet kiste af en sexet præst
Sidst læst: Plutarch, "Odysseus and Gryllus" og "A Letter of Consolation to His Wife on the Death of an Infant Daughter".
Efter at have drøftet sagen med aldrig-bloggeren Pia H spekulerer jeg på, om den uidentificerede pine omme bag i min mund måske kan være fødselssmerter forårsaget af en visdomstand. Pia, som deler min udmærkede alder, har nemlig for ikke så længe siden fået én. En visdomstand. Hendes smerter fortsatte i en uge, hvilket betyder, at jeg nu er halvvejs.
Sidst læst: Catullus: "Poems" Plutarch: "On the Cleverness of Animals"
Der er lidt stille i bloggen for tiden, men der er heller ikke så meget nyt at rapportere. Min computer på arbejdet er blevet smurt ind i fupspindelvæv og plasticedderkopper - husk at det er Halloween i aften - og halsondet er væk, men et eller andet langt inde i højre side af min mund gør til gengæld, at det nu gør ondt, når jeg gaber højt. Ellers har jeg igen indført filmstop (dvs. stop for filmindkøb) og lavet af bunke af alle de DVD'er, jeg har stående, og som jeg ikke har fået set endnu. Jeg plejer gerne at se film i flere etaper - altså at brække dem over - men lige for tiden går det af en eller anden grund forrygende med at få dem set i ét stræk. Inden for de sidste dage har jeg set "The Interpreter" (m. Nicole Kidman), "War of the Worlds" (den gamle), "The Aurora Encounter", "Hell Night" og "The Ladykillers". "Hell Night" har jeg haft stående i hvert fald i to år.
Har brugt eftermiddagen på at se Coen-brødrenes seneste opus - "The Ladykillers" med Tom Hanks - som ikke var nogen mindeværdig oplevelse. Og ved middagstid, da jeg befandt mig i midtbyen og netop havde fisket mit eksemplar af Plutarchs "Moral Essays" op af tasken, blev jeg hilst af en bladuddeler fra Jehovas Vidner, som på afstand havde troet, Plutarch-bogen var et eksemplar af "Vagttårnet". "Nå, er du også på arbejde", sagde han.
Til mig selv og andre glemsomhoveder: Husk at stille uret en time tilbage i nat.
Nogle gange, når jeg bevæger mig udenfor, står der nogle børn bag et medbragt bord, hvorpå de har samlet nogle genstande i håb om at sælge dem videre til folk for penge, som de derpå kan bruge til at købe andre genstande for. Den slags initiativ kan man naturligvis kun have respekt for. Forleden forsøgte de at sælge mig et computerspil, som de ville have 50 kr. for, og de andre genstande var i samme prisklasse. Jeg er meget fleksibel mht., hvad jeg køber - men jeg betaler kun meget modvilligt mere end 10 kroner for noget som helst. Så jeg forklarede dem, at jeg er fattig, og gik videre for at handle ind. På vejen hjem var det begyndt at smådryppe, og børnene stod der stadig - uden at ha' solgt noget i mellemtiden. Om det nu var snedighed eller ej, tilbød en af drengene, at jeg måtte få deres DVD'er gratis. Hvilket naturligvis - for så luset er jeg da heller ikke - fik mig til at slå over i den modsatte grøft og tilbyde dem 20 kr. for en af deres film. Alt dette som indledning til at sige, at jeg her til aften har genset Tim Burtons "Batman" på DVD, som jeg så i biografen som 11-årig i 1989. "Batman" hører til blandt de allerstørste biografoplevelser, jeg har haft - kun overgået af "Ringenes Herre"-trilogien. Jeg har ikke længere samme forhold til serieuniverset, som jeg havde dengang, og kan derfor ikke leve mig ind i historien med helt den samme entusiasme længere. Men filmen holder godt, synes jeg - især, selvfølgelig, på grund af Jack Nicholson. Men ikke kun. Ingen af fortsættelserne har til gengæld sagt mig noget.
Nå ja... og så var jeg i går inde for at se "Racing Cars - The Art Dimension" på ARoS. Den var flot og så dyr ud - men jeg må erkende, at den umiddelbart ikke gjorde stort indtryk på mig.
Netop hjemvendt fra weekendbesøg hos mine forældre, hvor jeg bl.a. fik genset "Min kones ferie", som jeg for et par måneder siden købte på VHS i den tro, at filmen ikke var udkommet på DVD endnu. Det - har jeg opdaget i mellemtiden - er den nu alligevel (fra Scanbox). Der må ganske enkelt være tale om en af de bedste film nogensinde. Læs mere om den hos min søster. Weekenden har for mig i øvrigt lidt båret præg af, at jeg har haft ondt i halsen - mere præcist: når jeg synker - og som en dybt åndelig person har jeg svært ved at tackle, at kroppen på den måde promoverer sig selv. Morten og Torben, undskyld derfor hvis jeg var en kende uoplagt i fredags. Åh. Og så læser jeg norske folkeeventyr. Og jeg fandt fire interessant udseende VHS-film på et kræmmermarked: "Dynamitpigerne", "Atomic Hero", "Nærkontakt Aurora" og "Dynamit Dixie".
Det ser ud til, at efteråret endelig har indfundet sig. Jeg har haft en produktiv arbejdsuge, hvor jeg fik foretaget en del interviews blandt museumsgæsterne - af hvilke der pga. efterårsferie har været usædvanligt mange. I morgen aften får jeg besøg af bornholmer-Morten, en politisk celebrity.
Sidst læst: C.S. Lewis, "Screwtape Proposes a Toast and other pieces", som jeg læste meget hurtigt, vistnok fordi den irriterede mig. Lewis var en mærkelig starut. Bogens titel-essay kan læses her. Værket er en slags mindre kendt sequel til den mere populære "The Screwtape Letters", som man kan læse om her.
Dagens CD er Marianne Faithfull, "Dangerous Acquaintances": It's funny how romance fails us / giving way to love.
Har i dag modtaget det "Lille rectarium" med posten - takker mange gange. Derudover har dagen foreløbigt udskilt sig fra mængden på tre fronter. 1) Mine bestilte briller ankom. Dermed er "Operation nye briller" afsluttet. 2) Kulturhistorisk Museum havde - som følge af efterårsferie og vikingeaktiviteter - afsindigt mange besøgende. 3) Jeg har - fordi jeg er sådan én, der partout SKAL være med i enhver styringsgruppe - deltaget i et julefrokostplanlægningsmøde, hvor der var æbleskiver, fyrfadslys og julemusik. Jeg har foreløbigt sat mig på maden. Figurativt.
Jeg så "Three Extremes" i går. Føj for den lede. Og bloggen havde (før jeg posterede dette) præcis 800 indlæg og 800 kommentarer.
... og stille som en vandpyt. Weekenden er gået - for hurtigt - med arbejde, søvn, læsning, tøjvask, støvsugning og gennempløjning af jobannoncer, samt udprintning og forsendelse af "Til Gården & Til Gaden# #4. Der, synes jeg i al beskedenhed, er endt som det bedste nr. hidtil (hvilket ikke nødvendigvis siger så meget). Der er bl.a. et længere, Olson-inspireret digt og ét, der stammer helt tilbage fra 98, fra en aldrig trykt fejltagelse af en samling med titlen "40 ark til Amerika". Nu siver en brøkdel af fejlen altså over i gården & gaden. Nummeret skulle gerne nå ud til folk i morgen, og de bedes værdsætte det ekstra denne gang, eftersom udprintningen i går på MIN PRINTER SOM GIK AMOK i en rus af kreativt fejlmageri meget nær fik bugt med min livsvilje.
Dagens CD: Johnny Madsen, "Room Service":
Oprørt som et hav og stille som en vandpyt. Her er ensomt og natten den er lang men der bli'r nok en by her engang med træer og store boulevarder og en dronning og en satans masse garder.
Sidst læst:
"Ny bibeloversættelse - på videnskabeligt grundlag. Annoteret prøveoversættelse. Da Gud begyndte kap. 1-12. Jeshajahu kap. 1-12".
I går var jeg sædvanen tro til bogudsalg på Risskov Bibliotek. Jeg nøjedes med at købe deres eksemplar af Bob Dylan-digtsamlingen "Tarantula". Det var også fredag den 13. - og dermed tid til endnu et gyserarrangement hos T&A. Vi nåede at se "Land of the Dead", ét afsnit af "Dr. Terrible's House of Horrible" og halvdelen af "Gremlins 2", før T - som for nylig har fået fordoblet sin ugentlige arbejdstid - måtte trække sig tilbage, og jeg, der jo skulle op i dag og være vært ved elektrikerarrangementet på museet, gjorde det samme. "Land of the Dead" var i al stilfærdighed og uden at gøre voldsomt indtryk en udmærket actionfilm, og den overbeviste mig mest af alt om, at jeg måske bør gøre alvor ud af en Asia Argento-samling... se Asia her (advarsel: let nøgenhed).
I dag har jeg arbejdet fra 11-16. Jeg kom 40 minutter for tidligt og udfyldte ventetiden med at gå på biblioteket og købe to CD'er: "Caravan" med Kronos-Kvartetten og "John Corigliano's Phantasmagoria" opført af Emanuel Ax, Yo-Yo Ma og James Tocco. Efter arbejde spiste jeg et nærende måltid af shawarma og After Eight-is, tog med bussen, kom hjem, lagde mig til at sove i min seng, vågnede tre timer senere og skrev dette her.
Inden jeg faldt hen, nåede jeg dog at læse William Butler Yeats' "Drømmerier over Barneår og Ungdom" (1923) færdig - en bog, jeg har været helt urimeligt lang tid om at færdiggøre, i betragtning af hvor god den er. Bogens sidste, bevægende afsnit lyder, i Valdemar Rørdams oversættelse fra 1924:
"Nu har jeg levet nogle Måneder i min egen Ungdom og Barndom, ikke således at jeg altid har skrevet, men Fortiden har været i mine Tanker næsten daglig; og dette Tilbageblik har gjort mig sørgmodig og urolig. Ikke fordi jeg har udført altfor få af mine Planer, thi jeg er ikke ærgerrig. Men når jeg tænker på alle de Bøger, jeg har læst, og alle de vise Ord, jeg har hørt, og på alle de Ængstelser, Forældre og Bedsteforældre har udstået for min Skyld, og på de Forhåbninger jeg har næret, synes alt Liv, vejet i mit Livs Vægtskål, en Forberedelse til noget, som aldrig sker."
Efterårsferien på Kulturhistorisk Museum kommer til at stå i vikingernes tegn, og i den forbindelse kan man bl.a. a) komme ind og møde en viking og b) deltage i Den Store Vikingequiz, som jeg har gennemført i dag for at sikre mig, at jeg kender de rigtige svar på spørgsmålene. Quizzen starter i morgen, lørdag, hvor der også er elektriker-show med gættekonkurrence ved elever fra Randers Tekniske Skole (i forlængelse af vores særudstilling om elektricitetens historie i Danmark). Dagens største begivenhed er vel nok, at Anne fra museet har kreeret et badge til mig, som jeg kan have på, når jeg går rundt og er behjælpelig med diverse i udstillingerne. Jeg indskærpede over for hende, at det skulle udstråle AUTORITET, så hun har valgt at skrive "Hemmelighedernes vogter" med runeskrift under motivet. Det er nok et af de sejeste badges overhovedet... indenfor viking. Læs mere om efterårsferieaktiviteterne på museet her.
Og i den ikke DF-relaterede afdeling, en lille update fra mit liv... som fortsætter. I lørdags var jeg på Ris Ras med pr-chefen - ved hvilken lejlighed jeg fik smagt min første Fur Ale (men ikke den sidste) - og i mandags deltog jeg i en workshop om brugen af IT, CMS, bluetooth og en masse andet techno babble i kulturformidlingsøjemed. Projektet giver mig - sådan river ting jo ting med sig - bl.a. lejlighed til at dykke ned i koldnålsraderingernes univers. Jeg genhører "Siegfried" og forsøger at komme til bunds i bunken af gratisaviser, hvilket ikke bliver nemmere af, at der nu er lanceret en tredje af slagsen. Og så er der selvfølgelig stadigvæk "Comic Strip". De senest sete afsnit er "Demonella", "Four Men in a Car" og "Four Men on a Plane", som alle var ret vellykkede. Herunder: Jennifer Saunders som Demonella.
Jeg vågnede kl. 15.46 i dag og har brugt tiden efterfølgende hovedsageligt på fem ting: 1) Set "Comic Strip"... dagens episode hed "Les Dogs" og var primært interessant pga. en gæsteoptræden af Kate Bush som chokoladeindsmurt brud, 2) funderet over, hvorfor det kan være, at min cd-afspiller har udviklet en fascinerende idiosynkrasi der går ud på, at den nødigt vil afspille nr. 1 på de fleste af mine cd'er, 3) downloadet anden del af Richard Dawkins-dokumentaren "The Roots of Evil", 4) spildt liv på at skrive blog-indlæg om noget så eksistentielt uinteressant som Dansk Folkeparti (hey, nu gør jeg det igen!), og 5) læst tekster om et nyt projekt om brugen af mobiltelefoni på museerne i kulturformidlingsøjemed.
Det har været en særdeles stille lørdag. Anders har sendt en strøm af sms'er, mange af dem om hhv. Kate Beckinsale og det at rydde op, og dem har jeg svaret på, og derudover har jeg set to episoder af "The Comic Strip Presents": "Detectives on the Verge of a Nervous Breakdown" og "Space Virgins from Planet Sex". Detektivepisoden indeholdt parodier af en lang række tv-detektiver, en af dem en meget råbende, arrig, slipseklædt mand, som udseendemæssigt lignede Morse helt ned til bakkenbarterne, men som blev ved med at kalde sin overordnede for "Gov", hvilket som bekendt er et af Frosts kendetegn. Måske var han en blanding. "Space Virgins" handlede om sølvklædte kvinder, en af dem Jennifer Saunders med en imponerende kavalergang, der kom til jorden for at kidnappe mandlige forfattere, videnskabsmænd, atleter osv. med henblik på at lave børn med anlæg for talentfuldhed. Episoderne veksler meget kvalitetsmæssigt, men de er - som minimum - altid ret originale.
Derudover har jeg endelig fået taget mig sammen til at se første del af Richard Dawkins' meget veloplagte, religionskritiske tv-dokumentar "The Root of All Evil" - både del 1 og del 2 kan downloades fra denne side (scroll ned til midten). Den er tankevækkende, humoristisk og dybt bekymrende. Dawkins trækker store linier, og de religiøse fortalere, der medvirker i programmet, er alle mere eller mindre hjernevaskede fanatikere, som abonnerer på en specifik, organiseret religion. Han berører - i det mindste ikke i første del - ikke spørgsmålet om, hvorvidt der evt. findes andre former for religiøsitet - personlige frem for fællesskabsorienterede religioner - og han omtaler generelt videnskabsmænd som folk, der er åbne og automatisk kritiksøgende. Historisk - synes jeg - har vi faktisk mindst ét eksempel på intolerant videnskabelighed, nemlig den logiske positivisme, der via Carnap, Ayer osv. - før (den sene) Wittgenstein - gjorde et storstilet, fejlslagent forsøg på at stemple al ikke-videnskabelig sprogbrug som vrøvl. Men det bestyrker naturligvis kun Dawkins' pointe og vigtigheden af at understrege det videnskabelige ideal og fastholde skepsis over for forskellige former for "totalløsninger" på tilværelsen. Der er heller ingen tvivl om, at Dawkins for den organiserede religions vedkommende rammer lige i plet med sin kritik, og alene prædikantens befippede reaktion, da Dawkins er fræk nok til at sammenligne den religiøse koncert, han netop har overværet, med en af nazisternes symbolladede massekomsammener, er hele episoden værd. Se den endelig.
Dagens cd er Bruce Springsteen: "Born in the U.S.A.".
Stort skridt fremad i dag i brillesagen... jeg udnyttede frokostpausen til decisive action, stellet er nu udpeget og lagt til side i butikken. Det blev lidt dyrere end det, jeg først havde tænkt mig, men på den anden side har jeg jo altid været kendt som big spender. Regner med at bestille et eksemplar i morgen.
Jeg ku ikke dy mig for lige at stikke hodet indenfor på Accords marked på Skt. Knuds Torv igen i dag. Indkøbte følgende - idet jeg trods alt, synes jeg, udviste et vist mådehold: "Complete Poems of Keats and Shelley" (914 s., amerikansk hardback i serien "Modern Library" fra Random House), "Havet" af Neutzsky-Wulff (genudgivelsen fra '96), John Hiatts "Greatest Hits" (CD) og Franz Lehárs "Die lustige Witwe" (John Eliot Gardner-indspilningen... operetter er ikke lige mig, og mit eneste kendskab til "Den glade enke" begrænser sig til den melodi, morderen fløjter i Hitchcocks "Shadow of a Doubt"... men jeg har en svaghed for de der operabokse, der ser ud, som om de koster det hvide ud af øjnene).
En af de små, ugentlige fornøjelser for mig er at tjekke blogstatistikken og følge lidt med i, hvor folk egentlig kommer fra, når de besøger bloggen. En stor portion af mine gæster søger på ting som "edwige fenech" og "sengekantsfilm" og finder frem til bloggen ad dén (halvlumre) vej, og de skal være aldeles velkomne - for guderne (ups, Gud) skal vide, at vi ikke er dydsmønstre i Dansk Paveparti - men ind imellem er der også overraskelser i form af andre bloggere, der har været så venlige at linke til mig og af og til ligefrem skrevet noget om mig. Jeg vil gerne returnere tjenesten og linke til to af dem: Onkel Henning læser avis og Anjas Lige nu og hér-blog. "Fx", skriver Anja et sted, "er det jo fantastisk at nogen" (det er her, jeg kommer ind i billedet, lgp) "holder fingeren på pulsen, når nu jeg tilsyneladende er helt tabt og pt åbenbart glemmer at holde mig ajour med noget som helst". Jeg er - Anja, hvis du læser dette her - selv aldeles ude af sync og cirkulation med min omverden. Men sig det end'lig ikke til nogen. Og din blog ser spændende ud.
I fredags var jeg til rus-intro-fest for idéhistorikerne (og nej, jeg er ikke lige startet), hvilket var en rar og somewhat momentant ungdommeliggørende oplevelse. Jeg fik snakket med indtil flere af de nye folk, som virker lige så ivrigt lærelystne og kundskabssøgende, som vi selv var dengang, back before the levee broke, og rent bortset fra, at en del af aftenen står temmelig tåget i min erindring, erindrer jeg bl.a. at have talt om "Dodgeball" med en af de nye, som hed Martin. Jeg ved ikke, om unge idéhistorikere læser i blogs, men alt mulig held og lykke til dem herfra.
Det gik op for mig i dag, at det må være en måneds tid siden, jeg sidst har set fjernsyn. Altså bogstaveligt: Tændt for mit fjernsyn og set noget på tv. Mit nyhedsbehov får jeg dækket ind med aviser og internet - samt de mange diskussions-, debat- og orienteringsprogrammer, DR er så venlige at lægge ud på deres hjemmeside - og jeg har efterhånden samlet mig så mange sitcoms på DVD og VHS, at jeg sjældent blænder op for at få det, der plejede at være min daglige dosis dåselatter med tv-vennerne. Sitcoms er generelt uglesete, og de kan selvfølgelig variere meget i kvalitet. Men de har altid været en af de primære grunde til, at jeg har set fjernsyn - og det er, tror jeg, immervæk ulige meget sværere at skrive et konsekvent sjovt afsnit af en komedieserie, end det er at skrive et afsnit af, for eksempel, "Ørnen". Uden, selvfølgelig, at jeg har prøvet nogen af delene. Lige nu er jeg på weekendtur hos mine forældre, med hvem (og min søster) jeg i aften så anden del af showet med "Zirkus Nemo". Det er ikke rigtigt min type humor, og specielt ikke al badutspringeriet, men i al fald glimtvist ret underholdende. Nu sidder jeg og forsøger at holde mig vågen, til der kommer "Smith & Jones '98" fem minutter over midnat, og jeg føler mig for indeværende ikke helt overbevist om, at det vil lykkes for mig. Det kræver i hvert fald, at jeg går ud og overfalder min mors brunkage.
Forleden var jeg på besøg hos min gode ven "for uhip til at blogge"-Torben. Det var vist egentlig meningen, vi skulle have set en ny gyser ved navn "The Dark", men i stedet fik vi rodet os ud i en diskussion - en god én - som bare ikke ville stoppe igen, og pludselig var klokken 6 om morgenen, og det var lyst udenfor. Det lå jo så selvfølgelig sådan, at jeg sku på arbejde klokken 11 den efterfølgende dag, så jeg fik ikke sovet mere end et par timer den "nat". Og her er, hvad jeg skal frem til: Jeg har de sidste par dage og for at minimere søvnunderskuddet snuppet eftermiddags-/tidligaftenslure (eller "morfædre", som det hedder blandt mine receptionistkollegaer), når jeg kom hjem fra arbejde, og - da det er stort set den eneste post, jeg modtager - i den forbindelse gerne lukket mine øjne under læsningen af de nye gratisaviser Dato og 24 timer. Som jeg ikke synes er nær så dårlige, som de har ry for. Det vil sige: Jeg springer 80% af indholdet over, for man kan nu engang ikke interessere sig for alt (og selvfølgelig er noget af det dårlig journalistik), men det gør jeg også med andre aviser. Andre begivenheder: jeg har interviewet en congoleser. Og i aften sku jeg gerne ha afrundet en artikel om Bergmans film "Jomfrukilden". Jeg mangler sådan cirka 10-15 linier, og det siger noget om min arbejdsmoral, at jeg har siddet og taget tilløb til det det meste af aftenen. (Hvis min chef læser dette her: Min arbejdsmoral har imponeret kontinenter.)
De to første tekster til "Til Gården & Til Gaden" #3, "Syrener" og "Freddie", blev skrevet i går aftes før sengetid, og de får stort set lov til at stå, som de er, tror jeg. Bror Bo har sendt mig sit seneste digthæfte, "Farao" - mange tak - jeg er gået i gang med at læse Runes bog om "Det nye højre i Danmark", og så skal jeg for øvrigt på arbejde både i dag og i morgen.
Og det vigtigste: Jeg overvejer at få mig en rød tophue som den, Bill Murray har i "The Life Aquatic".
Sidst læst: Margaret Atwood: "The Journals of Susanna Moodie".
I går modtog jeg, mens jeg var på arbejde, en mystisk seddel fra postmanden om, at han havde været forbi med et brev fra "jens kbh". Det står mig ikke helt klart, hvorfor postbudet ikke bare lagde brevet i postkassen som sædvanligt, men i dag kørte jeg så på posthuset og fik brevet, som viste sig at være fra "Anders Munk Jensen" (Kbh.). Anders har i brevet vedlagt - udover et brev dateret Øst Yemen 1972 - Roger Corman-filmen "Viking Women and the Sea Serpent" på DVD samt et signeret eksemplar af hans og Casper Andersens nye bog "Videnskab og religion i historisk perspektiv - naturens fortolkere", udgivet af Systime. Plus 4 frimærker, hvoraf jeg fluks vil bruge ét på at sende dig (Anders) "Til Gården & Til Gaden" #1 & 2. Takker for de fine gaver!
"Its a beautiful sunny day - and we're in an opticians. It doesn't get any better than this, does it Ted?" (Dougal i "Father Ted".)
I dag - velvidende, at tidspunktet nok ikke bliver mere gunstigt end nu, hvor jeg er blevet uventet beriget med varmepenge (som er noget andet end varme penge) - indledte jeg Operation Nye Briller.
Modsat hvad nogle går rundt og tror, så bruger jeg nemlig briller. Eller rettere, det gør jeg ikke (i al fald ikke så tit, som jeg burde), og de briller, jeg allerede har (indkøbt i marts '98), er håbløst forældede og passer slet ikke til mit syn længere. Jeg kan ellers godt li' briller. Jeg har også gjort adskillige forsøg på at erhverve mig nogle nye, men hver gang sker der det samme: Jeg går ind til Louis Nielsen og kommer ud tre kvarter efter, tomhændet. Fordi jeg ikke kan bestemme mig. I dag fandt jeg imidlertid et stel, jeg (vistnok) syntes godt om, men da jeg jo ikke er typen, der uden videre springer ud i så alvorligt et køb (jeg kommer fra en by, hvor man hos den lokale brilleforhandler måtte låne brillerne med hjem og "prøvegå" dem i nogle dage, før man betalte), valgte jeg det næstbedste og fik foretaget en synsprøve - for ligesom at gøre det lidt mere bindende. (En synsprøve koster penge hos Louis Nielsen... til gengæld er stel og glas ret billigt.)
Det stod ikke helt så slemt til med mit syn - i forhold til sidste måling - som jeg havde frygtet, men det er nok godt nok at gøre noget ved sagen i tide alligevel. Den mærkelige optiker mente af en eller anden grund, at resultatet burde have været lidt anderledes, end det blev - og jeg havde jo, mine manglende kyndighed udi den slags taget i betragtning, svært ved at modsige ham. Men altså.... briller. Snart. Forhåbentlig.
Jeg fik 2.000 bobs tilbage i vand- og varmepenge, og ganske i vildrede om hvad jeg ellers sku spendere penge på gik jeg ned og købte mig en cd, jeg har taget tilløb til at anskaffe mig i to år. Ryan Adams' "Heartbreaker" fra 2000 er, efter min bedste overbevisning, en af tiårets bedste albumudgivelser. Adams er alsidig, energisk og ung i ordets bedste betydning, og han trives tilsyneladende bedst på den måde, at han indspiller og udgiver revl og krat. Det betyder, at man roligt kan springe en hel del af det over. Personligt er jeg glad for og lytter ofte til cirka halvdelen af "Demolition" og halvdelen af "Gold", og et par af numrene på "Love Is Hell, Pt. 2" er også ok.
Men "Heartbreaker" er noget ganske, ganske andet. Første nummer er på 30 sekunder og helt indlysende en overflødighed, et lille internt band-skænderi om Morrissey a la den snak, Beatles kunne finde på at inkludere i starten og slutningen af deres numre. Men altså, som sagt, revl og krat. Nummer to, "To Be Young" - og Adams er ung - "(is to be sad, is to be high)" er et rabaldernummer, der har mere end titelskødesløsheden til fælles med Dylan. Det er urban skrammellyd, som man finder den på "Highway 61 Revisited". Efter high kommer sad. Fra og med nummer tre, "Winding Wheel", og med undtagelse af nummer 12, "Shakedown on 9th Street" (gader og stræder... igen - tydeligvis - Dylan i baghovedet), er "Heartbreaker" Adams' skærende spøgelsesstemme akkompagneret af mundharpe og åbenheden i et vindblæst skur et eller andet sted langt inde i countryland; tæt på den flække, Springsteen sang sine "Nebraska"-sange fra.
Med Leonard Cohen: "Love's the only engine of survival." Med Adams: "Be my winding wheel."
Af en eller anden grund står pladen stadigvæk til fuld pris herhjemme, men den kan bestilles væsentligt billigere hjem fra England. (Derfor var det jo sådan set ikke mit mest begavede indkøb... men på den anden side... jeg har udskudt det i to år, og hvor meget pathos ville der lige have været i at stille cd'en tilbage på hylden og gå hjem og bestille den på nettet?)
Ikke for at blive ved med at køre rundt i det der med regnen - for så interessant er det selvfølgelig heller ikke - men i nat klokken to, mens jeg lå i min seng og genså "The Dead Zone", var der det mest afsindige, om end kortvarige, regnvejr jeg kan mindes at have set. Jeg var så småt begyndt at gøre foranstaltninger til at bygge mig en ark, da det pludselig holdt op igen.
Hvor er "The Dead Zone" dog egentlig en intens film... af en Cronenberg-film at være er den vel nærmest at betragte som mainstream, men jeg tog mig alligevel i at være ret bevæget flere gange. Jeg genser nogle af Cronenbergs gamle for ligesom at tage tilløb til at få set "Spider", som jeg har haft stående på hylden i mindst et år nu... jeg kan forstå, den er ret deprimerende. Og det er jo ikke noget, man frivilligt sætter på, når man i stedet kan vælge at gense f.eks. "Ud at køre med de skøre".
HIM!
Tilføjet: Jeg læser nu hos TV2, at "Kraftige tordenbyger i aftes og i nat skabte så stort tryk i det københavnske kloaksystem, at kloakdækslerne flere steder blev slynget op i luften." Læs her.
Efter at jeg ellers har undgået myggestik hele sommeren, er mine overarme af en eller anden grund - som formentlig involverer myg - blevet stukket adskillige steder overnight. Med det resultat, at jeg i dag har været uhørt opmærksom på mine arme. De plejer bare at hænge der.
Dagens cd er Bruce Springsteen, "The River". Som bl.a. indeholder nummeret "Sherry Darling":
Well I got some beer and the highway's free And I got you and baby you've got me Hey hey hey - what you say Sherry Darling
... som Bamses Venner har stået for en fin (og tro mod originalens ånd) fordanskning af på albummet "Rockcreme":
Hils og sig, at det er fedt, når det rykker i mit soltag Og den bare går derudaf på en god dag Adios amigos, kan I høre, jeg vinker goodbye? Jeg har dig, og du har mig - og vi har Køge landevej Hey hey hey - sil vous plais Cherry Darling
Jeg har tilbragt aftenens første timer med at spille pc-spillet "Louvre - The Final Curse". Imod forventning går det egentlig helt godt, også med at installere og køre spillet (der er en million ting, der kan gå galt med pc-spil). Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvordan man bruger genstande fra sit 'inventory' - indtil jeg konsulterede manualen - men nu er jeg faktisk et godt stykke inde i runde 2, og jeg er kun død en enkelt gang indtil videre. Hvor jeg heldigvis havde husket at gemme spillet umiddelbart før. Jeg har allerede smadret et vindue, skudt en brovagt i halsen med en pil, knækket en hemmelig kode, slukket en brand og firet mig ned i en brønd, hvor der stod en troldmand, der virkede lidt til en side. Nåja, og smidt en stor lysekrone i hovedet på en sovende vagt.
Henrik efterlyser gamle aviser eller ugeblade fra ca. 1977 til 1982. Læs mere her. Og jeg har fået ferie - efter en arbejdsdag, hvor jeg alligevel ikke foretog mig ret meget andet end at rydde mit skrivebord (af hensyn til rengøringspersonalet, som udnytter muligheden) og gå rundt og tænke på, at jeg snart havde ferie. Jeg vil fejre det ved at gå mig en tur.
Mette har forresten sendt mig dette, interessante link. Inspector Morses afløser skal åbenbart være svensk. Jeg er selvfølgelig lidt skeptisk... men han ligner på den anden side godt nok, ham den nye. Herunder: Bitter. Skeptisk. Morse.
... hver dag. Som Souvenirs synger. (Hvilket, indrømmet, ikke har noget at gøre med min situation på nogen som helst måde... men jeg har da stået syv timer i en reception i dag.) Ferien er nu så tæt på, at jeg kan klemme dens dunede tud. Andre interessante hændelser: jeg er i dag kommet med i pensionsordningen MP Pension, og jeg har modtaget Hitchcocks "The Wrong Man" med posten (købspris på ebay: £1). Stadig intet spor af min "Father Ted"-boks, som jeg købte for snart to uger siden. Sælgeren er en værre svindler - han er i mellemtiden blevet smidt ud af ebay, så det værste er, at jeg ikke engang kan give ham dårlig karakter, hvis han undlader at sende dvd'erne til mig. Men jeg kan kaste en formular over ham, så han altid må gå under en sky af grøn snot.
Note to self: Husk "Smith & Jones" på NRK1 i aften kl. 22.30.
En lille update i forhold til min tidligere postering: Det lykkedes mig faktisk at komme af med kr. 18,- på biblioteket. De havde sat prisen på resterne fra deres bogudsalg ned til 2 kr. pr. bog og cd, og så kunne jeg ikke dy mig. Jeg kom hjem med følgende cd'er... Lambchop: "Nixon". Hammerfall: "Renegade". Shelby Lynne: "Love, Shelby". Dwight Yoakam: "Dwightyoakamacoustic.net" & "Tomorrow's Sounds Today". Squarepusher: "Go Plastic". De fleste af dem er selvfølgelig håbløst ridsede, men i al fald i Squarepushers tilfælde gør det ikke så meget. Det er et af de få bands, hvor det er svært at høre, om cd'en er ridset, eller det rent faktisk er meningen, det skal lyde sådan.
Og bøger (her begrænsede jeg mig - de fylder jo, trods alt): "Clive Barkers 'Den levende død'". P. Chr. Asbjørnsen: "Norske folkeeventyr". Edward J. Dent: "Mozarts operaer" (jeg har nemlig noget med "Tryllefløjten" for tiden).
Sidst læst (og det er ikke fordi, jeg har læst tre hele bøger på to dage... jeg læser mange bøger samtidigt):
Douglas Keesey & Paul Duncan (red.): "Erotic Cinema". Til Bo: Jeg vil gøre mit bedste for at få anmeldelsen skrevet i løbet af weekenden.
Det er (så blevet) weekend, og 63% af alle mennesker er i Roskilde, hvor de bruger mange, mange penge, hvilket via logisk deduktion leder mig frem til, at jeg jo sådan set - fordi jeg ikke er taget til festival (det var ikke nogen kamp at lade være) - er berettiget til at bruge lige så mange penge på ting der interesserer mig mere, i hvilket lys jeg synes det tager sig ekstra flot ud, at jeg ikke har brugt nogen penge på hverken film, musik, bøger eller andet rent bortset fra kedelige ting som f.eks. mad. I stedet vil jeg nu tage på biblioteket.
Sidst læst: Lars Erslev Andersen og Jakob Skovgaard-Petersen (red.): "Satanisk, guddommeligt - og såre menneskeligt. Rushdie-sagen ti år efter Khomeinis dødsdom".
Jeg var 11 år i 1989, da Salman Rushdie-sagen eskalerede i kølvandet på "De sataniske vers" og i tiåret for stiftelsen af Den Islamiske Republik Iran - og jeg var ganske for ung til at vide, hvad noget af det gik ud på. Faktisk husker jeg ikke noget af det - men kan til gengæld godt huske, da Rushdies besøg til Danmark måtte udskydes (og hans udmeldinger under karikaturkrisen). Efter at have læst ovenstående føler jeg mig væsentlig bedre oplyst og forstår så nogenlunde, hvad konflikten drejede sig om. Same old, same old.
Lørdag nat - og to dage af en rar og (for en gangs skyld, for de fleste af mine weekender går med film og bøger) fordrukken weekend er passeret. I går var jeg til Sankt Hans-fest i universitetsparken sammen med Anders, som var på besøg fra Kbh., og Mette "13", som stødte til ud på aftenen. Og i aften har jeg været til hyggelig grillhalløj hos Mette. Dagens - nattens - album er Martin Halls "Cutting Through - the Final Recordings".
I dag har været en god dag - en af dem, hvor det lige så stille føles som om, ting falder i hak, lidt efter lidt. Hvor det er nemt at omgås andre mennesker. Og hvor man bare har lyst til at høre Bruce Springsteens CADILLAC RANCH meget højt. I live-udgaven, du.
En lille fodnote til afløbshistorien (og jeg beklager over for læsere, der evt. ikke måtte være specielt interesseret i mit afløb): Efter at have være ustoppet i et par timer, stoppede det desværre til igen i går. Og blev ved med at være det indtil for en time siden, hvor det atter begyndte at fungere efter hensigten. Nu vil jeg skynde mig at få vasket op, mens chancen er der.
Og endnu en fodnote: Efter min postering om Jim Hensons "Eventyrtimen" er episoderne udkommet på dansk DVD, uden at jeg har bemærket det - og jeg faldt over et billigt eksemplar med samtlige afsnit hos Blockbuster forleden. Jeg har foreløbigt genset åbningsepisoden, "Hans My Hedgehog", som handler om en bizar pindsvinemand. Meget stemningsfuld og flot produceret - og uhyggelig på den gamle (dvs. ufortyndede) eventyrmåde.
Mit stoppede afløb - konstaterede jeg i morges (og hvorfor er det lige, at jeg vågner kl. 7.10 en lørdag morgen?) - var totalt ligeglad med de to flasker afløbsrens, jeg hældte i det i går nat, før jeg gik i seng. Efter således at have konstateret, at punkt 1 i planen var slået fejl, gik jeg videre til punkt to, der til gengæld var en ubetinget succes. Ikke blot undgik jeg behændigt at ætse en arm af - efter 10 minutter med en opløsning af koldt vand og kaustisk soda kom der en salig plop-lyd fra håndvasken, hvorefter vandet forsvandt (i traditionelt tempo). Jeg følte mig lidt som en alkymist - dér, med mit eget lille hjemmeeksperiment.
I dag opdagede jeg også til min glæde, at jeg kan se TV4 - som er den kanal, hvor jeg plejer at se "Garito" og "Game On", når jeg er på besøg i Struer. "Garito"/"Game On" er en telefonquiz, som er så debil, at det er svært at lade være med at blive bare en lille smule fascineret. Selve quiz-konceptet er vel hverken mere eller mindre dumt end andre quiz-koncepter. En studievært/fotomodel, en neonbaggrund, en tavle med halve ord, hvor man skal gætte den manglende halvdel. Kameraet er stationært.
Det debile består i, at studieværten helst skal blive ved med at snakke nonstop, og da der ikke er så meget andet at forklare end reglerne - som er fra 3 år og opefter - er de nød til at væve i stor stil. Pludselig dukker der et stort rødt hjerte op på neonbaggrunden, og så er de stakkels studieværter nød til at væve et eller andet om kærlighed ind i deres forklaring af reglerne. Og så videre. Der er forskellige værter. Min favorit var Ida, som desværre nu ser ud til at være forsvundet - måske var chefen ikke helt tilfreds med hendes indianer-improvisation? I dag var der til gengæld en anden, som var næsten lige så god, og som jeg ikke har set før. "Man laver sin egen skæbne - det mener jeg i hvert fald", sagde hun på et tidspunkt.
Jeg stod - om jeg så må sige - med svupperen i hånden i Føtex, Randers, men kom i stedet hjem med to flasker afløbsrens, en flaske kaustisk soda og en pakke engangshandsker. Både viceværten og museets receptionist-Gitte mente, at soda skulle kunne klare tricket (som altså - af hensyn til nye læsere - er at afstoppe et stoppet afløb), men da kaustisk soda er mere drastisk, ætsende osv. end afløbsrens, vælger jeg at lægge mildt ud:
1) Før jeg går i seng, hælder jeg afløbsrens i håndvaskene på både køkken og toilet. Det virker natten over, mens androider drømmer om våde får.
2) I morgen - hvis punkt 1 ikke har funket - forsøger jeg mig med kaustisk soda.
3) Hvis punkt 2 også slår fejl, marcherer jeg de 200 meter ned til ILVA (jeg troede, Ilva var en storbarmet nazibøddel?) og investerer i svupperen alligevel. Jeg tvivler på, at den kan klare noget, som kaustisk soda ikke kan klare, så vi iler hastigt videre til punkt
4) - Viceværten får æren af et besøg i det kommende Vatikans gemakker. Alle 33 kvm.
Dagens cd er "The Very Best of Roger Whittaker cd1":
Now all I see, I find, Brings a kind of image to my mind.
Jeg ser jo forøvrigt en del fodbold for tiden; på ingen måde systematisk, men jeg fangede da lige mesterskabets indtil videre flotteste mål i eftermiddags, Argentinas andet mål mod Serbien-Montenegro. Kommentatorerne og især studieværterne er ofte sprogligt udfordrede, og det kommer der ind imellem spændende udtryk ud af. I går hørte jeg ét, som hagede sig fast i hodet på mig, og som jeg vil prøve at huske at bruge i en digtsamling på et tidspunkt: "skud fra langt udefra".
Mette har fået et stort, flot 13-tal for sit projekt - og købt en vandpibe for at fejre det. Stort tillykke til pr-chefen fra alle os i wannabe-Vatikanet.
I mit liv er der sket det spændende, at min håndvask er stoppet. Efter arbejde går jeg ud og køber en svupper.
Så er jeg hjemvendt fra bryllupsdeltagelse i Sahl/familiebesøg i Struer-weekend. Togturen var rædsom, fordi den var varm og fuld af larmende børn - men nu har jeg lavet kaffe og taget shorts på. Små goder. Og større: Der var kommet cd-post fra alle tiders bedste musikklub, Classico-klubben. "Rigoletto", "Den flyvende hollænder" og Mozarts Tryllefløjte. Tre komplette operaer i fine indspilninger - 200 kr. inkl. porto. Hvababs!
I morgen kommer for øvrigt Anders Munk på besøg. Anders er lidt svær at beskrive... men det er ikke helt forkert at sige, at der er et strejf af Otto Leisner over ham.
Dagens bedrifter: Jeg har, først og fremmest, været til bryllup i Sahl Kirke nær Vinderup. Min gode gymnasieven Morten (som er bosiddende i Kbh., men hidrører fra Vinderup) er blevet gift med Helle. Hele blogredaktionen og den pavelige stab ønsker dem et stort tillykke!
Dernæst: Jeg har på Y's Mens-markedet købt, og derefter læst, en lille bog på 40 sider af Palle Lauring om jernalderen, som meget passende har fået titlen "Jernalderen". Jeg vil sige, at jeg har læst få bøger, hvor udbyttet - dvs. hvor meget, man kommer ind i emnet, i forhold til hvor mange sider, bogen er på - har været så stort. Jeg vidste stort set intet om jernalderen, da jeg begyndte, og nu føler jeg nærmest, at jeg ku holde et foredrag.
Varmefolkene havde været forbi i går, imens jeg var på arbejde, og smed en seddel i min postkasse om, at de ville komme igen på fredag for at foretage den årlige aflæsning af målerne. Jeg skal til bryllup i (nærheden af) Vinderup i weekenden og tager af sted til Struer igen igen i morgen, hvorfor jeg i morges kl. 8 ringede til dem for at aftale et nyt tidspunkt i næste uge - og fik at vide, at det var meget nemmere, hvis de alligevel kom forbi fredag og smed en ny seddel i min postkasse. Hvorefter jeg så kunne ringe ind, hvis det nye tidspunkt heller ikke duede. Ja ja - bureaukratisk morgenstart. Og er min ven Paw mon gået helt i hi - derhenne i Horsens?
At der er lidt stille på bloggen i disse dage skyldes på ingen måde noget så eksotisk, som at jeg er inde i en tænksom periode, men derimod, at jeg er på weekendbesøg hos mine forældre i Struer.
I dag var sidstnævnte, min søster og jeg ved Møllesøen på Klosterheden, som siden 1999 har været et bæverhabitat - Danmarks eneste, in fact (så vidt jeg ved). Vi fik desværre ikke set nogen bævere, men jeg kom relativt tæt på at opfylde min drøm om at få set en ræv i naturen, idet vi kom forbi noget, som der i familien var almindelig konsensus om repræsenterede et rævehul, og idet vi kørte forbi en død ræv på hjemvejen, hvilken jeg som den eneste naturligvis undgik at bemærke.
I går var vi til bagagerumsmarked i Viborg. Her købte jeg en labert udseende, fedtet leje-vhs med titlen "Hårdkogte kvinder" - der viste sig at være tale om schlock-meister Ted V. Mikels kultklassiker "Ten Violent Women" - samt en bunke cd'er fra en mand i poncho, der solgte gnaverdyr.
De (cd'erne) peger - indser jeg, når jeg lige skimmer dem - tydeligvis på fraværet af rød tråd i min musiksmag:
Klaus Schønning: "Arctic Light" (jeg havde engang en kammerat, som var vild med Schønnings musik... jeg kan egentlig også godt lide den selv, men jeg har lidt svært ved at kapere de mange skift - det lægger ambient-agtigt ud, og lige pludselig kommer der et eller andet mærkværdigt calypso-indslag). Joni Mitchell: "Hits" (har aldrig forstået billedet på forsiden, som viser Mitchell liggende på jorden foran en bil... men i går gik pråsen op). En dobbelt-cd med Roger Whittaker, "The Very Best of". Portishead: "Dummy". Bamse: "Rockcreme" (jeg ser, at min bror også just har anskaffet sig en Bamse-cd).
Og én fra min barndom: "Batman"-soundtracket af Prince. Jeg er ganske bevidst om, at cd'en er, hvad man med et venligt ord kunne kalde for mangelfuld, selv efter Prince-standarder - men på den anden side havde jeg et fanatisk forhold til den i min Batman-periode i årene 89-90, lige efter filmen. Jeg kan stadigvæk "Batdance" udenad.
Det største kup gjorde jeg dog nok ved Y's Mens-markedet i lørdags, hvor jeg købte en hel stak billige, gamle Beatles-LP'er og -singler, bl.a. "Magical Mystery Tour"-albummet, som på LP - ser jeg nu - er udstyret med en flot bog, der ikke findes i cd-udgivelsen. Nu overvejer jeg lidt, om det er værd at anskaffe sig en brugt pladespiller bare for at kunne høre pladerne - og om jeg ikke er blevet for gammel til at høre Beatles (det er jeg). De eneste LPer, jeg i forvejen har, er med hhv. Per Højholt og Dolly Parton.
Uvist af hvilke årsager ankom posten meget sent i dag, men til gengæld lå der mere interessante ting i postkassen end det sædvanlige flyer-tilbud om gratis stresstest. Bo har sendt mig Stjernerne over Ulfborg - tusind tak for det. Jeg har kun fået lyttet den igennem en enkelt gang, men kan allerede sige med sikkerhed, at jeg nok skal komme til at rålytte den intenst. Jeg modtog også en hel stak filmprogrammer, som jeg har vundet på qxl - og hvor er det dog fantastisk, det der med filmprogrammer. De kostede mig 1-5 kroner stykket, de fylder nær ved ingenting, og mange af dem er mere underholdende end de film, de handler om. Det var før, folk begyndte at være bange for spoilers: I programmerne er hele filmens handling gengivet til sidste frame. Dem kunne jeg meget nemt finde på at begynde at samle på. Jeg vil scanne billederne fra de bedste af dem og lægge dem ud, når jeg om forhåbentlig ikke så længe får vist min scanner, hvem der er boss. Endelig kom der også brev fra Aarhus Universitet om, at mit forældede adgangskort kan byttes for de penge, jeg tilbage i mytisk tid betalte som depositum. Ikke værst. Før, jeg vidste, at jeg ville modtage alle de herligheder med posten, var jeg i midtbyen, hvorfra jeg kom hjem med en cd: Michael Nyman "Film Music 1980-2001". I større doser blir man vanvittig af Nyman. Men i små doser minder det en om, hvorfor man har slips på.
Regn- og blæsevejr har lidt sat sig på tværs af mine planer, som blev udtænkt i går aftes - efter læsning i lokalavisen - og som gik ud på at tage til kræmmermarked på Tangkrogen i dag. Jeg er vokset op med kræmmermarkeder, og jeg har det skidt med, at jeg - som billøs skejbyboer - ikke får mulighed for at tage til flere af slagsen. Det er mest musik, bøger og film, jeg kigger. Jeg har så ganske afgjort ikke brug for mere musik eller flere bøger og film, men jeg har svært ved at forlige mig med tanken om, at der står et eller andet billigt og overset og venter på mig (bøger, cd'er eller film, mener jeg), mens jeg sidder her. Og hører Niels Hausgaard - "Som jeg altid plejer at sige".
- "Er det her int dejlig?" - "Jo, det er simpelthen liwet."
... and she wrote it so kind: Modtog i dag min "Arkiv X: Fight the Future"-dvd med posten, som jeg havde vundet på qxl for latterlige 10 kroner. Og sælger Hanne, den mest grundige, jeg har haft fornøjelsen af at handle med på qxl, havde sågar lagt et lille brev ved. You angel you!
Buckets of rain, buckets of rain... da jeg vågnede, var der idyl og sol og springende harer udenfor, og her, lige fem minutter før jeg skal begive mig af sted til busstoppestedet, pjasker det ned, som det gjorde i går, og der løber ulve og får og flagermus rundt (flyver, dvs.) - og jeg vil vædde med, at om et kvarter vil det være holdt op igen, som det også var i går. Summer days, summer nights are gone...
Not even close! Jeg forudser, at jeg nok ikke kommer til at tilbringe meget tid på hjemmefronten i de næste to ("år", skød museets sekretær i dag ind her) dage, hvor vi har travlt med diverse udstillingsarbejde - pt. er jeg tilbage på malerpinden, men i går eftermiddags og i formiddags har jeg befundet mig i en Peter Greenaway-film, mens jeg har indtastet, printet, udskåret, finjusteret og påklistret numrene til alle vores udstillingsgenstande. Det mest prøvende er dog alle de morsomme kommentarer, folk kan finde på at komme med, mens man står der og hakker små rektangler med tal på. "Nå, du laver nok numre" - osv.
Udover bogen om New York-skolen - læs denne post - nåede jeg i går også at få læst Giuseppe Ungarettis digtsamling "Glæde ved skibbrud og andre digte" samt - ihukommende mit forliste Shakespeare-projekt - 1. akt af "Cymbeline", alt i alt ret givtigt (for en som mig). (Og, om aftenen, fik jeg genset Alan Parkers "Angel Heart"... havde helt glemt, hvor fortræffelig den er. Og tænk, at hende Cosby-datteren blev smidt ud af showet, fordi hun viste sig i våd t-shirt og kopulerede med en død høne.) Jeg læser, som man måske fornemmer, temmelig spredt fægtende - men kan godt være stålsat, hvis jeg lige sætter mig for det. Det har i parentes bemærket intet som helst med kvaliteten af det, jeg læser, at gøre. For eksempel - og bær over med mig derude - nåede jeg jo i sin tid kun halvt ind i "Da Vinci Code", før jeg fandt på noget andet at kaste mig over. Men nu har jeg genoptaget tråden og sværger, at jeg nok skal læse værket til ende - uden svinkeærinder. Den skal jo være læst, før filmversionen lander.
I dag er udnævnt til store læsedag. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg har haft en betydelig trang til at læse hele dagen, hvilket indtil videre har udmøntet sig i, at jeg omsider er blevet færdig med David Lehmans suveræne og inspirerende bog om New York-poeterne, "The Last Avant-garde: The Making of the New York School of Poets", så jeg nu sidder med en lyst til at skrive et eller andet, der er cirka lige så stor som min (desværre ikke hermed kompatible) lyst til at læse et eller andet. Sådan set er der adskillige andre og på et andet plan lige så presserende aktiviteter, jeg kunne kaste mig ud i - rengøring f.eks. - men på den anden side har jeg haft nok dage uden læse- og skrivetrang til at vide, at man skal sørge for at være der, når den er der. Normalt er jeg ikke nogen lyn-læser, og jeg stopper tit op og genlæser sætninger, fordi jeg har fornemmelsen af, at jeg ikke fik det hele med i farten (som bestemt ikke altid er imponerende). Det er grænseløst irriterende og ødelægger klart en del af fornøjelsen ved at læse. Men i dag sluger jeg tilsyneladende siderne helt ubesværet.
En hilsen til Morten, May og Vigga, som pt. er i byen, og med hvem jeg i går havde fornøjelsen af at drikke øl på et ikke specielt indbydende etablissement ved navn "Essens". Selskabet var til gengæld hyggeligt.
Derudover har jeg i dag set M. Night Shyamalans apatiske fnadderværk af en film, "Unbreakable". One to avoid.
Fantastisk vejr her til morgen. Jeg har netop fornyet mit buskort, hvilket kom til at stå mig i svimlende 895 kr.!
Danske politikere, siger talsmanden for FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR i Stockholm), Pål Aarsæther, "undsiger verdens-ekspertisen inden for flygtningeområdet, når de læner sig op ad deres egne embedsmænds vurderinger og konkluderer, at de stramninger, der er på vej af udvisningsreglerne, er inden for FN's flygtningekonvention." Aarsæther udtaler bl.a.: "Vi forventer, at den danske regering lytter til vore kommentarer og anerkender den rolle, som UNHCR har fået af det internationale samfund - og af Danmark selv - i at overvåge implementeringen af flygtningekonventionen." Desintegrationsminister Rikke Hvilshøj afviser - surprise, surprise - kritikken og "kører med opbakning fra Dansk Folkeparti videre med stramningerne." Det skriver Politiken i dag.
Jeg er flittig bruger af Blockbusters byttemarked (når jeg altså ikke lige, som jeg har gjort det de to sidste uger, holder pause med filmindkøbene) - og alligevel kan det altså være lidt af en prøvelse at handle der engang imellem. Ganske ofte må man gå tomhændet ud efter rent faktisk at have fundet noget - med den besked, at filmen desværre var blevet lagt i tilbudskurven ved en fejl (og velsagtens også havde fået alle dens million tilbudsklistermærker klistret på ved en fejl). I går toppede det, så det tilsidst var helt absurd - to gange måtte jeg gå tilbage med en film, jeg havde fundet, og finde en ny (fordi de ikke kunne finde den første i deres meget usmarte plastickassesystem), og så løb bon-udskrivningsmaskinen tør for papir midt i det hele. Hele seancen tog (fordi ekspedienten valgte at ekspedere en ny kunde, hver gang jeg foretog min vandring tilbage til tilbudskurven) cirka femten minutter - og forudseende, at der måske ville dukke flere problemer op, spurgte jeg ekspedienten, om jeg kunne bytte filmene i deres Randers-afdeling (hvis og såfremt), hvortil han højst forbløffende svarede nej. I morges, da jeg lige skulle se starten på min "Bridget Jones 2"-dvd, som jeg købte hos Blockbuster Randers for tre uger siden, viste det sig selvfølgelig, at de har kommet etteren i æsken ved en fejl. Forvirring, forvirring.
Her til morgen har jeg fået mail fra Dean Reed, Mitchell Martin, Andrew, Hilda Maynard, Sharon A. Allen, Linwood McCullough, Viljem Scarborough, Adam, Patti Quintero, Natalia Dunlap, Corbin Diaz og Logan Cook. Tak - jeg elsker jer alle sammen! Specielt dig, Linwood. Og imens, i samfundet: "Socialdemokraternes nye integrationsordfører, John Dyrby, varsler en række nye initiativer, der skal markere en tydeligere forskel mellem partiet og regeringen, når det gælder integrationen af flygtninge og indvandrere. Antallet af indvandrere, der kommer til landet, skal ikke ændres, men det skal måden, de behandles på, siger han. [...] Ifølge John Dyrby ligger Socialdemokraterne på linje med regeringen, når det gælder om at begrænse antallet, der kommer ind i landet. Til gengæld har regeringen fejlet på områder som asylforhold, boligpolitik samt uddannelsespladser og job til unge indvandrere." Mere her.
Så er påskeferien for mit vedkommende begyndt - i morgen afspadserer jeg mine arbejdstimer fra i lørdags, og derefter kommer (jo) helligdagene. Og apropos hellig: Anders Munk sendte mig på min fødselsdag en lille manual, "How To Be Pope", som han havde bestilt hjem fra Amerika. Det er, som titlen siger, en lille og letlæst guide udi paveembedet, med undertitlen "what to do and where to go once you're in the vatican". I den kan man for eksempel læse, at to af de mest populære pavenavne er John og Gregory, mens eksempelvis Linus og Soter scorer ret lavt på navnelisten. Der er et kort over Vatikanet, en liste over nogle af de almindeligst brugte latinske fraser i VC (Vatican City) og en tabel over tilstrækkelige grunde, man som pave kan have til at ekskommunikere en undersåt, f.eks. hvis vedkommende bliver frimurer eller accepterer en udfordring til at duellere. Alt sammen uundværlig viden for én, der som mig stræber demokratisk efter pavedømmet. Tak til Anders for gaven, idet man ganske vist contra en sådan taksigelse kunne pointere, at et rigtig pave, qua ufejlbarligheden, naturligvis ikke har nogen guide behov.
Bare lige som et ps til gårsdagens fødselsdagsnotits: Den ene ting, jeg valgte at foretage mig på min fødselsdag - dumdristigt at cykle ud efter aftensmad - var retrospektivt set nøjagtig én ting for meget. Jeg cyklede ud i solskin (så meget, som solen nu skinner i april ved 20-tiden), og på den 15-minutter-lange hjemtur blev jeg udsat for skiftevis regn, sne og morderisk hagl from above - jeg hader det her ubestemmelige vejr! - så jeg blev gennemblødt og min næse blev så kold, at man skal have været der selv for at kunne forestille sig det. I dag er en stille dag på museet. De fleste er på påskeferie, and what not, og jeg sidder og kompilerer en liste over foreninger i Randers og omegn. Et spørgsmål ud i den blå (nu atter solvarmede) luft: Hvor går børnefamilier hen, når de går ud - hvor træffer man mange af sådan nogle henne?
To Jehovas Vidner-babes har just banket på min dør - i den hensigt at ville læse et skriftsted for mig. Men jeg har virkelig vægtigere ting at tænke på. I Utah har forskere nemlig nu udgravet fossilet af en kødædende dinosaur-kalkun. Derudover er vejret tilsyneladende gået helt amok. I morges, da jeg gik til bussen, sneede det flager så store som femkroner. På vej hjem var det høj solskin, og de sneklædte marker var igen helt snefrie. Senere ud på eftermiddagen, da jeg cyklede hjem fra Risskov Bibliotek, hvor jeg havde afleveret en mindre stak bøger (som sædvanligt for sent), begyndte det så at hagle. Dagens høst fra biblioteksudsalget: John Kerouac: "The Dharma Bums". "Se på fugle" (Gad Forlag). Karl Marx: "Økonomi og filosofi" (ungdomsskrifter). Xenofon: "Oikonomikos".
Frokostpause igen. I dag har jeg anskaffet mig et ringbind med tilhørende plasticlommer, plus en post it-blok. Til kontoret, altså. Nu mangler jeg bare at installere en bregne samt et portrætfoto af min ikke-eksisterende sweetheart i Texas.
I går, for at fejre det med jobbet, udvidede jeg min Wagner-samling med "Lohengrin", en indspilning fra '53 med Windgassen i titelrollen. Men desværre hakker CD nr. 1 grimt i overgangen fra nr. 12 til nr. 13, så den ryger retur til Stereo Studio igen i eftermiddag. Inden da skal jeg en rundtur på universitetet og hænge nogle reklame-opslag op om Johannes Sløk-seminaret, som er på fredag i næste uge ... på Afdeling for Idéhistorie, Aarhus Universitet. I mellemtiden, "Lohengrin"-løs, lytter jeg til Verdis "Macbeth". Barske sager.
Jeg er helt usædvanligt meget genstand for andres opmærksomhed for tiden, og ikke kun frimurernes. I dag ringede Kristeligt Dagblad og interviewede mig i en time om vores nye Sløk-bog, "Et menneske lades ikke i ro - facetter af Johannes Sløks forfatterskab". En venlig dame, som kaldte mig både klog og pædagogisk (og roste min hjemmeside). Efter interviewet ringede en anden person fra Kristeligt Dagblad og gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke har indsendt den kronik til dem, som jeg troede, at jeg havde indsendt. Så det vil jeg straks gøre.
Jeg har netop set "Viden om", om rekonstruktionen af et vikingeskib. Derudover: min gode kammerat Paw er ved at gå bananas, så tag og drop ham en opmuntrende kommentar i hans blog.
Stilfærdig, men mærkelig dag. Ved middagstid blev jeg ringet op af Frimurerlogen i København (!), som gerne ville tale med mig om en dokumentarfilm, jeg havde været med til at lave om dem. De var åbenbart blevet henvist til mig af Filmskolen i København (?), og jeg tænkte straks: they're on to me. Jeg forsikrede dem om, at jeg ikke havde været med til at lave nogen sådan film, men den flinke mand lød som om, han ikke var helt overbevist - specielt ikke efter at jeg ustrategisk nævnte, at jeg ellers var ret interesseret i den slags og desuden havde læst film og tv. Efter lidt snakken frem og tilbage takkede vedkommende af og gav mig sit navn, i tilfælde af at jeg skulle kontakte ham. Senere var jeg et smut i Randers - mere herom senere.
Da jeg kom hjem lå mine cder fra Classico-klubben og ventede på mig i postkassen: Wagners "Mestersangerne" i Arturo Toscaninis indspilning fra 1937 samt Verdis "Macbeth" og "Otello", sunget af Maria Callas. Jeg kom straks til at tænke på, at jeg havde hørt navnet Toscanini før, og efter lidt soul searching gik det op for mig, at jeg kunne huske navnet fra den Inspector Morse-episode, hvor Morses ærkerival stikker ild til Morses musiksamling og er nær ved at give ham røgforgiftning. Som en ekstra hån har ærkerivalen sat Mozarts "Tryllefløjten" til at spille imens, i Arturo Toscaninis indspilning, som Morse - efter at være kommet til hægterne igen - beskriver som den værste indspilning af "Tryllefløjten" nogensinde. "I wouldn't allow it in the house!"
Og nu tiltager mystikken betydeligt: Morse-episoden hedder nemlig "Masonic Mysteries". Masonic, du!!!
Sne og sjap udenfor, og diverse kriser fortsætter, forstår jeg ud fra et hurtigt skim gennem avisoverskrifterne, ufortrødent. Men i dag kan det alt sammen være flintrende aldeles, uendeligt ligegyldigt: jeg har modtaget min "Bottom Series Three"-DVD med posten.
- And your name? - Edward Hitler. - Ooh, any relation? - Well... I've got a mother. - No, no I meant to Adolf Hitler. - Yes that's her!
Herunder: to stills fra "Carnival", seriens sidste og bedste episode.
Priset være magterne! Så kom den endelig med posten, min changerende Phantasm-boks. Jeg var ellers liiiiiiige ved at begynde at blive nervøs. Glæder mig som en kutteklædt dværg til at se 3eren og 4ren.
Min printer - som fungerer fremragende, når den fungerer - har en fiks idé, der gør, at den halvdelen af gangene, hvor jeg tænder den, nægter at foretage sig noget som helst af det, jeg ber den om, og i stedet giver sig til at blinke tvært og skrive "Color Cartrdige Not Compatible". Og det kan da godt være, at det måske er den forkerte slags, der sidder i. På den anden side: printeren virker jo engang imellem. I dag var én af de dage, hvor den simpelthen bare havde besluttet sig for at være kontrær - hvilket var uheldigt, fordi jeg skulle printe en ansøgning ud. Så lagde jeg mig ned på gulvet (hvor printeren står) og trykkede "on" og "off" i en tyve minutters tid, indtil den fungerede. Imens jeg så lå der, fik jeg påbegyndt min næste roman - Erwin Neutzsky-Wulffs "Døden" - som lader til at være ret fængslende. Jeg er sådan set ret godt med i ENWs forfatterskab, men indtil videre har jeg kun læst en enkelt af murstensromanerne, "2000", som vistnok var hans første. Mursten, altså.
Dåbs- og navnehurlumhejet - forstår jeg ud fra et hurtigt skim af smartlogs "seneste indlæg" - er for længst gået i gang i fjernsynet, hvilket formentlig vil sige, at i al fald TV2s programflade er viet lilleprinsen resten af dagen. Givetvis med alle mulige relevante detaljer om tøj, prinsens øjenfarve, farvens dybere betydning og navnets numerologiske implikationer. Heldigvis er det Red Needle-dag, og jeg får besøg af Anita og Torben senere. Forberedelserne består i Leonard Cohen på anlægget fra nu af - "The Future" er allerede sat på, og resten af cd'erne er stablet op ved siden af afspilleren.
Sådan! Knapt nok har jeg erklæret i dag for Red Needle-dag, før jeg klikker mig ind på Politikens hjemmeside og læser, at tranebærsaft hører til i gruppen "Drikkevaner blandt de trendy". Ifølge en ny "såkaldt kvalitativ undersøgelse blandt 53 trendsettere i København og Aalborg i alderen 20-29 år" vil total "afholdenhed eller et meget beskedent alkoholforbrug" blive normen for fremtidens unge, og "Trenden vil være den samme, uanset om man er akademiker eller mekanikerlærling, rig eller fattig, byboer eller landmand". Tendensen til afholdenhed er dog foreløbigt "så ny, at den endnu ikke er slået igennem i statistikken" (?). Tendensen til det modsatte er til gengæld gammel. Historiens første, registrerede opskrift på øl findes i den sumeriske "Hymne til Ninkasi", som skønnes at have sin oprindelse ca. 1900 f. Kr.:
The filtering vat, which makes a pleasant sound, You place appropriately on [top of] a large collector vat. When you pour out the filtered beer of the collector vat, It is [like] the onrush of Tigris and Euphrates.
I morgen - dvs. i dag (kan jeg se på klokken) - erklæres hermed for Red Needle-dag. Red Needle er en simpel drink, som den canadiske sangskriver Leonard Cohen har opfundet, og som han efter sigende skulle have drukket i (for) stort antal under optagelserne til pladen "The Future". Drinken smager fremragende, har en "flot" farve, og den er nem at lave. Opskriften er officielt som følger:
Tequila Tranebærjuice eller (eller -saft med vand) Is (hvis man har det) Citron, lemon el. lign.
... men den kan i øvrigt forkortes og udvides med ingredienser efter behag, eftersom drinken oprindeligt blev til efter "hvad vi kan få i døgneren"-princippet. (But that don't make it junk!)
"Jeg holder af hverdagen"... ja hallo. Men så sandelig ikke hver dag! I dag åbnede jeg, som så mange andre dage, mit køleskab og kunne - igen, det sker tit - se, at jeg nok blev nødt til at gøre noget. Eksempelvis at gå udenfor en dør, hvad jeg resolut har undgået de sidste par dages tid, fordi det kun kan lade sig gøre med stålsathed. Undtagen for at tjekke postkassen, selvfølgelig - "Phantasm" er jo forhåbentlig undervejs. Skejbyvej flankeres, bemærkede jeg i dag mere end nogensinde før, af en serie høje træer, som pt. er til-isede. Og (derfor) tyngede, ind over fortovet. Fordi det så samtidigt blæste fik jeg klumper af is ned oveni hovedet hele vejen hen til Aldi. Og pga. maskeforbudsbestemmelsen i Straffelovens §134b kunne jeg ikke tage min indiske dæmontræmaske på og måtte derfor fryse mit ansigt hele vejen. Mine ansigtsmuskler blev så lammede, at jeg til sidst var forvandlet til Keanu Reeves. Nedenfor et foto af et gammelt maleri, som jeg just har fundet frem fra mit udeskur.
BANQUO. It will be rain tonight. FIRST MURTHERER. Let it come down. (Fra the Scottish Play.)
Det regner og stormer pludselig ganske afsindigt udenfor, og egentlig skulle jeg jo sådan set også bare ligge i min seng og drømme bizarre, udanske science fiction-mareridt, hvori en gal videnskabskvinde planlægger at indføre racediskrimination i hjemmeplejen. På den anden side skulle man da være et skarn, om man ikke lige udnyttede vejret og satte en gyserfilm på. "Hellraiser IV". We have such sights to show you...
Jeg har det helt fint med, at mine højtalere siger en underlig, periodisk PLOP-lyd. Jeg har forlængst vænnet mig til, at mit fjernsyn brummer, og jeg får ikke længere nerver på, når min pc under opstarten lyder præcis ligesom den der "tik-tak"-lyd, der altid akkompagnerer finaledelen af et gameshow. De må gerne have deres eget liv ved siden af, så længe de virker efter hensigten. Men i går eftermiddags imploderede min pc-skærm, og computer-løs duer jeg altså ikke til at være i ret lang tid ad gangen. Det sagde simpelthen lige PUFFF, og så lugtede det brændt ud af skærmens bagpanel. Takket være en hurtig indsats fra Balasuthas havde jeg heldigvis en ny skærm inden for et døgn, og den funker oven i købet hver gang, jeg tænder dyret, og ikke kun halvdelen af gangene som den gamle. Jeg tror måske heller ikke, den udsender helt så mange stråler, der gerne vil slå mig ihjel. Jeg nåede at få lidt pc-abstinenser i går, men fik heldigvis besøg af Torben og Anita (T&A) om aftenen - med overnatning endda - og vi så John Carpenters "The Thing", som hverken T eller A havde set før. I dag, stadig pc-løs, fortsatte jeg filmtrippet med "The Hours" og "Constantine", begge gode, synes jeg, om end måske stedvist på grænsen til det kedelige. I al fald ikke på højde med "Dodgeball", som jeg så for et par dage siden. Ben Stiller er stor.
Jeg har i dag løst min sudoku nummer 2, denne gang med sværhedsgrad 3/5. Det holdt hårdt og gik galt et par gange, men heldigvis for min sjælefred lykkedes det til sidst. Det tog såmænd også kun sammenlagt et par timers tid. Lidt vigtigere: for et par måneder siden deltog jeg i et webdesign-kursus og lavede i den forbindelse skabelonen til et vældigt nyt site om Tolkiens forfatterskab, som det jo, selvfølgelig, var meningen, at jeg ville have lagt ud på nettet. Hvorefter sitet røg hen i bunken sammen med alle mindre andre halvt gennemførte projekter. De sidste par dage har jeg imidlertid gjort mit bedste for at genfinde Tolkien-stemningen, godt hjulpet af Howard Shores filmmusik - og nu lover jeg, at der sker noget. The Black Gate opens...
Efter adskillige tilløb, der hver gang er endt med fiasko, er det i dag lykkedes mig at løse min første sudoku. Sværhedsgraden var kun middel, men det tog mig alligevel en time.
Gårsdagens aften og den første del af i dag er gået med praktiske ting, dels fordi det var virkelig, virkelig tiltrængt, og dels fordi, jeg har tænkt mig at sende nogle ansøgninger af sted i løbet af de næste dage. De er, af en eller anden grund, altid fornøjeligst at skrive, når der er pænt og ryddet og ustøvet omkring mig. Det er nok noget med, at hvis man hanker op udenpå, så hanker man også op indeni, om jeg så må sige. (Når jeg skriver digte, derimod, skal værelset derimod helst ligne Jerusalems ødelæggelse.) Jeg har nu realiseret følgende projekter: min gamle pc, som har stået på mit bord siden jeg flyttede til Skejby, er nu fjernet, og min nuværende pc er flyttet ned på gulvet i stedet for at den skal stå og fylde hele skrivebordet. Jeg har fjernet den meterhøje støvbelægning, der kom til syne som følge af ovenstående handling. Jeg har støvsuget, indrammet og hængt min Wilhelm Freddie-plakat op plus en lille skifteramme med South Park-motiv, jeg har redt seng, lagt tøj sammen, vasket op, luftet ud og - vigtigst af alt - jeg har langt om længe taget mig sammen til at flytte min halogen-lampe fra skrivebordet til fjernsynet, hvor den vistnok gør mere gavn. I al fald påstår min far, at det slider på øjnene at se tv uden bagbelysning. Nu står lampen og lyser ned over min Jamaica St. Croix ("Son of the Beach")-plasticfigur. Om lidt skal jeg ud at stemme. Men først skal jeg lige finde ud af, hvor det foregår henne.
