Smartlog v. II » Lars Gorzelak Pedersen » web
Opret egen blog | Næste blog »

Lovecraft i Danmark

19. mar 2007 19:37, Lars Gorzelak Pedersen

Nyt link tilføjet: Hplovecraft.dk - "Lovecrafts kosmiske terror på dansk". Omfattende HPL-site med tonsvis af artikler, links og oversigter over Lovecraft-materiale på dansk samt en salgssektion, alt sammen vedligeholdt af Thomas Winther. Man kan bl.a. købe nummer 1-3 af Thomas' trykte Lovecraft-fanzine "Nyarlathotep", og nr. 3 kan endda downloades gratis via sitet.

Feldman & Cage

12. dec 2006 18:58, Lars Gorzelak Pedersen

Forleden reklamerede jeg lidt for denne Ubuweb-side, hvorfra man kan downloade en samtale i tre dele mellem eksperimentalmusikerne John Cage og Morton Feldman. I mellemtiden har jeg hørt samtalen igennem ganske mange gange i min mp3-afspiller, når jeg kører fra og til arbejde.

Samtalen er fra '67. Udgangspunktet er, at Feldman har været på stranden, hvor han oplevede en masse transistorradioer forenes om at ødelægge det, der skulle have været en meditativ oplevelse - en tilstand af "deep thought" - med sol, sand og vand. Feldman spørger så Cage, om han ikke er enig i, at der nu om dage eksisterer markant flere sådanne "intrusions", end der gjorde forhen, og om ikke det medfører et problem for kunstneren (i dennes klassiske rolle). Alt radioen gør, Morton - siger Cage - er at gøre noget, der allerede findes omkring dig, hørbart. Og måske er det ikke virkeligheden, der forstyrrer tanken - måske er det omvendt. Siger én kreativ hjerne til en anden.

Samtalen rækker langt ud over det rent kunstteoretiske og fremstår, gennem de to karakteristiske stemmer, næsten selv som et stykke musik - og bliver i kraft af de tos insistering på, at disse ting betyder noget, at de ikke kun er ordleg, selv til én lang demonstration af Cages velkendte pointe: at "boredom is not really boring". Samtidens stressede mennesker stærkt anbefalet.

Ubuweb Film

7. dec 2006 19:23, Lars Gorzelak Pedersen

Ubuweb er et fremragende site med tonsvis af mp3er til gratis, lovlig afbenyttelse - rettet først og fremmest mod dem, der interesserer sig for lyd og kunst. Hvis du ikke kender sitet, er det bare med at klikke dig ind. Og hvis du kender det, så har du måske ikke opdaget, at ubuweb nu også har lavet en allerede særdeles omfattende videosektion. (Eller måske har de haft den længe, og så har jeg bare selv først opdaget den nu.) Jeg kan se, at jeg kommer til at downloade ret heftigt i weekenden. "On the Passage of a few People through a Rather Brief Moment in Time: The Situationist International 1956-1972". Kortfilm af Borowczyk. "37 Short Fluxus Films", bl.a. "Eye Blink" af Yoko Ono. Og mp3er: "Mureau" 1-4 af John Cage. "John Cage & Morton Feldman in Conversation" 1967.

Upol.dk

31. okt 2006 17:36, Lars Gorzelak Pedersen

Nyt internet-initiativ: www.upol.dk. "En helt ny hjemmeside, der satser på at blive den største neutrale hjemmeside for ungdomspolitik i Danmark." Diskutér politik, læs ungdomsorganisationernes præsentationer og mød unge mennesker med en anden politisk overbevisning end dig selv. 

Internet Archive

18. sep 2006 21:52, Lars Gorzelak Pedersen

En lille reklame for Internet Archive, som indeholder i hundredevis af gamle spille- og kortfilm, som ingen længere har copyright på, og som derfor kan downloades ganske lovligt og gratis. Jeg har bl.a. hentet Roger Cormans "The Wasp Woman", anti-marihuana filmen "Reefer Madness", W.C. Fields-stumfilmen "Pool Sharks" samt 30er-exploitation filmene "Sinful Cargo" og "Sex Madness". Filmene svinger meget i kvalitet (i alle ordets betydninger), men en del er virkelig flotte og kan downloades i både MPEG1- og MPEG2-format.

Uncut.dk Has Risen from the Grave

8. sep 2006 10:50, Lars Gorzelak Pedersen

Efter adskillige måneders forberedelser - og et kort intermezzo, hvor vi blev sat på porten af vores webhotel - er filmbladet Uncut nu tilbage ... nylaoutet, med nye DAG-TIL-DAG anmeldelser (i stedet for den gamle, bimånedlige opdateringsform), dynamisk, tæskeflot og selvfølgelig stadigvæk Danmarks bedste online filmblad med læssevis af velskrevne, indsigtsfulde og respektløse reviews. Altsammen helt gratis. Filmelskere - klik her.  

Sonus... og fiddle music

30. aug 2006 20:25, Lars Gorzelak Pedersen

I dag, efter arbejde, var min første automatiske impuls at købe mig en CD, men i stedet - idet jeg ihukom, at jeg er så fattig, at sekretæren på museet tidligere på dagen havde luftet tanken om at lave en almissekurv til mig - gik jeg på biblioteket og lånte en interessant udseende CD af en mig ubekendt folkemusikkunstner ved navn Ditte Fromseier Mortensen. "Anything Strange?" hedder den, og på forsiden er et mandfolk, som hedder Matt, citeret for at have sagt "Some great fiddle music, performed with a lovely sense of maturity and confidence". Jeg kunne - efter at have hørt musikken - ikke være mere enig. 

Lånte også "Ease On Down the Road" og "Greatest Palace Music" af Bonnie 'Prince' Billy, mest for at genhøre "Ohio River Boat Song", som er en gammel favorit.

Jeg sidder lige nu og morer mig med at downloade eksperimentalmusik fra websitet Sonus - V2. Sonus er - ligesom det beslægtede ubuweb - et skatkammer af mp3-lækkerier med stof til mange timers (helt legal) fornøjelse. Jeg kan indtil videre anbefale Jennifer Balabanovs "Rain 02" (fantastisk stykke), Catharine Pathas "Moderate or Good", Patricia Lynn Dirks' "Transformations" og Friedhelm Hartmanns "Portraits of a Woman: Cybersex".

Orm

13. jun 2006 12:09, Lars Gorzelak Pedersen

Virus-advarsel fra Yahoo: "... en såkaldt 'orm' ... har arbejdet sig ind i og beskadiget en 'meget lille del' af Yahoos database med mere end 200 millioner brugere." Ormen er løs, hvis blot man åbner den tilsendte mail - så Yahoo! Mail-brugere bør måske overveje at læse her.

Trotskijsvenner.dk er død

1. jun 2006 12:26, Lars Gorzelak Pedersen

Mht. sagen om den forsvundne hjemmeside: Det forholder sig åbenbart således, at problemet skyldes manglende betaling (men vi har ikke modtaget nogen papirer!), og muligvis tror vi nok, at trotskijsvenner.dk - et ambitiøst projekt, som omfatter fire personer, men som vi desværre aldrig fik gjort noget ved - hermed simpelthen bør afgå ved døden (desværre trækker den så også palantiren.dk, mit Tolkien-site, med sig). Nu skal jeg så bare overveje, om jeg skal ha mig et nyt sted, eller om jeg klarer mig med bloggen.

Jeg var lige nede

30. maj 2006 16:07, Lars Gorzelak Pedersen

Min hjemmeside er (forhåbentlig kun) midlertidigt nede, hvilket betyder, at alle bloggens billeder også er forsvundet. Så det ser nok lidt mystisk ud rundt omkring.   

Ikke dårligt

13. maj 2006 10:57, Lars Gorzelak Pedersen

I dag har jeg lært at sy en knap i. Eller gen-lært det. Jeg har ikke haft nål og tråd mellem hænderne siden folkeskolen. Og mens jeg dvæler ved min uvidenhed: I går demonstrerede min nevø Ilias Yahoos videosøgefunktion for mig, som jeg heller ikke kendte til, men som jeg herefter vil benytte mig flittigt af. Han havde selv søgt på "tom and jerry" og fundet frem til et link til en af min barndoms yndlingstegnefilm, "Solid Serenade" fra 1946, hvor Tom bejler til sin smækre kæreste (ved nogen, om hun har et navn?), imens han forsøger at undgå at blive flænset af en hund med et overdimensioneret gebids. Jeg blev helt forskrækket over, hvordan jeg faktisk kunne huske hver eneste lille detalje i tegnefilmen. Den bedste del er der, hvor Tom giver sig til at smoothtalke hunden ved en fejl og siger "I love you. You set my soul on fire" med fransk accent. "Jy sæt maj sål åån fejr".

Gmail og Yahoo

20. mar 2006 07:36, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg har to mail-kontoer, en Yahoo-mail og en Google-mail (faktisk har jeg også en hotmail, men den tæller ikke, fordi den er så helt ubeskrivelig crap). Jeg har i lang tid egentlig været ganske tilfreds med Yahoo-tingen, men pt. lander der af en eller anden grund ekstra meget dagligt spam i min inbox (... spam spam spam spam spam fried eggs bacon and spam). Filteret plejer at være ret effektivt, men det er da sørme gået ned ad bakke skal jeg da lige sørme da love for. Og det er frustrerende, når man lige kan se, man har fået 8 mails overnight, og så klikker man sig ind i inboxen og opdager, at de er fra Boyce, Braden, Ronnie og Asken, der allesammen vil tilbyde marketing-tips til en big spender. Sjovt nok med den samme subject header på hver mail.

Gmail - som de fleste siger er bedre, og som vistnok også er det - har jeg indtil videre ikke helt kunnet overtale mig selv til at overtage helhjertet. Der er nogle afsindigt smarte ting ved gmail - f.eks., at man ikke skal klikke sig et særskilt sted hen for at svare på en mail. Man klikker bare på "reply"-feltet, og så dukker den skrivbare rude op. Gmail loader til gengæld langsommere, både når man skal logge ind og klikke på samtaler (den gemmer nemlig hele samtaler og ikke kun enkelt-mails). Og det mest irriterende: den er udstyret med et eller andet lille script, som gør, at hvis jeg åbner en andet vindue og begiver mig et andet sted hen på nettet, imens gmail tænker sig om, så hiver gmail mig meget uhøfligt og aggressivt tilbage til mail-vinduet, når den omsider er færdig med at loade. Det er jo ret irriterende, hvis man i mellemtiden er gået i gang med at skrive noget andet i det andet vindue. Og det nytter ikke noget så at klikke på vindue nummer to igen - man bliver bare hijacked tilbage. Det er lige lykkedes mig at blive bortført af gmail tre gange i træk.

Der var absolut ingen pointe what so ever med dette blog-indlæg. Det var mest for lige at bearbejde min hidsighed over det der med spam'en og gmail på en civiliseret måde.

Nåmenøøø.... nu går jeg udenfor, så.

Link og læserbrev

2. mar 2006 02:13, Lars Gorzelak Pedersen

"Still going strong, som et gammelt sagn fortæller" (Jørgen Ryg). Jeg er "månedens link" på humanisme.dk. Og min bror har skrevet et svar til Christian N. Eversbuschs indlæg "Porno skader integration" i Kristeligt Dagblad. Det kan læses her.

Aaaargh!

10. feb 2006 03:01, Lars Gorzelak Pedersen

"Dolph & Wulff"-udsendelserne er væk på DRs hjemmeside! Det var dog en afgrundsdyb fortvivlelse, der pludselig breder sig for mit indre blik... hvordan skal jeg nu genopleve alle de store øjeblikke? Så som Dolph, der går med militær-bukserne nede om flodhesteanklerne i Kosovos skove og siger "pas på, det kan svirpe"? Kære DR, I udsende episoderne på DVD. Sådan er det bare. Lige nu er der næsten kun "Wulffmorgenthaler" og svadamaskinen tilbage. "Send en Dolph-svada til en ven asshole".

MRQUE

21. jan 2006 04:22, Lars Gorzelak Pedersen

Nyt link tilføjet: Movie Review Query Engine. Det var dog en helt enormt smart opfindelse!

Jule-Dolph

18. dec 2005 07:25, Lars Gorzelak Pedersen

Mette Uhrt har venligst gjort mig opmærksom på, at Politiken hver dag i december bringer et indlæg i serien "100% ninja/fascistisk jul" med flodhesten Dolph fra "Dolph & Wulff". Fra dagens jule-Dolph, 18. december: "Giv Helge Adam en morgenstjerne i hånden, stil ham foran en babysæl - og geniet misser aldrig! Han elsker at slå små, nuttede dyr ihjel! Faktum!". Tegneserien opdateres hver dag, nederst på Politikens hjemmeside. I går var i øvrigt dagen for Mette Uhrts flamenco-opvisning. Læs nærmere om det her.

Barker-o-rama

8. dec 2005 15:19, Lars Gorzelak Pedersen

En håndfuld Clive Barker-links, mest til eget brug: Interview, January Magazine ("The tide of our imaginations moves out from the real to the unreal. And from the visible into the invisible. From the natural into the supernatural. And the backwash comes back at us. And the backwash takes and informs the world.") Redzone om Barker. Fearful Symmetry, CB discusses art and fantasy. Locus Magazine, interview excerpts. En bibliografi. Riding the Waves with CB, interview. DarkEcho, interview. CB-citater om "Galilee".

Dumme love

3. dec 2005 13:29, Lars Gorzelak Pedersen

Indiana: "Anyone 14 or older who profanely curses, damns or swears by the name of God, Jesus Christ or the Holy Ghost, shall be fined one to three dollars for each offense, with a maximum fine of ten dollars per day." Tjek dumblaws.com.

To faste kurver

2. dec 2005 09:50, Lars Gorzelak Pedersen

Jeg fandt dette pædagogisk progressive link på denmarkonline.dk: Bliv klog på bryster. "Glem alt om kedelige lærere og bøger. Nu kan du modtage matematik-undervisning af amerikanske bikinimodeller." Videoklip i real-format. På howtodogirls.com kan du finde flere, tilsvarende eksempler i download-sektionen.

TV-Basic

1. dec 2005 11:20, Lars Gorzelak Pedersen

Mette Uhrts "første realiserede, virkelige og ganske fantastiske projekt" er online - tjek det flotte resultat her