Har brugt en times tid på at rydde lidt op i mine cd'er, hvilket - når det sker, og det er sjældent - altid føles lidt som juleaften. Fordi jeg (gen)opdager, at jeg har en masse plader, jeg midlertidigt havde glemt alt om, og får lyst til at lytte til dem igen. Man hører ofte, at cd'en er død, men det er i al fald ikke her hos mig, at den er det. Har i dag foreløbigt været igennem "Running on Empty" (Jackson Browne), "The River"s anden plade (Springsteen) og "Are You Passionate?" (Neil Young).
At rydde op i musiksamlingen er en kunst, fordi det indebærer en moden og nogenledes nøgtern sondring imellem cd'er, man vitterligt aldrig kommer til at høre igen (fordi det kun var en fase, og som man derfor roligt kan skille sig af med, medmindre man fik sit første kys til dem), cd'er, man ikke har hørt i nogen tid, men som så at sige er sæson-cd'er, og endelig cd'er, man rent faktisk hører. Det sidste er, i mit tilfælde, næsten altid kun en håndfuld, men altså en foranderlig håndfuld.
Jeg er selv en røv til det - fordi jeg ikke nænner osv. - men man har jo på den anden side kun så meget hyldeplads, man har. Som en slags kompromis lavede jeg i dag en papkasse (ud af den gigakolonorme kuffert, mit nye PC-grafikkort kom i), hvori jeg - uden rigtigt at vide, hvor jeg går hen herfra - har anbragt nogle af de mere tvivlsomme plader. Tvivlsomme - ikke i betydningen, at de er dårlige, men at jeg bare pt. forholdsvis sjældent lytter til dem - fordi jeg er mig. Her er nogle af dem:
Kelly: "Guess what today is." Al: "The pathetic continuation of yesterday?"
2008 skulle som bekendt, ifølge mit nytårsforsæt, udformes som Den Muntre Videnskabs År, hvori jeg lovede mig selv at arbejde på min personlige Mr. Nice Guy. Det sidste, synes jeg, er gået ok. Men i litterært regi har indsatsen været svingende og præget af ekskursioner i mange forskellige retninger.
Det startede godt med astronomiske bøger - som tilsyneladende er dem, der fastholder mig bedst - og med Dawkins. Men derefter gik jeg lidt død i Darwins arter samt praktiske forsøg udi plantebestemmelseskunsten. Ind kom Wodehouse, Sterne, Tolkien med flere. Mens jeg endelig, på det seneste, er kommet godt igen med Hawking-biografien og forskellige videnskabelige bogindkøb, som jeg planlægger at granske snarligst.
2009 udråbes hermed til Den Muntre Videnskabs År Del II.
Har her til morgen været til jobsamtale på Arbejdsmarkedscenter Syd i Viby. Det var en succesoplevelse, så jeg tillod mig efterfølgende at belønne mig selv med følgende musikindkøb:
Det er torsdag, og gårsdagens forårsvejr er væk. Dagens cd er Olesen-Olesen, "Solsort og forstærker". Fra titelnummeret:
Du siger du holder af ord som "solsort" og "forstærker". Jeg ved hvad du mener, og det ved jeg, du mærker.
Mange tak til alle for de mange venlige kommentarer på bloggen, i telefon, mest post og via sms - opmærksomheden har været helt overvældende, herunder også - mest uventet - fra museumsreceptionister og forhenværende medkontorister (tak, Helle - det er vist første gang, jeg er blevet kaldt et lækkert skår). Jeg har det meste af dagen haft besøg af min far, mor og søster, som ankom i formiddags. Vi har været i Århus og benyttede også lejligheden til at vende op og ned på inventaret i min lejlighed. Den er nu udstyret med et tidssvarende fjernsyn, et nyt gulvtæpppe og en kontorstol, der ligner noget fra dækket på USS Enterprise. Lidt billeder fra dagen:
Min mors lagkage:
En hjemmelavet pebersvend:
Øl fra søster:
Kort fra nevø Ilias:
Teksten lyder: "Tillyke med tøsefesten! og med de 2 år! jeg håber du har en glædelig jul! hilsen Hr. Chimpanse". Og under fuglens halefjer et lille ansigt med ordene "grim" og "dig" skrevet til venstre og højre herfor.
... er jeg præcis 30 år gammel. Regnet i hele døgn, i al fald. Og jeg har allerede foræret mig selv en fødselsdagsgave, idet jeg netop har vundet et komplet sæt "Monty Python's Flying Circus"-dvd'er på QXL.
Projektansættelsen - for dem der kerer sig om detaljerne i mit arbejdsliv - kommer til at forløbe som en femmåneders ansættelse på fuld tid. Den blir dermed min første regulære fuldtidsansættelse ever - hvilket jeg i dag tog som mit cue til at gå ud og købe tre cd'er, bl.a. "Jimi Plays Monterey". Men dagens cd er - om jeg så må sige - gårsdagens: "Multo importante" af Allan Olsen. (Olsen, der spiller i Silkeborg i aften.)
Her er et kort klip med Olsen, der synger ("det var dig, de sku ha lyttet til, om nogen") "Poul Erik Krogen":
01 .:. a song from your early childhood: Jeg tror ikke, jeg hørte musik som barn. Min første musikoplevelse var Paul Hardcastle med "19", som jeg havde på kassettebånd. Men mit første idol var Tanita Tikaram - og hendes "The Sweet Keeper" var den første plade, jeg dyrkede - om jeg så må sige - som et bevidst væsen.
02 .:. a song that you connect with your (first) big love: The Beatles: "She Loves You".
03 .:. a song that reminds you of (a special) vacation: Den er svær... jeg tager ikke rigtigt på ferier. Men - fra det eneste længere udlandsophold, jeg af egen fri vilje har begivet mig ud på: "In the Summertime" af Bob Dylan.
04 .:. a song that you are bit ashamed to tell that you like it: Der er ikke nogen. Men jeg har ofte måttet høre for mine Meat Loaf-cd'er.
05 .:. a song for lovesickness: Annie Lennox: "Love Song for a Vampire".
06 .:. a song that you have probably heard the most in your life: Hvad som helst fra følgende plader: Marillions "Misplaced Childhood", Daniel Lanois' "For the Beauty of Wynona", Lou Reeds og John Cales "Songs for Drella" - og Tom Waits' "The Heart of Saturday Night".
07 .:. your favourite instrumental: Forspillet til "Parsifal".
08 .:. a song representing your favourite band: Pas. Tror ikke, jeg har et favoritband.
09 .:. a song in that you find yourself or feel understood: Nej, det er for plat.
10 .:. a song that reminds you of a certain event (and what it was): Bruce Springsteen: "Leah". Og det si'r jeg ikke.
11 .:. favourite rap/hiphop song: MC Einar - "Kronisk på røven". Eller "Bad Boy" remix'et af MC Lytes "Cold Rock a Party".
12 .:. a song you can relax to: Leonard Cohen: "In My Secret Life".
13 .:. a song representing a very good time in your life: Mit liv er meget lidt kuperet - hvad gode og dårlige perioder angår - men her er sange, der som regel gør mig i godt humør: Johnny Madsen, "Ræk dem en hånd, John". ZZ Top: "Gimme All Your Lovin'". Souvenirs: "Koteletter til aften". I det hele taget - Souvenirs.
14 .:. favourite song at the moment: Jeg har vistnok tre, jeg skifter imellem: Mark Knopfler: "The Ragpicker's Dream". Bob Dylan: "Highlands". Allan Olsen: "Bette Liverpool".
15 .:. a song you’d dedicate to your best friend: Allan Olsen: "Helikoptermyg". Fra "Sange for rygere".
16 .:. a song that nobody (except you) wants to hear: Så avanceret er jeg vist ikke. Men jeg ville nok få svært ved at få de fleste, jeg kender, til at lytte til Thomas Kjellerups "Ved siden af mig".
17 .:. a song you really like because of its lyrics: C.V. Jørgensen: "Elisabeth". Og Leonard Cohen: "If it be your will".
18 .:. a song you like that’s not in your language nor in english: Der er sandt at sige nok ikke så meget. Cornelis Vreeswijk, der synger Bergmans epistler på "Spring mot Ulla - spring!" er det eneste, jeg lige kan komme i tanke om.
19 .:. a song to let agression out: Bruce Springsteen: "Badlands". Live-udgaven fra "Live 1975-1985".
20 .:. a song that should be played on your funeral: Tom Lehrer: "We Will All Go Together When We Go".
21 .:. a song that you’d say is one of the best of all times: Det kommende megahit med verdens første demokratisk valgte pave.
Som tidligere nævnt i bloggen blev jeg i kraft af min utrolige viden på dét område for nylig interviewet af to journaliststuderende omkring temaet idéhistorikere og jobmuligheder. I dag har jeg læst opgaven, som har fået titlen "Fremtidens tænkere på dagpenge". Den begynder sådan her: "Langs væggen står reoler, der bugner af bøger. Gamle som nye, paperback og hardback. Ryg mod ryg står Tolkien, Freud og Sartre. Vi er ikke på et bibliotek, men i en etværelseslejlighed i Skejby. Den tilhører 28-årige Lars Gorzelak." Pave in spe.
I dag er a) besættelsesdagen og b) min fødselsdag. Af familien har jeg fået tøj, Jimi Hendrix "Live at Fillmore East", Johnny Madsens nye, danske film på DVD ("Piger i trøjen" og "Nyhavns glade gutter" samt "Kampen om den røde ko"), et nyt kapitel i min nevøs serie af Jørgen-fortællinger og bogen "Sølve" af Suzanne Brøgger - tusind tak. Og så har jeg været i Viborg og set på ørkenrotter.
Øl-entusiaster rejoice! At produktionen nogensinde blev indstillet er et af tilværelsens helt store mysterier (at I ku' nænne det, Tuborg!), men hvad underskriftindsamlinger dengang ikke udbedrede, klarer forbrugerprotester åbenbart nu: "Efter at have været væk fra markedet i fem år er den klassiske Rød Tuborg tilbage, skriver gratisavisen 24timer." Mere her. Jeg vil straks grave min RT-plakat, som jeg i 2005 hjembragte fra Dansk Plakatmuseum, frem fra gemmerne.
PS: I dag blev jeg interviewet i en hel time om idéhistorie, arbejde og karriere af Julie og Pernille (Den Fjerde Urth).
Morten Riis - "digter, filmentusiast og gymnasielærer" - gæster TV2 Bornholm-programmet "Kulturmagasinet Ø" og kommenterer den seneste Anja & Viktor-film sammen med Winnie Grosbøll; se indslaget her. Lidt ærgerligt, at Morten ikke ser sit snit til at inddrage sit eget produktionsselskab Robotfilm eller for den sags skyld pavesagen i samtalen, men tillykke med eksponeringen never the less (næste trin på mediestigen må være værtrollen i "Deal/No Deal"... nu hvor "Hund og hund imellem" desværre ikke er på programmet længere).
I går fik jeg for øvrigt en lille øjenbetændelse på mit venstre øje... formentlig af den virale slags, i forlængelse af min elendige forkølelse. Men den er på retræte allerede i dag (øjenbetændelsen... forkølelsen er det også, men den har en tendens til at linger on i form af en træls, tør hoste).
Har brugt eftermiddagen på at skrive et par ansøgninger, hvilket altid har den lidt kuriøse effekt, at jeg bliver helt opstemt bagefter. Det har for indeværende givet sig udslag i, at jeg har sat "Rolig nu" med Bamses Venner på cd-afspilleren.
Som nogle af blog-læserne måske erindrer, er jeg blevet foræret en brugt Sony Ericsson-mobil. En T68i, tror jeg nok. Den er nem at bruge, og jeg har været vældig glad for den indtil videre, men der er ét problem, nemlig at den er meget lidt glad for at oplade. Nogle gange, når jeg anbringer telefonen i opladeren, skriver den "optimeret opladning" og går så i gang i cirka 4 sekunder, hvorefter "optimeret opladning"-vinduet kommer igen, men denne gang sker der bare ingenting. Og sådan blir det ved - "optimeret opladning" igen og igen, men ingen reel opladning. I går var jeg lige ved at blive vanvittig af det, og telefonen gik død konstant (men i dag er der ingen problemer). Til sidst pillede jeg SIM-kortet ud, og så opladede den tilsyneladende problemfrit, og batteri-indikatoren lavede den der betryggende bevægelse fra flad til fuld. Men senere, i byen, da en plørefuld kvinde fra København var blevet forladt af sine onde venner og ikke vidste hvor de boede og derfor ville have mig til at ringe til nummeroplysningen, gik telefonen alligevel død, når jeg forsøgte at ringe. Måske opstår problemet kun, når man prøver at oplade batteriet fra helt flad tilstand af - men det er bare et gæt. Andre har haft samme problem og beskrevet det her, men desværre afføder diskussionen ikke rigtig nogen løsningsforslag. Nogen, der har gode ideer? Er batteriet mon simpelthen bare i udu?
Om lidt under et døgn begynder 2007 - og jeg har valgt at bruge årets sidste timer på at sidde og skyde små kulørte kugler ned i dette her stærkt vanedannende spil, som har bredt sig via først Linda Solskins og derefter broder Bos blog (se højremenuen for links).
Sådan set burde man vel sige noget om det gamle år - og jeg havde egentlig også halvt planlagt at lave et slags paveligt vue over året der gik, missionens status osv. - men nu ser vi lige, om jeg orker i morgen. 2006 er - for mig - nok først og fremmest året, hvor jeg startede på Kulturhistorisk Museum Randers, og hvor jeg lancerede mit skrammelblad, "Til Gården & Til Gaden". Begge dele har jeg været ovenud glad for. Og så skete der en masse - måske lidt mere end sædvanligt - personligt. Selvfølgelig. Og jeg fik møbler. Og briller - igen.
Tak til familien, læsere & medbloggere for alt i året der gik. Pavekontoret ønsker godt nytår:
Good and bad, I define these terms Quite clear, no doubt, somehow. Ah, but I was so much older then, I'm younger than that now.
Blandt mine julegaver i år - som bl.a. talte skjorter, bukser, bøger, film og øretelefoner - var Henrik Nebelongs lille introduktion til "Wagners ring", som jeg slugte på en lille eftermiddag. Jeg har tidligere læst Nebelongs danske oversættelse af "Parsifal", som er imponerende mht. oversættelsen, Wagners kringlede tysk taget i betragtning, og pædagogisk mht. kommentaren. Også "Wagners ring" er god, og den anbefales hermed til dem, der gerne vil vide noget om emnet. Der er ingen tvivl om, at Nebelong brænder for det. Og så synes jeg, det er lidt sjovt, at han er advokat og Wagner-tosse på én gang - og hans navn er jo næsten så tæt på Niebelung, som man kan komme uden at være det. De kommenterede Wagner-oversættelser er udgivet af forlaget Vandkunsten, Kbh., og kan bestilles her.
Sidst læst: Henrik Nebelong, "Wagners ring". Eugène Ionesco, "Kongen skal dø". Hans Vilhelm Kaalund, "Fabler for børn".
... og så har jeg forresten besluttet mig for, at jeg skal vide alt - cirka - om dansk film i perioden 1950-1975.
Pas godt på mig derude - Jeg ved ikke, hvad jeg gør! Nu kommer jeg gennem din rude - og så blir du også skør!
Wikke & Rasmussens "Tonny Toupé Show" blev lavet i 1985, for mere end 20 år siden, hvor jeg var 7 år gammel. Jeg så showet i fjernsynet, men det eneste, der resterer i bevidstheden, er mottoet fra seriens film noir-inspirerede faste indslag med bardetektiven Klap-i-Olsen, "to kolde fra kassen". Alligevel tror jeg, det har ligget og ulmet et sted dybt nede og faktisk været ret bestemmende for den vej, det efterfølgende gik med mine præferencer udi det humoristiske. I lørdags købte jeg DVDen med showets fem afsnit, mest af nysgerrighed, og jeg slugte dem alle sammen i løbet af samme dag. Showet holder forbløffende godt og er selvfølgelig fuld af 80er-klicheer, men ikke uden at forholde sig til dem. Og Wikke & Rasmussen er genuint sjove. Herunder ses et par højdepunkter fra showet.
"Tonny Toupé Show" er adskillige år forud for sin tid med indslaget "Rambuk TV", hvor en hurtigttalende, ekstremt irriterende tv-vært braser ind i stakkels Jørgens (billedet) hjem og giver sig til at rode i hans ting og diktere hans livsstil.
Dav Jørgen, dav Jørgen, dav Jørgen, dav Jørgen. De fire Jørgen Cleviner demonstrerer - længe før "TV Sluk" - ting man kan lave i stedet for at se TV. Her demonstrerer den rigtige Jørgen Clevin dog ret beset en aktivitet, der kræver, at man har fjernsynet tændt. Man klipper en hat ud af et stykke karton, ligegyldigt hvad farve, klæber den op på sin TV-skærm, og før eller siden er der én, der går ind under den.
Efter at have drøftet sagen med aldrig-bloggeren Pia H spekulerer jeg på, om den uidentificerede pine omme bag i min mund måske kan være fødselssmerter forårsaget af en visdomstand. Pia, som deler min udmærkede alder, har nemlig for ikke så længe siden fået én. En visdomstand. Hendes smerter fortsatte i en uge, hvilket betyder, at jeg nu er halvvejs.
Sidst læst: Catullus: "Poems" Plutarch: "On the Cleverness of Animals"
Jeg har stadig ikke helt rystet halsondet af mig - om end jeg mener at kunne konstatere en bedring i dag, idet den onde plet har valgt at følge tidens generelle flow og foretage en højredrejning, så den nu sidder lokalt i højre side. Af halsen. I går købte jeg på anbefaling fra en arbejdskollega en pakke halstabletter hos Matas. "Væk i morgen" indeholder ifølge indholdsbeskrivelsen "råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet kombineret med æggehvide". Min første tanke var: hvordan kælver man kombineret med æggehvide? Tabletterne hjalp ikke, så for min skyld kunne de sådan set være lavet på råmælk fra køer, der netop er sprunget ud fra en timetervippe, imens de sang "Words Don't Come Easy". I dag gik jeg lidt hårdere til værks og købte "Mucoangin" på Apoteket. De skulle - ifølge reklamen på firmaets hjemmeside - mere eller mindre bedøve hele halsen i modsætning til andre sugetabletter, der blot giver en let sygelig mintsmag i munden bagefter. Indtil videre har de heller ikke virket. Men som sagt: måske er ondet ved at gå væk af sig selv. Jeg kan nu spise uden at få fornemmelsen af, at nogen sætter ind med et voodoo-angreb. Det rør' på sig.
Sidst læst: "Norske folkeeventyr. Samlet af Rasmus Vinding"
Og i den ikke DF-relaterede afdeling, en lille update fra mit liv... som fortsætter. I lørdags var jeg på Ris Ras med pr-chefen - ved hvilken lejlighed jeg fik smagt min første Fur Ale (men ikke den sidste) - og i mandags deltog jeg i en workshop om brugen af IT, CMS, bluetooth og en masse andet techno babble i kulturformidlingsøjemed. Projektet giver mig - sådan river ting jo ting med sig - bl.a. lejlighed til at dykke ned i koldnålsraderingernes univers. Jeg genhører "Siegfried" og forsøger at komme til bunds i bunken af gratisaviser, hvilket ikke bliver nemmere af, at der nu er lanceret en tredje af slagsen. Og så er der selvfølgelig stadigvæk "Comic Strip". De senest sete afsnit er "Demonella", "Four Men in a Car" og "Four Men on a Plane", som alle var ret vellykkede. Herunder: Jennifer Saunders som Demonella.
Jeg vågnede kl. 15.46 i dag og har brugt tiden efterfølgende hovedsageligt på fem ting: 1) Set "Comic Strip"... dagens episode hed "Les Dogs" og var primært interessant pga. en gæsteoptræden af Kate Bush som chokoladeindsmurt brud, 2) funderet over, hvorfor det kan være, at min cd-afspiller har udviklet en fascinerende idiosynkrasi der går ud på, at den nødigt vil afspille nr. 1 på de fleste af mine cd'er, 3) downloadet anden del af Richard Dawkins-dokumentaren "The Roots of Evil", 4) spildt liv på at skrive blog-indlæg om noget så eksistentielt uinteressant som Dansk Folkeparti (hey, nu gør jeg det igen!), og 5) læst tekster om et nyt projekt om brugen af mobiltelefoni på museerne i kulturformidlingsøjemed.
Stort skridt fremad i dag i brillesagen... jeg udnyttede frokostpausen til decisive action, stellet er nu udpeget og lagt til side i butikken. Det blev lidt dyrere end det, jeg først havde tænkt mig, men på den anden side har jeg jo altid været kendt som big spender. Regner med at bestille et eksemplar i morgen.
Henrik har lavet en Beatles-hitliste her. I min gymnasietid ejede jeg alle Beatles-studiepladerne på CD og kunne de fleste af dem udenad (ikke, at Beatles-numre er så svære at memorere endda). Senere solgte jeg dem alle som én og fik et lidt ambivalent forhold til gruppens musik. Den - ambivalensen - er der stadigvæk. Men opdagelsen af Beatles var så afgjort en af de helt store begivenheder i mit liv og betød ikke mindst meget for moralen. Ligesom Pnyx-festerne. Man taler så meget om, at unge mennesker drikker for meget. Man taler i det hele taget så meget.
Min personlige Beatles-hitliste ville i dag se nogenlunde sådan her ud:
A Day in the Life Blackbird For You Blue Got to Get You into My Life I Saw Her Standing There Norwegian Wood Oh! Darling She Loves You Strawberry Fields Forever The Night Before Twist and Shout You've Got to Hide Your Love Away
Jeg har en artikel med i septembernummeret af filmbladet 16:9. Artiklen - "Ulve og lam: Under Jomfrukildens overflade" - kan læses online her og hentes i pdf-format fra samme side.
En lille karriererelateret sidebemærkning: Efter halvanden uges tid i dagpenge-limbo-land, mens diverse papirarbejde faldt på plads, har jeg nu fået forlænget min ansættelse på museet med seks måneder. Jeg starter igen på mandag.
Og så kan jeg forstå på diverse blogs, at smartlog skifter system den 25. september. Jeg ved ikke, hvad smartlogs skifte til Xtrablog får af umiddelbart synlige konsekvenser, men hvis der ser mærkeligt ud herinde den 25., er her altså forklaringen.
En af de små, ugentlige fornøjelser for mig er at tjekke blogstatistikken og følge lidt med i, hvor folk egentlig kommer fra, når de besøger bloggen. En stor portion af mine gæster søger på ting som "edwige fenech" og "sengekantsfilm" og finder frem til bloggen ad dén (halvlumre) vej, og de skal være aldeles velkomne - for guderne (ups, Gud) skal vide, at vi ikke er dydsmønstre i Dansk Paveparti - men ind imellem er der også overraskelser i form af andre bloggere, der har været så venlige at linke til mig og af og til ligefrem skrevet noget om mig. Jeg vil gerne returnere tjenesten og linke til to af dem: Onkel Henning læser avis og Anjas Lige nu og hér-blog. "Fx", skriver Anja et sted, "er det jo fantastisk at nogen" (det er her, jeg kommer ind i billedet, lgp) "holder fingeren på pulsen, når nu jeg tilsyneladende er helt tabt og pt åbenbart glemmer at holde mig ajour med noget som helst". Jeg er - Anja, hvis du læser dette her - selv aldeles ude af sync og cirkulation med min omverden. Men sig det end'lig ikke til nogen. Og din blog ser spændende ud.
I fredags var jeg til rus-intro-fest for idéhistorikerne (og nej, jeg er ikke lige startet), hvilket var en rar og somewhat momentant ungdommeliggørende oplevelse. Jeg fik snakket med indtil flere af de nye folk, som virker lige så ivrigt lærelystne og kundskabssøgende, som vi selv var dengang, back before the levee broke, og rent bortset fra, at en del af aftenen står temmelig tåget i min erindring, erindrer jeg bl.a. at have talt om "Dodgeball" med en af de nye, som hed Martin. Jeg ved ikke, om unge idéhistorikere læser i blogs, men alt mulig held og lykke til dem herfra.
Tilbage på min pind efter weekendvisit i Struer, som sædvanligt medbringende alt for mange bøger, film og CD'er. De der bagagerumsmarkeder blir min ruin. Aftenens musikstykke er den italienske komponistpræst Gregorio Allegris "Miserere mei", sunget af Westminster Abbey Choir. "Most will know this choral work for its haunting top C, sung by one voice in a small choir" - men måske er Allegris "Miserere" i sin moderne form anderledes end den originale version. "The piece as it is sung today, with a top C, is not authentic", skriver i al fald Wikipedia. Og tilføjer: "... but most people prefer to hear the strangely beautiful mistake." Mere om "Miserere" og Allegri her og her.
Min bror har lagt en række af sine gamle digthæfter ud på sin blog i pdf-format - tjek her, og læs dem, eller snyd dig selv, så det driver. For mit eget vedkommende har jeg foreløbigt produceret fire styks tekster til næste edition af mit månedsblad "Til Gården & Til Gaden". Sidste to tilkomne hedder hhv. "Spind" og "Letzte Lieder". I går var jeg ved stranden - og i skoven - og så noget, der et eller andet sted godt kunne have været en ræv. Det havde cirka fire ben.
Sidst læst: "Det nye højre i Danmark" af Rune Engelbreth Larsen.
Forleden var jeg på besøg hos min gode ven "for uhip til at blogge"-Torben. Det var vist egentlig meningen, vi skulle have set en ny gyser ved navn "The Dark", men i stedet fik vi rodet os ud i en diskussion - en god én - som bare ikke ville stoppe igen, og pludselig var klokken 6 om morgenen, og det var lyst udenfor. Det lå jo så selvfølgelig sådan, at jeg sku på arbejde klokken 11 den efterfølgende dag, så jeg fik ikke sovet mere end et par timer den "nat". Og her er, hvad jeg skal frem til: Jeg har de sidste par dage og for at minimere søvnunderskuddet snuppet eftermiddags-/tidligaftenslure (eller "morfædre", som det hedder blandt mine receptionistkollegaer), når jeg kom hjem fra arbejde, og - da det er stort set den eneste post, jeg modtager - i den forbindelse gerne lukket mine øjne under læsningen af de nye gratisaviser Dato og 24 timer. Som jeg ikke synes er nær så dårlige, som de har ry for. Det vil sige: Jeg springer 80% af indholdet over, for man kan nu engang ikke interessere sig for alt (og selvfølgelig er noget af det dårlig journalistik), men det gør jeg også med andre aviser. Andre begivenheder: jeg har interviewet en congoleser. Og i aften sku jeg gerne ha afrundet en artikel om Bergmans film "Jomfrukilden". Jeg mangler sådan cirka 10-15 linier, og det siger noget om min arbejdsmoral, at jeg har siddet og taget tilløb til det det meste af aftenen. (Hvis min chef læser dette her: Min arbejdsmoral har imponeret kontinenter.)
De to første tekster til "Til Gården & Til Gaden" #3, "Syrener" og "Freddie", blev skrevet i går aftes før sengetid, og de får stort set lov til at stå, som de er, tror jeg. Bror Bo har sendt mig sit seneste digthæfte, "Farao" - mange tak - jeg er gået i gang med at læse Runes bog om "Det nye højre i Danmark", og så skal jeg for øvrigt på arbejde både i dag og i morgen.
Og det vigtigste: Jeg overvejer at få mig en rød tophue som den, Bill Murray har i "The Life Aquatic".
Sidst læst: Margaret Atwood: "The Journals of Susanna Moodie".
"Its a beautiful sunny day - and we're in an opticians. It doesn't get any better than this, does it Ted?" (Dougal i "Father Ted".)
I dag - velvidende, at tidspunktet nok ikke bliver mere gunstigt end nu, hvor jeg er blevet uventet beriget med varmepenge (som er noget andet end varme penge) - indledte jeg Operation Nye Briller.
Modsat hvad nogle går rundt og tror, så bruger jeg nemlig briller. Eller rettere, det gør jeg ikke (i al fald ikke så tit, som jeg burde), og de briller, jeg allerede har (indkøbt i marts '98), er håbløst forældede og passer slet ikke til mit syn længere. Jeg kan ellers godt li' briller. Jeg har også gjort adskillige forsøg på at erhverve mig nogle nye, men hver gang sker der det samme: Jeg går ind til Louis Nielsen og kommer ud tre kvarter efter, tomhændet. Fordi jeg ikke kan bestemme mig. I dag fandt jeg imidlertid et stel, jeg (vistnok) syntes godt om, men da jeg jo ikke er typen, der uden videre springer ud i så alvorligt et køb (jeg kommer fra en by, hvor man hos den lokale brilleforhandler måtte låne brillerne med hjem og "prøvegå" dem i nogle dage, før man betalte), valgte jeg det næstbedste og fik foretaget en synsprøve - for ligesom at gøre det lidt mere bindende. (En synsprøve koster penge hos Louis Nielsen... til gengæld er stel og glas ret billigt.)
Det stod ikke helt så slemt til med mit syn - i forhold til sidste måling - som jeg havde frygtet, men det er nok godt nok at gøre noget ved sagen i tide alligevel. Den mærkelige optiker mente af en eller anden grund, at resultatet burde have været lidt anderledes, end det blev - og jeg havde jo, mine manglende kyndighed udi den slags taget i betragtning, svært ved at modsige ham. Men altså.... briller. Snart. Forhåbentlig.
Jeg fik 2.000 bobs tilbage i vand- og varmepenge, og ganske i vildrede om hvad jeg ellers sku spendere penge på gik jeg ned og købte mig en cd, jeg har taget tilløb til at anskaffe mig i to år. Ryan Adams' "Heartbreaker" fra 2000 er, efter min bedste overbevisning, en af tiårets bedste albumudgivelser. Adams er alsidig, energisk og ung i ordets bedste betydning, og han trives tilsyneladende bedst på den måde, at han indspiller og udgiver revl og krat. Det betyder, at man roligt kan springe en hel del af det over. Personligt er jeg glad for og lytter ofte til cirka halvdelen af "Demolition" og halvdelen af "Gold", og et par af numrene på "Love Is Hell, Pt. 2" er også ok.
Men "Heartbreaker" er noget ganske, ganske andet. Første nummer er på 30 sekunder og helt indlysende en overflødighed, et lille internt band-skænderi om Morrissey a la den snak, Beatles kunne finde på at inkludere i starten og slutningen af deres numre. Men altså, som sagt, revl og krat. Nummer to, "To Be Young" - og Adams er ung - "(is to be sad, is to be high)" er et rabaldernummer, der har mere end titelskødesløsheden til fælles med Dylan. Det er urban skrammellyd, som man finder den på "Highway 61 Revisited". Efter high kommer sad. Fra og med nummer tre, "Winding Wheel", og med undtagelse af nummer 12, "Shakedown on 9th Street" (gader og stræder... igen - tydeligvis - Dylan i baghovedet), er "Heartbreaker" Adams' skærende spøgelsesstemme akkompagneret af mundharpe og åbenheden i et vindblæst skur et eller andet sted langt inde i countryland; tæt på den flække, Springsteen sang sine "Nebraska"-sange fra.
Med Leonard Cohen: "Love's the only engine of survival." Med Adams: "Be my winding wheel."
Af en eller anden grund står pladen stadigvæk til fuld pris herhjemme, men den kan bestilles væsentligt billigere hjem fra England. (Derfor var det jo sådan set ikke mit mest begavede indkøb... men på den anden side... jeg har udskudt det i to år, og hvor meget pathos ville der lige have været i at stille cd'en tilbage på hylden og gå hjem og bestille den på nettet?)
En lille reminder, to whom it may concern: Nummer to af mit personlige månedsblad, "Til Gården & Til Gaden", er just nu på trapperne og udkommer den 15. august, som er på tirsdag. Utallige læsere - minimum tre styk - har allerede gjort det eneste fornuftige og abonneret på bladet, og dertil kommer familiemedlemmer. Nu tilspørger jeg dig - har du råd til at lade denne wåns in a lajftajm opportunity gå din næse forbi? Vi lever i en turbulent tid og bla bla bla, og i sådanne vanskelige stunder blir det hele let lidt dosk. Her får du, for et fladt frimærkes pris, muligheden for at osv. Læs mere her.
Mens smartlog tilsyneladende er ved at blive overfaldet af håndtasker, fejrer jeg sommervejret ved at sidde indenfor og drikke kaffe og arbejde på at udbedre en af de helt store mangler i min litterære dannelse, nemlig at jeg har læst alt, alt for lidt Lovecraft. Det er helt meningsløst, at jeg har gjort så lidt ved sagen - for emnemæssigt er det right up my alley. I forvejen har jeg læst alle historierne i den samling, der bærer titlen "At the Mountains of Madness", og nu har jeg lagt blidt ud og taget hul på resten med en række af de mindre historier: "The Green Meadow" (1918/19), "The Crawling Chaos" (1920/21 - suveræn titel) og "The Horror at Martin's Beach" (1922). I alle tre tilfælde er der tale om revisioner, Lovecraft har foretaget af allerede eksisterende tekster (som han ikke selv har skrevet). Så vidt jeg har forstået. Men teksterne bærer tydeligt Lovecrafts eget, til tider lidt svulstige præg med læssevis af tillægsord, så revisionerne har nok været temmelig gennemgående. Næste historie - jeg vælger dem med de bedste titler først - er "The Ghost-Eater" (1923).
Jeg har tilbragt aftenens første timer med at spille pc-spillet "Louvre - The Final Curse". Imod forventning går det egentlig helt godt, også med at installere og køre spillet (der er en million ting, der kan gå galt med pc-spil). Jeg havde lidt problemer med at finde ud af, hvordan man bruger genstande fra sit 'inventory' - indtil jeg konsulterede manualen - men nu er jeg faktisk et godt stykke inde i runde 2, og jeg er kun død en enkelt gang indtil videre. Hvor jeg heldigvis havde husket at gemme spillet umiddelbart før. Jeg har allerede smadret et vindue, skudt en brovagt i halsen med en pil, knækket en hemmelig kode, slukket en brand og firet mig ned i en brønd, hvor der stod en troldmand, der virkede lidt til en side. Nåja, og smidt en stor lysekrone i hovedet på en sovende vagt.
I dag - mens jeg læste i indledningen til Johan Herman Wessels samlede digte - kom jeg på den idé at lave et lille månedsblad med digte og tekster om vind og vejr.
Jeg har længe været meget fascineret af okkultist-filosoffen Aleister Crowleys bladprojekt "The Equinox", som i begyndelsen af 1900-tallet udkom halvårligt med artikler om alt, hvad Crowley selv fandt interessant - mange af dem skrevet under pseudonym (for ligesom at få det mere til at ligne en bølge).
Wessel publicerede også et sådant blad kaldet "Votre Serviteur Otiosis"; hvert nummer var på 8 sider, og der udkom i alt 54 numre mellem marts 1784 og juli 1785. Det ville for mig (og, tror jeg, for Wessel, for Wessel var doven) være ret vigtigt, at bladet forblev uambitiøst af omfang - så 8 sider lyder meget besnærende. Et skrammelblad - sku det være - med alt mit rod i. To bøjede A4-sider. Wessel udgav det på ugebasis, mens det for mit vedkommende nok er mere realistisk på månedsbasis.
Jeg har hidtil publiceret mine tekster i form af A5-hæfter af varierende omfang - typisk mellem 20 og 40 sider. Problemet er, at det trækker ud for længe med dem, og at de får lov at ligge nogle gange i år, før jeg tager mig sammen til at runde dem af - således også mit seneste hæfte "Såede stifter", som pt. foreligger både i en forældet pc-version og en noget anderledes håndskriftudgave. Jeg tror, at jeg mangler en form - og otte sider pr. måned lyder umiddelbart tiltrækkende. Så måske vil jeg køre videre med blad-ideen.
Så mangler jeg bare en titel. Indtil videre bruger jeg den forliste digtsamlings titel som arbejdstitel - dvs. "Såede stifter" og måske en undertitel til hvert nummer. Men har du en bedre idé, er du velkommen til at sige til.
Jeg er nød til at skrive det her i bloggen, for ellers virker det ikke: Det er tid til endnu et midlertidigt stop for filmindkøbene, indtil jeg får set nogle af alle de film, jeg har erhvervet mig, og som jeg mangler at få set (der er andre - i parentes bemærket - som mangler at foretage sig langt væsentligere ting). Jeg har 22 "X-Files"-episoder liggende og en halv Universal monster-boks, for nu at nævne et par fra arkiverne.
På bogfronten er jeg gået videre til "The Hobbit", som jeg læser på engelsk og indtil videre er vældig begejstret for.
En gåde (mest til dem, der ikke har læst bogen):
This thing all things devours: Birds, beasts, trees, flowers; Gnaws iron, bites steel; Grinds hard stones to meal; Slays king, ruins town, And beats high mountain down.
At der er lidt stille på bloggen i disse dage skyldes på ingen måde noget så eksotisk, som at jeg er inde i en tænksom periode, men derimod, at jeg er på weekendbesøg hos mine forældre i Struer.
I dag var sidstnævnte, min søster og jeg ved Møllesøen på Klosterheden, som siden 1999 har været et bæverhabitat - Danmarks eneste, in fact (så vidt jeg ved). Vi fik desværre ikke set nogen bævere, men jeg kom relativt tæt på at opfylde min drøm om at få set en ræv i naturen, idet vi kom forbi noget, som der i familien var almindelig konsensus om repræsenterede et rævehul, og idet vi kørte forbi en død ræv på hjemvejen, hvilken jeg som den eneste naturligvis undgik at bemærke.
I går var vi til bagagerumsmarked i Viborg. Her købte jeg en labert udseende, fedtet leje-vhs med titlen "Hårdkogte kvinder" - der viste sig at være tale om schlock-meister Ted V. Mikels kultklassiker "Ten Violent Women" - samt en bunke cd'er fra en mand i poncho, der solgte gnaverdyr.
De (cd'erne) peger - indser jeg, når jeg lige skimmer dem - tydeligvis på fraværet af rød tråd i min musiksmag:
Klaus Schønning: "Arctic Light" (jeg havde engang en kammerat, som var vild med Schønnings musik... jeg kan egentlig også godt lide den selv, men jeg har lidt svært ved at kapere de mange skift - det lægger ambient-agtigt ud, og lige pludselig kommer der et eller andet mærkværdigt calypso-indslag). Joni Mitchell: "Hits" (har aldrig forstået billedet på forsiden, som viser Mitchell liggende på jorden foran en bil... men i går gik pråsen op). En dobbelt-cd med Roger Whittaker, "The Very Best of". Portishead: "Dummy". Bamse: "Rockcreme" (jeg ser, at min bror også just har anskaffet sig en Bamse-cd).
Og én fra min barndom: "Batman"-soundtracket af Prince. Jeg er ganske bevidst om, at cd'en er, hvad man med et venligt ord kunne kalde for mangelfuld, selv efter Prince-standarder - men på den anden side havde jeg et fanatisk forhold til den i min Batman-periode i årene 89-90, lige efter filmen. Jeg kan stadigvæk "Batdance" udenad.
Det største kup gjorde jeg dog nok ved Y's Mens-markedet i lørdags, hvor jeg købte en hel stak billige, gamle Beatles-LP'er og -singler, bl.a. "Magical Mystery Tour"-albummet, som på LP - ser jeg nu - er udstyret med en flot bog, der ikke findes i cd-udgivelsen. Nu overvejer jeg lidt, om det er værd at anskaffe sig en brugt pladespiller bare for at kunne høre pladerne - og om jeg ikke er blevet for gammel til at høre Beatles (det er jeg). De eneste LPer, jeg i forvejen har, er med hhv. Per Højholt og Dolly Parton.
I februar skrev jeg, at jeg ville blive citeret på bagsiden af On Airs kommende danske DVD-release af "Hellraiser 4: Bloodline". Nu er filmen udkommet - eller det er i al fald tæt på - og det viste sig sørme at være rigtigt; selskabet har bare - host, host - glemt at kreditere mig for teksten.
MIN tekst (fra anmeldelsen): Videnskabsmanden Merchant (Bruce Ramsay) har konstrueret en alternativ "puzzlebox", the Elysium Configuration, der skal lukke Helvedes porte for evigt og dermed sætte punktum for en familietragedie, der strækker sig over generationer. Det var nemlig Merchants slægtning fra det 18. århundrede, den franske legetøjsmager Phillip L'Merchant, der i sin tid byggede den oprindelige puzzlebox som en bestillingsopgave fra en Marquis De Sade-agtig greve ved navn L'Isle - uvidende om dens magiske egenskaber. L'Isle vil bruge den såkaldte Lament Configuration til at manifestere Angelique, en frygtindgydende, kvindelig dæmondronning. Da Phillip erkender, at æsken udgør en passage for væsner fra infernalske dybder, forsøger han at ødelægge den, og dermed indvarsler han en kamp, som skal fortsætte i mange århundreder.
ON AIRS tekst (fra coveret): Videnskabsmanden Merchant har konstrueret en alternativ puzzlebox, der skal lukke helvedes porte for evigt og dermed sætte punktum for en familietragedie, der strækker sig over generationer. Det var nemlig Merchants slægtning fra det 18. århundrede, den franske legetøjsmager Phillip L'Merchant, der i sin tid byggede den oprindelige puzzlebox, som kan åbne portene til helvede. Det var en bestillingsopgave fra troldmanden Grev L'Isle og L'Merchant var uvidende om dens magiske egenskaber. Grev L'Isle skulle bruge den oprindelige puzzlebox til at manifestere Angelique, en frygtindgydende dæmondronning. Da L'Merchant indser hvor farlig boksen er, forsøger han at ødelægge den og dermed starter han en kamp, som skal fortsætte i mange århundreder.
"Watching the painter painting And all the time, the light is changing And he keeps painting. That bit there, it was an accident But he's so pleased. It's the best mistake, he could make And it's my favourite piece, It's just great."
I dag var der udstillingsåbning. Jeg arbejdede, bare så I ved det, til midnat i går aftes - og har haft tæt på ingen tankeaktivitet hele dagen. Så jeg vil nøjes med at takke de fem fantastiske receptionister, med hvem jeg i aften var ude at drikke Guinness i stor stil - i Randers.
Jeg er i dag, stilfærdigt og uden at foretage mig noget som helst andet, gået ind i mit otteogtyvende leveår. Fødselsdagen blev markeret med vennerne allerede i sidste uge, og familietamtamen kommer senere, i påsken - så der har med andre ord været ganske begivenhedsløst omkring mig i dag. Jeg har læst Per Kirkebys digtsamling "Baglæns", genset Bill Murray-komedien "The Man Who Knew Too Little", vasket tøj og ryddet en anelse op. Om lidt cykler jeg en tur og hjemkøber - i dagens anledning - nok noget mad udefra. Tak for fødselsdagshilsner, diverse kort og boggaver, tilsendt slik osv. - og ikke mindst til Jette og Inge på museet, der havde husket dagen og ringede op med en lykønskning fra receptionen.
Operation Gensyn med Morse blev indledt sent i går aftes og fortsatte nu her til aften. Dagens episode: "Greeks Bearing Gifts". "Morse suspects almost everybody except the killer" (David Bishop, "The Complete Inspector Morse"). Billedet: Morse MIStænker (hø hø) en kat.
Har tilbragt en god del af aftenen med at udfylde AF-blanket nr. 84, "Ansøgning om befordringsgodtgørelse", men efter at have nærlæst vejledningen for tredje gang måtte jeg sande, at jeg simpelthen ikke aner, hvad jeg skal udfylde på skemaet, og hvad jeg skal lade være. Så nu har jeg sendt en nød-mail til a-kassen (og alene det er jo ret forvirrende - at det er a-kassen, som skal have blanketten tilsendt, når det nu er en AF-blanket, man sidder og udfylder). Det kan nemt være, at jeg ikke er nogen udpræget haj til den slags - men alligevel, jeg har nu en mistanke om, at det skema er helt enestående upædagogisk skruet sammen. Væsentligt mere interessant var i går aftes, hvor jeg havde fornøjelsen af at se filmversionen af Leif Panduros "Rend mig i traditionerne". Den viser sig at være ganske overordentlig fremragende - og jeg synes også, at min blanket-oplevelse viser, at den ikke har tabt meget i aktualitet. Jeg er én slips-sidder-fast-i-automat-hændelse fra at begynde at gø og bide.
Min filosofi-interesse, synes jeg at kunne fornemme, er i fremgang for tiden, jf. mit Wittgenstein-indkøb i sidste uge. Det er ellers ikke meget, jeg har læst af den slags på det seneste - og jeg læser det vel egentlig heller ikke så meget ud fra filosofiske ambitioner som ud fra en fascination af, at det rent faktisk kan lade sig gøre at skrive - og blive ved med at skrive - på den måde. Højholt siger, at kunst laves på kunst, og det samme gør sig, tror jeg, gældende for filosofiens vedkommende. Filosofiske vanskeligheder er sproglige vanskeligheder (Wittgenstein). Min egen tilgang til filosofi, for så vidt jeg har sådan en (I am a doctor, you know), er vistnok pragmatisk: Jeg tror ikke rigtigt på noget, hvis ikke det virker.
For tiden, and don't ask me why, har jeg kastet mig over Leibniz' brevkorrespondence med en vis kritiker ved navn Arnauld, som Leibniz først tror, nærer fordomme imod ham. Senere går det op for ham, at Arnauld er oprigtigt bekymret over en doktrin i Leibniz' filosofi, som kan læses som om, at den indskrænker Guds almagt. Leibniz gør sig derpå store anstrengelser for at demonstrere, naturligvis så kryptisk som overhovedet muligt, at doktrinen på ingen måde er i modstrid med tanken om Guds uindskrænkede frihed. De er rørende enige, og den ene mere from end den anden, men de væver alligevel løs i et underfundigt mix af hardcore rationalisme og religiøs skråsikkerhed. Diskussionen handler især om Adam - den individuelle, konkrete Adam og alle de blot mulige Adammer, som Guds visdom har skelnet imellem og udvalgt hensigtsmæssigt iblandt, idet alle Adams senere nødvendige og tilfældige relationer (som naturligvis ikke er "senere" i det evighedsøjeblik, Gud forestiller sig dem) er indeholdt i det oprindelige begreb om Adam.
Her følger en smagsprøve på Leibniz' særlige, hovedpinegenererende stil:
"... for at gøre mig bedre forstået, vil jeg tilføje, at der efter min mening var en uendelighed af mulige måder at skabe verden på [...] og at enhver af disse mulige verdener var afhængig af bestemte hovedplaner eller mål, som Gud havde sat sig, og som alene kunne virkeliggøres i denne verden, d.v.s. oprindelige frie beslutninger, der blev overvejet af Gud sub ratione possibilitatis (under mulighedens synsvinkel). Disse beslutninger danner de almene ordningslove for de mulige universer, som de gælder for, og hvis begreb de bestemmer, såvel som begreberne for alle de individuelle substanser, som kan komme ind i det samme univers. Alt forløber derfor efter en bestemt orden lige til miraklerne, omend disse står i modsætning til visse underordnede maximer eller naturlove. Således kunne alle menneskelige begivenheder ikke være hændt på nogen anden måde end den, de faktisk er hændt på, når valget af Adam en gang var gjort". (Oversættelse ved Mogens Pahuus.)
Det er hård kost ved 8-tiden om morgenen, men jeg er indtil videre interesseret nok til at fortsætte. Ikke fordi det rager mig en høstblomst - alt det der med de mulige Adammer og Guds alviden (som, for så vidt man medgiver, at vi ikke selv er alvidende, nødvendigvis altid må forblive et religiøst postulat), det er ren, uerotisk spekulation uden betydning for nogen som helst på denne jord, and I couldn't care less. Det pisser ned, og min knallert er flad, som Allan Olsen synger. Men fordi jeg er - hvis jeg på en eller anden måde alligevel skal undskylde mig - fascineret af modsætningsfuldheden i, at en mand, der er i stand til at præstere de mest subtile begrebsdistinktioner og foretage rækkevis af knivskarpe logiske slutninger, samtidig uden videre tager for givet, at mirakler finder sted, at Adam var det første menneske på jorden, og at der findes en gud, som har formået at omfatte summen af samtlige relationer og udviklingskæder i universet og føre hele svineriet ud i livet i skabelsesøjeblikket. Og hvorfor? Because the Bible says so!
Det kan jo alt sammen være fuldstændig ligemeget - det, der tæller, er erfaringen, og at vi sørger for, at sproget følger med den. Så er der straks mere simplicitet - og erfaring - i Jens August Schades "Helvede opløser sig", som jeg læser on the side. Den handler om sne, sjap, nattehimle og kvindeben og bryster:
Har brugt hele aftenen på at rydde op i mit skrammel. Jeg kom i tanke om, at det måske ikke gav så meget mening have mine eksemplarer af eksempelvis "Magisterbladet" stående frit fremme og bruge hyldeplads, mens mine film gemmer sig på en reol bag ved mit monstertunge fjernsyn, så jeg vanskeligt kan komme ind til dem. Så nu er film, blade og bøger indrettet lidt mere fornuftigt - og det bedste er, at jeg denne gang ikke udviste nogen pardon, da jeg sorterede i mine vhs'er. Jeg har smidt hvad der svarer til tre sorte affaldssække ud og beholdt (næsten) kun det essentielle: "Ivan den Grusomme" og "Fars fede juleferie" for eksempel.
"Du' ikke nogen bums, når der nogen, der ka' li' dig." (MC Einar)
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen påpeger nu, at arbejdsformidlingerne skal prikke mere til ledige magistre og jurister, fordi lediggående akademikere har det for nemt og modtager en lukrativ understøttelse på cirka 11.000 kr. om måneden før skat. Ministeren har dog ikke planer om at skære satsen ned - og det kan jeg godt forstå, for jeg har meget svært ved at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.
11.000 kr. før skat (som nb! er højt sat) bliver efter skat til 7.500 kr. (i måneder med 4 uger) og 9.500 kr. (i måneder med fem uger), og derfra skal så for manges akademikeres vedkommende yderligere trækkes følgende udgifter: Kontingent til A-kassen, kontingent til Magisterforeningen, husleje, vand, varme, el, vask, licens - og internet. Medmindre man fuldstændig vil kobles af resten af verden. Samt tilbagebetaling af studielån (og til dem, der her vil indvende: du kunne jo bare have ladet være med at låne pengene til at begynde med: nej, det kunne jeg ikke. Mit allerførste bogindkøb på universitetet var en lille pamfletagtig paperback, Rousseaus "Afhandling om ulighedens oprindelse". Den kostede 168 kr. - hvilket, for en studerende, er det samme som en uges aftensmad.)
Hvis man ikke har bil, og hvis man har tænkt sig at tage nogen steder hen udenfor den forstad, man har bosat sig i, fordi huslejepriserne i midtbyen var svimlende, kommer hertil transportudgifter. Bottom line: Jeg har, når de faste månedlige udgifter er betalt - som færdiguddannet, løntilskudsansat idéhistoriker i en offentlig virksomhed (dvs. min løn = almindelig dimittend-dagpengesats) - absolut ikke råd til luksus af nogen art, og jeg lever stadigvæk af pasta, bankens velvilje og flåede tomater, ligesom jeg gjorde som studerende. Jeg ville ikke have råd til briller, hvis ikke det var for Louis Nielsen, og hvis nogen en dag stjæler min cykel, er jeg lost. Avisabonnement er en by i Rusland. Det er en myte, som vores beskæftigelsesminister burde være hævet over, at arbejdsløse akademikere lever livet fedt.
Det er helt fint, at Claus Hjort Frederiksen mener, arbejdsformidlingerne bør være bedre til at hjælpe akademikere i (relevant) arbejde. Men lad da for himlens skyld være med at lade som om, at den månedlige indkomst for en lediggående akademikere er særlig tiltrækkende. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov har i mine øjne fuldkommen ret, når han udtaler: "Regeringen går ud fra, at ledige ikke gider eller ikke gør nok for at få job. Derfor skal de presses og have færre penge. Devisen er den gamle borgerlige om, at bare tarmene skriger højt, så skal folk nok skaffe sig brød på bordet. Vi vil hellere bruge kræfter på at få AF-sytemet til at fungere bedre og give de ledige de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørger". Læs mere her.
... og i øvrigt har det udvirket mirakler for mig, rent læsemæssigt, at jeg pt. kører i bus en time om dagen. Jeg mangler nemlig noget så gevaldigt en læsestol derhjemme.
Jeg fik aldrig rigtig købt noget på bogudsalget i år, men i dag drev jeg ind i Arnold Busck, Randers, hvor der var minus 50% på udsalgspriserne - og faktisk en del interessante titler. Jeg kom hjem med "Terrormyten og det amerikanske imperium" (Rune Engelbreth Larsen), "Afgudernes ragnarok" (Nietzsche), "Baglæns" (Per Kirkeby) og - sørme - Wittgensteins "Tractatus Logico-Philosophicus". Jeg har sådan set interesseret mig en del for Wittgenstein, men mest Wittgenstein II, og er i mine syv år på universitetet gået så langt udenom "Tractatus", som jeg kunne komme (idet jeg dog skrev en opgave om logisk positivisme). Men nu skal den altså læses. Wittgenstein har, hvis nogen skulle være i tvivl, mere eller mindre sat den filosofiske dagsorden i det tyvende århundrede. Og vel at mærke to gange: første gang med "Tractatus", og derefter med den posthumt udkomne "Philosophische Untersuchungen", hvori han gendriver Wittgenstein I. Mit Neutzsky-Wulff-genlæsningstrip fortsætter ufortrødent. Efter "Adam Harts opdagelser", "Adam Hart og sjælemaskinen" og "Oiufael" er jeg nu lige straks færdig med "Skrækkens ABC".
Frokostpause igen. I dag har jeg anskaffet mig et ringbind med tilhørende plasticlommer, plus en post it-blok. Til kontoret, altså. Nu mangler jeg bare at installere en bregne samt et portrætfoto af min ikke-eksisterende sweetheart i Texas.
Jeg har her til aften - imens der var hidsig debat i "Debatten" - gjort et forsøg på at rydde lidt op i mine vhs-bånd. Det sker jævnligt, at jeg forsøger mig, men der kommer sjældent det helt store ud af det. Dels fordi, jeg alligevel ikke rigtigt kan nænne at skille mig af med ret meget, dels fordi jeg endnu ikke har fået taget mig sammen til at se en del af filmene. Og én ting er, at jeg hjemkøber braset. Men helt tåbeligt bliver det jo først, hvis jeg skiller mig af med det igen uden at have set det igennem. Så derfor ender det gerne med, at jeg kun får skilt mig af med en 3-4 bånd - til gengæld får jeg set nogle af de film, jeg har haft stående i måneds- eller årevis uden, at jeg har haft dem i afspilleren. Én af dem er "B. Monkey" med Asia Argento, som jeg så i dag - og som var fremragende, virkelig flot optaget (og Asia er jo en cocktail af barsk og yummy). Filmscouts.com skriver: "Skillfully executed, "B. Monkey" is a dark, erotic fairy tale that takes place in a world both horrifying and strangely beautiful. Hands down, one of the best films of the year." Nu er jeg lige begyndt på "A Murder of Crows", som også tegner lovende. Derudover: Min "Lohengrin"-cd er langt om længe kommet, og jeg genlæser Neutzsky-Wulff. Er indtil videre igennem "Adam Harts opdagelser", "Adam Hart og sjælemaskinen" samt "Oiufael".
Det er midt i frokostpausen, og jeg sidder og funderer over, hvad jeg mon egentlig skal tage mig til bagefter. Jeg havde ét projekt i dag, at skrive en pressemeddelelse, og det har jeg klaret. Og halvdelen af afdelingen er til møde udenbys. Mine forældre har fået fat på tre kasser propfulde af bøger, bl.a. P.V. Globs bog om mosefolket, så nu glæder jeg mig som til juleaften til at rode dem igennem. At rode i bogkasser er noget nær det bedste, der findes. Bloggen er nu et museknurhårs længde fra at have 400 besøgende om dagen - så klik gerne et par ekstra gange. :)
I anledning af mine udgydelser over, hvad børn vil ha': Nedenfor ses en af de helt store børnemagneter på min arbejdsplads:
I lørdags, hvor museet havde et stort kulturarrangement, hjalp jeg de yngste besøgende med at prøve oldtidsdragter. Min stand, som var placeret tre meter fra skelettet, så sådan her ud:
Desværre var de fleste af børnene kun moderat interesserede i dragterne. Lige til venstre for mig stod der nemlig en viking, hvis stand så sådan her ud (vikingen var gået til frokost, da fotografiet blev taget):
... så mellem brynjer, sværd, flitsbuer, kampspyd og skeletter havde mine særke, kofter, huer og vikingedamekjoler - tænker jeg - fra starten oddsene imod sig. Jeg var først hjemme lidt ud på aftenen, og det ville have været endnu senere, hvis ikke en brikvæver havde været så venlig at give mig et lift.
I dag var så - efter halvandet års lediggang - min første dag på arbejde (hvis man fraregner praktik). Jeg stod op kl. 6.10, fandt ud af, at jeg var stået op alt for tidligt, tog med bussen kl. 8 og var i Randers en halv time senere. Jeg skal møde kl. 9 - og jeg var heldigvis ikke spor nervøs. Her er et billede af mit nye arbejdssted (taget ved kvart i ni-tiden):
Otte hurtige:
1) Gik det godt? - Ja, det gjorde det. Folk var flinke, og museet lader til at være et hyggeligt arbejdssted.
2) Mærkede jeg noget til det eskalerende nationale mobningproblem på arbejdspladserne? - Ja, lidt. Ham, jeg deler kontor med, ku ikke forstå, at jeg ikke ku finde ud af at skifte et stikhoved. Jeg fortalte ham, at jeg er idéhistoriker.
3) Havde jeg slips på? - Ja. Plus nål.
4) Hvad lavede jeg i går? - Jeg var til hyggelig 25-års-fødselsdag hos Anita (fra "T&A"). Vi så "Sin City", og tilstede - udover Torben og Anita og mig - var to fotomodeller og en nonne in spe. Det er ikke noget, jeg finder på. De hældte et halvt glas kanel ud over Anita.
5) Hvad lavede jeg på min første arbejdsdag? - Jeg havde et møde med min rare chef, som hedder Broder (hårdt d), hvor han forklarede mig lidt om museets forskellige afdelinger. Så slikkede jeg på et ton konvolutter. Idet - altså - at jeg hjalp kontoristen Pia med sende invitationer ud. Så var der frokostpause, og bagefter indrettede jeg - sammen med Hans - mit kontor med pc i kælderen. Så hjalp Lone mig med at oprette en email-konto, og til sidst fortalte Broder mig lidt om, hvad jeg skal lave fremover.
6) Hvad skal jeg lave fremover? - Jeg skal hjælpe museet med at få flere besøgende - ved hjælp af publikumundersøgelser, spørgeskemaer, interviews osv. Så nu er jeg en marketing-fyr.
7) Hvad er jeg for en (dvs. rent formelt, udover at være en marketing-fyr)? - Jeg er informationsmedarbejder, tilknyttet museets formidlings-afdeling.
8) Hvad lavede jeg i forgårs? - Jeg gik en tur i parken og tog billeder af sneen. Nogle af dem kommer nok på bloggen inden længe.
Det er en usædvanlig flot kombineret forårs-/vinterdag udenfor, og lige om lidt går jeg ud i'en. Lige nu sidder jeg indenfor og læser om døde mennesker i moser. Jeg er blevet RET optaget af emnet, siden jeg begyndte på Allan A. Lunds bog om "Moselig" (1976) i går. Så vidt jeg har forstået verserer det - eller var der i 1976 - tre teorier om moseligene: 1) Strafteorien. 2) Strafofferteorien (også kendt som sakralteorien). 3) Offerteorien. Den sidste er vistnok blevet mere dominerende med tiden - men mosefundene er vidt forskellige og adskiller sig meget fra hinanden både geografisk, fysisk og i forhold til deres datering, så det er ikke sikkert, at kun én teori er rigtig. Eller at nogen af dem er.
Moselig er, som navnet siger, lig (eller dele heraf) fundet i moser. Mange af dem har været udsat for voldelige overgreb, før - eller efter - at de døde, og mange har ligeledes fået et arsenal af pinde spændt over sig, formentlig i et forsøg på at forhindre den døde i at rejse sig (og tage hævn over sine drabsmænd?). Det bedst kendte moselig er nok Tollundmanden.
Strafteorien mener, at moseligene er mennesker, der er blevet nedlagt i moserne som straf for forbrydelser - den betoner altså det juridiske aspekt - mens sakralteorien antager, at nedlæggelserne også, ved siden af den retslige, har haft en hellig funktion. Moseligene er ofre - til den guddom, forbrydelserne har krænket. Endelig er der i offerteorien lagt højere vægt på det religiøse aspekt.
Mosevandets iltfattighed og lave temperatur har medvirket til, at ligene i mange tilfælde er særdeles godt bevarede - så moseligene er altså en unik chance for at se rigtige døde mennesker, med ansigtsudtryk og det hele. Wikipedia har en række korte introduktioner til nogle af de mest berømte mosefund, bl.a. pigen fra Windeby, som ses herunder.
Andre links:
Odensy Bys Museer om udstillingen "Mystiske mosefund" ("The Mysterious Bog People").
Bloggen går ret meget op i politik for tiden, og det beklager jeg selvfølgelig over for de af dens besøgende, der interesserer sig mindre for den slags. Men der sker jo ingenting i mit liv - andet end at jeg går omkring og laver de der ting, jeg sædvanligvis gør. I dag var jeg til et møde hos min sagsbehandler hos Hartmanns A/S, og bagefter mødtes jeg med Paw på Bryggeriet, som havde fået møffet sig inden for (Paw... ikke Bryggeriet) i en eller anden idéhistorisk bestyrelse, hvor han så havde været til møde i dag. Jeg nåede også lidt bogindkøb i IM-biksen - "Virkelige eventyr: En bog om science fiction", "Kulturliv: En håndbog" af bl.a. Georg Metz, Eiléan Ni Chuilleanáin: "Natrejser. Digte" (fra Husets Forlag) og William James' "The Varieties of Religious Experience" - før jeg tog hjem og lavede den NEMME sudoku i Århus Onsdag, som nu, efter ugentlig øvelse, tager mig cirka 10-15 minutter at lave.
I dag var, tro det eller ej, en action-dag. Normalt tøffer jeg omkring derhjemme, og så laver jeg noget, der er så nørdet, at jeg næsten vægrer mig ved at skrive det. Jeg har lånt sådan et sæt med 4 cder på biblioteket, hvor en gut ved navn Mogens Andersen gennemgår alle Wagners fire operaer i "Niebelungens Ring". Han sidder med sit klaver og spiller lidt, og så siger han noget à la "og det var så spydmotivet" eller "og denne gadagung-rytme indikerer, at Brünnhilde er til hest", hvorefter han illustrerer de forskellige temaer med uddrag fra operaerne. Det er - for en som mig, der er idiot i musikteoretisk henseende - helt genialt fundet på, og det virker. Jeg kan allerede huske flere af ledemotiverne. Og det er altså ret vigtigt, det der med motiverne, i forhold til Wagner. Fordi de ikke bare rummer følelser, men også ideer, og fordi ideerne så at sige kommenterer handlingen. Man går glip af en masse, hvis ledemotiverne går hen over hovedet på én.
Jeg har også lånt "Opera for Dummies", som generelt er lidt for indforstået sjov til, at jeg synes, den er rigtig sjov. Men der er masser af gode handlingsreferater, og også nogle pudsige oplysninger rundt omkring. Wagners "Das Liebesverbot", f.eks., "blev en absolut katastrofe. Til premieren kunne sangerne ikke deres partier; orkesteret spillede urent og fulgtes ikke ad; og primadonnaens mand blev så ophidset over tenorens amourøse opførsel overfor hans kone, at han sprang op på scenen og stak ham en".
Og så er jeg gået i gang med Rüdiger Safranskis store Heidegger-biografi, "En mester fra Tyskland".
Seminaret i går var en succes med gode foredrag, et propfyldt lokale og diskussionslystne deltagere, og receptionen gik også godt. Seminardiskussionen efter foredragene kom til at handle meget om idéhistorisk metode og hvorfor Schanz mener, Sløk tager fejl - og efter min mening for lidt om Sløk selv. Sløk har betydet meget for ikke bare mine faglige orienteringer, men vistnok også rent personlighedsmæssigt - og derfor ærgrede det mig lidt, at hans fortræffeligheder ikke rigtigt skinnede igennem. Men seminarer har det med at ende i detaljediskussioner, hvor alle forudsætter, at alle andre er velbevandrede i emnet... hvilket i dette tilfælde ikke mindst var problematisk i forhold til, at der var mødt en del op uden akademisk baggrund. Men der var gode og givtige diskussioner efterfølgende, til receptionen og i baren.
Paws far, som holdt en fin tale under receptionen, rettede en (venlig, for Paws far er noget af det mest cool, jeg kender) APPEL til akademikere om at udtrykke sig forståeligt, så almindelige mennesker kan nyde godt af den viden, vi har. Eller den viden, vi ved, at andre ikke har. Den, synes jeg, var velanbragt og berettiget.
Jeg har netop, faktisk lige akkurat nu, vundet 4 disc-udgaven af "The Two Towers" på QXL. Jeg havde i forvejen "Fellowship of the Ring", og i går vandt jeg "Return of the King"-boksen - så nu er jeg, med nogen forsinkelse, endelig ejer af samtlige "Lord of the Rings"-film i de lange udgaver. Jeg har - skammer jeg mig næsten over at indrømme - stadigvæk ikke set extended-versionen af toeren, som efter sigende skulle være den af filmene, der skiller sig mest ud fra biografversionen.
Nyt Tolkien-indkøb: Jakob Levinsen, "Helte og hobbitter". 29,95 i Føtex. Jeg er begyndt, ind i mellem Tolkien og Clive Barker, at læse danmarkshistorie. Viden om hvilken er noget, der absolut mangler i min dannelse. Det foregår ikke særligt fokuseret, men sådan lidt bredt favnende, og jeg har foreløbigt kastet mig over "Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 1" og Thomas Bloch Ravns lille bog om "Struer - en limfjordsby i historisk profil", udgivet i anledning af Struers 75-års-jubilæum som købstad i 1992. Struer, hvor jeg jo (altså) kommer fra.
Begge, synes jeg, har allerede været meget givtige. Ravn skriver f.eks. på s. 9: "Den ældst kendte skriftlige overlevering af navnet Struer er ca. 500 år gammel. 1485 optræder det som forled i navnet 'Struerdall' og 1497 i gårdnavnet 'Strwergarth' (dvs. Struergård). Først fra 1532 er navnet overleveret selvstændigt som 'Struuør'". Andre nyttige ting at vide: "Stru" betyder snævring (som i "strube"), og "er"/"ør" betyder gruset strandbred, dvs. Struer = snævringen ved den grusede strandbred. "Humlum" betyder bakket landskab. "I et kongebrev", fortsætter Ravn på s. 10, "fra 1578 oplyses det, at der ligger et farligt vadested i Gimsing sogn, som kaldes Struer, hvor over den vejfarende mand kun kan komme med stor nød og undertiden ikke uden livsfare, og hvor mange ofte mister heste og vogn". Fantastisk. Hvad man ikke ved.
Netop hjemvendt fra A-kassen, hvor jeg var taget ned for lige at få helt styr på det med befordringsgodtgørelse - og det ser ud til, at jeg får mine transportudgifter dækket ind, så om alt går vel starter jeg som løntilskudsansat på Kulturhistorisk Museum i Randers den 7. marts. På vejen hjem mødte jeg idéhistoriker Gry, som måtte krydse en firesporet vej for at fange min opmærksomhed (undskyld, Gry - havde Hausgaard på afspilleren: "Som dollaren står / så kan Egon ikke betale sig"), og før det opdagede jeg - heldig- eller uheldigvis, alt efter hvordan man ser på det - at bog- og filmbiksen på Nørregade (Århus C) i denne uge har minus 50% på alle varer undtagen t-shirts og merchandise. Jeg købte fem DVDer til 12,50 stykket samt en bunke CDer: The Alan Parsons Project: "Eye in the Sky", Keith Jarrett: "My Song", Sanne Salomonsen: "In a New York Minute", Herbie Hancock: "Future Shock", Bob Dylan: "Street Legal", Mikkelborg / Knudsen / NHØP: "Heart to Heart" og CV Jørgensen: "Så live som muligt". Altsammen rørende billigt. Udsalget kører ugen ud, så overvej at tjekke det ud, hvis du skulle komme forbi. Mest til søster Gitte: Jeg købte også "To Catch a Killer" m. Brian Dennehy på VHS - og det var til dig og din seriemordersamling, men jeg kan ikke huske, om du har den i forvejen?
En slags jubilæum: jeg copy/pastede lige min seneste stak filmanmeldelser ind i dokumentet, som indeholder alle anmeldelser, jeg har skrevet for uncut.dk, og jeg kan se, at jeg for kort tid siden har rundet den første million anslag - svarende til ca. 400 computerskrevne sider. Hertil kommer reviews skrevet til mit eget website og for Microsofts online filmsektion. Plus det løse. Gad vide, hvor mange man skal ha, før man kan lave et opslagsværk?
Dagen byder i øvrigt på tre projekter, alle praktiske: jeg skal rydde op i min gigantiske papirstak (er gjort), gøre køleskab rent og støvsuge. Hvis bølgerne går helt højt, klarer jeg lige badeværelset også. Jeg kan godt li den slags praktiske dage, fordi det gir mig en chance for at høre en masse musik imens. Indtil videre er jeg igennem Pia Raugs "Forår i menneskenes land", Neil Youngs "This Note's for You" - og en halv gange Hausgaard.
Jeg gik i seng kl. 1, læste 20 sider i "Roverandom", et halvt kapitel om Wagners "Lohengrin", 10 sider af Dan Turèlls "3D Digte", hvorefter jeg erkendte, at jeg stadig var lysvågen - og ikke kunne finde ud af at læse - og stod op igen. Så nu sidder jeg på min pind. I håb om, at jeg nok bliver søvnig inden, jeg finder på at lave kaffe. Og lytter til REMs "Around the Sun", som jeg er blevet lidt gladere for hver af de tre gange, jeg indtil videre har hørt den. Turèll: "Velkommen til dem der venter sig meget af fremtiden / og dem der mener det aldrig bliver det samme igen".
Det ser ud til, at jeg endelig har fundet mig noget arbejde! Et løntilskudsjob på Kulturhistorisk Museum i Randers, hvor jeg bl.a. skal være behjælpelig med at skrive tekster, lave hjemmesider (og måske film) og tage mig af nogle praktiske opgaver i forbindelse med f.eks. udstillingsopsætninger. Det lød alt sammen vældigt spændende (og harmløst, hvilket ikke er uvigtigt for sådan en som mig), og jeg får vistnok også min egen lille afkrog i museet med tilhørende pc. Det eneste, der mangler, er at det med transportudgifterne lige falder på plads - men det gør det forhåbentlig på mandag.
Jeg var i Randers forleden for lige at tjekke museet ud - og igen i dag, i forbindelse med jobsamtalen - og var ret overvældet over, hvor stort det faktisk er. Her kan du læse lidt om museets historie og se et foto af de flotte Buhlske stuer - billederne, som væggene er spækket med, er (in case you were wondering) bl.a. en hel stribe originale Rembrandt'er!
Du kan besøge museets egen hjemmeside her. Lige nu er der en atmosfærisk særudstilling med indendørs-moser og ambient-fugle-lyd og hele molevitten: "I mosen ved Fugløsgård nord for Randers har man i perioden op mod Kristi fødsel gravet tørv. I de vandfyldte tørvegrave har jernalderbønderne senere dyrket deres guder ved hensætning af madofre i lerkar samt dele af parterede dyr". Parterede dyr! Og man kunne blive ved: der er rigtige pistoler, sværd, økser, knogler og døde mennesker - og så alt det andet selvfølgelig. Kjoler, uniformer og sølvbestik.
Har i dag modtaget følgende mail fra Uncut-Mikkel:
"Jeg kan ikke huske om jeg har sagt det, men du bliver citeret på On-Airs kommende Hellraiser 4 udgivelse, der bliver en del af deres Hellraiser boxset.
Måske er det fordi, at du er den eneste i hele verden der giver filmen en pæn anmeldelse.
Som jeg nævnte forleden, er jeg gået i gang med at læse "Døden" af Neutzsky-Wulff. Jeg er allerede 150 sider inde, så med den fart vil det sikkert ikke tage mig lang tid at komme igennem romanen, som tæller lige over 700 sider. Den del af bogen, som jeg er ved at læse lige nu, handler om Finn Sørensen. Finn får af sin ikke alt for medfølende læge konstateret en hjernesvulst, som vil slå ham ihjel inden for en periode på 9 måneder. Det får Finn til at tænke en hel masse på døden - og på forskellige opfattelser af døden. Og på om lægen er en løgnhals. Han kommer så i kontakt med Otto Bjerggren, som modtager billed- og lydsignaler fra de døde. Otto har en teori om, at sjælen overlever kroppen med en lille måneds tid, og at den i denne periode opholder sig i et slags limbo uden at vide, at den er død. Derefter opløses den. Da Finn gerne vil vide lidt mere om, hvad efterlivet går ud på, beslutter han at hjælpe Otto med at optage transmissionerne. Det foregår nede i Ottos kælder. Lidt som i en underverden. Så forelsker Finn sig i Anna Rasmussen, en afdød, hvis mand, der bor et par numre længere nede ad gaden, muligvis har slået hende ihjel. En dag får Finn fornemmelsen af, at Annas ansigt beder ham om hjælp. Det bliver for meget for Finn, så han trækker sig tilbage og forskanser sig i sin lejlighed i flere uger og begynder tilsyneladende, måske, at hallucinere. En usynlig succubus dukker op og gør Finn til sin sexslave. Hun puffer rundt med ham og stiller sig i vejen, når han vil forlade lejligheden. Det fortsætter i et stykke tid, og så forsvinder hun igen. Og så er jeg ikke nået længere - men det var sandelig også nok! Jeg lå vågen i går nat i en hel time, fordi bogen blev ved med at rumstere rundt inde i hovedet på mig. Den havde vist det, man kalder for en SUGGERERENDE effekt. Tryg var jeg i al fald ikke. Og nu sidder jeg og overvejer, om det mon er klogt at jeg giver mig til at læse i den i aften, her før sengetid.
Min bror har publiceret et fremragende mini-essay fra sit kommende hæfte, "Hvorfor jeg læser Markis de Sade", online. Det kan læses via linket på Edition Tigers side. På en blødere note: jeg er begyndt at samle på Bamses Venner-cder - mest fordi de koster 20 kr. stykket - og jeg har foreløbigt købt én: "Sutsko" (1977) med bl.a. hittet "Ejer Bavnehøj" og "Jeg vil nyde at få lov". I forvejen havde jeg "For altid" (2000), "I en lille båd der gynger" (opsamling) og "Rolig nu" (2003).
Mig og kausaliteterne. I dag valgte jeg så, pr. automatik og som sædvanligt, som dagens første handling at stavre fra sengen hen til kaffemaskinen, men ulig vanlig fremgangsmåde lod jeg i dag være med at placere kaffekanden i maskinen efter at have startet den, så køkkenbordet bogstaveligt talt flød med kaffe, da jeg endelig opdagede det. Doh!
Detalje fra min Marilyn Manson-sweatshirt, som min søster for nogle måneder siden tvang mig til at købe. Jeg har den ikke så tit på, fordi folk, der kender mig som Morse-tilhængeren med skjorte og slips, er ved at falde bagover, når de ser mig med den. Jeg hører da heller ikke så meget Manson. Hvis jeg endelig skal høre hævi, skal det helst være af slagsen med håndklap.
Sære ting, der dukker op, når man googler sit eget navn. Film nr. 79 på Chillerfests liste over "Britain's 100 Favourite Horror Movies" er Brad Andersons mesterværk "Session 9" (også kendt som "Dødens hospital"), og minsandten om ikke filmomtalen er skrevet af en vis "Lars Gorzelak Pedersen from Aarhus, Denmark". Lyder som en mistænkelig type, if you ask me.
Michael Fangel Jensen har skrevet en fin introduktion til Ebbe Reichs suveræne, men desværre dårligt kendte bog om religionsfilosof/udøvende okkultist Aleister Crowley, "Eventyret om Alexander 666". Sørme, om han ikke også har citeret yours truly (scroll ned til afsnittet "Crowley fortolket"). Stykket kan læses her. Linket til min Crowley-sektion i Fangels tekst virker desværre ikke... men dette link gør til gengæld.
Kender du det med, at en sætning hager sig fast i hodet på én og dukker op med jævne mellemrum, i tide og utide? Jeg har fået dette her citat fra "Inspector Morse"-serien ind i hodet: "Having looked that problem squarely in the eye, let us now move on to the next one". Det er en vildt flot sætning, synes jeg. Så hvis man endelig skal gå rundt med meningsløs ord-bagage på hjernen, så er det da ikke den værste at gå rundt med.
Jeg har i dag løst min sudoku nummer 2, denne gang med sværhedsgrad 3/5. Det holdt hårdt og gik galt et par gange, men heldigvis for min sjælefred lykkedes det til sidst. Det tog såmænd også kun sammenlagt et par timers tid. Lidt vigtigere: for et par måneder siden deltog jeg i et webdesign-kursus og lavede i den forbindelse skabelonen til et vældigt nyt site om Tolkiens forfatterskab, som det jo, selvfølgelig, var meningen, at jeg ville have lagt ud på nettet. Hvorefter sitet røg hen i bunken sammen med alle mindre andre halvt gennemførte projekter. De sidste par dage har jeg imidlertid gjort mit bedste for at genfinde Tolkien-stemningen, godt hjulpet af Howard Shores filmmusik - og nu lover jeg, at der sker noget. The Black Gate opens...
Et filosofisk spørgsmål: hvordan kan man være distræt, når man ikke har noget at være distræt over? "Alting sker alle andre steder end her" (Olesen-Olesen), "Everybody knows this is nowhere" (Neil Young) - det er alt andet lige et ret begrænset program, jeg tumler rundt med, men jeg har tilsyneladende nok at gøre med at overskue brikkerne. Hele denne svada fordi jeg nu to gange er kommet til at sælge ting og sager på qxl.dk, som jeg forlængst har været nede i en eller anden genbrugs- eller brugtbiks og deponeret. Den sidste - en opera-compilation - lykkedes det mig heldigvis at finde igen. Forleden solgte jeg så mit VHS-eksemplar af "Heksejagt" (aka "Mark of the Devil") til en gut i Sverige, lykkeligt uvidende om, at jeg for nylig havde givet det væk til Anders Munk (... som dog viste sig fra sin reelle side og gav den tilbage igen). Derfor - tror jeg - mit manglende samler-instinkt. Jeg har simpelthen ingen anelse om, hvad jeg har, og hvor jeg har det!
For nogle år tilbage, da jeg studerede og stadig havde penge, handlede jeg en del DVDer hos engelske sendit.com (der dengang hed blackstar.co.uk). Nu, hvor det er et stykke tid siden, jeg sidst har købt hos dem (jeg bruger i stedet amerikanske DVD-pacific, hvor filmene koster ca. to-tre dollars stykket), sender de mig fra tid til anden disse her frygtelige og hjerteskærende mails, der lyder lidt i retning af en trist parforholdsdiskussion: "It's been a while since you last shopped at Sendit.com and we're concerned that we've done something to upset you. If we've done anything wrong please let us know by emailing us and we'll do our best to fix it!" Hvad et økonomisk lavvande dog ikke kan tvinge én ud i af ussel svigt og lyssky indkøb bag ryggen på ens nærmeste DVD-forhandler.
