Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen » sex
Opret egen blog | Næste blog »

S og SF's antisexkodeks - og en værkstedshistorie

26. aug 2009 14:15, Lars Gorzelak Pedersen

Jamen det er da godt, at man allerede fra starten bevarer fokus på det allervæsentligste i forbindelse med det forestående klimatopmøde. S og SF vil, skriver Jyllands-Posten, have deltagerne til at skrive under på et ”etisk kodeks”, som opfordrer dem til ikke at gøre brug af Københavns muligheder for købesex under konferencens varighed. Hvorfor det lige er købesex, deltagerne skal afsværge – og ikke chokolade, satandyrkelse, hash og alkohol – ligger hen i det uvisse. Vi taler om voksne mennesker, der kommer for at diskutere klimaproblemer. Af alle S og SF’s latterlige antisexforslag – og der er mange – er det her måske det latterligste overhovedet. Susanne Møller fra Sexarbejdernes Interesseorganisation påpeger – og jeg synes, det er en tanke værd – at for deltagerne på klimakonferencen vil kampagnen ”få Danmark til at fremstå som en nation, hvor dagsordenen bliver sat af storbytosser, der har mistet forbindelsen til virkeligheden”. Mere her.

Og her er en positiv historie om, hvordan man løser problemer i det virkelige liv: En elev på Teknisk Skole i Rødovre har skrevet til Bertel Haarder og bedt om, at man – han – forbyder ”pornografisk materiale” på undervisningsinstitutioner. Det kræver måske en præcisering: Med ”pornografisk materiale” mente eleven – og DR, som af ukendte årsager vælger at bruge plads på historien her – en reklameplakat med en halvt påklædt kvinde. (Som man skal være borderline Amish eller bare ikke have adgang til en ordbog for at opfatte som pornografi.) Plakaten hænger på væggen i et værksted, hvor eleverne henter søm.

DR skriver – og overfor dette eksempel på fleksibilitet og problemløsning med lykkelig udgang bedes især danske politikere spidse øren – at: ”Der er nu blevet lavet en aftale, så den pågældende elev får sine søm og skruer uden at skulle i nærheden af de letpåklædte damer.” Voila, mine damer og herrer – sværere er det ikke.

MUX1-nævn vil ikke tillade hud, vold og umoral

13. jul 2009 17:13, Lars Gorzelak Pedersen

Nå. Forleden spurgte jeg - i anledning af Socialdemokraternes og SFs forslag om et forbud mod alkoholreklamer - hvorfor man ikke lige så godt kunne forbyde enhver positiv fremstilling af alkoholindtagelse i medierne, eftersom logikken bag det oprindelige forbudsforslag er nøjagtig den samme.

Det var halvt i spøg, men åbenbart er der ikke så meget at grine af. TV-stationer kæmper for øjeblikket om at få lov til at sende ikke-kommercielt lokal-tv på MUX1 fra november. Hvem, der får lov, afgøres ved en "skønhedskonkurrence" af et dertil nedsat nævn - og "kravene er", skriver DR, "blevet skærpet. I hvert fald er hudfilm ikke længere i orden at sende", og "også umotiveret vold blevet bandlyst fra sendefladen af politikerne på Christiansborg", thi "I lokalradio og lokal-tv må der ikke udsendes programmer, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling".

Photobucket 

December, II

2. dec 2008 14:06, Lars Gorzelak Pedersen

Det er gråt og snasket og u-julet, for jeg fik hverken realiseret mit kalenderlysprojekt eller foretaget mig noget som helst jule-relateret i går. Specielt er jeg ked af, at jeg gik glip af Joan Ørtings "nytårstale" i DR's julekalender "DRonning for en dag" (... som imidlertid kan ses på nettet, så det er en fjollet ting at være ked af).

"Kvinder er desværre ikke rigtig glade", bemærkede, forstår jeg, Ørting, og det er såre trist, thi "når kvinderne er glade, er alle glade". DR skriver: "Men hvor det tidligere har været manden, der ikke gjorde det godt nok, er situationen en anden anno 2008. [...] Derfor opfordrer Joan Ørting landets kvinder til at tale tydeligere i 2009, så mænd rundt om det ganske land ved, hvornår og hvordan de kan gøre kvinderne glade. Og sker det, er Joan Ørting ikke i tvivl om, hvad der vil komme ud af det, udover lykkeligere mennesker selvfølgelig. - Der kommer meget mere sex i 2009, siger hun." Hep!

Tillykke til Garde

3. okt 2008 20:42, Lars Gorzelak Pedersen

I dag er det Annie Birgit Gardes - Danmarks frækkeste skuespillerindes - fødselsdag. Pavekontoret ønsker stort tillykke.

Photobucket

På sengekanten, III

28. aug 2008 11:46, Lars Gorzelak Pedersen

Et PS til min lille sengekants-mediekarriere: Nordjyske.dk har, opdager jeg nu, bragt artiklen "Sengekants-film burde hædres" her, hvor Jacob Neiiendam, en af de oprindelige kanonisører i filmkulturkanonen, bl.a. udtaler "... selvfølgelig kan kultur have med sex at gøre. Vi udvalgte jo rent faktisk "Idioterne"". Jeps. Samt en engelsk notits hos JP: "Movie buffs wild about 70s 'light' porn". Og min anmeldelse af "Supervixens" optræder nu på imdb's liste over external reviews.

Kvalmende kvindekøn?

15. aug 2008 09:33, Lars Gorzelak Pedersen

Vildt. Pornofrit Miljø - og må man ikke bare elske det navn? - er gået i selvsving over en nøgen kvindeunderkrop på Århus Teaters plakat for Frank Wedekinds "Lulu". "Plakaten er pornografisk i sit ud­tryk. Den smasker kvindekønnet lige op i hovedet på beskueren på så rå og bru­tal en måde, at det er kvalmende," sig­er Lone Skov Al Aws­si, foreningens formand. Og mere kvalme: "Nogle ministerier kæmper for at bekæmpe prostitution, mens kulturministeriet støtter et teater med sådan en kampagne. Det hænger ikke sammen".

Jeg kunne - forholdsvis let - komme i tanke om noget andet, der ikke hænger sammen her, men vil nøjes med at lade linjerne tale for sig selv.

Og så vil jeg ikke helt nøjes med det alligevel. Jeg vil tro, at Århus Teaters hjemmeside får pænt mange hits pga. Pornofrit Miljøs kritik, som i øvrigt vidner om en underlig indstilling til kvindekønnet. Og dernæst: Har Pornofrit Miljø - før de fik teen galt i halsen - overhovedet forsøgt at sætte sig ind i, hvad "Lulu" handler om - og hvorfor den har en plakat, som den har?  

Blottet kvindekøn eller ej: Jeg vil tro, at de, der er ude efter porno, nok lejer "Infer-analske drømme 5" eller noget, og at de ligesom de fleste andre er jævnt ligeglade med Århus Teaters "Lulu"-plakat - som andet end blikfang, der i et splitsekund appellerer til krybdyrshjernen.

Ligesom de nok er jævnt ligeglade med den grafipplakat af en rejst penis, der reklamerer for Randers Kunstmuseums Sven Dalsgaard-udstilling i og udenfor Kulturhuset lige nu. Fordi det nu engang er en væsentlig del af, hvad Dalsgaards kunstneriske univers handler om.

Og ikke at det rager mig - men så var det måske en idé at opsøge en læge med det der kvalmeproblem?

Mere her.

På sengekanten, II

25. jul 2008 16:39, Lars Gorzelak Pedersen

Og i dag er jeg så citeret for en enkelt bemærkning på bagsiden af BT, trykt udgave - nedenunder et flot billede af Søltoft og Tove. Tak til Philip for at have gjort opmærksom herpå.

Dansk erotiks to førstedamer (hvis man kan bruge det udtryk):

Birte Tove...

Photobucket

... og Annie Birgit Garde:

Photobucket

På sengekanten

24. jul 2008 10:14, Lars Gorzelak Pedersen

Som Philip skriver i en kommentar, var jeg her til morgen featured i P3s morgennyheder kl. 9, hvor jeg fik lejlighed til at udtale mig om sengekantsfilm og kulturkanon. Som "ekspert", no less. Jeg blev ringet op - på et ukristeligt tidspunkt (og bogstaveligt talt på sengekanten) - af Ritzau og bedt om at komme med et bud på, hvorfor sengekantsfilmene fortsat er populære, sådan som seer- og salgstal viser. Faktisk har en lille mediestorm passeret lejligheden ved morgentide, idet jeg umiddelbart efter indslaget - hvori jeg jeg i forbifarten nævnte, at sengekantsfilmene (da) har fortjent en plads i den danske kulturkanon - blev ringet op af DK4 (eller P4?) og bedt om at give endnu et telefoninterview. Jeg vil godt undskylde over for min far og mor, at familien nu i offentlighedens øjne er kommet til at huse en sengekants-ekspert. Det må, tænker jeg, have været en lidt sløj nyhedsdag. Det største var næsten, at Anders "sort spejder" Breinholst omtalte indslaget i afslutningen på programmet, der blev sendt før nyhederne.

Tilføjelse: Scratch that. Hos TV2 er jeg citeret SIDE OM SIDE med Kirsten Norholt! Tjek "Sengekantsfilmene fortsat et hit":

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-13482475.html

Artiklen figurerer også, i let ændret form, hos DR, Ekstra Bladet og Politiken.

Dansk Forbuds-Service Informerer

7. mar 2008 07:58, Lars Gorzelak Pedersen

Dansk Forbuds-Service Informerer (DFSI): TV2 citerede i aftes Berlingske Tidende for følgende: "Dansk Folkepartis formand for Folke­tingets socialudvalg, Christian H. Hansen, fortæller nu, at DF overvejer, om købesex skal forbydes. Socialudval­get skal efter sommerferien en tur til Sverige og se på de svenske erfaringer med et forbud og i den forbindelse vil Dansk Folkeparti komme med sin beslutning". Mere her. Skal man virkelig til at stemme på Venstre, hvis man er modstander af at forbyde eller umuliggøre erhverv efter forgodtbefindende?

Strom clods are forming

21. mar 1947 12:04, Lars Gorzelak Pedersen

Sus, prostitueret, og Anette Rix, Reden, diskuterede kampagnen "Tag stilling mand" i P1 Debat den 28. februar. Debatten kan høres her.

Her er Kelly "the prostitution rests" Bundy som vejrpige - spol 1½ minut ind i klippet - med hendes fantastiske "there is a strom coming to Chick Ago"-monolog.

Anne Vang: "Vi mener ikke, at sex er en menneske­ret"

28. jan 2008 10:18, Lars Gorzelak Pedersen

Det kan efterhånden være svært at holde styr på alle de forskellige forbud og forslag til forbud, der florerer i det politiske og kulturelle landskab. Helt i forbudsmentalitetens ånd anerkender Pavekontoret naturligvis, at der ude i samfundet og inde i vores hoveder er brug for mange flere rene linier, grove træk og generaliseringer, gerne med udgangspunkt i dybt subjektive moralske overbevisninger. Alle disse forbudsstrateger har alt for længe manglet et ordentligt talerør - et lydhørt medie - og derfor lanceres i dag et nyt initiativ på bloggen: Dansk Forbuds-Service Informerer (DFSI).   

DFSI i dag: Et flertal på Køben­havns rådhus bestående af S, R, EL og SF har sendt en kraftig opfordring til regeringen om at forbyde sexkøb. Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne i Bor­gerrepræsentationen: "Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse. Vi mener ikke, at sex er en menneske­ret".